EM 2020/21 FOKUS PÅ ENGLAND

EM 2020/21 FOKUS PÅ ITALIEN

“Gli Azzurri” – som det italienske landshold ofte kaldes, har altid været omgærdet af lige dele elegance og kaos, og sideløbende hermed har man en frådende fanatisk skare af tilhængere, som kun accepterer guld, når deres elskede helte er med til slutrunder. Man må dog konstatere at der er betydelig forskel på om vi taler EM eller VM slutrunder, for med al respekt for den europæiske version, så er det rent faktisk ikke en turnering som menigmand i Italien går så forfærdelig højt op i. Bevares, man ser da gerne at “Gli Azzurri” går helt til tops, men i modsætning til VM, hvor guld rent faktisk er et folkekrav, så er presset omkring EM betydeligt mindre i det aflange land.

Det er måske en af årsagerne til at Italien, trods deltagelse i 9 EM slutrunder, kun har vundet det første de var med i, tilbage i 68, mens de i VM sammenhæng jo har vundet hele 4, et tal der kun overgås af Brasilien. Mange har i kulisserne hvisket at Italien (og andre større fodboldnationer) primært benytter EM til en slags “optaktsturnering” til VM 2 år efter, og at man derfor i netop EM sammenhæng kan opleve sensationer som Tjekkoslovakiet i 76, Danmark i 92 og Grækenland i 04, i modsætning til VM, hvor det altid er de helt store som til sidst løber med guldet.


Anyway, så står Italien overfor deres 10ènde EM slutrunde, og det er samtidig Roberto Mancinis første som træner for holdet, han mere eller mindre ser ud til at have fået bygget på plads.

Siden den tidligere Sampdoria helt blev ansat som “Commissario Tecnico”, eller landstræner som man ville betegne det som i Danmark, har Italien spillet 27 kampe, hvoraf de 18 er vundet, 7 er sluttet uafgjort mens blot 2 er endt med nederlag. Det har givet en målscore på imponerende 61-13, og målene er scoret af hele 28 forskellige spillere + 2 selvmål. Mest målfarlig har Andrea Belotti med 6, og Nicolo Barella med 5 mål været.

Hele 64 forskellige spillere har Mancini forsøgt sig med i de 27 kampe, hvor Jorginho og Leonardo Bonucci med hver 22 kampe, har været med flest gange. Federico Chiesa, Nicolo Barella og Gianluigi Donnarumma har været med i henholdsvis 19, 18 og 17, og alle 5 er naturligvis en del af den faste stamme på det hold, som Mancini skal forsøge at føre helt til tops til sommer.

Når man går i dybden med de 27 kampe, vil man finde ud af at Italien, næsten som Danmark især under Hareide, primært har spillet mod lavere rangerende modstandere hele vejen, hvilket selvsagt har været medvirkende til det flotte antal sejre og mål. Dog noterer man sig sejre over lande som Portugal, Holland og Polen, mens de 2 nederlag var til Frankrig og Portugal. Statistikken kan derfor snyde øjet, og heller ikke alle er dog lige overbevist om “Gli Azzurris” styrke, og de kampe der venter i den forestående VM kvalifikation, hvor det bliver modstandere som Nordirland, Bulgarien, Schweiz og Litauen, giver nok heller ikke noget større overblik. Italien er i gruppe med Schweiz, Wales og Tyrkiet til sommerens EM, og selvom der hersker tvivl om holdet styrke, bør det absolut være en overkommelig gruppe, og herefter kan meget jo ske i knald eller fald kampene.


Som tidligere nævnt, opstår der ofte kaotiske episoder i eller omkring fodbolden i Italien, hvoraf man i nyere tid blot kan tænke på “Totonero” (beskyldninger om matchfixing) i 80, som bl.a. betød at AC Milan blev tvangsnedrykket til Serie B, og superstjernen og Italiens bedste spiller 2 år forinden under VM 78, Paolo Rossi, fik 3 års karantæne fra al fodbold. En karantæne der meget belejligt blev forkortet, således at angriberen kunne være med til VM 82, hvilket ingen italienere begræder den dag i dag.

Både før og efter “Totonero”, har der så været diverse dopingsager, og i 06 kom så den stort anlagte “Calciopoli”, som betød at Juventus måtte en tur i næstbedste række + en masse andre mindre heldige ting for spillere og klubber. Den seneste store skandale var så betting skandalen i 11/12, hvor store navne som Antonio Conte, Leonardo Bonucci, Giuseppe Signori m.fl. blev nævnt som medvirkende.

Alt sammen typisk italiensk, og alt sammen noget der nærmest klæber til landet, de fleste af os forbinder med lige dele pizzaer, Mafia, sol, sommer, Barolo og Nutella, for nu at karikere det en “smule”.

I skrivende stund er der ikke umiddelbart optræk til skandaler af nogen art, men ingen bør blive overrasket, såfremt et eller andet dukker op inden EM turneringen.

