FCM OVERTRUMFER ALLE PÅ BRUGEN AF EGNE SPILLERE!

Før jeg begiver mig ud i denne artikel, er det vigtigt at understrege overfor jer læsere, at jeg personligt ikke har tilknytning til nogen danske klubber overhovedet. Ligeledes har jeg ingen følelser for klubber herhjemme, og er således ikke fan på nogen måde. Jeg mener det er vigtigt ift. læserens oplevelse, således at jeg ikke kan “skydes noget i skoene” i den retning 😉

Lad os så komme i gang!

FC Midtjylland
Personligt kan jeg ikke undgå at trække på smilebåndet, hver gang FC Midtjylland, en klub som for få år siden overhovedet ikke eksisterede i Danmark, investerer i det jeg på en god dag – og i bedste fald, vil betegne som afdankede spillere. Ihukommende navne som Rafael van der Vaart, Vagner Love og seneste “påfund” i skikkelse af den diminutive tysker Alex Meier, sidder man som neutral beskuer, og tænker at der må være marketing og sponsortække i disse spillere, fremfor håbet om sportslig gevinst. Men uanset hvad, så skal det midtjyske sammensurium af besynderlige nationaliteter og personager, først og fremmest roses for at de efter efterårets kampe, har lagt sig i spidsen hvad angår brugen af såkaldt hjemmelavede danske spillere.

De har ikke blot benyttet flest antal, de har minsandten også givet dem mest reel spilletid, hvilket uanset hvordan man vender og drejer det, kun kan være til gavn for dansk fodbolds fremtid. I en artikel jeg skrev i slutningen af oktober 2020, illustrerede jeg hvor skidt det stod til hvad angik brugen af egenavlede spillere hos bl.a. FC Midtjylland. Her lå fusionsklubben og rodede rundt nær bunden, og kun konsekvent elendigt talentudviklingsarbejde i klubberne AGF, SønderjyskE og i særdeleshed Horsens, reddede midtjyderne fra en bundplads. Det må man i den grad konstatere har ændret sig sidenhen, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående oversigt.

Forinden vi går til selve oversigten, er det måske værd at anføre at de 12 klubber i Superligaens efterårs kampe (17), tilsammen har benyttet 292 forskellige spillere, hvoraf 162 har dansk pas, mens de resterende 130 fordeler sig over 37 forskellige nationaliteter, spredt henover 5 kontinenter. Af de 161 spillere, er fordelingen præcis 81 – 81 i forhold til egenavlede/andre danske.

I oversigten herunder, opremses først de såkaldt hjemmelavede spillere, dvs. danske spillere, som har opholdt sig i den pågældende klub, minimum 3 år, forinden de runder 21 år. Dernæst disse spilleres kampe og derefter antal samlede minutter de har været i aktion i disse kampe. I kolonnen efter kommer så navnene på de danske spillere, som har fået spilletid i denne klub, men som er udviklet andre steder, og herefter deres kampe + minutter i aktion. Til sidst opgøres det hvilke udenlandske spillere klubberne har benyttet + deres nationalitet.

FC Midtjylland har fået 3 markeringer med rødt, hvilket skyldes at de både har benyttet flest spillere, givet dem flest kampe + mest spilletid målt i minutter.

I forlængelse af hosstående oversigt, kan det være interessant at se hvilke klubber der så har uddannet de 81 danske spillere, som har fået spilletid i Superligaen, men som ikke var udviklet i klubben de tørnede ud for. I alt drejer det sig om 36 forskellige klubber, hvis præmissen er minimum 2 år i respektive klub.
Alle 12 nuværende klubber i Superligaen har en andel i disse 81 spillere, hvor fordelingen ser således ud:
OB: 8 spillere
Brøndby IF + FCM: 6 spillere hver
AAB: 5 spillere
FCK, Vejle BK, AGF, FCN + Viborg: 3 spillere hver
SønderjyskE + Silkeborg IF: 2 spillere hver
Randers FC: 1 spiller

Herudover mener jeg det er værd at nævne et par klubber udenfor den bedste række, som f.eks. AB og Lyngby BK med henholdsvis 7 og 5 spillere udviklet hos dem.

