NEVER WINNING GUNNERS!

Europas fineste klubturnering Europa Cup for Mesterhold/Champions League har været afviklet 68 gange, siden turneringen startede tilbage i 1956, og i alt 23 forskellige klubber har smagt sejrens sødme en eller flere gange. 17 forskellige engelske klubber har været med, og de har været fremme i 26 finaler, hvoraf 15 er vundet af 6 forskellige klubber. Triumfatorerne er Liverpool, Manchester United, Chelsea, Nottingham Forest, Manchester City og Aston Villa mens 3 klubber har været i finalen uden at vinde. Trioen er Leeds United, Tottenham Hotspur og denne artikels omdrejningspunkt – Arsenal! Hele 22 gange har Arsenal ellers haft chancen, incl. deres debuterende sæson i 71/72, heraf 17 sæsoner i træk fra 00/01 til og med 16/17. 10 gange er klubben...

BLIVER TONALI NOGENSINDE MILAN OG ITALIENS STORE REGISTA?

Sandro Tonali er en vaskeægte “regista”, eller som vi vil sige på dansk “en dybtliggende playmaker”. Regista” betyder direkte oversat til dansk “direktør” eller “producer”, mens det i fodboldens terminologi betyder “defensiv playmaker”, og opfinderen af positionen nærmere end begrebet er naturligvis, tør man næsten fristes til at sige, italiener. Vittorio Pozzo (i centrum af holdbilledet med VM pokalen i 1934) hed manden der revolutionerede italiensk fodbold i en sådan grad, at man den dag i dag møjsommeligt uddanner nye små “registaer” overalt i italienske klubber, og også i mange andre lande er positionen blevet en del af et holds opbygning. Pozzo stod i spidsen for “Gli Azzurri” over 4 omgange, den længste periode fra 1929-49, og især i 30èrne...

BALLON dÒR PÅ NYE HÆNDER?

Lige siden 1956, hvor engelske Stanley Matthews i en moden alder af 41 år, for første gang modtog Ballon dÒr trofæet, har prisuddelingen, som alle årene har været forestået af det franske fodbold magasin “France Football”, været regnet for sportens uden sammenligning mest prestigefyldte, og eftertragtede individuelle trofæ. Selve trofæet der vejer i underkanten af 5 kilo, bliver fremstillet hos den efter sigende ældste juvelerforretning i verden, franske “Mellerio dits Meller”, hvor firmaets chefjuveler, Francois Melleric (billedet) fra adressen i Paris, kan prale af prominente kunder som bl.a. den engelske dronning, den til enhver tid siddende franske præsidentfrue + diverse adelige rundt omkring i Europa. Det er også her “Coupe des Mousquetaires” laves, så det hvert år er klar til at...

PENGE ER MAGT MEN DE SKAL BRUGES FORNUFTIGT!

Det kommer næppe som et større chock for folk der blot følger nogenlunde med i engelsk topfodbold, at der bruges ekstra vagant mange penge på spillere. De 6 store klubber udkæmper sæson efter sæson mere eller mindre drabelige dyster, om at hente de bedste, eller dem der på sigt kan blive de bedste spillere, alt sammen naturligvis i forsøget på at erobre titler, pokaler og dermed berømmelse, som igen genererer endnu flere penge i form af tilskuerindtægter, sponsorer, TV, radio, merchandise og indimellem naturligvis salg- eller gensalg af spillere, købt eller avlet. Kigger vi tilbage på de seneste 5 fuldførte sæsoner (dvs. fra 15/16), og frem til og med den igangværende, så har de notoriske top 6 klubber brugt knapt...

BALLON Dòr – NUTID OG FREMTID!

Tilbage i maj 2015 skrev jeg en artikel på denne blog, hvor jeg forsøgte at gætte mig frem til hvilke spillere der indenfor den nærmeste fremtid, ville for det første bryde Messi/Ronaldo`s Ballon dÒr monopol, men også mere overordnet set kunne blive den eller de dominerende spillere på verdensplan. Mine 5 favoritter på daværende tidspunkt var i tilfældig rækkefølge (alderen i parantes er på daværende tidspunkt) Eden Hazard (24 år) Chelsea, Paul Pogba (22 år) Juventus, Thiago Alcantara (24 år) Bayern München, Neymar (23 år) FC Barcelona) og James Rodriguez (23 år) Real Madrid. Jeg forsøgte at kigge 6 kåringer ud i fremtiden, og må med det samme tilstå at jeg fejlede på 5 ud af dem, hvilket vist ikke...

