SERIE A – KLAR PARAT START!

En uges tid efter Premier Leagues sæson debut, er det tid til at Serie A kommer i gang, hvilket sker i denne weekend, hvor man for første gang siden sæsonen 15/16 ikke har alle “Le Sette Sorelle” (“De 7 søstre”) samlet i ligaen. Begrebet dækker over klubberne Juventus, Inter Milan, AC Milan, Fiorentina, AS Roma, SS Lazio samt Parma, og det er netop sidstnævnte der mangler i den forestående sæson, da de jo rykkede ud af den bedste række sidste sæson.

Ikke så få i og omkring italiensk fodbold, vil dog fastholde at man naturligvis stadig har alle “søstrene” i den bedste række, idet Parma, som vitterligt har haft mange mindre gode sæsoner over nu mange år, for længst er erstattet af “De fattige syds” stolthed, SSC Napoli, men det vil til enhver tid være en definitions sag, og svaret vil afhænge af hvem man spørger, da det selvsagt ikke er en officiel betegnelse i det italienske fodboldforbund, FIGC.

At penge naturligvis også betyder noget i italiensk fodbold, ganske som alle andre steder i samfundet, illustreres ganske klart ved at det fattige syd reelt ikke er repræsenteret i den forestående sæson. Salernitana og SSC Napoli er sammen med Sardinens stolthed, Cagliari, de eneste klubber der er med syd for hovedstaden Rom, og hele 7 af Serie A`s klubber er placeret i de 3 rigeste italienske regioner. Selvom hovedindtægterne primært kommer fra TV rettighederne, så er der stadig mange gode Euro i fyldte stadions, merchandise og lignende, og med al respekt, så er det ikke just den slags der kommer mange penge hjem på fra de klubber som ikke er beliggende i de primære regioner og/eller byer, hvilket klubber som Palermo, Reggina, Lecce, Bari, Avellino og Crotone m.fl. har lidt under længe. De byer hvor disse klubber er placeret, har simpelthen ikke et købedygtigt nok publikum, og der er ikke de store håndsrækninger at hente fra byernes borgmestre eller guvernører, så de må kæmpe med hvad de nu engang har til rådighed, og det er altså ikke nok til at holde fast i Serie A.

Apropos penge, så er Serie A heldigvis på vej frem. Det går ganske vist langsomt, men relativt sikkert. Indenfor de seneste par år, har man overhalet Bundesligaen på UEFA`s kvotients liste, og selvom der endnu er et stykke vej op til La Liga, kan det sagtens ske at Serie A om få år er Europas og dermed verdens næstbedste liga efter Premier League. Man ser i disse år noget der minder om “mytteri på en synkende skude”, når man kigger på primære spillere, som flygter ud af La Liga. Navne som Neymar, Navas, Rodri, Ruiz, Jota, Kovacic, Cristiano Ronaldo, Laporte, Cancelo, Ferran Torres, Ramos, Varane og Messi m.fl. er alle smuttet, og mange af dem endda i deres bedste alder.

Omvendt ser man i Serie A, ikke mindst efter at fænomenet Cristiano Ronaldo kom til for nogle sæsoner siden, at tv indtægterne er steget, tilskuertallene er steget, og det generelle salg af merchandise er støt stigende. Det er lykkedes for klubberne at beholde internationale topnavne som Lautaro Martinez, Chiesa, De Ligt, Dybala, Skriniar og Milenkovic-Savic, men man har dog også måttet sige farvel til 2-3 større navne i skikkelse af ikke mindst Lukaku, men også Christian Romero og EM`s bedste spiller, Gianluigi Donnarumma, der som bekendt smuttede kvit og frit til nyrige PSG, der jo er i færd med at “opsluge” alle stjerner!

