CHAMPIONS LEAGUE OG FAVORITTERNE I 2021/22

Når denne sæsons Champions League sæson går i gang, er det nummer 30 siden navneændringen fra Europa Cup for Mesterhold til det nuværende Champions League, og i alt er det sæson nr. 67 i Europas fineste klubturnering.

I alt 22 forskellige klubber har vundet det ærefulde trofæ, siden rekordholderne fra Real Madrid, lagde ud med at besejre Stade de Reims i turneringens første finale tilbage i 1955/56 (billede), samme år hvor Ballon dÒr trofæet i øvrigt blev indført. Fra den første finale er blot 2 personer stadig i live, henholdsvis franskmanden Robert Siatka, som i finalen var placeret som defensiv midtbanespiller, og så manden med flest vundne titler i netop denne turnering nogensinde, spanske Francisco Gento. Den legendariske venstre wing, som over 18 sæsoner spillede 428 ligakampe for “Los Blancos”, medvirkede i hele 8 finaler, hvoraf han vandt de 6, en bedrift der ikke siden er tangeret eller overgået. De 8 finale deltagelser deler han i øvrigt med en vis Paolo Maldini, som dog måtte “nøjes” med 5 vundne. Både Siatka og Gento er i dag 87 år, og såfremt de ældre gutter stadig er klare i hovedet, tænker de helt sikkert tilbage på den aften i juni tilbage i 1956 på et stopfyldt Parc des Princes i Paris, hvor de begge var med til at skrive fodboldhistorie.

Kigger man nærmere på de 32 deltagende klubber i indeværende sæson, kan man konstatere at hele 13 af disse tidligere har vundet turneringen, hvilket de i øvrigt har gjort tilsammen ikke færre end 56 gange. De 13 klubber der som minimum har triumferet før, er i rækkefølge ud fra hvor mange pokaler de har sikret sig: Real Madrid (13), AC Milan (7), Bayern München og Liverpool (hver 6), FC Barcelona (5), Ajax (4), Manchester United og Internazionale FC (hver 3), Chelsea, FC Porto, SL Benfica og Juventus (hver 2) og Borussia Dortmund (1). Atletico Madrid (3), Malmö FF (billede), Club Brugge (1) og som bekendt Manchester City (1), har været fremme i finalen (antal i parantes) og tabt, men deltager også i denne sæsons Champions League.

Med disse historiske facts på plads, er det tid til at gå noget mere i dybden med i hvert fald favoritterne til trofæ nr. 67, og her har jeg forsøgt at holde hovedet koldt, og peger således kun på 7 klubber, fordelt på 4 forskellige ligaer. Fra klodens stærkeste liga, både styrkemæssigt, men i allerhøjeste grad også økonomisk, peger jeg på alle 4 deltagere som mulige vindere. Det vil sige de 2 Manchester klubber, Liverpool samt de forsvarende vindere fra Chelsea. Skulle Chelsea gå hen og vinde vil det i øvrigt være 16ènde gang det sker i den samlede turnering, men blot 3`de gang i Champions League regi. Tidligere har det været Real Madrid der forsvarede sin titel i både 2016/17 og igen i 2017/18. De øvrige klubber der har forsvaret titlen minimum een` gang er Liverpool, Nottingham Forest, AC Milan, Ajax, Bayern München, SL Benfica og Internazionale FC. Det bliver interessant at se om Chelsea kan komme med i dette fornemme selskab.

Udover de 4 engelske giganter, medtager jeg Bayern München, Real Madrid (ja fordi de er netop Real Madrid) og nok ikke så overraskende for ret mange, nyrige PSG, der i indeværende transfervindue har hentet spillere, som man ikke troede var muligt, men som overbeviste de sidste tvivlere om at penge er vigtigere end alt andet på denne jord.

Klubberne Internazionale, FC Barcelona og Atletico Madrid vælger jeg at se bort fra, simpelthen fordi førstnævnte har mistet både Conte og Lukaku, Kataloniens stolthed er ikke længere det Barcelona vi troede vi kendte, og de stribede fra Madrid, som godt nok har været fremme i en finale hele 3 gange, men som nævnt tabt alle, regner jeg ganske enkelt ikke som en mulig bejler længere.