VEJLE BK 🙁
Når nu jeg i overskrift + den indledende tekst fremhæver FCM som den pt. bedste klub til at benytte egne spillere + man jo må konstatere at de kan finde ud af vinde det som det hele jo drejer sig om, nemlig at vinde mesterskabet, så kan man konkludere at de er strøget til tops 3 ud af de seneste 7 sæsoner. Det er utroligt flot sammenholdt med denne artikels facts, men når man uddeler ros, må man naturligvis også gerne uddele skos – og der er ingen tvivl om at skosen kommer Vejle BK til “gode”. Den gamle klub beliggende i Nørreskoven, har vundet det danske mesterskab 5 gange, og igennem tiden har klubben udviklet flere af de største danske spillere i nyere tid, heriblandt ikke mindst Allan Simonsen (billede), Tommy Troelsen, Thomas Gravesen, John Sivebæk, Johnny Hansen, Ulrik Le Fevre, Jacob Laursen, Brian Steen Nielsen og John Lauridsen. De har Erik Marxen og Mads Thychosen på kontrakter andre Superliga klubber, og har indenfor de senere år solgt bl.a. Rasmus Lauritsen, Malte Amundsen og senest Wahid Faghir til udenlandske klubber. Sidstnævnte for et beløb på ca. 34 millioner Dk.kr.

Få eller måske slet ikke andre danske klubber kan prale af navne som Vejle har udviklet, men som om alt det er glemt, forbigået eller simpelthen streget af virkeligheden, har klubben indenfor de senere år hentet alverdens mere, eller nok nærmere mindre brugbare udenlandske spillere. Som det fremgår af skemaet længere oppe, benyttede klubben, der pt. trænes af Peter Sørensen, 22 spillere med udenlandsk pas. Det er knap 1/6 af samtlige udenlandske spillere i den bedste danske fodboldrække, og de i den store sammenhæng aldeles ukendte spillere repræsenterer hele 16 forskellige nationer.

Det strider mod al logik, nærmest uanset om man har brændt ungdomsafdelingens træningsfaciliteter ned til grunden, at den førhen så dygtige talentudviklingsklub, ikke selv kan udvikle spillere, der i langt hovedparten af tilfældene er bedre både nu og på sigt. Vi finder aldeles ubrugelige spillere fra fodboldnationer, som Danmark end ikke bør skæve til, bl.a. Iran, Irak, Albanien, Venezuela, Gambia og Færøerne. Dette miskmask af spillere, koster selvsagt penge – mange penge. Der er kost og logi + man må tro de også aflønnes på en eller anden facon. Der er brugt penge på at hente dem, flere af dem får muligvis dansk undervisning, og et utal af mere eller mindre valide agenter/ mellemhandlere/fupmagere og andre snedige typer, har helt sikkert heller ikke fremvist disse spillere for deres blå øjnes skyld.

Jeg er bekendt med at der er en moldavisk fejer af klubben, men udover at nogen jo i første omgang har solgt aktierne til ham, så er det vel ikke ensbetydende med at man også sælger sin sjæl. Det er et særegent og meget trist tilfælde, og heldigvis tør man fristes til at sige, kan jeg konstatere at klubben er placeret sidst i tabellen. Lad os få dem kylet ned i de nedre rækker, så Moldova-chefen formentlig hentes tilbage fra hvor han kom, og man møjsommeligt kan få kylet reelt alle de udenlandske spillere ad h…… til. Herefter kan man langsomt påbegynde opbygningen af den stolte klub, for historikken kan man heldigvis ikke tage fra dem.

Nå det var lidt sure opstød fra en “gammel mand”, men når fejl er så åbenlyse skal de for dælen da omtales 😉

U OG A LANDSHOLD
Afslutningsvis vil jeg illustrere hvordan udviklingen af spillere ser ud ift. de forskellige landshold, hvor U landsholdene illustreres ved tabellen herunder. Bemærk at der er taget udgangspunkt i hver enkelt årgangsholds senest udtagne trup.

For så vidt angår A landsholdet, har jeg valgt bruttotruppen fra EM sidste sommer. De 26 spillere, hvoraf kun 4 (Mathias “Zanka” Jørgensen, Jonas Wind og Nicolai Boilesen alle i FCK og Jonas Lössl i FCM) på daværende tidspunkt repræsenterede en dansk klub.

De 26 spillere er udviklet (udgangspunkt mindst 2 år den udviklende klub) i 38 forskellige klubber, hvoraf 7 nuværende Superliga klubber kan hævde sig. Det drejer sig om:
FCK: 6 spillere
Brøndby IF: 5 spillere
FCM + FCN: 3 spillere hver
Silkeborg IF: 2 spillere
OB + AAB: 1 spiller hver

De 31 øvrige klubber, hvoraf Lyngby BK står noteret for 3 og BK Skjold for 2, er alle danske, med undtagelse af Ajax Amsterdam og Manchester City som kan noteres for henholdsvis 2 og 1 spiller. Pierre-Emile Højbjerg, som er afbilledet herover, er en af dem der startede med at spille fodbold i Østerbroklubben BK Skjold, inden turen gik videre til først FCK og til sidst Brøndby IF, inden udlandet kaldte.

Med disse ord, vil jeg slutte for denne gang. Jeg håber du er blevet beriget, klogere eller måske blot har fået tiden til at gå, og om ikke andet så forhåbentlig da på genlæs 😉

Torben Aakjær
KBH (DK) 08.02.22