Det kommer næppe som et større chock for folk der blot følger nogenlunde med i engelsk topfodbold, at der bruges ekstra vagant mange penge på spillere. De 6 store klubber udkæmper sæson efter sæson mere eller mindre drabelige dyster, om at hente de bedste, eller dem der på sigt kan blive de bedste spillere, alt sammen naturligvis i forsøget på at erobre titler, pokaler og dermed berømmelse, som igen genererer endnu flere penge i form af tilskuerindtægter, sponsorer, TV, radio, merchandise og indimellem naturligvis salg- eller gensalg af spillere, købt eller avlet. Kigger vi tilbage på de seneste 5 fuldførte sæsoner (dvs. fra 15/16), og frem til og med den igangværende, så har de notoriske top 6 klubber brugt knapt...

“Gli Azzurri” – som det italienske landshold ofte kaldes, har altid været omgærdet af lige dele elegance og kaos, og sideløbende hermed har man en frådende fanatisk skare af tilhængere, som kun accepterer guld, når deres elskede helte er med til slutrunder. Man må dog konstatere at der er betydelig forskel på om vi taler EM eller VM slutrunder, for med al respekt for den europæiske version, så er det rent faktisk ikke en turnering som menigmand i Italien går så forfærdelig højt op i. Bevares, man ser da gerne at “Gli Azzurri” går helt til tops, men i modsætning til VM, hvor guld rent faktisk er et folkekrav, så er presset omkring EM betydeligt mindre i det aflange land....

Lad det være sagt med det samme, jeg har ingen anelse om hvorvidt Viktor Fischer er skabs, semi- eller helprut, og reelt er jeg også bedøvende ligeglad, både med ham, og ikke mindst hans ulidelige klynkeri. Hvad jeg derimod ikke er ligeglad med, er at det kommende VM i 2022, afvikles i et fodboldmæssigt u-land,  Qatar, hvor man udover at have et ekstremt klima, tillige behandler mindre bemidlede som skidt, der dårligt er værd at træde på. Der bygges syv spritnye stadions + et enkelt renoveres, og herudover skal der bygges nye veje, togforbindelser samt lufthavnene skal renoveres/udbygges, alt sammen for at kunne huse og servicere de mange fodbold tilskuere, som forventes at komme til verdens største sportsbegivenhed. Til formålet er...

Stilheden var larmende, for herefter at bryde ud i ekstase, da 35 årige Daniele De Rossi, tydeligt berørt, lod sig udskifte med Cengiz Ünder, i opgøret mod Parma i søndags, på Olympico di Roma. Samtlige 62604 tilskuere, også de 2-3000 medrejsende fra Parma Calcio, rejste sig op, og klappede denne unikke, kontroversielle, og fantastiske fodboldspiller ud af banen, hvor han blev mødt, og omfavnet, af et par andre Roma legender, verdensmestrene fra henholdsvis 82 og 06, Bruno Conti og De Rossis mangeårige holdkammerat, Francesco Totti. Gladiatoren abdicerede! Ligesom Totti var det, var De Rossi som bekendt også med i den VM vindende trup fra 2006, hvor han som 22 årig var yngste spiller, på et aldrende mandskab, der på noget...

Pizzaer, Nutella og Ferrari, eller Leonardo da Vinci, Gucci og Michelangelo? Det hele er akkurat så italiensk som Sophia Loren, Pavarotti og Buffon er det, for Italien er i den grad et land fuld af paradokser, hvor man på den ene side nyder livet med god mad, fantastiske vine, og sol hovedparten af året, og på den anden side bakser med mafiaen, afrikanske migranter, korruption i både offentlige og private sektorer, og ikke mindst er et af Europas mest forgældede lande. Men dette til trods, må man konstatere at det aflange land nede sydpå, har verdens næst højeste gennemsnits levealder pr. indbygger, og at familien, maden og ikke mindst fodbolden, er det som enhver italiensk mand, med blot minimum af...

Fy for den lede skraldespand, hvor jeg dog ikke bryder mig om Liverpool Football Club, eller måske mere korrekt, deres skabagtige tabertræner, og nok værst af alt (hovedparten) af deres fans, heriblandt ikke mindst de danskere jeg kender, enten personligt, eller via de de sociale medier. Hver især er disse mænd (for jo det er mænd alle sammen), sikkert hyggelige, omgængelige, god ved dyr og børn, de slår ikke konen, og er i det hele taget helt almindelige grå danske mænd, der efter arbejde, kommer hjem til konens kødgryder, får strøget deres skjorter, og i weekenderne leger med børnene i haven, eller ved stranden. Akkurat som mænd der er fan af Arsenal, Derby eller måske endda Manchester United. Men hvorfor...