SCUDETTO NUMERO 20!

116 år og 20 mesterskaber – tillykke til Football Club Internazionale Milano S.p.A med titlen, der pudsigt nok kom i hus på det imposante Giuseppe Meazza alias San Siro, hvor historiens Derby della Madonnina numero 239 sluttede med en meriterende 2-1 sejr til “gæsterne” fra Inter FC, hvilket sikrede titlen! Målene blev scoret af Acerbi og Thuram, og støjinfernoet i minutterne efter at dommeren Andrea Colombo havde fløjtet for sidste gang, var øredøvende. Glædesstrålende kastede de dødtrætte Inter spillere sig om halsen på hinanden, og træneren Simone Inzaghi holdt sig ikke tilbage.

Den 48 årige tidligere angriber, var som spiller med til at vinde Scudettoen med Lazio tilbage i sæsonen 99/00, hvor han var en del af et fantastisk mandskab. Her spillede han bl.a. sammen med Dejan Stankovic, og dennes søn Aleksandar der er 18 år, spiller nu for Inter FC. Aleksandar jublede med sine holdkammerater, for selvom den unge midtbanespiller ikke har spillet kampe endnu for klubben, har man internt store forhåbninger til den serbiske U 19 landsholdsanfører. Men tilbage til Inzaghi, for dette mesterskab var således hans andet i en kombineret spiller- og træner karriere, og efter det enorme pres der har hvilet på ham, for succesfuldt at forsøge at kopiere forgængeren Antonio Contes triumf fra 20/21 sæsonen, var forløsningen både tydelig og fortjent.

Med relativ små midler, i hvert fald set i den store sammenhæng, har Inzaghi tømret et solidt mandskab sammen. Før sæsonen måtte han sige farvel til store profiler som bl.a. Brozovic, Skriniar og Onana m.fl., og med al respekt for afløserne Asllani, Acerbi og Sommer, anså de fleste det som markante svækkelser. Inzaghis mandskab er markant det ældste i Serie A, med en trup gennemsnitsalder på 29,1 år, hvor nr. SS Lazio og Cagliaris trupper har et snit på 27,5. Alene det mandskab som blev mønstret i opgøret mod AC Milan havde en gennemsnits alder på 29,8 år, og i truppen finder man 11 spillere der er 30 år eller ældre. I mandagens start 11èr havde 5 spillere rundet 30 år, og går man navnene igennem forbløffes man over at nogen overhovedet formår at hjemtage et mesterskab med de spillere. I truppen finder man således trioen Sanchez, Mkhitaryan og Darmian, som hver især nærmest blev kylet ud af Manchester United – stemplet som fejlkøb og aldeles ubrugelige. Thuram, Cuadrado og Klaassen som kom kvit og frit fra henholdsvis Gladbach, Juventus og Ajax, mens dyreste mand var verdensmesteren og manden med VM 18`s bedste mål, den alsidige Benjamin Pavard. Han kostede 30 millioner Euro at købe fri fra Bayern München.

Med al respekt for den enkeltes mulige tidligere meritter, fremstår truppen navn for navn, ikke specielt imponerende. Ser man bort fra klassespillerne Barella, Bastoni og Martinez, der hver især på deres bedste dage er “Hylde 1” spillere, er resten af truppen ikke skræmmende – i hvert fald ikke for en modstander af et vist format, men på utrolig vis har Inzaghi formået at sammensætte holdet ekstra ordinært godt. Han har fået den 36 årige Acerbi til at skinne igen, Calhanoglu har fået justeret stilen til nu at være en af Europas bedste defensive playmakere, og sommer på kassen, har været intet mindre end imponerende, hvilket kritikere, herunder undertegnede, op til sæsonen bestemt ikke havde regnet med. Ikke desto mindre har holdet vundet 27 ud af foreløbig 33 kampe, og kun nederlaget tilbage i slut september mod US Sassoulo, skæmmer helheden. Holdet har hele 17 points forspring til bysbørnene AC Milan, og de sidste 5 kampe der nu resterer, bliver således en stor fest kan man regne med, for her kan Inzaghi forsøge sig med yngre navne, der måske skal tegne klubben i årene frem, og EM aktuelle navne som bl.a. Acerbi, Darmian, Barella, Fratessi og Bastoni kan spares en smule. Inzaghi har dog været dygtig til at variere spilletiden i truppen, hvor kun Mkhitaryan har medvirket i samtlige 33 kampe, og hvor der foreløbig totalt er benyttet 26 forskellige spillere.