Inden jeg går videre til en mere detaljeret gennemgang af de mulige vinderklubber, synes jeg det er på sin plads at nævne det facts, at 36 årige Cristiano Ronaldo med blot een´kamp mere, uanset om det bliver for Juventus, Manchester City eller en helt 3`de klub, tangerer Real Madrid legenden Iker Casillas`177 kampe. Dette er er den aktuelle rekord for flest spillede kampe i turneringen, mens målrekorden længe har hængt på netop Ronaldo, som indtil videre i sine 176 kampe, har nettet imponerende 134 gange, hvilket distancerer PSG`s nye lønkonge Lionel Messi, med foreløbig 14 mål. Robert Lewandowski indtager 3 pladsen med 73 scoringer, Karim Benzema er flot fremme på 4 pladsen (dog delt med en anden Real Madrid legende – Raul). De har begge scoret 71 mål. Endelig har Thomas Müller som nr. 9 scoret 48 mål. Således 5 spillere på top listen, som medvirker i den forestående sæson. Kigger man på scorings gennemsnittet, er det dog ikke Ronaldo der er duks, men derimod den måske det største navn, Real Madrid nogensinde har haft på lønningslisten, nemlig selveste Alfredo Di Stefano, der i 58 kampe, smadrede 49 mål ind mod de sagesløse modstandere. Det giver et fornemt snit på 0,84, hvilket akkurat er bedre end Messi, som indtil videre har et snit på 0,81. Først på plads nr. 3 finder vi Ronaldo, som tilmed må dele placeringen med Lewandowski. De 2 måltyve har foreløbig et snit på 0,55.

Afslutningsvis vil jeg lige nævne at der blandt de 32 trænere, blot er 4 som tidligere har formået at føre deres klub til tops i denne turnering. Det er henholdsvis Pep Guardiola, Jürgen Klopp, Thomas Tuchel og så rekordmanden på det felt, Carlo Ancelotti, som 2 gange med AC Milan og 1 gang med Real Madrid under en tidligere ansættelse, har triumferet.

Med disse ord, vil jeg påbegynde analysen af de 7 mulige vindere, og naturligvis tør jeg næsten fristes til at skrive, starter jeg med de forsvarende mestre, det manglede vel bare 😉

Chelsea Football Club
Placering på UEFAs liste: nr. 5
Træner: Thomas Tuchel
Anfører: Cesar Azpilicueta
Vindere af turneringen (2): 11/12 + 20/21
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Kante, Jorginho og Lukaku.
Historisk største navne: Ron Harris, Frank Lampard, John Terry, Didier Drogba, Petr Cech og Peter Bonetti.
Hvorfor vinder Chelsea denne sæsons Champions League?
– Rutinen
– Topkvalitet på samtlige pladser
– Fin bredde på de fleste pladser
– Taktisk dygtig træner
Hvorfor vinder de ikke?
– Ingen top back up for Lukaku
– Ofte fravær (småskader) af Silva og Kante
– Stort spørgsmål om Mendy kan fortsætte de flotte takter
– Kan de stå for presset omkring en succesfuld gentagelse

Formodet stærkeste start 11èr: 
Primære reserver:
Andreas “AC” Christensen (central forsvar)
Trevoh Chalobah (central forsvar)
Mateo Kovacic (central midtbane)
Christian Pulisic (højre wing)
Callum Hudson-Odoi (venstre wing)
Timo Werner (angriber)

Mulige nye spillere:
Saul Niguez (central midtbane spiller)
Jules Kounde (central forsvar)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Reece James (21 år) – højre wingback

Kommentarer til start 11èren og generelt: 
Oftest, ja eller så godt som hver gang, foretrækker Tuchel at stille sit hold op i formationen 3-4-2-1, hvor de yderste spillere i hver side på 4-mands midtbanen, er at regne for wingbacks. I alt stod den tyske vindertræner i spidsen for Chelsea 30 gange i sidste sæson, fordelt med 19 kampe i ligaen, 7 i Champions League samt 4 i FA Cup turneringen. 27 gange var det med 3 centrale forsvarsspillere og 2 wingbacks.

Hans allerførste start 11èr, faktisk dagen efter at han var startet i embedet, var mod Wolverhampton d. 27.1 i år. Her spillede han med dette hold (3-4-2-1): Mendy-Azpilicueta, Silva, Rüdiger – Odoi, Kovacic, Jorginho, Chilwell – Ziyech, Havertz – Giroud. Her altså med Chilwell placeret normalt, men med Odoi, der er mere wing end back, i højre side, dog med tydelige defensive instrukser.

Det var åbenlyst at den tyske træner havde et godt øje til netop Odoi i starten, hvor den unge uortodokse men åbenlyst talentfulde englænder, blev placeret både som højre wing, højre wingback og som angrebsmakker med Werner i en sjælden 2 mands angrebs formation. Efter en god håndfuld kampe røg tålmodigheden dog med Odoi, og mere og mere så man enten James, i et par tilfælde sågar Pulisic eller kaptajnen Azpilicueta på den højre wingback, mens Alonso og til sidst Chilwell, kæmpede om modsatte side.

Da sæsonens erklærede højdepunkt indtraf, finalen i Champions League, havde Tuchel endelig fundet sin favorit start 11èr, som i øvrigt var nøjagtig som den jeg herover vurderer som den optimale i denne sæson, dog med den signifikante forskel, at muskelbundtet og nyindkøbet Romelu Lukaku, har taget over for en svag Timo Werner.

