TRAKTOR DRENGENE ER RETUR!

Da Premier League debuterede i sæsonen 92/93, kunne man notere sig at Ipswich Town F.C. var blandt de 22 klubber som for første gang skulle dyste i denne nye liga model. Holdet var dengang under ledelse af John Lyall, og på den centrale midtbane lå en af “fortidens” helt store koryfæer og dikterede tempoet. Mandens navn var John Wark, og den dengang 35 årige skotte med den markante moustache, var i den grad symbolet på den klub han repræsenterede. Den stærke skotte var kommet til klubben som teenager, og som 18 årig blev han i sæsonen 75/76 rykket op i 1 holds truppen, hvor den i dag legendariske Sir Bobby Robson var manager. Klubben var med fremme i den bedste række, men gjorde sjældent det store væsen af sig.

I de efterfølgende sæsoner blev der dog i den grad bygget på, og langsomt men sikkert blev Ipswich Town til den klub, som mange i min alder snildt kan huske fra de glade Tips Lørdag dage. Udefra købte man spillere som Paul Mariner, Alan Brazil og de 2 hollændere Frans Thijssen og Arnold Mühren (billedet af de to herover), mens man allerede havde Mick Mils, Paul Cooper og Trevor Whymark, og i lighed med Wark, udviklede klubben spillere som George Burley, Terry Butcher og Russel Osman, der som perler på en snor, sæson efter sæson, blev rykket op til klubbens bedste hold.

Kulminationen, hvis man kan kalde det den slags, kom i sæsonerne 80/81 og 81/82, hvor det særdeles velspillende mandskab, begge sæsoner sluttede som nr. 2, begge gange med 4 point op til mesterholdene, som var henholdsvis Aston Villa og Liverpool. Holdet spillede en flydende form for fodbold, hvor man med et utroligt stærkt forsvar, bestående af den letbenede og organisatorisk dygtige Russel Osman, den langt mere bastante, og fysisk prægede Terry Butcher samt den kloge Mick Mills, og hurtige George Burley, nærmest var umulige at trænge igennem. Med Wark og de 2 hollændere som midtbane kreatører, og den altid giftige Mariner i front, var det i deres bedste sæsoner, en klub som på dagen kunne besejre alle modstandere, og Sir Bobby Robson på side-linien var en træner, der udover at være super intelligent, var både pragmatisk og beregnende. Det blev aldrig til et mesterskab i hans tid i klubben, selvom han var der fra januar 1969 til medio august 1982, men et par titler kom der da i hus. Først var det FA Cup trofæet der blev sikret med en 1-0 sejr over Arsenal i 77/78, og i 80/81 vandt klubben UEFA Cup trofæet, ved at besejre hollandske AZ 67 Alkmaar.

I årene derefter blev holdet, som det så ofte sker, splittet for alle vinde. Styrmanden Wark smuttede til Liverpool, Butcher blev købt af Glasgow Rangers mens Burley luskede til Sunderland, og i 85/86 rykkede klubben ud af den bedste række, hvor de dog op til føromtalte Premier League debut sæson i 92/93, rykkede op igen. Det gik yderligere en gang galt med en nedrykning, og så en oprykning igen, inden den fatale nedrykning i 01/02, hvor de sidenhen har befundet sig udenfor det sjove selskab.

Indimellem endda helt nede i den tredje bedste række, og det er da heller ikke mere end to sæsoner siden, at Ipswich faktisk lå og rodede rundt nede i EFL League, som de så vandt i 22/23, og ja så er de såmænd strøget direkte op igennem EFL Championship, hvor de netop er sluttet på 2 pladsen, der som bekendt giver direkte oprykning til det forjættede land, som de således er en del af til sæsonen 24/25.

Det er en imponerende bedrift, hvor manageren siden 2021 har heddet Kieran McKenna. Den i den store sammenhæng relativ ukendte nordirer, var som ung et ganske stort talent, hvor han spillede i Tottenham Hotspur, og han var ved siden af anfører for det nordirske U 19 og til sidst U 21 landshold, men seniorkampe nåede han aldrig, da han i en tidlig alder, måtte slutte karrieren før den nærmest var begyndt, i det kroniske skader umuliggjorde en karriere som fodboldspiller, i hvert fald på det niveau, som matchede hans ambitioner. I stedet kastede han sig over trænergerningen, og efter endt træner uddannelse, arbejdede han først nogle år i Nottingham Forest og derefter Leicester Citys ungdomsafdelinger, hvorefter turen gik til Tottenham, hvor han førte U 18 holdet frem til FA Youth Cup semifinalen. I 2016 kom han til Manchester United, en klub han havde været fan af siden helt lille, hvor han fik ansvaret for klubbens U 18 hold. Her førte han et talentfuldt mandskab med bl.a. navne som Mason Greenwood, James Garner og Brandon Williams, frem til Premier League North Division titlen. Han blev senere forfremmet til en af assistenttrænerne for klubbens bedste hold, men sluttede i 2021, hvorefter han blev ansat som cheftræner for Ipswich Town, og herefter er det gået sindsygt stærkt, kulminerende med oprykningen til Premier League!

Holdet der har præsteret den overraskende oprykning, består af et utroligt misk-mask af spillere alle mulige steder fra. Mange af spillerne som f.eks. Allan Clarke, Massimo Luongo, Axel Tuanzebe og Omari Hutchinson var i deres teenage, år lovende talenter i store klubber som bl.a. Arsenal, Chelsea og Manchester United, ligesom en hel del leje spillere som f.eks. hans tidligere “elev” hos Manchester Uniteds U 18 mandskab Brandon Williams, men også Kieffer Moore, Lewis Travis og Jeremy Sarmiento m.fl., har været en del af holdet. Flere spillere nærmer sig kontrakt udløb, samtidig med at førnævnte navne + andre, skal retur til deres moderklubber når sæsonen slutter.