Alt i alt ser der dog lyst ud for den i mange år hårdt prøvede liga, som i 80èrne og dele af 90èrne var verdens stærkeste liga. Stedet med navne som Diego Maradona, Michel Platini, Zico og Michael Laudrup og senere hen Batistuta, Effenberg, Ronaldo og mange mange flere. Kort sagt var Serie A den eneste interessante destination for de bedste af de bedste. Det var her man kunne vinde de store titler, her man kunne møde de bedste navne og ikke mindst her man tjente klart de fleste penge. Alt det er jo overtaget af Premier League de senere år, men kigger man på de aktuelle TV aftaler, så vurderer eksperter at Serie A på det grundlag, indenfor 5 år, formentlig vil som minimum udligne, måske endda overhale La Liga og Bundesligaen, mens Premier League er uden for rækkevidde. Aktuelt hælder TV selskaberne lige over 2 milliarder Euro ned i Serie A`s klubkasse pr. sæson. Disse penge fordeles så efter en mere eller mindre uigennemskuelig model, hvor man må formode at slipsedrengene i og omkring det magtfulde fodboldforbund + relevante interessenter, også får deres andel af “kagen”. Til sammenligning honoreres Premier League pr. sæson med over 5 milliarder Euro, mens La Liga og Bundesligaen hver får ca. 3 milliarder Euro.

En anerkendt måde at vurdere værdien i klubberne, er den måde Forbes benytter. Det højt ansete amerikanske business magasin, udgiver årligt en årlig rapport over top 20 fodboldklubberne på verdensplan, og på den seneste, udgivet medio april i år, finder man 4 klubber fra Serie A. Juventus er ikke overraskende højst placeret som nr. 11, mens mestrene fra Inter Milan er nr. 14, efterfulgt af bysbørnene fra AC Milan som nr. 16, og endelig hovedstadsklubben AS Roma som nr. 17. At der er et stykke vej formuemæssigt op til de rigeste klubber, illustreres ved at de 4 italienske klubbers værdi, stadig er mindre end tabellens nr. 7, som er de forsvarende Champions League mestre fra Chelsea.

Kigger man på spillertruppernes værdi i skrivende stund, så er der på verdensplan i alt 23 klubber, hvis truppers værdi overstiger 400 millioner Euro (Omkring det dobbelte af samtlige danske Superligaklubbers spillertruppers værdier!). Ikke overraskende er det evigt købende Manchester City, som er duks. De blå fra Manchester, er også den eneste klub af alle, hvis trup værdi overstiger 1 milliard Euro, eller helt præcis 1,06 milliard Euro, og så er Harry Kane som bekendt ikke engang købt endnu! Nr. 2 på listen er PSG mens nr. 3 er Chelsea.

Af de 23 klubber, er de 9 fra Premier League, 6 fra Serie A, 4 fra La Liga, 3 fra Bundesligaen og 1 fra Ligue One. De 6 italienske klubber er i rækkefølge Juventus, Inter Milan, SSC Napoli, AC Milan, AS Roma og opkomlingene fra Atalanta. Dette viser i allerhøjeste grad at de værdifulde spillere er begyndt at indfinde sig i Serie A, og som bekendt vandt Italien jo det nyligt afholdte Europamesterskab, hvor man i Mancinis trup med tilfredshed kunne konstatere at hele 22 ud af de 26 spillere, til daglig optrådte i Serie A. I skrivende stund er tallet stadig 22, i det Donnarumma jo er smuttet til PSG, mens Florenzi omvendt er skiftet til AC Milan. I den argentinske trup der samtidig vandt Copa America, kunne man notere sig 9 spillere fra Serie A, hvilket ingen andre ligaer kunne matche. Disse facts er ikke til at komme udenom, og da ligaen i disse år ikke kun består af ældre spillere, som skal tjene de sidste ører i en mere rolig liga, men i endnu højere grad er begyndt at sprudle med yngre navne som Bastoni, Barella, De Ligt, Chiesa, Locatelli, Zaniolo, Kulusevski, Damsgaard og mange flere, ja så er der ikke noget at sige til at ikke så få italienere, anser fremtiden for særdeles positiv på deres elskede ligas vegne.

Med disse ord om niveau, penge og en mulig lys fremtid, vil jeg gå videre til den egentlige agenda med denne artikel, nemlig at dissekere de stærkeste hold i ligaen, dvs. de klubber som jeg forventer kan være med omkring den absolutte topkamp.

