HER ER DIN TRUP KASPER!

Der er præcis 24 dage til at Danmark påbegynder sin 9ènde EM slutrunde, hvor modstanderen er Finland, aktuelt placeret som nr. 54 på FIFA`s rangliste, hvor Danmark er nr. 10, og dermed 7ènde bedste europæiske nation.

I den anledning må det være på sin plads at få udpeget de 26 spillere, som Kasper Hjulmand må have med i den udvidede EM trup.

Som det nok er gået op for de fleste, spillede Hjulmands udvalgte, 3 VM kvalifikations kampe i marts måned, som endte med 3 sejre og en målscore i Danmarks favør på fremragende 14-0, hvor hele 11 forskellige spillere blev noteret som målscorere undervejs, underligt nok ikke holdets topscorer, Christian Eriksen. Isoleret set var den aldeles fremragende start på VM rejsen, og det vil være en skandale af dimensioner såfremt Hjulmands tropper ikke skal spille VM i slaveri staten Qatar, men den tid – den “glæde”. Holdets niveau som helhed vender jeg tilbage til længere ned i artiklen, men først mit bud på hvordan truppen bør se ud, og hvem jeg først og fremmest har fravalgt – samt hvorfor.

(Alderen er ved EM`s start)

Målmænd (3):
Kasper Schmeichel (34 år) Leicester City – 63 lk / 0 mål
Jonas Lössl (32 år) FC Midtjylland – 1 lk / 0 mål
Frederik Rønnow (28 år) Schalke 04 (ejet af Eintracht Frankfurt) – 8 lk / 0 mål

Lidt om spillerne: Det vil være synd at påstå at Danmark er stærkt besat på målmandsposten, i hvert fald ikke såfremt man kigger på bredden. Det er reelt kun den snart 35 årige Schmeichel, som holder et vist niveau, men bliver han skadet, er Danmark ilde stedt. Med al respekt for de 2 reserver, så spiller den ene i den danske Superliga, hvor han ikke udfordres på specielt højt plan til daglig, mens den tidligere Brøndby keeper Rønnow, blot kan se tilbage på 4 kampe i hele 2021, hvilket naturligvis er alt alt for lidt til overhovedet at være i nærheden af kampform. Heldigvis kan Schmeichel se tilbage på en af sine bedste sæsoner, hvor han bl.a. har været med til at sikre en FA-Cup triumf, og selvom alderen ikke taler til hans fordel, er det jo ikke noget Hjulmand skal spekulere på til denne EM slutrunde.

Schmeichel må simpelthen ikke blive skadet for så er gode råd dyre!

Fravalg: Ingen!

Forsvar (8):
Joachim Andersen (24 år) Fulham (ejet af Olympique Lyon) – 4 lk / 0 mål
Jannik Vestergaard (28 år) Southampton – 21 lk / 1 mål
Simon Kjær (32 år) AC Milan – 105 lk / 3 mål
Andreas “AC” Christensen (25 år) Chelsea – 40 lk / 1 mål
Jens Stryger Larsen (30 år) Udinese Calcio – 34 lk / 2 mål
Joakim Mæhle (24 år) Atalanta Calcio – 8 lk / 2 mål
Daniel Wass (32 år) Valencia CF – 28 lk / 0 mål
Nicolai Boilesen (29 år) FC København – 18 lk / 1 mål

Lidt om spillerne: Lige så tynd konkurrence der er på keeper posten, ligeså massiv er den på de centrale forsvarspositioner, hvor Danmark råder over 3 spillere, som spiller fast eller regelmæssigt i Premier League, og så den aldrende kaptajn Kjær, som når han ikke er skadet, er en stabil og stærk krumtap hos den gamle storklub AC Milan. Hvordan Hjulmand blander kortene er ikke umiddelbart til at vide, men jeg tænker han foretrækker duoen AC og Kjær, hvilket jeg dog ikke er helt enig med ham i. AC er den der er bedst på bolden af de 4 emner, men hans mangler (kropsstyrke, hurtighed og hovedspil) er for åbenlyse, hvorfor jeg ville bruge Joachim Andersen som Kjærs makker. Den 196 høje Greve dreng, er udover at være stærk i luftrummet, også forbløffende god med bolden på fødderne. Samtidig har han formentlig den bedste placeringsevne af kvartetten, og han er givetvis også den hurtigste af de 4 spillere. Det er min vurdering, men lige meget hvordan Hjulmand stiller op, er det i hvert fald ikke her, Danmark har sine største problemer.