Netop førnævnte Odoi, der om et par måneder runder 21 år, ser ud til at få længere og længere til start opstillingen hos Tuchel, og spørgsmålet er hvor lang “snor” den finurlige offensivspiller får, før man ser ham enten solgt eller udlejet. Tidligere har især Bayern München jo været interesseret i ham, men om den interesse stadig er intakt, vides ikke i skrivende stund. Udover Odoi er der en betragtelig mængde “dødvægt” i en stor trup. Spillere som Kepa, Ampadu, Barkley, Baba, Musonda, Baker og i særdeles Drinkwater m.fl., har man mere end svært ved at se har en reel fremtid på Stamford Bridge, så mon ikke man vil se en eller flere af dem, ryge ud hurtigst muligt, måske og forhåbentlig for Chelsea, allerede i indeværende transfervindue, hvor pengene så måske kan bruges på at forstærke reservemålmands posten eller en brugbar reserve for Lukaku, i det jeg ikke mener Werner er god nok, og ej heller bliver det til dette niveau.

Det er dog en central forsvarsspiller, formentlig som backup for, eller måske ligefrem som makker til Thiago Silva, der kraftigt er i “kikkerten”. 22 år Jules Kounde er så tæt på et skifte som man næsten kan være, og den særdeles talentfulde, men ikke særligt høje (179 cm.) spiller bliver dyr + at han formentlig ikke købes ind til en primær reservetjans. Jeg forestiller mig at han skal vikariere for Silva i starten, da han er både hurtigere og klogere end f.eks. danske AC, som pt. ser ud til at være back up for Silva. Alternativt kan Kounde også spille på den defensive midtbane, hvor han snildt kan benyttes som playmaker når Jorginho skal hviles. Ellers er det midtbanespilleren Saul Niguez der kigges på. Atletico Madrid manden, der både mistede pladsen på klub- og landshold sidste sæson, og derfor heller ikke var med til EM, har længe været et hot emne for både Chelsea men også Manchester United. Begge steder kan den løbevillige spiller dog få besvær med at komme i start 11èren, og igen tænker jeg ikke det er en spiller man bare køber til bænken.

Spændende bliver det i hvert fald her de sidste dage af vinduet, som Chelsea foreløbig er kommet forstærket ud af, men om det overordnet set er tilstrækkelig til at London mandskabet kan forsvare titlen med succes, samtidig med at man givetvis vil gå målrettet ind i kampen om det engelske mesterskab, er jeg tvivlende overfor. Naturligvis skal de nævnes som mulig vinder, men det er ikke det engelske hold jeg tiltror den største chance.

Når man starter med Chelsea, må sidste sæsons modstander i Champions League finalen, Manchester City, naturligvis blive næste hold på “skafottet”.

Manchester City
Placering på UEFAs liste: nr. 2
Træner: “Pep” Guardiola
Anfører: Fernandinho (Kevind De Bruyne)
Vindere af turneringen (0): Aldrig!
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Ederson, Walker, Dias, De Bruyne, Gündogan, Foden og Sterling.
Historisk største navne: Francis Lee, Colin Bell, Vincent Kompany, Sergio Agüero, Alan Oakes og David Silva.
Hvorfor vinder Manchester City denne sæsons Champions League?
– Rutinen
– Topkvalitet på samtlige pladser
– Bedste bredde af samtlige klubber i verden
– Taktisk dygtig træner
– Sult
Hvorfor vinder de ikke?
– Pep udfører en besynderlig “genialitet”
– For mange om “fadet” (for gode spillere ude)
– Nerver/forventningspres
– Mangler en verdensklasse angriber (selv hvis Ronaldo er der)

Formodet stærkeste start 11èr: 

Primære reserver:
Aymeric Laporte (central forsvar)
Nathan Ake (central forsvar)
Oleksandr Zinchenko (venstre back/central midtbane)
Fernandinho (central defensiv midtbane)
Bernardo Silva (central offensiv midtbane/højre wing)
Phil Foden (central offensiv midtbane/venstre wing)
Ferran Torres (højre wing/angriber)
Riyad Mahrez (venstre wing)
Gabriel Jesus (angriber) / hvis Ronaldo kommer

Mulige nye spillere:
Cristiano Ronaldo (angriber)
Denis Zakaria (central defensiv midtbane)
Erling Haaland (angriber)
Nuno Mendes (venstre back)
Harry Kane (angriber) – ser ud til at være i bedste fald næste sæson!
Alessandro Bastoni (central forsvar)
Dusan Vlahovic (angriber)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Phil Foden (21 år) – central offensiv midtbane

Kommentarer til start 11èren og i øvrigt: Ja hvad er der at sige om dette mandskab, andet end at det er verdens stærkeste/bredeste trup som Pep råder over, og som jeg skrev i mit Premier League oplæg tidligere på måneden, forestiller jeg mig rent faktisk at han ryger ud, såfremt Manchester City ikke vinder turneringen alle i klubben drømmer om – nemlig Champions League. Mesterskabet bør “enhver” træner jo vinde med disse spillere, vil “onde tunger” påstå, og helt forkert er det vel heller ikke, for det er helt ekstremt at spillere som f.eks. Laporte, Foden og Silva m.fl. formentlig må tage til takke med bænken det meste af sæsonen.

