Penge har siden omkring 2500 år før Kristi fødsel, været en drivkraft i samfundet, og selvom pengenes historie fortaber sig i tågerne, så har eksperter på området, fundet skriftlig omtale af penge fra Mesopotamien, i dag bedre kendt som Irak. Ifølge gamle lertavler med kileskrift, var rent sølv det første standardiserede betalingsmiddel. Det kostbare metal var formet som stænger, som man ganske enkelt klippede til, afhængig af hvad og hvor meget man ønskede at købe. Årsagen til at man startede med at bruge sølv, var at det var betydeligt lettere at bringe med sig rundt for handelsrejsende end f.eks. okser, heste og korn m.v. Hopper vi 1000 år frem i tiden, har man noteret sig at kineserne så småt begyndte...

Lige siden 1956, hvor engelske Stanley Matthews i en moden alder af 41 år, for første gang modtog Ballon dÒr trofæet, har prisuddelingen, som alle årene har været forestået af det franske fodbold magasin “France Football”, været regnet for sportens uden sammenligning mest prestigefyldte, og eftertragtede individuelle trofæ. Selve trofæet der vejer i underkanten af 5 kilo, bliver fremstillet hos den efter sigende ældste juvelerforretning i verden, franske “Mellerio dits Meller”, hvor firmaets chefjuveler, Francois Melleric (billedet) fra adressen i Paris, kan prale af prominente kunder som bl.a. den engelske dronning, den til enhver tid siddende franske præsidentfrue + diverse adelige rundt omkring i Europa. Det er også her “Coupe des Mousquetaires” laves, så det hvert år er klar til at...

Tilbage i maj 2015 skrev jeg en artikel på denne blog, hvor jeg forsøgte at gætte mig frem til hvilke spillere der indenfor den nærmeste fremtid, ville for det første bryde Messi/Ronaldo`s Ballon dÒr monopol, men også mere overordnet set kunne blive den eller de dominerende spillere på verdensplan. Mine 5 favoritter på daværende tidspunkt var i tilfældig rækkefølge (alderen i parantes er på daværende tidspunkt) Eden Hazard (24 år) Chelsea, Paul Pogba (22 år) Juventus, Thiago Alcantara (24 år) Bayern München, Neymar (23 år) FC Barcelona) og James Rodriguez (23 år) Real Madrid. Jeg forsøgte at kigge 6 kåringer ud i fremtiden, og må med det samme tilstå at jeg fejlede på 5 ud af dem, hvilket vist ikke...

Hverken Corona krise, manglende tilskuere, VAR eller andet kan heldigvis holde verdens mest sete, og markant mest underholdende internationale klubturnering i ave. Her i 2021 kan vi se frem til flere særdeles underholdende kampe, når de resterende 16 klubber skal dyste mod hinanden, i bestræbelserne på at nå helt til tops i finalen, som i denne sæson spilles i Tyrkiet, nærmere bestemt d. 29.5 på Atatürk olympiske stadion i Istanbul. Som de fleste nok husker, er Bayern München forsvarende mestre, efter at de aldeles usårlige tyskere smadrede alle modstandere i sidste sæson, afsluttende med finalesejren på 1-0 over de franske opkomlinge fra PSG, som således endnu må henstå som en klub, der aldrig har vundet turneringen. Historisk set er det...

2020 er ved at gå på hæld, og derfor er det tid til at udfærdige mit bud på et Verdenshold for hele kalenderåret. Vi har som bekendt haft et år helt uden slutrunder på landsholdsniveau, men naturligvis er der spillet de fleste klubturneringer, hvor Bayern München som bekendt vandt den fineste af slagsen. Herudover lykkedes det for personer under 30 år, for første gang at opleve Liverpool snuppe mesterskabet i England, mens mestrene i de andre ligaer var “The usual suspects”, dvs. Bayern M, Juve, Real Madrid og PSG, så ikke overraskende har jeg skævet til disse 5 klubber, da jeg skulle udfærdige mit bud på verdensholdet anno 2020. Der uddeles heller ingen Ballon dÒr i år, hvilket jeg er...

Udover at de begge er opvokset under nærmest umenneskelige forhold, begge er sydamerikanere, og begge har vundet verdensmesterskabet, så debuterede de også begge som 15 årige for deres respektive klubholds senior mandskaber, de debuterede som 16 årige for hver deres A landshold, og de har begge fødselsdag i oktober måned, hvor de i øvrigt begge runder et skarpt hjørne, henholdsvis 60 og 80 år. Det er naturligvis fodboldhistoriens måske 2 største navne, Diego Maradona og Pele der tænkes på, når ovenstående superlativer opremses. En anden, og i denne artikel nok så vigtig ting de har tilfælles, er at de begge fik trøje nr. 10 over hovedet, første gang de fik debut for både klub- og landshold. Det er bestemt ikke...

Associazione Calcio Milan eller i daglig tale blot omtalt som AC Milan, er Italiens fremmeste klub på internationalt plan med hele 7 trofæer i den fineste klubturnering Europa Cup for Mesterhold/Champions Legaue. Det er mere end både Juventus og Inter Milan har tilsammen, og det var også AC Milan som var det første italienske hold, der kunne løfte det ærefulde trofæ, efter at de i 62/63 finalen havde besejret de dobbelt forsvarende mestre fra Benfica med 2-1. Manden bag klubbens første store internationale triumf, var den benhårde træner Nereo Rocco (billede), hvis kælenavn var “El Paron” (Trieste slang for “The Master”). Han var manden der direkte indførte catenaccioen til italiensk fodbold. Den både berømte og berygtede stil, inddirekte kopieret fra...

Nummer 10 – spilleren med de særlige evner, det unikke talent, fodboldbegavelsen, teknikken, visionerne, målfarligheden og fremfor alt kreativiteten! 10 tallet har været det foretrukne rygnummer i al moderne fodboldtid, og i mange tilfælde er det ikke kun båret af den offensive playmaker, eller kreatøren, men næsten lige så ofte at holdets største stjerne, hvis denne vel og mærke ønskede netop det nummer. Første gang vi overhovedet ser rygnumre er i Australien i 1911, og i 1923 dukker det op i Argentina, for så at komme til England i 1928, hvor Sheffield Wednesday, Arsenal, Chelsea og Swansea`s spillere bærer numre på deres trøjer, og herefter bliver det mere og mere almindeligt, og fra og med VM 50 ser man det...

Selvom Messi, Di Stefano, Pele, Beckenbauer eller Cruyff aldrig har optrådt for en italiensk klub, så må man sige at den italienske Serie A, igennem tiderne i den grad har været fyldt med de fleste af historiens største stjerner. Dette illustreres bl.a. ved at hele 92 spillere der på et eller andet tidspunkt har repræsenteret en italiensk klub, har været blandt de 3 øverste på Ballon dÒr podiet, og 18 spillere har modtaget trofæet, mens de var i Serie A. Og så er der alle de primært sydamerikanske spillere, som indtil 1995, slet ikke kunne nomineres til den prestige fyldte pris pga. daværende regler, men det gør dem jo ikke til dårligere spillere. Holder vi os udelukkende til de udenlandske...