Stilheden var larmende, for herefter at bryde ud i ekstase, da 35 årige Daniele De Rossi, tydeligt berørt, lod sig udskifte med Cengiz Ünder, i opgøret mod Parma i søndags, på Olympico di Roma. Samtlige 62604 tilskuere, også de 2-3000 medrejsende fra Parma Calcio, rejste sig op, og klappede denne unikke, kontroversielle, og fantastiske fodboldspiller ud af banen, hvor han blev mødt, og omfavnet, af et par andre Roma legender, verdensmestrene fra henholdsvis 82 og 06, Bruno Conti og De Rossis mangeårige holdkammerat, Francesco Totti. Gladiatoren abdicerede! Ligesom Totti var det, var De Rossi som bekendt også med i den VM vindende trup fra 2006, hvor han som 22 årig var yngste spiller, på et aldrende mandskab, der på noget...