Det man for alvor mangler for at være et komplet mandskab, er en vaskeægte verdensklasse angriber. En Harry Kane, Erling Haaland eller Robert Lewandowski, ja selv Cristiano Ronaldo, der trods sine 36 år, stadig kan finde ud af at ramme modstandernes kasse, men som dog godt kan få det svært i den liga han for alvor slog igennem i, for nu efterhånden mange år siden. I forhold til dengang under Sir Alex F, har han i udtalt grad mistet hurtighed, har skiftet position og er generelt ikke den samme spiller længere. Ikke så underligt med den fremskredne alder, men kan Pep hente ham til hvad rygterne siger – nemlig mellem 25-30 millioner Euro, så er det måske ikke helt dumt, for Jesus er og bliver aldrig den super angriber Pep mangler i sit puslespil, og som han har manglet siden Agüero mistede skarpheden for en del år siden.

Spørgsmålet ved køb af Ronaldo, er naturligvis om det kan splitte omklædningsrummet ad. Den ambitiøse portugiser kommer ikke for “sjov”, og kommer han blot i nærheden af udskiftningsbænken, ved enhver at han nærmest går i koma. Den går ikke Pep, og da man godt kan regne ud at en spiller der til februar runder 36 år, selvsagt ikke kan spille alle kampe i verdens hårdeste liga, samtidig med at nærmest alt sættes ind i besættelsen af Champions League, ja så må fænomenet ud på bænken indimellem, og så har vi problemet!

Vi får se hvad der sker, måske overrasker City alt og alle og snupper Haaland eller Lewandowski, og så i så tilfælde, vil jeg rent faktisk betragte dem som favoritter til titlen, hvilket jeg rent faktisk ikke helt gør i skrivende stund – eller gør jeg?

Efter et par engelske klubber, må det være tid til at kigge på rekordmestrene i denne turnering, Real Madrid, klubben man simpelthen bliver nødt til at tage alvorligt sæson efter sæson, selvom de på papiret måske ikke har det bedste mandskab.

Real Madrid CF
Placering på UEFAs liste: nr. 6
Træner: Carlo Ancelotti
Anfører: Marcelo
Vindere af turneringen (13): 55/56, 56/57, 57/58, 58/59, 59/60, 65/66, 97/98, 99/00, 01/02, 13/14, 15/16, 16/17 og 17/18.
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Thibaut Courtois, David Alaba, Casemiro, Luka Modric, Toni Kroos og Karim Benzema.
Historisk største navne: Alfredo Di Stefano, Ferenc Puskas, Francisco Gento, Cristiano Ronaldo, Ronaldo Nazaria, Iker Casillas, Raul og Zinedine Zidane.
Hvorfor vinder Real Madrid denne sæsons Champions League?
– Rutinen
– Carlo Ancelotti kender samtlige tricks i denne turnering
– Vindermentalitet
– Såfremt Mbappe kommer til, har de en monsterangriber
Hvorfor vinder de ikke?
– Mæthed generelt i truppen
– Al for høj gennemsnitsalder
– Ikke kvalitet nok
– Såfremt Mbappe ikke kommer, er det kun en aldrende Benzema der skal/kan score

Formodet stærkeste start 11èr (uden Mbappe):

Primære reserver:
Eder Militao (central forsvar/højre back)
Alvaro Odriozola (højre back)
Ferland Mendy (venstre back)
Federico Valverde (central defensiv midtbane)
Isco (central offensiv midtbanespiller)
Marco Asensio (højre wing)
Vinicius Junior (venstre wing)
Rodrygo (højre wing)
Lucas Vazquez (højre wing/højre back)
Luka Jovic (angriber)

Mulige nye spillere:
Kylian Mbappe (angriber)
Robert Lewandowski (angriber)
Raphaël Guerreiro (venstre back)
Erling Haaland (angriber)
Dani Olmo (central offensiv midtbanespiller)
Timo Werner (angriber)
Roger Ibanez (central forsvar)
Leon Goretzka (central midtbanespiller)
Diego Dalot (højre back)
Lukas Klostermann (højre back)
Mathias Ginter (central forsvar)
Richarlison (angriber)
Wesley Fofana (central forsvar)
Antonio Rüdiger (central forsvar)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Rodrygo (20 år) – højre wing
Vinicius Junior (21 år) – venstre wing

Formodet stærkeste start 11èr (med Mbappe): 
Her i en opstilling med 2 angribere, men uden kanter, da det kan tænkes at Ancelotti med både Mbappe og Benzema, vil sikre sin midtbane yderligere, og da både Kroos og i særdeleshed Modric, er ved at komme op i alderen, hvor de selvsagt ikke løber så meget som tidligere, så vil det være perfekt at trække den løbevillige og altid hårdt kæmpende Valverde ind som hjælper både til offensiven, men også i samarbejde med stabile Casemiro.