Herunder er en gennemgang af truppen (Alder, Serie A kampe og mål er til og med kampen mod AC Milan d. 22 april 2024):

Emil Audero (Italien) – 27 år og 2 kampe
Er opvokset og uddannet i Juventus, hvor det dog blot blev til en enkelt kamp i Serie A tilbage i 16/17 sæsonen, og ellers er han flakket lidt rundt i forskellige klubber, inden han endte op her i Inter, hvor han i denne sæson har været udlånt fra Sampdoria. Har fået et par kampe, heriblandt mod Lecce i februar i år, hvor Sommer lå meldte afbud med influenza.

Yann Sommer (Schweiz) – 35 år og 31 kampe
Havde sin karrieremæssige storhedstid i Gladbach, hvor han vogtede buret fra 2004 til 2013, og efter et ophold i Bayern München, hvor han var kaldt ind som reserve for Manuel Neuer der havde brækket benet, endte han op til sidste sæson her i Inter. Med al respekt for hans tidligere meritter, var der blandede holdninger til at Inter valgte netop ham, men den af statur relativ lille keeper, har overgået alles forventninger, og har i den grad været en stor årsag til mesterskabet. Han har kontrakt til og med sommeren 2026, og det er i hvert fald ikke en plads, hvor man i den kommende sæson skal bruge kræfter (og penge) på at finde en afløser.

Alessandro Bastoni (Italien) – 25 år og 25 kampe/1 mål
Holdets forsvars krumtap, og en spiller der når han er bedst, er på øverste hylde. Han spiller med en stoisk ro, har en glimrende omgang med bolden, og ser ud til i denne sæson at have et bedre blik for spillet, end man har set hidtil. Burde være en nøglefigur på sommerens italienske landshold, hvor han ofte danner centralt forsvar med Romas Mancini.

Benjamin Pavard (Frankrig) – 28 år og 20 kampe/0 mål
Trods sin alder er han både verdensmester og viceverdensmester med Frankrig, hvor han står noteret for 53 landskampe. Han var sidste sommers dyreste indkøb for Inter, da han kom til fra Bayern München, men hans alsidighed, store erfaring og engagement har været et glimrende aktiv undervejs i sæsonen.

Federico Di Marco (Italien) – 26 år og 27 kampe/5 mål
Den aggressive venstre kant er på nippet til et gennembrud, og han har sæsonen igennem været en vigtig spiller for klubben, hvor han med sine utrættelige raids, scoringer og 6 assist, kan betragtes som en af Inzaghis nøglespillere. Kæmper med Tottenhams Udogie om pladsen på landsholdet, men bør være sikker som minimum i EM truppen.

Yann Bisseck (Tyskland) – 23 år og 14 kampe/2 mål
Den 196 cm. høje center forsvarer voksede op som et lysende talent i FC Köln, men de senere år er potentialet stagneret, og han har haft svært ved for alvor at bide sig fast på mesterholdet. Har scoret et par mål i sine 14 kampe, naturligvis tør man næsten fristes til at sige, pga. den imponerende højde, var de begge på hovedstød.

Stefan De Vrij (Holland) – 32 år og 22 kampe/1 mål
Den hollandske veteran er sammen med kaptajnen Martinez, de to spillere, som har været i klubben i længst tid. Han kom kvit og frit fra Lazio tilbage i sommeren 2018, og nærmer sig 200 kampe i Serie A for “I Nerazzurri”. Er ikke så fast i start 11èren som han har været, men får sine kampe og er en vigtig del af truppen som helhed.

