Dayot Upamecano er manden de alle taler om, og med rette, for den 22 årige centrale forsvarsspiller fra RB Leipzig, har efterhånden i den grad hævet sit niveau til absolut topklasse, og umiddelbart synes det kun et spørgsmål om tid, før en af de helt store klubber smider det afgørende bud på bordet. Til sommerens transfervindue træder en frikøbs-klausul på omkring 42,5 millioner Euro i kraft, og med al respekt for den igangværende Corona pandemi, med deraf følgende neddroslinger for alle klubbers økonomier, så bør det på ingen måde være en pris der på nogen måde forstyrrer de største interessenters købelyst. Historisk har det altid været de offensive spillere, som har slået transferrekorderne, og således finder man først verdens hidtil dyreste...