Naturligvis starter jeg med de forsvarende mestre fra “I Nerazzurri” eller som de fleste nok kender dem, Inter Milan, FC Internazionale Milano, eller kort og godt Inter FC.

Inter FC
Træner: Simone Inzaghi
Italiensk mester: 19 gange, senest i sæsonen 2020/21.
Klubbens historisk største navne: Giuseppe Meazza, Giacinto Facchetti, Sandro Mazzola, Giuseppe Bergomi og Javier Zanetti.
Nuværende “Hylde 1” spillere: Milan Skriniar og Lautaro Martinez.
Andre topspillere som er værd at nævne: Nicolo Barella, Alessandro Bastoni og Marcelo Brozovic.

Info: Hele 19 gange er har klubben vundet Scudettoen, senest i den forgangne sæson, og for 7énde gang på blot 5 år, er det en ny mand der står i spidsen for holdet. Sidste års mestertræner, Antonio Conte, er væk, og ny mand i det glohede sæde, er Simone Inzaghi, der således for første gang i sin træner karriere, stepper uden for Lazio.

Han startede med at være U 15 træner i Rom klubben for 11 år siden, og avancerede herefter i hierakiet, indtil han fra og med sæsonen 15/16 overtog det bedste mandskab. Nu er han så hentet til Milano, hvor han ikke blot skal forsøge at forsvare mesterskabet med succes, men bestemt også gøre det godt i Champions League, en turnering som klubben har vundet 3 gange.

Det er dog ikke startet super positivt for den yngste af de navnkundige Inzaghi brødre. Christian Eriksen er formentlig fortid i klubben, mens topnavne som Hakimi og Lukaku er solgt for tilsammen 175 millioner Euro. Også Politano (var udlejet i sidste sæson), veteranerne Candreva, Nainggolan og Ashley Young er væk, og omvendt har man indtil videre kun hentet de gratis Edin Dzeko (35 år!),  Hakan Calhanoglu fra rivalerne i samme by, samt hollandske Denzel Dumfries. Begge forventes at indgå i den stærkeste opstilling, men om det kan betegnes som deciderede forstærkninger er endnu for tidligt at udtale sig om. Tyrkiske Calhanoglu er nu i sin 7ènde klub, trods at han stadig kun er 27 år, og hans offensive kvaliteter til trods, så er han ofte meget svingende i sine præstationer, og en spiller som kan være let for modstanderne at tryne, hvis de “trykker på de rigtige knapper”. Dumfries, der forventes at skulle kæmpe med Matteo Darmian om den ledige plads som højre wingback, i stedet for Hakimi, er hurtig og relativ boldsikker, men har tendens til at sjuske og begå dumme fejl, hvilket den ganske lave pris på lidt over 12 millioner for en hollandsk landsholdsspiller, også illustrerer. Hvad angår veteranen Dzeko, er han åbenlyst hentet som direkte afløser for Lukaku, men med blot 7 mål i 27 kampe i sidste sæson, er der immervæk langt op til Lukakus 24 mål i 36 kampe, og Dzeko der runder 36 år i løbet af sæsonen (marts), har slet ikke den aggressivitet og intuition for spillet, som Lukaku åbenlyst havde og har. Det er derfor svært at se et frugtbart fremtidigt samarbejde mellem bosnieren og holdets erklærede stjernenavn, Lautaro Martinez.

Transfermarkedet er som bekendt ikke slut endnu, og der går løbende rygter om navne som Duvan Zapata fra Atalanta, Joaquin Correa fra Lazio, Filip Kostic fra Frankfurt og den 20 årige playmaker fra argentinske Velez Sarsfield, Thiago Almada. De 2 første er åbenlyse erstatningsmuligheder for Lukaku, og begge anser jeg som langt bedre end Dzeko, men spørgsmålet er om rivaliserende klubber overhovedet er interesseret i at sælge til Inter.