Francesco Acerbi (Italien) – 36 år og 27 kampe/3 mål
Superveteranen bliver tilsyneladende ved med at holde niveauet, og selvom mange nok havde regnet med at han skulle agere vikar og reserve i denne sæson, har han ikke desto mindre været den centrale forsvarsspiller, som har opnået flest kampe, og han var da også med i seneste kamp mod AC Milan, der sikrede mesterskabet. Rolig og med et køligt overblik styrer han forsvaret, og selvom han naturligvis ikke er så hurtig som han måske var engang. Trods sin fremskredne alder, var dette hans første Scudetto, og han kan således hænge medaljen op ved siden af den han fik da han var med til at vinde EM med Italien i sommeren 2021.

Matteo Darmian (Italien) – 34 år og 30 kampe/2 mål
Dumpet og betragtet som færdig i Manchester United, men efter et kortere tilløb, har han spillet sig fast ind hos mesterholdet, og minsandten om han ikke forventes at komme med i sommerens italienske EM trup. Han spiller til højre i det centrale forsvar, eller en anelse længere fremme, og man kan ikke andet end blive imponeret over hans vedholdenhed.

Nicolo Barella (Italien) – 27 år og 32 kampe/2 mål
Skal man pege på en eneste spiller i truppen der er nøglefiguren, må det være den evigt løbende Barella. Han virker uopslidelig, og både for land og klub, har han efterhånden udviklet sig til en absolut topklasse spiller.

Davide Frattesi (Italien) – 24 år og 27 kampe/5 mål
Dukkede op fra Rom, hvor han i sin ungdomstid både optrådte for SSLazio og AS Roma, som et lysende talent, men det blev aldrig til Serie A kampe for disse klubber, og i stedet kom han til den mindre klub US Sassuolo. Herfra er han sidenhen blevet udlejet til flere klubber, aktuelt Inter, men fra denne sommer købes han fri for 27 millioner Euro, og er således “permanent” Inter spiller. Spås en stor fremtid som makker med Barella, og har da også fået en hel del kampe i indeværende sæson, selvom han et par gange har været plaget af skader.

Kristjan Asllani (Albanien) – 22 år og 19 kampe/1 mål
Det kan vel tælles på en hånd, eller måske mindre, hvor mange topspillere der historisk er kommet fra Albanien, men uagtet statistik og historie, er ham her Asllani et relativt stort talent, der dog efterhånden skal til at sprudle og springe ud, hvis ikke han skal visne bort. Han har boet i Italien siden han var 5 år, og er opvokset og udviklet i Empoli.

Hakan Calhanoglu (Tyrkiet) – 30 år og 29 kampe/11 mål
Er i Inter blevet udviklet til en “Pirlo type”, efter han i AC Milan var mere offensiv, men den nye rolle passer ham tilsyneladende perfekt, og han har i den grad været en af de bedste spillere i klubben i denne sæson. Overblik og pasninger på højt niveau, og han skyder jo som en Rainer Bonhof i sine bedste dage!

Davy Klaassen (Holland) – 31 år og 11 kampe
Har haft det svært i Inter, efter han kom gratis fra Ajax, og han ligner ikke fremtiden i klubben, hvilket alderen jo også begrænser naturligt.

Lucien Agoume (Frankrig) – 22 år og 1 kamp
Stort talent da han i 2019 kom til fra franske Sochaux, og mange i Frankrig så ham som fremtidens dirigent for “Le Bleus”. Sådan er det dog indtil videre ikke just gået, og han har været udlejet 4 gange til andre klubber, og står indtil videre kun noteret for en håndfuld kampe i Inters trøje. Kunne godt være en spiller der blev afhændet i det forestående transfervindue.

Denzel Dumfries (Holland) – 28 år og 28 kampe/3 mål
Kan vel se tilbage på en mikset sæson, hvor han i perioder har været virkelig stærk, men også indimellem forsvinder en anelse, og 5 assist fra en offensiv højre kant er bestemt ikke imponerende.