På backerne er der bestemt udfordringer, idet 3 af de 4 udtagne reelt er bedst i højre side. Gennem det meste af foråret har både Jens Stryger Larsen og Joakim Mæhle dog primært spillet venstre wingback for deres italienske klubber, og da Wass er utrolig alsidig, har de bedste indlæg, og stadig er relativ hurtig sin alder til trods, så vælger jeg i min opstilling, at placere Stryger Larsen til venstre med Boilesen som første reserve, mens Mæhle tager højre backen. Jeg kunne også sagtens forestille mig at bytte de 2 undervejs, mens jeg placerer Wass længere fremme i en slags højre wing rolle, hvor han med sine eminente indlæg kan servicere angriberen, hvis han da ikke trækker ind i banen og afhjælper Eriksen, der ofte er alene på den offensive midtbane. Wass kan og skal naturligvis også gå ned, og tage back positionen, såfremt højre backen drøner med frem, og så skal man ikke glemme at den gamle Brøndby dreng, muligvis har truppens bedste skud fra distancen, hvorfor han også kan være en skudtrussel.

Fravalg: Det mest åbenlyse fravalg er naturligvis den mangeårige landsholdsspiller, “Zanka”, som fik sin debut helt tilbage i november 2008, hvor han erstattede Per Krøldrup i de sidste 30 minutter, af kampen mod Wales (0-1). Her dannede han makkerpar med Daniel Agger, og i øvrigt er der ingen andre end “Zanka” tilbage i dag fra den trup. Rigtig fast omkring holdet blev den nuværende FCKèr dog først i perioden fra 2018 – 2020, og han medvirkede bl.a. i 3 ud af 4 kampe ved VM i 2018, hvor han dannede par med Kjær. Desværre for den 31 årige spiller, har der været utrolig meget rod i hans klubvalg de senere år, kulminerende med at han kom retur til FC København, efter kortere ophold i Fenerbahce og Düsseldorf. Mange havde troet at den erfarne spiller med 33 A landskampe, var gået direkte ind og blevet en lederfigur hos FC København, men foråret har mest af alt været en omgang ballade, hvor både opførsel på og udenfor banen ikke har været optimal. Det ser ud til at “Zankas” karriere i rødt og hvidt er overstået.

Der er også set bort fra FC Midtjyllands centrale forsvarsduo Erik Sviatchenko og Alexander Scholz, Brentford stopperen Mads Bech Sørensen, Andreas Maxsø fra Brøndby samt Victor Nelsson fra FC København. Alle 5 er glimrende spillere hver for sig, men på ingen måde i nærheden af at kunne udfordre den stensikre kvartet som Hjulmand simpelthen ikke kan se bort fra. Det samme gør sig gældende på back pladserne hvor Rasmus Kristensen, Alexander Bah, Casper Højer, Kristian Pedersen og Mads Pedersen ligeledes ikke er på det niveau, som Serie A drengene Stryger Larsen og Mæhle samt Valencia spilleren Wass. Den der kan stå overfor den største udfordring er så Boilesen, der i modsætning til de direkte konkurrenter Pedersen, Højer og Mads Pedersen, også kan indgå i det centrale forsvar, f.eks. hvis “AC” rykkes op som defensiv midtbane og/eller hvis andre skades. Herudover kommer Boilesens mangeårige erfaring fra sin tid i Ajax og hans indtil videre 18 landskampe ham naturligvis til fordel.