Med ovenstående in mente, er mit bud på den optimale start 11èr (3-5-2) således: 

Resten af truppen:
Uonut Radu (24 år) – målmand
Gabriel Brazao (20 år) – målmand
Alex Cordaz (38 år) – målmand
Andrea Ranocchia (33 år) – central forsvar
Matteo Darmian (31 år) – højre back/wingback
Danilo DÀmbrosio (32 år) – højre back/wingback
Federico Dimarco (23 år) – venstre back/wingback
Alexander Kolarov (35 år) – venstre back/wingback
Lucien Agoume (19 år) – defensiv central midtbane
Roberto Gagliardini (27 år) – central midtbane
Matias Vecino (29 år) – central midtbane
Arturo Vidal (34 år) – central midtbane
Christian Eriksen (29 år) – offensiv central midtbane
Valentino Lazaro (25 år) – højre midtbane/wing
Andrea Piamonti (22 år) – angriber
Eddie Salcedo (19 år) – angriber
Alexis Sanchez (32 år) – angriber/højre wing
Edin Dzeko (35 år) – angriber
Facundo Colidio (21 år) – angriber
Martin Satriano (20 år) – angriber

Yngre interessante spillere i klubben:
Etienne Youte Kinkoute (19 år) – central forsvar
Andrea Moretti (19 år) – central forsvar
Mattia Sangali (19 år) – defensiv central midtbane
David Wieser (19 år) – defensiv central midtbane
Niccolo Squizzato (19 år) – central midtbane
Franco Carboni (18 år) – venstre wing
Oliver Jürgens (18 år) – angriber

Som det fremgår er bredden ikke Inters stærkeste side, og da især ikke i det centrale forsvar, hvor nøglefolkene Bastoni, De Vrij og Skriniar udgør det jeg vurderer som Serie A`s stærkeste trio dernede. Veteranen Ranocchia er dog umiddelbart eneste alternativ for de 3, og da Inzaghi, ganske som sin forgænger Conte, helt sikkert primært vil spille med 3 centralt, ja så er gode råd dyre i tilfælde af skader og karantæner m.v. Blandt yngre spillere finder man et par interessante navne, hvor jeg mener det er værd at fremhæve især Andrea Moretti (billede), som er en 19 årig bastant og ganske hurtig spiller, der med sine omkring 187 cm. måske mangler en anelse i højden, men som omvendt læser spillet virkelig godt, har en usædvanlig fysik for sin alder og allerede nu er meget moden i sin optræden.

Alt i alt står Inter ganske fornuftigt rustet til en stærk sæson i Serie A, men denne gang skyldes det måske mere at modstanderne ikke er blevet nævneværdigt forstærket, for man kan nøgternt sige at Inter fremstår en anelse svækket, ja og faktisk også en smule svækket, med mindre der sker noget positivt på transferfronten for den stolte Milano klub her på falderebet af transfermarkedet.

Næste klub til at blive gennemgået, er rekordmestrene fra Torino – Juventus FC, i folkemunde omtalt som “Den gamle dame”.

Juventus  
Træner: Massimiliano Allegri
Italiensk mester: 36 gange, senest i sæsonen 2019/20.
Klubbens historisk største navne: Alessandro Del Piero, Gianluigi Buffon, Gaetano Scirea, Dino Zoff, Omar Sivori og Michel Platini.
Nuværende “Hylde 1” spillere: Federico Chiesa.
Andre topspillere som er værd at nævne: Cristiano Ronaldo, Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini, Paulo Dybala og Mario Locatelli.

Info: Rekordmestrene er bestemt ikke blevet forstærket specielt meget endnu, hvor man kun har hentet en af EM heltene Locatelli, men samtidig har afgivet en del bredde i afgangen af spillere som Demiral, Pjaca og Frabotta. Der går konstant rygter om nye spillere, hvilket ikke er unaturligt når man taler om en af verdenshistoriens største klubber, som Juventus vitterligt er. Navne som Robin Gosens, Leon Goretzka, retur af Miralem Pjanic, Renato Sanches og Julian Draxler er blandt de mere vedholdende, men i skrivende stund er det altså kun den alsidige og løbestærke Locatelli som er ny i den nye/gamle træner Allegris trup. Samme Allegri havde jo stor succes i Juventus, sidst han var ansat, hvilket var over 5 sæsoner fra 14/15, hvor han var med til at hente 5 Scudettoer og 4 pokaltriumfer, og man forventer sig som altid minimum det samme i den super ambitiøse klub, der bare ikke er hvad de var engang.