Udover kaos og Nutella, har det turistvenlige land heldigvis også udviklet et utal af absolutte verdensklasse navne, hvor man i flæng, og helt uden hensyn til rækkefølgen, kan nævne navne som Valentino Mazzola, Gianni Rivera, Giacinto Facchetti, sønnen til Valentino, Sandro Mazzola, Paolo Rossi, Franco Baresi, Fabio Cannavaro, Alessandro del Piero, Francesco Totti, og så måske den største af dem alle, den i dag 52 årige Paolo Maldini, som nu arbejder som sportsdirektør i den eneste klub, han nogensinde har spillet for, AC Milan.


Maldini, som er søn af den afdøde Cesare Maldini, der var anfører for den første Europa Cup for Mesterholds vindende klub fra Italien, AC Milan tilbage i 63, hvor farmand spillede centralt i forsvaret, en position Paolo også spillede mere og mere på sine ældre dage.

25 sæsoner i Serie A, strækkende sig fra sæsonen 84/85 til 08/09, hvor det blev til 647 kampe og 29 mål, samt ikke mindst et utal af trofæer, herunder 7 Scudettoer, 5 Champions League og 3 VM for klubhold m.v. Herudover deltog Maldini i 7 EM/VM slutrunder, og spillede i alt 126 landskampe for “Gli Azzurri”

I 5 ud af de 7 slutrunder blev han udtaget til “All Star” mandskabet, og den dag i dag er Maldini den italienske spiller som har spillet flest VM slutrunde kampe for Italien, nemlig 23. Helt grotesk opnåede denne fantastiske spiller aldrig at vinde en titel med sit land, men ikke desto mindre rangerer jeg ham som Italiens største spiller nogensinde. I Ballon dÒr sammenhæng opnåede han 3`de pladser i både 94 og 03.


Apropos Ballon dÒr, så har italienske spillere opnået duksepladsen 5 gange, hvilket ikke overgås af andre nationer, hvis man tænker på antal forskellige spillere. Tyskland lander på samme tal som Italien, som havde Omar Sivori øverst på podiet i 61, dernæst Gianni Rivera i 69, Paolo Rossi i 82, Robert Baggio i 93 og senest Fabio Cannavaro i 06, efter at han på fornem vis havde styret holdet frem til Italiens seneste VM triumf. Det er også værd at bemærke at hele 2 keepere har været med på podiet, først Dino Zoff i 73 og senest Gianluigi Buffon i 06. De senere år har der dog været langt mellem “snapsene”, og seneste italiener overhovedet blandt de 25 der opnår point i disse afstemninger, er således netop Buffon der blev nr. 4 i 17, samme år som Leonardo Bonucci endte som nr. 21.

I den seneste EM slutrunde nåede Italien frem til 1/4 finalerne, hvor de spillede 1-1 mod Tyskland, men derefter tabte på straffesparks konkurrence. Tilbage fra den 23 mands trup som Antonio Conte stod i spidsen for, er i bedste fald højst 6-8 spillere, hvilket må siges at være helt ekstra ordinært. Op i mod 15 spillere er således væk fra det landshold, som Mancini i dag opererer med, og med de frasorterede navne, således også de mange ældre navne, som Italien altid har været berømt/berygtet for at bruge i stort antal.

De senere år har man, som ynder af italiensk fodbold, kunnet nyde opblomstringen af yngre navne, der stik imod tidligere, relativt hurtigt har bidt sig fast på de større klubbers mandskaber. Vi har f.eks. Gianluigi Donnarumma, som trods sine blot 22 år, allerede har rundet 200 kampe alene i Serie A for AC Milan, klubben som han debuterede for tilbage i sæsonen 15/16, og med det samme blev daværende træner Sinisa Mihajlovics favorit. Dengang var den 197 cm. høje keeper blot 16 år gammel, hvilket næsten er for godt til at være sandt, og hurtigt kom han da også med omkring “Gli Azzuri”, hvorunder han så pludselig skulle træne og lære af sit idol, evigtunge Gianluigi Buffon, der som bekendt som nu 43 årig, stadig er aktiv i Juventus, men dog ikke længere omkring landsholdet, selvom man bestemt aldrig skal sige aldrig når vi taler om Italien.

Udover Donnarumma, er det værd at nævne 20 årige Sandro Tonali i AC Milan, spilleren der længe har været udskreget til at blive den nye Andrea Pirlo med et mindre tvist af Gennaro Gattuso. Altså en defensivt orienteret spiller med lige dele playmaker og hardhitter gen. Det er sjældent set, men det forholder sig rent faktisk sådan at Tonali i det mindste har potentialet. Det er så ikke blevet udfriet endnu, men efter hans skifte fra Brescia, samme klub som pudsigt nok udviklede Pirlo, til AC Milan, har han da i det mindste lært presset udefra at kende.

Personligt fulgte jeg ham en del i hans yngre dage i Brescia tiden, og her var han ofte suveræn, men det var så også på en billigere baggrund, især da han spillede i Serie B. I denne sæsons Serie A har han indtil videre været fast mand i hovedparten af kampene, hvor han primært har spillet på en 3-mands midtbane, hvor makkeren typisk har været Franck Kessie.