Der forestår derfor et enormt arbejde for ikke kun McKenna, men i den grad også for klubbens ledelse, når der skal fornys kontrakter, og købes et betragteligt antal spillere ind. Kigger man alene på det seneste mandskab som McKenna sendte i aktion mod Huddersfield, så er der 4 spillere (keeperen Hladky, forsvarsspillerne Tuanzebe og Burgess samt midtbanespilleren og holdets anfører Sam Morsy, hvis kontrakter udløber denne sommer, og angriberen Hutchinson skal, med mindre andet aftales, retur til Chelsea U 21 hold ligeledes efter ferien.

Der er således lagt op til en travl sommer for den gamle klub, der vandt sit hidtil eneste mesterskab tilbage i 61/62, dengang med legendariske Sir Alf Ramsey som træner. Dengang var Ramsey ikke adlet, men det blev han efter at have ført England til VM titlen 4 år efter!

Held og lykke McKenna (du får brug for det!)

Og nå ja, for nostalgiens skyld – her er en udvalgt flok spillere/trænere, som jeg på mange måder mener symboliserer Ipswich Town Football Club i dens historie!

Manager i klubben fra 1955 – 1963, hvor han bl.a. førte den frem til det foreløb eneste mesterskab i sæsonen 61/62. Dengang var han som det står i artiklen endnu ikke adlet, det blev han først efter VM 66, hvor han havde ført England frem til VM titlen. Fremstår den dag i dag som en af historiens største trænerpersonligheder, og var en vital del af de gyldne år i Ipswichs levetid.

Sir Bobby Robson
Stod i spidsen for klubben fra 1969 – 2004, hvorunder han bl.a. førte klubben frem til trofæer i FA Cup og UEFA Cup turneringerne, og senere hen i hans utrolige træner karriere, der strakte sig fra 1967 til 2009, stod han bl.a. i spidsen for klubber som FC Porto, PSV Eindhoven, det engelske landshold og FC Barcelona, hvor det bl.a. var ham der førte en purung Ronaldo Nazario frem i det helt store rampelys, ikke mindst da Barca med Ronaldo som kampens eneste målscorer, vandt Europa Cup for Pokalvinder trofæet i 96/97, hvor brasseren scorede kampens eneste mål i 1-0 sejren over PSG. Med på det hold var udover Ronaldo, navne som Luis Enrique, Pep Guardiola og Luis Figo, der hver især må siges at have sat deres præg i fodboldhistorien. Herunder ses Sir Bobby Robson i Barca tiden, med sin assistent Jose Mourinho og den utrolige brasser ved sin side!

John Wark
Rykkede op fra klubbens ungdomsafdeling, og var en del af klubben over 3 omgange. Første gang var den længst varende fra 1975 – 1984, så en tur til Liverpool, og i 1988 – 1990 og til sidst, som artiklen startede med, fra 1991 – 1997. I alt blev det til 509 kampe alene i liga sammenhæng, hvor den stærke skotske midtbanespillere scorede imponerende 135 mål. Han kunne også bruges i det centrale forsvar, og var en guds benået fighter, med en formidabel sparketeknik. Naturligvis spillede han også for det skotske landshold, hvor det blev til 29 landskampe.

Mick Mills
Var holdets kaptajn i mange sæsoner, og ligesom Wark og Butcher herunder, var han også et produkt af klubbens ungdomsarbejde. Han nåede 42 landskampe for England som back, og er den dag i dag kamprekord holder i Ipswich Town, hvor det blev til 591 kampe i ligaen, og 744 kampe i alt. Tilsammen i karrieren hvor han senere hen tørnede ud for Southampton og Stoke City, blev det til 911 kampe! Han spillede i Ipswich Town fra 1966 – 1982.

Terry Butcher
Med det efternavn kunne han næsten kun blive en hård banan, og det må man i den grad sige den kæmpe store stopper blev. Han spillede i Ipswich Town fra 1976 – 1986, hvor han især havde et formidabelt samarbejde med den mere elegante Russel Osman, og for England var han med i 3 VM slutrunder og spillede i alt 77 landskampe fra 1980 – 1990, herunder den nok så berømte/berygtede kvartfinale mod Argentina til VM i 1986, hvor Diego Maradona snørrede et halvt hold engelske spillere, før han sparkede bolden under Peter Shilton. Netop Terry Butcher, var den sidste markspiller som blev fintet, og den dag i dag, hvor Butcher er blevet 65 år, har han udtalt at han ikke har tilgivet den lille argentiner for sit snyd tidligere i kampen, hvor han med “Guds hånd” snød Shilton! Butcher der spillede 271 ligakampe for Ipswich Town, blev især berømt da han efter en landskamp, forlod kampen med blod over det hele (se billedet hvor han følges ud af “Gazza”). En enorm lederfigur og en ufattelig hård spiller! 

Det var alt for denne gang – tak fordi du læste med – og ja lige pludselig på genlæs..;-)

Ps. Tilnavnet “Traktor drengene” er faktisk et relativ nyere kælenavn for klubben, som for at understrege deres “underlegenhed” ift. de større klubber. Deres oprindelige navn var og er “The Blues”.

KBH (DK) 05.05.24

Torben Aakjær