I skrivende stund ved man ikke om drømmen Mbappe bliver til andet end drømme, i hvert fald i denne sæson, men hvis man kigger på holdets gennemsnitsalder, og generelle forfatning, vil det være mere end velegnet såfremt der kommer ungt sultent blod ind, og kan man finde en mere “Real Madrid egnet” spiller end Kylian Mbappe? Jeg tror det ikke. En vaskeægte superstjerne, på vej frem, hurtig, og med garantin en publikumsyngling med det samme. Han bør bare hentes, koste hvad det vil!

Uden lyntoget fra Frankrig, tvivler jeg stærkt på klubbens chancer i denne turnering, og ja selv med ham på holdet, kan det blive svært nok, men som jeg tidligere skrev, så må man aldrig afskrive rekord mestrene, for rutine og balance betyder ufatteligt meget, og med mestertræneren Ancelotti på sidelinien kan alt ske, men lad mig sige det kort – Real Madrid er i den nedre favoritende!

 

Fra Spanien hopper vi til Tyskland, og her er der som altid kun een`klub der reelt er værd at omtale, når talen falder på en potentiel vinder i Europas fineste klubturnering. Det er selvfølgelig mægtige “Stern des Südens” alias FC Bayern München, verdens måske mest strukturerede og velorganiserede klub, og klubben der i lighed med Real Madrid, aldrig bør glemmes i Champions League sammenhæng.

FC Bayern München
Placering på UEFAs liste: nr. 1
Træner: Julian Nagelsmann
Anfører: Manuel Neuer
Vindere af turneringen (6): 73/74, 74/75, 75/76, 00/01, 12/13 og 19/20.
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Manuel Neuer, Joshua Kimmich, Leon Goretzka, Thomas Müller og Robert Lewandowski.
Historisk største navne: Franz Beckenbauer, Gerd Müller, Sepp Maier, Lothar Matthäus, Karl-Heinz Rummenigge og Bastian Schweinsteiger.
Hvorfor vinder Bayern München denne sæsons Champions League?
– Rutinen
– I Lewandowski har man super bomberen ikke mange andre kan prale af
– Vindermentalitet
– Stabilitet
– Historie
Hvorfor vinder de ikke?
– Trænerens manglende rutine i tilspidsede situationer og på højeste niveau
– Hvis Lewandowski skades
– Manglende bredde på flere pladser
– Manglende kreativitet
– Lulles ofte i søvn i den hjemlige liga

Formodet stærkeste start 11èr: 

Primære reserver:
Tanguy Nianzou (central forsvar)
Theo Hernandez (venstre back)
Omar Richards (venstre back)
Corentin Tolisso (central midtbane)
Michaël Cuisance (central midtbane)
Jamal Musiala (central offensiv midtbane)
Kindsley Coman (venstre wing)
Eric Maxim Choupo-Moting (angriber)

Mulige nye spillere:
Ousmane Dembele (højre wing)
Saul Niguez (central midtbane)
Eduardo Camavinga (central defensiv midtbane)
Denis Zakaria (central defensiv midtbane)
Tanguy Ndombele (central midtbane)
Callum Hudson-Odoi (højre/venstre wing)
Thilo Kehrer (central forsvar)
Florian Neuhaus (central midtbane)
Erling Haaland (angriber)
Justin Che (central forsvar)
Marcos Llorente (central midtbane/højre back)
Renato Sanches (central midtbane)
Jeremy Doku (højre wing)
Dani Olmo (central offensiv midtbane)
Cody Gakpo (venstre wing)
Marcel Sabitzer (central midtbane)
Ridle Baku (højre back)
Florian Wirtz (central offensiv midtbane)
Mathias Ginter (central forsvar)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Jamal Musiala (18 år) – central offensiv midt
Alphonso Davies (20 år) – venstre back
Tanguy Nianzu (19 år) – central forsvar

Kommentarer til start 11èren og generelt: 
Vanen tro sættes Bayern i forbindelse med et utal af spillere, men ikke desto mindre kunne truppen og ja også start 11èren godt trænge til både fornyelse og forstærkning, såfremt de skal tilbage på det høje niveau, som de smadrede alle hold med i forrige sæson af turneringen. Der mangler åbenlyst kvalificeret backup for Lewandowski, hvilket blev åbenbaret i smertelig grad i sidste sæson, og det centrale forsvar ser heller ikke skræmmende ud med en relativ urutineret Upamecano, og en ofte svingende Süle. En Ginter (billede) ville i den grad pynte her, og det er da også en af de spillere, som klubben i den grad har kigget meget på, men den stabile landsholdsspiller ønskes også i både Barcelona og Real Madrid, så billig bliver han bestemt ikke, men som bekendt har det sydtyske storhold styr på økonomien, så mon ikke de klarer den.

Med den nye træner Nagelsmann, ved man selvsagt ikke helt hvad man får endnu. Der er ingen tvivl om at manden er taktisk dygtig, men qua sin unge alder (34 år) mangler han naturligt rutine, hvilket kan blive fatalt når tingene spidser på i en semifinale, for mon ikke klubben igen vinder ligaen, det ser vist oplagt ud, ikke mindst efter at modstanderne er svækkede.