Kessies normale makker, algeriske Ismaël Bennacer, har døjet med skader i hovedparten af sæsonen, hvilket nok har været Tonalis helt store chance, og også omkring landsholdet, er han kommet ind i varmen, og står indtil videre noteret for 4 kampe, dog alle mod svage nationer som Liechtenstein, Bosnien, Armenien og Estland, kampe hvor Mancini forståeligt har eksperimenteret en hel del, og det ser bestemt ikke ud til at Tonali bliver en bærende spiller for “Gli Azzuri” til EM, men måske og forhåbentlig, for evnerne og potentialet er uomtvisteligt, er han en førerfigur til VM 22.


I modsætning til Tonali, forventes det derimod at Inter Milans Nicolo Barella kan gå hen og blive nationens helt store profil til EM. Den løbestærke, hårdt fightende og også ganske træfsikre midtbanemand, har været nøglespilleren sammen med Lukaku i Inter Milans indtil videre fine sæson, og med 3 mål og 6 assist, har han vist sider af sig selv, som man måske ikke helt troede han havde i sig.

Barella som skiftede til Inter fra Cagliari i sommeren 18, formedelst 28 millioner Euro, debuterede for landsholdet under Mancini, og han er i den grad dennes førerhund i bestræbelserne på at hive ædelt metal hjem til Italien.

24 år gammel er han nu, og med knap 20 landskampe i bagagen, og en masse erfaring fra en stor klub, er det ham der skal være midtbanens chef. Han bliver angiveligt makker med PSG`s Marco Veratti og Chelseas Jorginho, en trio som Mancini virker særligt glad for.

På landsholdet har Barella allerede scoret 5 mål, hvilket faktisk er et fint tal for en spiller, der typisk placeres relativt defensivt, dog med tilladelse til at gå mere med frem end Jorginho, som mere er en Pirlo agtig defensiv playmaker.

I hele Mancinis regeringstid har hans hold spillet 4-3-3, og det er naturligvis udfra det system, at jeg  opstiller det hold, som jeg personligt vurderer som det stærkest mulige.

Her er et overblik over de 64 spillere, som Mancini har benyttet i de 27 kampe, hvor han har stået i spidsen for “Gli Azzurri”. Som det fremgår figurerer enkelte spillere på flere positioner, afhængig af hvor de har spillet:
Målmænd: Gianluigi Donnaruma, Salvatore Sirigu, Alessio Cragno, Alex Meret, Pierluigi Gollini og Mattia Perin.
Højre back: Davide Zappacosta, Matteo De Sciglio, Davide Calabria, Danilo DÀmbrosio, Alessandro Florenzi, Gianluca Mancini, Cristiano Piccini, Manuel Lazzari og Giovanni Di Lorenzo.
Venstre back: Emerson, Christiano Biraghi, Dominico Criscito og Leonardo Spinazzola.
Central forsvar: Danilo DÀmbrosio, Gianluca Mancini, Leonardo Bonucci, Alessio Romagnoli, Daniele Rugani, Giorgio Chiellini, Francesco Acerbi, Alessandro Bastoni, Armando Izzo og Mattia Caldara.
Central midtbane: Jorginho, Rolando Mandragora, Sandro Tonali, Manuel Locatelli, Nicolo Barella, Marco Veratti, Bryan Cristante, Daniele Baselli og Roberto Gagliardini.
Offensiv midtbane: Matteo Pessina, Stefano Sensi, Luca Pellegrini, Giacomo Bonaventura, Simone Verdi, Lorenzo Pellegrini, Nicolo Zaniolo og Gaetano Castrovilli.
Højre wing: Federico Chiesa, Matteo Politano, Federico Bernardeschi, Dominico Berardi, Nicolo Zaniolo og Riccardo Orsolini.
Venstre wing: Lorenzo Insigne, Federico Chiesa, Moise Kean, Luca Pellegrini, Vincenzo Grifo og Federico Bernardeschi.
Angriber: Kevin Lasagna, Ciro Immobile, Mario Balotelli, Stefano Okaka, Andrea Belotti, Lorenzo Insigne, Moise Kean, Pietro Pellegri, Simone Zaza, Federico Bernardeschi, Stephan El Shaarawy, Leonardo Pavoletti, Francesco Caputo, Pietro Pellegri og Fabio Quagliarella.

Her følger oversigten over de 93 spillere som på hver sin måde er omkring landsholdsbruttotruppen, hvorfra Mancini skal udtage de 23 mand til EM truppen:

