Endnu et transfervindue er overstået, og endnu engang er der flere interessante handler at dykke ned i, hvilket jeg vil gøre med denne artikel. Jeg holder mig overvejende til de store/primære klubbers handler, men kommer da også kort omkring særligt interessante ting, i mindre prominente klubber, som der trods alt er en del af. Og hvorfor ikke starte med klubben, der i denne omgang har foretaget den dyreste enkelstående handel, nemlig Juventus, som i den grad har haft behov for at vise både omverden, men måske også sig selv, at de i den grad stadig er en af markedets helt store aktører. Købet af den 22 årige serbiske målmaskine Dusan Vlahovic kostede den nette sum af 81,6 millioner Euro, hvilket...