EM ER KUN ET BUMP PÅ VEJEN!

FØRSTE STØRRE EM STATUS FOR DANMARK!

Med 95 dage til EM 20 sparkes i gang, og 96 dage til Danmark spiller sin første kamp mod Finland i Parken, er det tid til at gøre den første større status i 2020, hvor koncentrationen vil være omkring de 34 primære spillere, som forventes at være dem, der skal kæmpe om de famøse 23 pladser i Åge Hareides EM trup.

De kommende måneder, vil jeg med jævne mellemrum redegøre for den øjeblikkelige status/form for hver enkelt af de 34 udvalgte spillere, og alle vil blive kategoriseret i en af disse 5 “kasser”:

Kategori 1: Så er man virkelig fantastisk kørende, og har i den seneste tid, været aldeles suverænt spillende for sit klubhold, hvor man som angriber har scoret flere mål, også de vigtige, mens man på andre pladser på holdet, har været meget toneangivende.

Kategori 2: Man har spillet fast for sin klub, og betragtes som stam- eller bærende spiller, og formen er rigtig god.

Kategori 3: Det kører lige akkurat, og den faste plads er smuttet, eller i hvert fald meget tæt på. Formen er ikke i top, og det lover ikke super godt for den nærmeste fremtid!

Kategori 4: Det kører mildt sagt ad hel…. til, og man skal være  mere end lykkelig, såfremt Åge ringer med godt nyt!

Kategori 5: Vedkommende er eller har været skadet i næsten hele den forløbne periode.

Med de 5 kategorier på plads, skal følgende oplyses:
– Ud for hver spiller anføres hidtil samlede antal spille minutter, som er et total tal for vedkommendes kampe i liga, pokal, Europa og evt. landskampe UDELUKKENDE i 2020.
– Mål antallet er total ud fra ovenstående indsatser.
– Efter antal spille minutter er anført det maksimale antal minutter, vedkommende kunne have spillet, såfremt man havde været med i samtlige mulige kampe for sit hold i den forløbne periode.
– Herudover oplyses øjeblikkelig alder og klubtilhørsforhold.

Men lad os gå i gang, og hvad er mere nærliggende end at starte med ajourførte oplysninger pr. 9.3 kl. 23.00:
(Rækkefølgen under hver kategori er tilfældig)

Kategori 1:
Daniel Wass (30 år – Valencia) 990 minutter ud af maksimale 1260 minutters spilletid.
Kasper Dolberg (22 år – Nice) 1044 minutter ud af maksimale 1080 minutters spilletid.

Bemærkninger: Wass er fuldgyldigt medlem af Valencias stærke hold, hvor han primært dækker pladsen som højre back, og indimellem benyttes på midten, og Dolberg er flyvende, senest med begge sit holds mål i weekendens svære kamp mod Monaco, der gav 3 point, hvorved han var ægte matchvinder (ubekræftede rygter siger endda at han er set smile, men det kan bestemt også tænkes at være fake news!!)

Kategori 2:
Kasper Schmeichel (33 år – Leicester) 1080 minutter ud af maksimale 1260 minutters spilletid.
Pierre-Emile Højbjerg (24 år – Southampton) 990 minutter ud af maksimale 1080 minutters spilletid.
Philip Billing (23 år – Bournemouth) 751 minutters ud af maksimale 990 minutters spilletid.
Robert Skov (23 år – Hoffenheim) 538 minutter ud af maksimale 810 minutters spilletid.
Andreas Cornelius (26 år – Parma) 561 minutter ud af maksimale 810 minutters spilletid.
Jens Stryger Larsen (29 år – Udinese) 838 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Lasse Schöne (33 år – Genoa) 611 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Martin Braithwaite (28 år – FC Barcelona) 854 minutter ud af maksimale 1080 minutters spilletid.
Joakim Mæhle (22 år – Genk) 630 minutter ud af maksimale 720 minutters spilletid.
Henrik Dalsgaard (30 år – Brentford) 990 minutter ud af maksimale 1260 minutters spilletid.
Christian Nørgaard (25 år – Brentford) 861 minutter ud af maksimale 1260 minutters spilletid.
Jonas Lössl (31 år – Huddersfield) 630 minutter ud af maksimale 1170 minutters spilletid.
Christian Gytkjær (29 år – Lecz Poznan) 539 minutter ud af maksimale 540 minutters spilletid.
Jesper Hansen (34 år – FC Midtjylland) 360 minutter ud af maksimale 360 minutters spilletid.