Målmand
Gianluigi Donnarumma (22 år) 22 landskampe / 0 mål – AC Milan
Mattia Perin (28 år) 2 landskampe / 0 mål – Juventus (udlånt til Genoa)
Simone Scuffet (24 år) 0 landskampe / 0 mål – Udinese Calcio
Salvatore Sirigu (34 år) 26 landskampe / 0 mål – Torino
Alessio Cragno (26 år) 1 landskamp / 0 mål – Cagliari Calcio
Marco Silvestri (29 år) 1 landskamp / 0 mål – Hellas Verona
Alex Meret (23 år) 1 landskamp / 0 mål – SSC Napoli
Gianluigi Buffon (43 år) 176 landskampe / 0 mål – Juventus
Emil Audero (24 år) 0 landskampe / 0 mål – Sampdoria
Alessandro Plizzari (20 år) 0 landskampe / 0 mål – AC Milan (udlånt til Reggina)
Pierluigi Gollini (25 år) 1 landskamp / 0 mål – Atalanta Bergamo
Højre back
Giovanni Di Lorenzo (27 år) 5 landskampe / 0 mål – SSC Napoli
Alessandro Florenzi (29 år) 40 landskampe / 2 mål – AS Roma (udlånt til PSG)
Davide Calabria (24 år) 2 landskampe / 0 mål – AC Milan
Danilo DÀmbrosio (32 år) 6 landskampe / 0 mål – Inter Milan
Andrea Conti (26 år) 1 landskamp / 0 mål – AC Milan (udlånt til Parma)
Gabrielle Zappa (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Pescara (udlånt til Cagliari)
Matteo Darmian (31 år) 36 landskampe / 1 mål – Parma (udlånt til Inter Milan)
Mattia De Sciglio (28 år) 39 landskampe / 0 mål – Juventus (udlån til Olympique Lyon)
Davide Zappacosta (28 år) 13 landskampe / 0 mål – Chelsea (udlånt til Genoa)
Venstre back
Emerson Palmieri (26 år) 12 landskampe / 0 mål – Chelsea
Leonardo Spinazzola (22 år) 10 landskampe / 0 mål – AS Roma
Luca Pellegrini (21 år) 1 landskamp / 0 mål – Juventus (udlånt til Genoa)
Christiano Biraghi (28 år) 9 landskampe / 0 mål – Fiorentina
Federico Dimarco (23 år) 0 landskampe / 0 mål – Pescara (udlånt til Cagliari)
Domenico Criscito (34 år) 26 landskampe / 0 mål – Genoa
Central forsvar
Alessandro Bastoni (21 år) 3 landskampe / 0 mål – Inter Milan
Alessio Romagnoli (26 år) 12 landskampe / 0 mål – AC Milan
Francesco Acerbi (33 år) 11 landskampe / 1 mål – SS Lazio
Gianluca Mancini (24 år) 4 landskampe / 0 mål – AS Roma
Leonardo Bonucci (33 år) 99 landskampe / 7 mål – Juventus
Armando Izzo (28 år) 3 landskampe / 0 mål – Torino
Daniele Rugani (26 år) 7 landskampe / 0 mål – Juventus (udlånt til Cagliari)
Gian Marco Ferrari (29 år) 0 landskampe / o mål – Sassuolo
Matteo Gabbia (21 år) 0 landskampe / 0 mål – AC Milan
Mattia Caldara (26 år) 2 landskampe / 0 mål – Atalanta Bergamo
Giorgio Chiellini (36 år) 105 landskampe / 8 mål – Juventus
Matteo Lovato (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Hellas Verona
Kevin Bonifazi (24 år) o landskampe / 0 mål – SPAL (udlånt til Udinese Calcio)
Angelo Ogbonna (32 år) 13 landskampe / 0 mål – West Ham United
Central defensiv midtbane/central midtbane
Jorginho (29 år) 27 landskampe / 5 mål – Chelsea
Manuel Locatelli (23 år) 3 landskampe / 0 mål – Sassoulo
Sandro Tonali (20 år) 4 landskampe / 0 mål – AC Milan
Nicolo Barella (24 år) 18 landskampe / 4 mål – Inter Milan
Marco Verratti (28 år) 38 landskampe / 3 mål – PSG
Bryan Cristante (25 år) 9 landskampe / 1 mål – AS Roma
Rolando Mandragora (23 år) 1 landskamp / 0 mål – Juventus (udlånt til Torino)
Stefano Sturaro (27 år) 4 landskampe / 0 mål – Genoa (udlånt til Hellas Verona)
Lorenzo Pellegrini (24 år) 15 landskampe / 2 mål – AS Roma
Stefano Sensi (25 år) 6 landskampe / 2 mål – Inter Milan
Marco Benassi (26 år) 0 landskampe / 0 mål – Fiorentina (udlånt til Hellas Verona)
Roberto Gagliardini (26 år) 7 landskampe / 0 mål – Inter Milan
Samuele Ricci (19 år) 0 landskampe / 0 mål – Empoli
Giacomo Bonaventura (31 år) 15 landskampe / 0 mål – Fiorentina
Gaetane Castrovilli (24 år) 1 landskamp / 0 mål – Fiorentina
Nicolo Rovella (19 år) 0 landskampe / 0 mål – Juventus (udlånt til Genoa)
Davide Frattesi (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Sassoulo (udlånt til Monza)
Central offensiv midtbane
Roberto Soriano (30 år) 9 landskampe / 0 mål – Bologna
Matteo Pessina (23 år) 1 landskamp / 0 mål – Atalanta Bergamo
Nicolo Zaniolo (21 år) 7 landskampe / 2 mål – AS Roma
Mattia Zaccagni (25 år) 0 landskampe / 0 mål – Hellas Verona
Simone Verdi (28 år) 4 landskampe / 0 mål – Torino
Vincenzo Grifo (27 år) 4 landskampe / 2 mål – SC Freiburg
Højre wing
Domenico Berardi (26 år) 9 landskampe / 3 mål – Sassoulo
Ricardo Orsolini (24 år) 2 landskampe / 2 mål – Bologna
Federico Bernardeschi (27 år) 27 landskampe / 5 mål – Juventus
Federico Chiesa (23 år) 21 landskampe / 1 mål – Juventus
Matteo Politano (27 år) 3 landskampe / 1 mål – Inter Milan (udlånt til SSC Napoli)
Manuel Lazzari (27 år) 2 landskampe / 0 mål – SS Lazio
Antonio Candreva (33 år) 54 landskampe / 7 mål – Inter Milan (udlånt til Sampdoria)
Venstre wing
Lorenzo Insigne (29 år) 38 landskampe / 7 mål – SSC Napoli
Riccardo Sottil (21 år) 0 landskampe / o mål – Fiorentina (udlånt til Cagliari)
Fabio Borini (29 år) 1 landskamp / 0 mål – Fatih Karagümrük (Tyrkiet)
Angriber
Stephan El Shaarawy (28 år) 28 landskampe / 6 mål – AS Roma
Andrea Belotti (27 år) 31 landskampe / 10 mål – Torino
Kevin Lasagna (28 år) 7 landskampe / 0 mål – Udinese Calcio (udlånt til Hellas Verona)
Moise Kean (21 år) 8 landskampe / 2 mål – Everton (udlånt til PSG)
Andrea Petagna (25 år) 1 landskamp / 0 mål – SSC Napoli
Patrick Cutrone (23 år) 1 landskamp / 0 mål – Wolverhampton (udlånt til Valencia)
Andrea Pinamonti (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Inter Milan
Roberto Inglese (29 år) 0 landskampe / 0 mål – Parma
Ciro Immobile (31 år) 42 landskampe / 10 mål – SS Lazio
Eddie Salcedo (19 år) 0 landskampe / o mål – Inter Milan (udlånt til Hellas Verona)
Sebastiano Esposito (18 år) 0 landskampe / o mål – Inter Milan (udlånt til Venezia)
Stefano Okaka (31 år) 5 landskampe / 1 mål – Udinese Calcio
Simone Zaza (29 år) 18 landskampe / 2 mål – Torino
Manolo Gabbiadini (29 år) 11 landskampe / 2 mål – Sampdoria
Gianluca Scamacca (22 år) 0 landskampe / 0 mål – Sassoulo (udlånt til Genoa)
Pietro Pellegri (19 år) 1 landskamp / 0 mål – AS Monaco
Giacomo Raspodori (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Sassoulo
Francesco Caputo (33 år) 2 landskampe / 1 mål – Sassoulo
Fabio Quagliarella (38 år) 28 landskampe / 9 mål – Sampdoria
Mario Balotelli (30 år) 36 landskampe / 14 mål – Monza