16 HOLD TILBAGE I CHAMPIONS LEAGUE!

Hverken Corona krise, manglende tilskuere, VAR eller andet kan heldigvis holde verdens mest sete, og markant mest underholdende internationale klubturnering i ave. Her i 2021 kan vi se frem til flere særdeles underholdende kampe, når de resterende 16 klubber skal dyste mod hinanden, i bestræbelserne på at nå helt til tops i finalen, som i denne sæson spilles i Tyrkiet, nærmere bestemt d. 29.5 på Atatürk olympiske stadion i Istanbul. Som de fleste nok husker, er Bayern München forsvarende mestre, efter at de aldeles usårlige tyskere smadrede alle modstandere i sidste sæson, afsluttende med finalesejren på 1-0 over de franske opkomlinge fra PSG, som således endnu må henstå som en klub, der aldrig har vundet turneringen. Historisk set er det...

VERDENSHOLDET 2020

2020 er ved at gå på hæld, og derfor er det tid til at udfærdige mit bud på et Verdenshold for hele kalenderåret. Vi har som bekendt haft et år helt uden slutrunder på landsholdsniveau, men naturligvis er der spillet de fleste klubturneringer, hvor Bayern München som bekendt vandt den fineste af slagsen. Herudover lykkedes det for personer under 30 år, for første gang at opleve Liverpool snuppe mesterskabet i England, mens mestrene i de andre ligaer var “The usual suspects”, dvs. Bayern M, Juve, Real Madrid og PSG, så ikke overraskende har jeg skævet til disse 5 klubber, da jeg skulle udfærdige mit bud på verdensholdet anno 2020. Der uddeles heller ingen Ballon dÒr i år, hvilket jeg er...

KAN AC MILAN IGEN VÆRE MED HELT FREMME?

Associazione Calcio Milan eller i daglig tale blot omtalt som AC Milan, er Italiens fremmeste klub på internationalt plan med hele 7 trofæer i den fineste klubturnering Europa Cup for Mesterhold/Champions Legaue. Det er mere end både Juventus og Inter Milan har tilsammen, og det var også AC Milan som var det første italienske hold, der kunne løfte det ærefulde trofæ, efter at de i 62/63 finalen havde besejret de dobbelt forsvarende mestre fra Benfica med 2-1. Manden bag klubbens første store internationale triumf, var den benhårde træner Nereo Rocco (billede), hvis kælenavn var “El Paron” (Trieste slang for “The Master”). Han var manden der direkte indførte catenaccioen til italiensk fodbold. Den både berømte og berygtede stil, inddirekte kopieret fra...

ERIKSENS NYE VERDEN!

Med en solidt lønnet, og i øvrigt fuldt fortjent 4 1/2 årig kontrakt, er Eriksen nu Inter spiller, og selvom Inter ikke er en af branchens førende klubber, så er det bestemt en klub, som man bør og skal være stolt af at repræsentere. Inter eller Internazionale FC, er vel det man med god ret, kan betegne som Italiens nr. 3 klub, i hvert fald såfremt man måler ud fra vundne titler, globalt omdømme, antal fans og rigdom. Det sidste parameter er dog kommet under pres, i det Internazionale for første gang siden Forbes offentliggjorde deres liste i 2007, på den seneste fra 2019, har overhalet bysbørnene fra AC Milan. 18 Scudettoer (mesterskaber), og 3 titler i Europas fineste klubturnering,...

HISTORIELØSE FANS

  Lad mig få det understreget fra start, jeg er IKKE Liverpool fan! Faktisk meget langt fra, men ikke desto mindre studser man, som gammel nyder af engelsk fodbold, over at yngre fans af klubben, aldeles uden respekt og sporadisk kendskab til historien, endda på tv, postulerer at nutidens hold, ganske givet er det bedste i Liverpools historie! TV3 har et studie, hvor mikrofonholderen, der på live TV åbenbarede at han ikke kender forskel på Bobby Moore og Sir. Bobby Charlton, Carsten Sæbye, ofte sidder med et par yngre fans, fra henholdsvis Manchester United og Liverpool. Disse undersvende skal så forsøge at berige seerne med dit og dat, lidt ala` det studie som Sky Sport har, hvor det dog ikke er et par unge...