Bemærkninger: En solid flok spillere, hvor Gytkjær var tættest på at kravle op i kategori 1, men det kræver trods alt flere mål af ham i en relativ svag liga, men han gør det fremragende. Braithwaite har fået mere spilletid end umiddelbart ventet i Barca, men endnu er det ikke blevet til scoringer, og det er nu engang en angribers lod, at blive bedømt på den evne.

Kategori 3:
Andreas “AC” Christensen (23 år – Chelsea) 765 minutter ud af maksimale 1170 minutters spilletid.
Pione Sisto (25 år – Celta Vigo) 425 minutter ud af maksimale 990 minutters spilletid.
Mathias “Zanka” Jørgensen (29 år – Fortuna Düsseldorf) 444 minutter ud af maksimale 1080 minutters spilletid.
Yussuf Poulsen (25 år – RB Leipzig) 309 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Andreas Skov Olsen (20 år – Bologna) 180 minutter ud af maksimale 810 minutters spilletid.
Peter Ankersen (29 år – Genoa) 321 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Christian Eriksen (28 år – Inter FC) 684 minutter ud af maksimale 1350 minutters spilletid.
Joachim Andersen (23 år – OL Lyon) 640 minutter ud af maksimale 1530 minutters spilletid.

Bemærkninger: AC, Yussuf og Sisto ser ud til decideret at have mistet ellers faste pladser, og det lover ikke godt for den nærmeste fremtid, ligesom Eriksen får mindre og mindre spilletid, og bestemt ikke roses i de italienske medier. En broget gruppe af spillere, hvor Ankersen var tættes på oprykning, mens Sisto og Skov Olsen var tættest på nedrykning.

Kategori 4:
Jannik Vestergaard (27 år – Southampton) 342 minutter ud af maksimale 1080 minutters spilletid.
Jacob Bruun Larsen (21 år – Hoffenheim) 236 minutter ud af maksimale 810 minutters spilletid.
Frederik Rønnow (27 år – Frankfurt) 0 minutter ud af maksimale 990 minutters spilletid.
Riza Durmisi (26 år – Nice) 145 minutter ud af maksimale 1080 minutters spilletid.
Nicolai Jørgensen (29 år – Feyenoord) 415 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Jonas Knudsen (27 år – Malmö FF) 90 minutter ud af maksimale 450 minutters spilletid.

Bemærkninger: I denne kategori er det virkelig småt med spilletid, og som situationen er her og nu, bør ingen af dem komme med i EM truppen. Bruun Larsens skifte fra Dortmund til Hoffenheim har ikke hjulpet specielt meget, mens Rønnow simpelthen skal skifte klub for nogensinde at få spilletid, med mindre skader hjælper ham.

Kategori 5:
Thomas Delaney (28 år – Dortmund) 0 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Simon Kjær (30 år – AC Milan) 576 minutter ud af maksimale 1170 minutters spilletid.
Lukas Lerager (26 år – Genoa) 0 minutter ud af maksimale 900 minutters spilletid.
Rasmus Nissen Kristensen (22 år – RB Salzburg) 0 minutter ud af maksimale 720 minutters spilletid.

Bemærkninger: Det er slemt at to af landsholdets absolutte stamspillere, anfører Kjær og midtbane motoren Delaney, roder rundt hernede. Hvad angår Kjær, så er han ganske simpelt skadet for ofte, til nogensinde at få en god rytme, og hans problemer på den front ser ud til at fortsætte i Milan, mens Delaney overhovedet ikke har spillet i 2020, og skulle han nå tilbage i tide til EM, er det endda særdeles tvivlsomt om han kan spille sig spilletid, da konkurrencen er hård i Dortmund.

Den øjeblikkelige topscorer liste for 2020 ser således ud:
1. Kasper Dolberg 6 mål
2. Christian Gytkjær 4 mål
3. Philip Billing 3 mål
3. Andreas Cornelius 3 mål
3. Martin Braithwaite 3 mål
3. Nicolai Jørgensen 3 mål
3. Pione Sisto 3 mål
8. Robert Skov 1 mål
8. Jens Stryger Larsen 1 mål
8. Christian Eriksen 1 mål
8. Mathias “Zanka” Jørgensen 1 mål

Det var denne omgang landsholds status, på gensyn om en lille måneds tid 😉

Torben Aakjær, 9.3.20

 

 

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

EM ER KUN ET BUMP PÅ VEJEN!