Med ovenstående in mente, giver jeg herunder mit bud på en start 11èr, som stiller op i 4-3-3, med 1 defensiv midtbanemand:


Gianluigi Donnarumma
(22 år) – AC Milan
Sparkefod: Højre
Højde: 197 cm.
Info: Helt usædvanligt har en blot 22 årig keeper, rundet 200 kampe i Serie A, og fortsætter den tårnhøje Milan mand i det tempo, kan både Buffon og Maldini vinke farvel til deres respektive rekorder, i hvert fald såfremt Donnarumma bliver i Serie A, hvilket man nok kan tvivle på, med den interesse der især er fra store engelske (og pengestærke) klubber.

Han er ikke overraskende særdeles stærk i luftspillet, og især de senere sæsoner har han vist fremgang i spillet med fødderne, hvor man i skrivende stund må kunne betegne ham som habil på det område. Nok så vigtigt er det at han bliver mere og mere modig, og reflekserne, som i øvrigt altid har været fine, er simpelthen i topklasse, selv med det enorme korpus.

Der er reelt ingen konkurrence til hans plads i målet, selvom især Napolis Meret er særdeles dygtig, men det underbygger blot den historiske tese, at Italien altid har dygtige keepere.


Alessandro Florenzi
(29 år) – PSG (udlejet fra AS Roma)
Sparkefod: Højre
Højde: 174 cm.
Info: Med klubber som Roma, Valencia og aktuelt PSG på sit klub CV + 40 landskampe for Italien, er Florenzi en af de mere rutinerede på Mancinis mandskab, og selvom den garvede højre back ikke regnes for en europæisk topback, så har han dog bestemt sine kvaliteter, ikke mindst i det offensive, hvor han især er stærk i sine raids op ad kanten, og hans indlæg til feltet er på højt niveau.

Han har dog sine begrænsninger i det defensive arbejde, og det kræver stor disciplin for det øvrige forsvar, at holde den angrebsivrige Florenzi på sin plads når modstanderne angriber, da han også har tendens til at søge ind i banen.


Leonardo Bonucci
(33 år) – Juventus
Sparkefod: Højre
Højde: 190 cm.
Info: Den benhårde stopper, har efterhånden været omkring “Gli Azzurri” i over 10 år, og han er en af Mancinis sikreste kort, og en del af landsholdets “Grupo Capitano”, dvs. de ledende spillere, som nok ikke direkte tages med på råd, men som er blandt dem som Mancini deler sine ideer med.