Midtbane (8):
Thomas Delaney (29 år) Borussia Dortmund – 52 lk / 5 mål
Christian Eriksen (29 år) Inter Milan – 106 lk / 36 mål
Jens Jønsson (28 år) Cadiz – 3 lk / 0 mål
Christian Nørgaard (27 år) Brentford FC – 4 lk / 0 mål
Mathias Jensen (25 år) Brentford FC – 5 lk / 1 mål
Pierre-Emile Højbjerg (25 år) Tottenham – 40 lk / 4 mål
Robert Skov (25 år) TSG 1899 Hoffenheim – 9 lk / 5 mål
Philip Billing (25 år) FC Bournemouth – 1 lk / 0 mål
Lasse Schøne (35 år) SC Heerenveen – 51 lk / 3 mål

Lidt om spillerne: trekanten på midtbanen er åbenlys for enhver, og Hjulmand må være himmelhenrykt for at både Højbjerg og Eriksen begge har fået rigeligt med spilletid i foråret. Højbjerg har spillet samtlige kampe i Premier League for Tottenham, og har udviklet sig betydeligt under især Mourinho, hvor hans disciplin i den grad er blevet tilrettet, og han forstår og udfylder sin rolle som den defensive midtbane bølgebryder virkelig godt. Man har ofte på landsholdet set ham forsøge at overtage Eriksens områder, hvilket sjældent har været befordrende for holdets indsats, men efter Mourinho fik ham tøjlet, også selvom han efter portugiserens fyring, har fået noget løsere tøjler, ser det ud til at han er begyndt at indse at han defensivt er stærkere end han er offensivt, i hvert fald på Premier League og landsholds niveau. Det er straks værre med hans makker på landsholdet, Thomas Delaney, som i foråret har spillet alt for lidt, både pga. skader, men også fordi han decideret er fravalgt til start 11èren. Hans kampform kan ikke være optimal, men alle ved hvor vigtig en spiller han normalt er for landsholdet, og holder han sig fri fra de evindelige småskader der ofte har plaget ham, fuldender han trekanten perfekt.

Holdets uovertrufne profil er som bekendt stadig Christian Eriksen, som efter en frygtelig start i Italien, dette forår har spillet ganske mange kampe. I Italien vil man ikke betegne ham som en sikker starter, og han har således blot spillet 2 fulde kampe i Serie A i foråret, ligesom 2 mål og 0 assist åbenlyst ikke er prangende. Han er ofte blevet gjort bedre i de danske mediers fortolkning af hvad der skrives i det italienske aviser, men gennemgående har foråret været en markant opblomstring for den introverte dansker, som i skrivende stund blot mangler 24 landskampe for at overgå legenden Peter Schmeichel, som den dansker med flest A landskampe i historien. Alene i resten af 2021 er der mulighed for minimum 12 yderligere kampe (flere hvis Danmark går videre fra EM gruppen), så når han runder 30 år i februar næste år, kan han stå noteret for imponerende 118 kampe, hvilket kun overgås af Dennis Rommedahl (126) og altså Schmeichel Sr.

Udover den stensikre trekant er der mulighed for mange typer spillere, hvor jeg har valgt at pege på Brentford duoen Nørgaard og Jensen, alderspræsidenten Schøne, formstærke Billing, Cadiz danskeren Jønsson og Robert Skov. Mathias Jensen er den af disse, som jeg anser som den stærkeste, og den primære udfordrer til den sikre trekant. Den nu 25 årige spiller er god med bolden, kæmper godt, placerer sig godt, har et veludviklet pasningsspil og er blevet mindre egoistisk efter nogle år i engelsk fodbold. Han spiller fast hver gang i den næstbedste række, hvor han ofte placeres som central midtbane, eller indimellem på den offensive i et 3-1-4-2 system. 1 mål og 2 assist er ikke prangende, og er afgjort tal han skal forbedre, såfremt han skal gøre sig håb om at spille på højere plan end i Brentford. Lidt det samme kan man sige om hans klubkammerat Christian Nørgaard, som dog primært i dette forår har spillet i et 3-mands forsvar, hvor han spiller den plads yderst til højre. Han er 187 cm. høj og forholdsvis god med hovedet, så det er måske ikke så underligt, men den normalt så elegante midtbanespiller, er ellers ikke en type jeg forbinder med en central forsvarsspiller. Han udtages dog også i landsholdssammenhæng som midtbane reserve, hvor hans stærke blik for spillet er en markant styrke hos ham. Jeg vil dog sige at han sidder på et af truppens yderligste mandater, og det vil ikke komme som et mega chock, såfremt Hjulmand ser bort fra den gamle Lyngby dreng.