Nagelsmann blev tidligere omtalt som “Mini Mourinho”, men det refererede vist mere til hans vinter indstilling, fremfor hans taktiske holdninger, for som udgangspunkt vil den unge træner have sine hold til at være i boldbesiddelse, presse meget samt primært gå offensivt til værks, hvilket han især viste han var i stand til med RB Salzburg, der dog aldrig vandt noget som helst, men som i hvert fald demonstrerede presspil.

Nu skal han arbejde med vaskeægte verdensklasse navne som bl.a. Lewandowski, Neuer og Müller, og det store spørgsmål især i den tyske sportspresse, er om han kan kapere den slags. En Neuer er jo ældre end træneren, og er i øvrigt en bestemt type, der ikke bare sådan lader sig affærdige med ungdommeligt gå på mod af Nagelsmann. Evner han at tage den udfordring op, ser hans fremtid lysende ud, men han kan også “knække nakken” på det enorme projekt det er, når man ansættes som cheftræner i en klub, hvis historie er enorm, og en klub som kun spiller for at vinde, vinde og vinde. Sideløbende skal han samarbejde med specielle typer som sportsdirektøren Salihamidzic og Oliver Kahn som sidder med i bestyrelsen, samt ikke mindst legenderne Uli Hoeness og Franz Beckenbauer, der hver især stadig er i og omkring klubben, og som bekendt aldrig holder sig tilbage for en markant bemærkning, såfremt Bayern München underpræsterer.

Efter turen til Sydtyskland må det være tid til et hop tilbage til England, hvor Manchester United på ny er med i turneringen, de indtil videre har vundet 3 gange, og som jo bl.a. den nuværende træner, Ole Gunnar Solskjær havde en heldig/dygtig fod med i på et afgørende tidspunkt.

Manchester United FC
Placering på UEFAs liste: nr. 8
Træner: Ole Gunnar Solskjær
Anfører: Harry Maguire
Vindere af turneringen (3): 67/68, 98/99 og 07/08.
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Luke Shaw, Raphaël Varane og Bruno Fernandes.
Historisk største navne: Sir Bobby Charlton, George Best, Bryan Robson, Eric Cantona, Peter Schmeichel, Cristiano Ronaldo, Paul Scholes og Ryan Giggs.
Hvorfor vinder Manchester United denne sæsons Champions League?
– Sult
– Flere kampafgørende spillere
– Historie
Hvorfor vinder de ikke?
– Trænerens manglende rutine i tilspidsede situationer og på højeste niveau
– Ingen verdensklasse angriber
– Ustabilitet
– Konstant uro
– Prioriterer muligvis ligaen højest

Formodet stærkeste start 11èr: 

Primære reserver:
Victor Lindelöf (central forsvar)
Diogo Dalot (højre back)
Alex Telles (venstre back)
Fred (central defensiv midtbane)
Nemanja Matic (central defensiv midtbane)
Donny van de Beek (central offensiv midtbane)
Daniel James (Venstre wing)
Anthony Martial (angriber)
Edinson Cavani (angriber)

Mulige nye spillere:
Saul Niguez (central midtbanespiller)
Ruben Nevez (central defensiv midtbanespiller)
Declan Rice (central defensiv midtbanespiller)
Eduardo Camavinga (central defensiv midtbanespiller)
Allasane Plea (angriber)
Kingsley Coman (venstre wing)
Erling Haaland (angriber)
Pau Torres (central forsvar)
Alexander Isak (angriber)
Leon Goretzka (central midtbane)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Mason Greenwood (19 år) – angriber
Jadon Sancho (21 år) – højre wing
Amad Diallo (19 år) – højre wing

Kommentarer til start 11èren og generelt: Det vil være synd at påstå at jeg rangerer Manchester United i dens nuværende forfatning, til en af de absolutte favoritter i turneringen, men qua deres spillertrup og historie, mener jeg de bør nævnes. Med topnavne som nytilkomne Varane og Sancho, etablerede klubspillere som Rashford, Pogba og Maguire samt sidste års helt store måltyv, Bruno Fernandes, er der masser af kvalitet at arbejde med for norske Solskjær. Spørgsmålet er så om Solskjær, i lighed med Nagelsmann, simpelthen er for urutineret når det rigtigt spidser til.

Indtil videre har 98/99 helten været i klubben i 2 1/2 år med 0 trofæer som resultat, noget som normalt ville betyde en fyreseddel i en super ambitiøs klub som Manchester United, men det virker som om man på mange måder har gearet ned for de ambitioner, som især under Sir Alex Ferguson blussede frem, og vel kun var at sammenligne med Real Madrid og Bayern München. Nu om dage jubler mange fans over at man når frem til en finale i Euro League, og 2 pladsen i Premier League blev nærmest fejret som et mindre mesterskab. Jeg tænker at både Ferguson og Charlton ikke er helt så tilfredse med klubben i disse år, som de var tidligere.