Bonucci mangler blot 1 kamp for at runde de magiske 100 landskampe, og selvom farten med årene er aftaget, er hans placerings- og lederevner stadig på højeste internationale niveau. Han er suveræn i hovedspillet, og er ikke bange for på bedste italienske maner, at lave en lille “sviner”, helst når dommeren (eller VAR) kigger den anden vej. Han går på mange måder direkte ind i den historiske fortælling om store italienske centrale forsvarsspillere, hvor man uvilkårligt tænker på navne som Scirea, Baresi, Cannavaro, Nesta og mange flere. Kloge spillere med utroligt hjerte for “Gli Azzurri”.

Såfremt Chiellini ikke starter inde, er det Bonucci som bærer anfører bindet på holdet.


Alessandro Bastoni
(21 år) – Inter Milan
Sparkefod: Venstre
Højde: 191 cm.
Info: Med konkurrenter som Milans Romagnoli, superveteranen Chielllini og den altid stabile Acerbi fra Lazio, er det langt fra sikkert at det nye italienske “stjerneskud” Bastoni, overhovedet kommer i nærheden af start 11èren. Jeg tænker at Mancini peger på Romagnoli, hvilket heller ikke er et dårligt valg, men jeg har altså her valgt at “udtage” Bastoni, der indtil videre har haft en helt utrolig stærk sæson i Inter, hvor han har medvirket i 21 ud af holdets 24 kampe i Serie A, og oftest placeres centralt i 3-mands forsvaret som Conte elsker. Her har han De Vrij og Skriniar på hver sin side, og alligevel er det yngstemanden der styrer forsvaret.

Han er hurtig, kropsstærk, stærk på hovedet, og teknisk er han klart den bedste af de emner som Mancini har til sit centrale forsvar. Han kan sagtens gå med frem og deltage i pasningsspillet, og med sin hurtighed er han altid på plads, hvor det brænder på. Han er venstre fodet akkurat som Chiellini og Romagnoli, så uanset hvem Mancini vælger som makker til Bonucci, får han en spiller der stærk med hver sin fod, hvilket som bekendt oftest er en fordel.

En helt utrolig spændende spiller, der såfremt han fortsætter sin udvikling, kan gå hen og blive en absolut verdensklasse spiller. Spørgsmålet er dog om EM 21 lige kommer en postgang for tidligt.


Cristiano Biraghi
(28 år) – Fiorentina
Sparkefod: Venstre
Højde: 185 cm.
Info: Venstre forsvarsside er nok Mancinis største “hovedpine”, for med al respekt for den kropsstærke og relativt hurtige Biraghi, så er stabilitet ikke en af hans varemærker, og konkurrencen på netop denne plads, er simpelthen ikke god nok. Man har en Emerson der konstant varmer bænken i Chelsea, En ung Spinazzola fra Rom, der langtfra virker klar endnu samt en alt for ustabil Dimarco i Verona, som ikke engang har været afprøvet på det her niveau endnu. Endelig er der naturligvis den snart 35 årige Criscito fra Genoa, men selvom han muligvis er relativ stabil når han spiller, så er han ofte skadet, og har ikke sin bedste tid i denne sæson, så man kan dårligt forestille sig at Mancini tager så stor en chande, med mindre meget forandrer sig de kommende måneder.


Jorginho
(29 år) – Chelsea
Sparkefod: Højre
Højde: 181 cm.
Info: Den boldsikre midtbanemand tog over efter den “gamle garde” der missede VM i 18, og sidenhen har han været fast mand på landsholdet, hvor han da også er den hyppigst benyttede spiller overhovedet, under Mancini. 22 ud af de 27 kampe som Mancini har stået i spidsen for “Gli Azzuri”, har Jorginho været placeret som holdets defensive midtbaneanker, typisk i en 3-kant med 2 mere offensive, eller med en ligestillet makker.

Efter skiftet fra Napoli til Chelsea, har den brasiliansk fødte spiller, fået en anelse mere tempo ind i sit spil, men hurtig bliver han aldrig, og “onde tunger” mener simpelthen han både skaber for lidt, og sænker tempoet for hyppigt. I Chelsea har han på det seneste haft svært ved at holde sin plads på holdet, men indtil videre ser det ikke ud til at hæmme ham i landsholdsbilledet, og han må regnes som en af Italiens sikreste spillere til EM.


Marco Verratti
(28 år) – PSG
Sparkefod: Højre
Højde: 165 cm.
Info: Den diminutive playmaker fra PSG, har været med i mange år efterhånden, men utallige skader, har forhindret ham i at nå mere end beskedne 38 kampe for “Gli Azzurri”, selvom det snart er 9 år siden han første gang spillede på det bedste landshold.

Han er holdets omdrejningspunkt, både defensivt og offensivt, og såfremt han kan holde sig skadesfri og opnå den form han indimellem har vist for især klubholdet, har Italien en verdensklasse mand på midtbanen, der godt kan være det afgørende punkt for at komme langt i turneringen.