Den langlemmede uortodokse type, Philip Billing, som måske er på vej retur i Premier League med Bournemouth, kan med fordel placeres på en central defensiv midtbane position, hvor han opfanger det meste, og til trods for hans lange tynde ben, er han ikke så skidt med bolden endda. Hans fysik er fremragende, og på hovedet er han bestemt også blandt de bedre med dansk pas. Med 8 mål og 4 assist er han markant den dansker der har været farligst i en udenlandsk klub i dette forår, i hvert fald af de landsholdsrelevante. Ellers er det Jens Jønsson fra Cadiz som synes oplagt som trup spiller. Den 28 årige tidligere AGFèr, er ikke den man hører mest om, men han har spillet 34 ud af sit holds 37 kampe i indeværende sæson, hvor han oftest spiller central eller defensiv midtbane, og han virker som oplagt reserve for f.eks. Højbjerg. Så er der Robert Skov, der efter en fin start i Hoffenheim, mildt sagt ikke har haft det bedste 2021. Han har dog efter en længere skade, fået en del spilletid på det sidste, uden dog endnu at have spillet en fuld kamp, og spilleren som kan bruges centralt eller på kanterne, tilmed som venstre back, må ganske givet belave sig på et EM med risiko for splinter i måsen, men oplevelsen får han da!

Endelig er der superveteranen med den vidunderlige teknik, Lasse Schøne, som efter en omtumlet periode i Genoa, nu spiller i Heerenveen, hvor han efter sigende gør det fornuftigt. Hans rutine, overblik og ro på bolden, kan sagtens bruges i en slutrunde, hvor mange spillere i truppen aldrig har været med i en EM/VM trup før, og skal bolden “varmes” i en kamps sidste minutter, hvor måske et resultat skal holdes, så er han oplagt at sætte i spil.

Fravalg: Lukas Lerager (billedet) er markant den spiller jeg personligt “savner” mest i truppen. Den tidligere Genoa spiller var begyndt at få kampe på landsholdet, og gjorde det fortrinligt både for klub og nationalmandskabet, men pludselig vælger han at drage retur til Danmark, hvor han i en alder af 27 år, simpelthen ikke udfordres nok i Superligaen, hvilket er hoved begrundelsen for fravalget. Evnerne er uomtvistelige, og det vil ikke være en skandale såfremt han f.eks. skubber Skov, Billing eller Nørgaard ud af truppen. Man må virkelig håbe for ham selv at han får gang i karrieren igen, og på ny kommer udenlands, hvor især Holland virker som en oplagt destination for hans spillertype.

Angribere/winger (6):
Kasper Dolberg (23 år) OGC Nice – 24 lk / 7 mål
Martin Braithwaite (30 år) FC Barcelona – 48 lk / 8 mål
Yussuf Poulsen (26 år) RB Leipzig – 53 lk / 7 mål
Andreas Skov Olsen (21 år) Bologna – 5 lk / 3 mål
Mikkel Damsgaard (20 år) Sampdoria – 2 lk / 2 mål
Jonas Wind (22 år) FC København – 6 lk / 3 mål

Lidt om spillerne: Tilsammen har kvintetten som til daglig opholder sig i en udenlandsk klub, spillet 89 ligakampe i dette forår, men blot scoret 4 mål, fordelt på 2 til Dolberg (i samme kamp mod bundholdet Nantes i starten af april), 1 til Andreas Skov Olsen, og 1 til Yussuf Poulsen. Manden med den markant fineste klub adresse i dansk landsholdsregi, Martin Braithwaite, har slet ikke scoret, og det samme er tilfældet for Mikkel Damsgaard trods 22 kampe af kortere eller længere varighed for Sampdoria. Det er skræmmende, ja vel nærmest kriminelt, og meget bedre bliver det ikke at se på de fravalgte spillere, så der er ingen umiddelbar hjælp at hente der.

