Sandro Tonali er en vaskeægte “regista”, eller som vi vil sige på dansk “en dybtliggende playmaker”. Regista” betyder direkte oversat til dansk “direktør” eller “producer”, mens det i fodboldens terminologi betyder “defensiv playmaker”, og opfinderen af positionen nærmere end begrebet er naturligvis, tør man næsten fristes til at sige, italiener. Vittorio Pozzo (i centrum af holdbilledet med VM pokalen i 1934) hed manden der revolutionerede italiensk fodbold i en sådan grad, at man den dag i dag møjsommeligt uddanner nye små “registaer” overalt i italienske klubber, og også i mange andre lande er positionen blevet en del af et holds opbygning. Pozzo stod i spidsen for “Gli Azzurri” over 4 omgange, den længste periode fra 1929-49, og især i 30èrne...