Nicolo Barella
(24 år) – Inter Milan
Sparkefod: Højre
Højde: 172 cm.
Info: Med 3 mål og 6 assist i 24 kampe i Serie A for Inter, samt et enormt løbearbejde og fighterevner som få, er Barella sammen med Lukaku, formentlig det måske kommende mestersholds vigtigste spillere. Han er her, der og nærmest alle vegne i løbet af en kamp, og teknisk, visionært samt taktisk er han på højde med Europas bedste midtbanespillere. Får han noget mere disciplin ind i sit spil, og tænker han en smule mere offensivt, kan Barella gå hen og blive en spiller i verdensklasse, men der er lige et stykke vej endnu – trods alt.

For Italien bliver han helt sikkert en af nøglefolkene, og han er da også den der har spillet fjerde flest landskampe under Mancini, så det viser at der stoles på ham.


Federico Chiesa
(23 år) – Juventus (udlejet fra Fiorentina)
Sparkefod: Højre
Højde: 180 cm.
Info: Potentialet er enormt, men endnu er det ikke 100 blomstret for kantspilleren, der kan benyttes i begge sider, men som dog er bedst i højre side, hvor han med sine præcise indlæg giver store problemer til modstandernes forsvar.

6 mål og 6 assist er ganske fint i 21 kampe i Serie A, og han har haft godt af, rent udviklingsmæssigt, at komme til Juventus, hvor presset er så meget større end i Fiorentina, hvorfra han er udlejet frem til sommeren 2022. Hans kvikke fødder, eminente teknik og enorme seriøsitet bekommer Mancini vel, og der kan ikke herske tvivl om at han bliver en sikker starter for “Gli Azzurri”.


Lorenzo Insigne
(29 år) – SSC Napoli
Sparkefod: Højre
Højde: 164 cm.
Info: Den lille iltre Insigne er et produkt af Napolis talentarbejde, og han har i en del år været en fast spiller på landsholdet, hvor han nærmer sig 40 kampe. I indeværende sæson i Serie A, har han scoret 10 mål, og dermed vist sig som en farlig spiller, men han spiller også mere angriber en egentlig kant for klubholdet, end for landsholdet, hvor han kon sporadisk anvendes helt fremme.

Han ynder at drible ind i banen, og med sin sikre højre fod, skyde på kassen, eller indgå i en 1-2 kombination med frontangriberen eller den offensive midtbanemand.


Ciro Immobile
(31 år) – SS Lazio
Sparkefod: Højre
Højde: 185 cm.
Info: 3 gange, senest i sidste sæson, har Immobile været topscorer i Serie A, og sidste sæson var han ovenikøbet Europas mest målfarlige spiller, hvorfor han modtog “Den gyldne støvle”, noget som ikke er overgået en italiensk spiller siden Francesco Totti gjorde til tilbage i sæsonen 06/07.

I indeværende sæson har han bombet 14 mål ind, og mange anser ham som favorit til endnu en topscorer titel, hvilket bestemt ikke vil gøre noget for hans chancer for at starte ind hos Mancini.

Det er egentlig utroligt at en så beviseligt målfarlig spiller, ikke kan vide sig sikker på en startplads på sit landshold, men med kun 10 kampe under Mancini, som hyppigere har ønsket at se Torinos Belotti (16 kampe i samme periode) eller sågar føromtalte Insigne som sin frontmand, så skal Immobile bestemt ikke vide sig sikker. Jeg har dog udtaget ham som sikker mand her på “mit” “Gli Azzurri”, og mon ikke det bliver ham som Mancini i sidste ende prioriterer – jeg tror det!

 

 

Den taktiske opstilling:

Mit bud på 23 mands truppen er denne:
Målmænd:
Gianluigi Donnarumma, Alex Meret og Salvatore Sirigu.
Forsvar: Alessandro Florenzi, Giovanni Di Lorenzo, Cristiano Biraghi, Leonardo Spinazzola, Alessandro Bastoni, Alessio Romagnoli, Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini.
Midtbane: Marco Verratti, Nicolo Barella, Sandro Tonali, Manuel Locatelli, Lorenzo Pellegrini, Jorginho og Nicolo Zaniolo.
Angribere/wing: Federico Chiesa, Lorenzo Insigne, Andrea Belotti, Ciro Immobile og Moise Kean.

Styrker:
– Taktisk kloge
– Defensiv styrke
– Interessant midtbane

Svagheder:
– Angreb
– Erfaring i store slutrunder
– Ingen hjemlig uro til at “geare” spillerne op

Til sidst en række subjektive og objektive facts:

Antal spillere på “Hylde 1”: (0) De bedste spillere er Donnarumma, Verratti, Chiesa og Barella, som i skrivende stund er i øvre ende af “Hylde 2”.

Særligt store talenter:
Alessandro Bastoni, Sandro Tonali, Moise Kean og Sebastiano Esposito.

Stats ift. modstandere i EM gruppen:
Vs. Tyrkiet: 10 opgør med 0 nederlag, 3 remis og 7 sejre til Italien.
Vs. Schweiz: 58 opgør med 8 nederlag, 22 remis og 28 sejre til Italien.
Vs. Wales: 9 opgør med 2 nederlag, 0 remis og 7 sejre til Italien.