Den eneste der kan betragtes som sikker starter for sin klub, er Dolberg, men manden med den tillukkede facade, “betaler” ikke just tilbage til sin sydfranske klub i form af mål. Ikke desto mindre er han umiddelbart spilleren, jeg ville satse på i den første kamp mod Finland, hvis det da ikke skal blive Jonas Wind, der er eneste spiller fra Superligaen i det danske angreb. Den 190 cm. høje angriber har scoret hæderlige 9 mål i indtil videre 17 kampe i foråret, men som de fleste nok ved, så er der forskel på at score mod SønderjyskE, AGF eller Lyngby, fremfor at hamre dem ind mod Bayern München, Inter Milan eller PSG, blot for at opremse nogle af de modstandere, som de øvrige 5 angribere står overfor i deres klubber. Ikke desto mindre har Wind været relativ farlig når landsholdstrøjen trækkes over hovedet, hvilket 3 mål i 6 kampe illustrerer, og der er nok ikke langt fra tanke til handling, for at Hjulmand overvejer FC København spilleren som en af sine 11 startende når upåagtede Finland er første modstander.

Yussuf Poulsen er en brav fighter ligesom Braithwaite, men begge mangler både målnæse og teknik i så udpræget grad, at man godt kan forstå deres arbejdsgiveres hyppige fravalg af dem. Førstnævnte vurderer jeg stadig som et aktiv på landsholdet, i det han altid er garant for en helhjertet arbejdsindsats, og han er ikke bleg for at gå med tilbage og hjælpe, hvor hans 194 hjælper godt til i luftspillet. Braithwaite har jeg derimod ikke meget fidus til, og Barcelonas helt store “akilleshæl” i denne sæson, er udelukkende med i truppen, fordi et dansk landshold ikke kan se bort fra en spiller der til dagligt aflønnes af FC Barcelona (eller kan man?).

De unge gutter Skov Olsen og Damsgaard, er begge fine teknikere, hvor Skov Olsen har en god portion frækhed i sit spil, mens Damsgaard på sigt kan blive Eriksen afløser, i det jeg sagtens kan se ham længere tilbage på den offensive midtbane. Han har en rigtig fin teknik, er ikke bange for at udfordre sin direkte modstander, og hans blik for spillet overgås kun af førnævnte Eriksen. Han mangler dog en vis portion fysik, skal arbejde med sit fodskifte og ja, så skal han simpelthen blive mere farlig foran kassen! Det er dog altid et markant plus at 2 så unge spillere får regelmæssigt spilletid i en af Europas 4 stærkeste ligaer, og EM kan sagtens blive et gennembrud for måske dem begge!

Fravalg: Pione Sisto, Andreas Cornelius, Marcus Ingvartsen, Anders Dreyer, Nicolai Jørgensen og Jacob Bruun Larsen er blandt de angribere/winger jeg har valgt ikke at udtage. Førstnævnte Sisto minder om en dårlig udgave af Nicklas Bendtner. Ikke i spillestil, faktisk slet ikke, men mere det at han helt sikkert har et fremragende potentiale (ja vel den bedste teknik overhovedet blandt danske spillere!), men desværre virker det som om han enten er tabt på gulvet som spæd, alternativt er han en eminent skuespiller, der simpelthen egenhændigt i bedste Emre Mor stil, vælger at dumme sig gang på gang, og 3 mål i 16 kampe i en så beskeden liga som den danske, sender ikke en til en EM slutrunde.

Omkring Cornelius, så var jeg i tvivl til det sidste, og han kunne reelt ligeså godt udtages for en af de yderste midtbanespillere, men den kæmpestore københavner kan simpelthen ikke finde ud af score mål længere, og naturligvis tør man næsten fristes til at sig, sluttede sæsonen med en nedrykning for klubben han har været udlejet til i denne sæson, Parma. Han ryger næppe retur til Atalanta, så måske hedder det igen FC København, når næste sæson skydes i gang. Omkring Ingvartsen så er det simpelthen fordi han mangler for meget i sit spil. Han gør det fint, og spiller meget for den lille Berlin klub i den bedste tyske række, men det er ligesom der mangler for meget for at være landsholdsspiller. Det samme gør sig gældende for Anders Dreyer, der i Superligaen tilsyneladende gør det fint, men som på internationalt niveau ikke rigtigt har nogen kompetencer på højere plan, og landsholdsspiller ser jeg ham ikke blive sådan lige foreløbig.