Men penge er der nok af, og Solskjær har fået masser af dem til rådighed, og han har i den grad spenderet dem, hvilket selvsagt sætter manden under et enormt pres. Senest har man investeret dyrt i Varane og Sancho, spillere der når de er bedst, har verdensklasse niveau, men også spillere som både kan være skadet ofte og/eller er særdeles ustabile.

Kommer det til at spille, og får man på falderebet af transfervinduet investeret i en top defensiv midtbanespiller, så bør Manchester United kunne spille med om både mesterskab og Champions League igen.

Vi får se!

Det mest naturlige efter Manchester United, er naturligvis ærkerivalen fra Liverpool, klubben som under Jürgen Klopp pludselig er blevet en vinderklub, som indenfor de seneste år, har triumferet både i ligaen og i den primære europæiske turnering, og naturligvis er de med i feltet omkring mulige vindere igen.

Liverpool FC
Placering på UEFAs liste: nr. 3
Træner: Jürgen Klopp
Anfører: Jordan Henderson
Vindere af turneringen (6): 76/77, 77/78, 80/81, 83/84, 04/05 og 18/19.
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Trent Alexander-Arnold, Andrew Robertson, Virgil van Dijk (forventet), Fabinho, Mohamed Salah og Sadio Mane.
Historisk største navne: Ian Callaghan, Kenny Dalglish, Ian Rush, Steven Gerrard, Phil Neal, Tommy Smith og Roger Hunt.
Hvorfor vinder Liverpool denne sæsons Champions League?
– Rutine
– Truppen ved hvordan det skal gøres
– Historie
Hvorfor vinder de ikke?
– Mæthed
– Mangler (top) bredde på flere pladser
– Holder Virgil van Dijks skrøbelige bentøj
– Smal trup
– Træneren slider for meget på “Tordenskjolds soldater”

Formodet stærkeste start 11èr:

Primære reserver:
Ibrahima Konate (central forsvar)
Joel Matip (central forsvar)
Konstantinos Tsimikas (venstre back)
Curtis Jones (central midtbane)
Nabil Keyta (central midtbane)
Alex Oxlaide-Chamberlain (central midtbane)
James Milner (central midtbane/venstre back)
Harvey Elliott (højre wing)
Roberto Firmino (angriber)

Mulige nye spillere:
Dominico Berardi (højre wing)
Federico Chiesa (højre wing)
Renato Sanches (central midtbane)
Florian Neuhaus (central midtbane)
Lorenzo Pellegrini (central midtbane)
Alexander Isak (angriber)
John McGinn (central midtbane)
Youri Tielemans (central midtbane)
Nicolo Barella (central midtbane)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Harvey Elliott (18 år) – højre wing
Curtis Jones (central midtbane)

Kommentarer til start 11èren og generelt:
Der er ingen tvivl om at truppen både indeholder stor rutine, og ikke mindst masser af kvalitet, men spørgsmålet er blot om enkelte spillere efterhånden er mætte og ja nærmest slidt ned, i det Klopp bestemt ikke er kendt for at rotere mere end højst nødvendigt, lidt som man ser det med hans kollega i Manchester United.

I Virgil van Dijks tilbagekomst, har man forhåbentlig for Liverpool, igen en absolut verdensklasse spiller på den vitale plads i det centrale forsvar, hvor der bliver fin kamp om hvem der skal være hans nye makker. Matip er stabil, men mangler nok lige de sidste ting for helt at kunne være med når det går rigtigt stærkt, Konate er relativt uprøvet mens Gomez, som desværre ofte er skadet, umiddelbart ligner den mest oplagte, da han før har vist at han spiller stærkt med den store hollænder. Apropos nyindkøbet Konate, så kan det blive “en dreng eller en pige”. Den 22 årige franskmand er en fysisk stærk spiller, har et godt hovedspil, men mangler en del teknik, overblik og speed. Samtidig er hans rutine ikke overvældende, men på sigt kan han godt udvikle sig til en rigtig stærk spiller, men endnu er det for tidligt at sige hvad Liverpool har betalt 40 millioner Euro for. Når det er skrevet, så mener jeg det var et fornuftigt køb, da det i allerhøjeste grad har været det centrale forsvar der har været skadesplaget det seneste års tid.

Man bør også gå ud og investere i en stærk midtbanemand, gerne en kreativ og løbestærk af slagsen. Saul, Tielemans eller Pellegrini er sådanne typer, men endnu er der ikke meget der tyder på at der skal bruges flere penge, og skulle det blive tilfældet, tror jeg Klopps drenge får en svær sæson, og nok mere eller mindre frivilligt må geare ned i nogle af de turneringer de deltager i, for Salah, Mane og CO kan ikke blive ved med at spille!

Og så er vi nået til den berømte “rosinen i pølseenden” – og hvad er dog mere oplagt end at skulle fortælle om nyrige, ja eller nærmere nymultirige PSG, storklubben fra Paris, der i bedste Real Madrid Galacticos stil, bare bliver ved med at hente stjerner ind.

