Moderne fodbold er altovervejende lig med ekstremt tempo, fysik og et utal af eksplosionsagtige løb, hvilket bestemt kan have sin charme, men som nødigt tillader tidligere tiders offensive playmakere, i de ypperste tilfælde benævnt som “Trequartistaen”, hvert fald i deres oprindelige form, at udfolde sig. Vore tiders bedste fodboldspillere, naturligvis med enkelte undtagelser, er fysiske pragteksemplarer, som gerne dækker flere pladser på banen, hvorimod man tidligere hen, forfinede og trænede spillerne til specifikke positioner. Dette blev der reelt først gjort op med, da Holland i start 70èrne introducerede deres “total-voetball”, en stil hvor alle 10 markspillere i teorien kunne dække alle pladser, og hvor spillerne undervejs i kampene, afhængig af den forløb, byttede positioner og skiftede taktik. Efter en hel...