Nicolai Jørgensen er den evige saga, men som jeg sagde efter hans brændte straffespark tilbage under VM 2018, så så jeg ham “dø” mentalt der i bedste Riquelme stil (for dem der husker ham/det!), og det længe omtalte, men meget tvivlsomme skifte til Newcastle, gjorde det nok heller ikke bedre for en psykisk skrøbelig type, der nok har spillet sin sidste landskamp.

Den sidste fravalgte er den tidligere U 21 landholdsprofil, Jacob Bruun Larsen, som indtil videre ikke har formået at tage springet op til de “voksne”. Han skal se at finde sig en klub hvor han får fast spilletid, og så komme tilbage på sporet hurtigst muligt, inden han mister for meget i sin udvikling. Potentialet er der i modsætning til flere af de andre, men det kan umuligt blive en EM plads i denne omgang.

HVOR STÆRKT ER DETTTE HOLD?
Store dele af de danske fans + ikke mindst tabloid pressen har formentlig ikke fået hænderne ned endnu, ovenpå de 3 sejre i VM kvalen tilbage i marts, og det er som om alle totalt har overset hvilken beskeden modstand der reelt var tale om. Israel der forunderligt nok hører med til Europa, siden de er i den europæiske VM kvalifikation (politik), er placeret som nr. 85 på FIFA`s rangliste. Dette er på niveau med Oman, Uganda og Benin, 3 nationer der fodboldhistorisk har har mindre potentiale eller evner, end jeg har forstand på håndbold! Moldova, der er nr. 177 på samme liste, dyster med Cambodia, Indonesien og ferie øen Mauritius om at komme op på listen.

Personligt har jeg intet kendskab til nogen af disse nationer, udover at jeg som barn hørte om general Idi Amins (billede) mindre heldige præstationer i Uganda, eller da jeg tilbage i 2013, kørte nogle ulvehunde, som kom løbende igennem et grænsehegn fra Oman ind til Dubais ørken, totalt i smadder.

At der overhovedet spilles fodbold den slags steder, er for mig et under, og sejre i den slags kampe bør dårligt omtales, men blot noteres som facts. Ikke desto mindre har de sammen med det anderledes fine resultat mod Østrig, givet anledning til et massehysteri, og alt andet end et EM trofæ må simpelthen være en katastrofe.

Sådan forholder virkeligheden sig naturligvis slet ikke, for selvom 4-0 sejren over Østrig, der er nr. 23 på ranglisten, bestemt var en fin en af slagsen, så er det virkelig ikke et prangende landshold som Hjulmand kan udtage. Holdet er efterhånden oppe i alderen (+ 28 i gennemsnit for start 11èren), flere potentielle startere er ikke faste i deres klubber, og endnu flere på bænken er til dagligt reserver, eller perifere spillere hjemme i klubberne + at vores angribere simpelthen ikke kan ramme modstandernes kasse. Bevares Danmark skal nok vinde over Finland, og en remis mod Rusland er vel heller ikke uden for rækkevidde, men holdet bør ikke have nogen som helst chance overfor Belgien, og skulle holdet gå videre tiltror jeg det seriøst heller ikke de store chancer. Når man er nr. 10 på verdensranglisten er man bestemt ikke et dårligt hold, og Danmark er da også et af de sværeste hold at spille mod, siger i hvert fald vores egen landstræner (!), men med en særdeles urutineret landstræner + en trup hvor kun i bedste fald halvdelen af spillerne er faste på deres klubhold, så er min personlige tiltro til holdet ikke bemærkelsesværdigt højt, men man har da lov til at blive overrasket 😉

Skal jeg komme med et forsigtigt tip, så går Danmark videre fra gruppen som 2èr, og første knock out kamp bør vindes, hvorefter 1/4 finalen bliver endestationen for Hjulmands EM drømme i denne omgang.

Tak fordi du læste med 😉

Torben Aakjær
KBH – 19.05.21

 

 

 

Torben Aakjær