Antal deltagelser i EM: (9): 68, 80, 88, 96, 00, 04, 08, 12 og 16.

Bedste resultater: Guld i 68 og sølv i 00 og 12.

Flest EM mål: Mario Balotelli og Antonio Cassano (3 hver).

Top 5 kampe nogensinde for Italien:
1. Gianluigi Buffon 176 kampe
2. Fabio Cannavaro 136 kampe
3. Paolo Maldini 126 kampe
4. Daniele De Rossi 117 kampe
5. Andrea Pirlo 116 kampe

Top 5 kampe af de nuværende landsholdsspillere:
1. Giorgio Chiellini 112 kampe
2. Leonardo Bonucci 99 kampe
3. Ciro Immobile 42 kampe
4. Alessandro Florenzi 40 kampe
5. Lorenzo Insigne og Marco Verratti hver 38 kampe


Top 5 mål nogensinde for Italien:
1. Gigi Riva 36 mål (billede)
2. Giuseppe Meazza 33 mål
3. Silvio Piola 30 mål
4. Roberto Baggio 27 mål
5. Alessandro Del Piero 27 mål

Top 5 mål af de nuværende landsholdsspillere:
1. Mario Balotelli 14 mål
2. Andrea Belotti 10 mål
2. Ciro Immobile 10 mål
4. Fabio Quagliarella 9 mål
5. Giorgio Chiellini 8 mål

Konklusion: Vi er milevidt fra tiden med en nærmest uendelige række af stjernenavne hos “Gli Azzurri”, og som en af de få nationer omkring favoritfeltet, råder Mancini ikke over en eneste “Hylde 1” spiller, hvilket faktisk er ganske usædvanligt. I stedet må man sige at han har en relativ homogen enhed, hvor kollektivet overgår individualisterne, hvilket bestemt ikke er sædvane i et land som Italien, som i den grad elsker deres individualister, men tiden med Totti, Del Piero og Baggio m.fl., er om ikke overstået, så i hvert fald sat på “pause” i disse år, hvor man i stedet satser på en kompakt midtbane, kontraer og så må Donarumma ellers levere mirakler på stregen, for med al respekt for aldrende Bonucci og Chiellini, hvis det da bliver de to som kommer til at danne central forsvars duo, så er de ikke i nærheden af det niveau de havde engang.

Man har en række yngre interessante navne som Bastoni og Barella fra Inter, Tonali fra naboerne Milan, samt den endnu ikke flyvefærdige Esposito, som aktuelt er udlejet, og kan man få f.eks. Barella, den internationalt velbevandrede Verratti, og den kløgtige Jorginho til at fungere sammen, så har man et stærkt fundament. På kanterne er der hurtige og teknisk stærke spillere som Chiesa, Insigne og/eller Orsolini, og bliver stortalentet Zaniolo (billede herunder) 100% klar ovenpå sine skader, har man i ham en kreativ type, der kan skabe det uventede.


Helt fremme er man derimod ilde stet, selvom man i Immobile har den europæiske topscorer fra sidste sæson, men en ting er klubhold, noget andet er landsholdet, og både ham og Belotti, har langtfra imponeret når de trækker i landsholdstrøjen, mens de hjemme i Serie A bomber modstanderne sønder og sammen.

Mancini har forsøgt sig med et utal af spillere til de offensive pladser, og mange tænker at Moise Kean kunne være løsningen. Han har fået lidt mere fysik efter skiftet til engelsk fodbold, og får han godt med spilletid under sit udlån til PSG, vil hans åbenlyse talent måske blive udfoldet. Ellers venter man i Italien spændt på om de potentielt interessante navne som Pinamonti, førnævnte Esposito, Salcedo, Scamacca og måske mest af alle, Pellegri, kommer i gang. Det er som om man har umådeligt svært ved at udvikle nye Rossi“er eller Tonier, og det hele bliver ligesom en “grå masse”, hvor de største talenter ofte må varme bænken, alternativt udlejes til mindre klubber, simpelthen fordi de største klubber, ganske som man især ser det i Premier League, køber dyre udlændinge til de offensive positioner. Det lider man i den grad under i Italien, og både Mancini, men også andre toneangivende navne, som de tidligere storspillere Totti, De Rossi og nu afdøde Rossi, har “slået på tromme” for reguleringer af udlændereglerne for så vidt angår spillere i ligaen.

Kigger man på chancerne til EM, så må jeg tilstå at jeg mere har dem omkring de 8 favoritter pga. deres historik og min lidenskab til selve landet, end deres spil og evner. De bør komme relativt enkelt videre fra en på papiret let gruppe, men meget længere har jeg faktisk svært ved at tro at de kan komme, og i bedste fald maks. til 1/4 finalerne, for længere rækker evnerne simpelthen ikke, men igen, det er jo Italien, og de har som bekendt overrasket både negativt og positivt igennem historien….!

Forza Italia 😉

Torben Aakjær
KBH, DK, 04.03.21

 

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

EM 2020/21 FOKUS PÅ ENGLAND