Paris Saint-Germain
Placering på UEFAs liste: nr. 7
Træner: Maurico Pochettino
Anfører: Marquinhos
Vindere af turneringen (0): Ingen!
Hylde 1 spillere i nuværende trup: Gianluigi Donnarumma, Keylor Navas, Marquinhos, Neymar, Kylian Mbappe og Lionel Messi.
Historisk største navne: Jean-Marc Pilorget, Thiago Silva, Zlatan Ibrahimovic, Safet Susic, Sylvain Armand.
Hvorfor vinder PSG denne sæsons Champions League?
– Sult
– Overflod af verdensklasse individualister
– Stærk bredde
– Rutine
Hvorfor vinder de ikke?
– Pocchetino er nærmest synonym med ikke at vinde
– For mange “kokke til at fordærve maden”/for mange store egoer
– Uro i truppen
– For lidt udfordringer i ligaen, hvilket kan svække koncentrationen
– Flere spillere bestemmer mere end træneren
– Mange ældre spillere

Formodet stærkeste start 11èr:

Primære reserver:
Keylor Navas (målmand)
Sergio Ramos (central forsvar)
Thilo Kehrer (central forsvar/højre back)
Abdou Diallo (central forsvar)
Colin Dagba (højre back)
Layvin Kurzawa (venstre back)
Leandro Paredes (central defensiv midtbane)
Idrissa Gueye (central defensiv midtbane)
Ander Herrera (central midtbanespiller)
Julian Draxler (venstre wing)
Pablo Sarabia (højre wing)
Angel Di Maria (højre wing)
Mauro Icardi (angriber)

Mulige nye spillere:
Paul Pogba (central midtbanespiller)
Richarlison (angriber)
Serge Aurier (højre back)
Theo Hernandez (venstre back)

Interessante unge spillere på vej mod gennembrud:
Xavi Simons (18 år) – central offensiv midtbane
Arnaud Kalimuendo (19 år) – angriber

Kommentarer til start 11èren og generelt: Ja hvor skal men starte, og hvor skal man slutte omkring dette mandskab, som efter den overraskende tilgang af verdens pt. bedste spiller, Lionel Messi, nærmest har overgået ens fantasi, for hvad der burde være muligt.

Leonardo og hans stinkende rige bagmænd, har primært investeret i gratis spillere, som så til gengæld er blevet overøst med absurde lønninger, hvilket selvsagt har lettet overtalelses proceduren, for med al respekt, så er Paris altså ikke en fodbold by med specielt store traditioner, men som vi alle ved så kan penge forenkle mange ting for den enkelte. At det var tilstrækkeligt til at sikre sig selveste Messi, havde undertegnede dog alligevel ikke troet, men den lille troldmand må jo kunne se noget potentiale i den utvivlsomt stærke trup, selvom det er svært at se at han eller en af de andre mega stjerner, skal kunne bruge en træner som Pocchetino til ret meget andet, end en “kransekagefigur”. De ved manden ikke har vundet noget i hele sin træner karriere, og de ved han er historie, hvis der ikke kommer en primær pokal på bordet i denne sæson, og en primær pokal for en klub som PSG, er naturligvis Champions League trofæet som simpelthen bare skal vindes!

Transfervinduet er ikke slut endnu, og som det fremgår har man ikke nogen speciel stærk venstre back. Der har været talt om Theo Hernandez fra Bayern München, men selvom denne ikke spiller fast for sydtyskerne, bliver han bestemt ikke billig, så her skal ørkendrengene for alvor til lommerne, nok også især fordi Bayern München ikke ønsker at forstærke en direkte konkurrent.

Der er et utal af midtbanespillere i truppen, og ikke mindst flere solide af slagsen. I Paredes og Verratti har man et par kreative defensive kreatører, mens man i Wijnaldum har en løbestærk spiller, der også kan indgå i pasningsspillet. Hårde nysere som Pereira og Gueye bliver der helt sikkert brug for, og i det hele taget kan det blive noget af et problem for den argentinske træner, at holde alle tilfredse, hvilket kan gå hen og blive en af de allerstørste udfordringer!

Det var så ordene fra mig omkring de 7 mulige vindere af Champions League i 21/22. Eller jeg skulle måske rette det til de 7 favoritter, sådan som jeg ser det.

Min øjeblikkelige styrkerangering af klubberne ift. at vinde Champions League:
1. Manchester City
2. Chelsea
3. PSG
4. Bayern München
5. Liverpool
6. Manchester United
7. Real Madrid

Outsidere udenfor favoritfeltet:
Atletico Madrid

Andre:
Ikke interessant i denne sammenhæng

Jeg håber du blev beriget, underhold, eller måske blot fik spenderet lidt tid i hyggeligt selskab, og ja så tak fordi du læste med 😉

Torben Aakjær
Grado (IT) 27.08.21

Torben Aakjær