Henrikh Mkhitaryan (Armenien) – 35 år og 33 kampe/2 mål
Eneste spiller i truppen med maks antal kampe i ligaen, illustrerer vel tydeligt den gamle armeners betydning for Inzaghis planer. Dirigerer og løber som en langt yngre spiller, og den udskidte type man begræd i Manchester United for år tilbage, er som forandret her under sydens milde sol.

Juan Cuadrado (Colombia) – 35 år og 7 kampe
149 minutters aktion er det blevet til for veteranen, der kom gratis fra Juventus, men han kan kalde sig italiensk mester endnu engang, hvilket han prøvede hele 5 gange i Torino klubben. Har ikke haft nogen speciel flatterende rolle, og kan tænkes at smutte roligt ud af bagdøren inden længe. Holder vel reelt kun karrieren blussende, for at kunne opnå landskampsrekorden for Columbia, hvor han aktuelt er den næsthyppigst benyttede spiller med 116 kampe.

Stefano Sensi (Italien) – 28 år og 3 kampe
Ja antallet af kampe siger vel det hele om den lille fyr, der på ingen måde har medvirket specielt til denne Scudetto.

Ebenezer Akinsanmiro (Nigeria) – 19 år og 1 kamp
14 minutters aktion er ikke værd at bruge mere tid på, så det må vente til vi ser om han får flere kampe i fremtiden.

Lautaro Martinez (Argentina) – 26 år og 29 kampe/23 mål
Verdensmester og Copa America vinder, og nu også dobbelt italiensk mester med Inter, hvor han har været siden sommeren 2018. Er holdets anfører, talisman og suveræne topscorer, og er der nogen der kan “gå på vandet” er det i den grad Martinez, som enhver Inter fan forguder – og helt med rette, for han er både målfarlig og styrer sit hold fantastisk.

Tajon Buchanan (Canada) – 25 år og 5 kampe
Den canadiske midtbanespiller kom til fra Club Brügge, men har som det fremgår, ikke haft den helt store og afgørende rolle i dette mesterskab.

Alexis Sanchez (Chile) – 35 år og 19 kampe/2 mål
162 A landskampe for sit land taler sit tydelige sprog, og den dobbelte Copa America mester, har da igennem karrieren opnået absolut verdensklasse. De senere år har det været småt med de helt store kampe, men som det fremgår har han da fået en del kampe i sæsonen, og teknikken og rutinen skal man ikke tage fejl af.

Marko Arnautovic (Østrig) – 35 år og 23 kampe/2 mål
Dukkede op for noget der føles som 100 år siden, hvor han blev udråbt, i hvert fald af sig selv og visse østrigere, som den nye Ibrahimovic. Sådan har det ikke just udfoldet sig, men den erfarne og snu ræv, der faktisk var med til at vinde Scudettoen helt tilbage i tiden under Mourinho i 09/10, hvor han kort var i klubben første gang, har bestemt haft sin betydning i indeværende sæson.

Marcus Thuram (Frankrig) – 26 år og 31 kampe/12 mål
Kom kvit og frit fra Gladbach, og har med sin fysiske overlegenhed, vist sig som en stærk og særdeles brugbar makker til den mere vævre Martinez. Kan score mål og kreere chancer.

Carlos Augusto (Brasilien) – 25 år og 32 kampe/0 mål
Har været hyppigt benyttet som indskifter, primært som venstre midtbane, men også indimellem i det centrale forsvar. Den i den store sammenhæng ukendte brasser, har været en fin breddespiller.

Dermed nåede jeg til vejs ende i denne artikel om de nykårede italienske mestre. Fremtiden ser lys ud for klubben, dog ikke for alle spillerne, da de jo er oppe i alderen, men med en dygtig manager, en stor historie og såfremt man kan beholde nøglespillerne, så bør Inter snart forøge Scudetto antallet.

Tak fordi du læste med, og ja lige pludselig på genlæs 😉

 

KBH (DK) 23.04.24

 

 

 

Torben Aakjær