Man er presset økonomisk, hvor ejerne fra Fiat dynastiet, symboliseret ved den nuværende topchef, Andrea Agnelli, ikke skyder så mange penge ind i klubben, som tidligere set. Og så han man den ekstra ordinært løntunge Cristiano Ronaldo i truppen. Den super ambitiøse 36 årige portugiser er, efter Messis deroute fra Barcelona til PSG, klodens højst lønnede spiller, efter sigende med en ugeløn på absurde 1,2 millioner Euro, svarende til en årsløn i omegnen af 65 millioner Euro, eller hvad der svarer til lige under 470 millioner Dk.kr.

Der er ingen tvivl om at manden sælger billetter, trøjer og alskens merchandise, men selv guld kan købes for dyrt, og det bedste for alle parter, var nok om man kunne få afhændet superstjernen, selvom bejlerne ikke ligefrem står i kø, ikke mindst pga. mandens lønkrav. Det ser således ud til at man hænger på portugiseren også i den kommende sæson, og således kan man ligeså godt forsøge at få noget positivt ud af det hele, f.eks. ved at ændre formationen en anelse taktisk, således at den evigt uheldige Morata sættes på bænken, Ronaldo smides alene i front, mens Dybala placeres i en slags playmaker rolle med de unge og sultne winger Kulusevski og Chiesa på hver kant.

Udover Locatelli, som må formodes at gå direkte ind i startopstillingen, har man hentet den unge brasser, Kaio Jorge, som ryger direkte i truppen, og som med sine 19 år, bestemt har udviklingspotentiale. Han har i et par år, været regnet for en af Brasiliens potentielt virkelig lovende spillere, men det er ligesom udviklingen har stået en smule i stampe, siden han han i 2019, var med til at vinde U 17 VM. Han har spillet 60 kampe men blot scoret 8 mål for Pele og Neymars gamle klub, Santos FC, men måske luftforandringen til europæisk fodbold vil få gang i talentet som er uomtvisteligt.

Mit forslag til Juves start 11èr med det nuværende spillermateriale ser således ud (4-3-1-1): 

Resten af truppen: 
Mattia Perrin (28 år) – målmand
Carlo Pinsoglo (31 år) – målmand
Matthijs de Ligt (22 år) – central forsvar
Daniele Rugani (27 år) – central forsvar
Radu Dragusin (19 år) – central forsvar
Juan Cuadrado (33 år) – højre back/wing
Mattia de Sciglio (28 år) – højre back
Luca Pellegrini (22 år) – venstre back
Arthur (25 år) – central midtbane
Adrien Rabiot (26 år) – central midtbane
Weston McKennie (22 år) – central offensiv midtbane
Aaron Ramsey (30 år) – central offensiv midtbane
Nicolo Fagioli (20 år) – central offensiv midtbane
Federico Bernardeschi (27 år) – Højre wing/central offensiv midtbane
Alvaro Morata (28 år ) – angriber
Kaio Jorge (19 år) – angriber

Yngre interessante spillere i klubben:
Koni De Winter (19 år) – central forsvar
Tarik Muharemovic (18 år) – central forsvar
Tommaso Barbieri (18 år) – højre back
Fabio Miretti (18 år) – central offensiv midtbane
Samuel Jung (17 år) – venstre wing
Leonardo Cerri (18 år) – angriber
Tommaso Galante (16 år) – angriber

Kigger man nøgternt på truppen, er der en del såkaldt “dødvægt” i form af navne som Cuadrado, Rugani, de Sciglio, Ramsey og tidligere omtalte Morata. Ingen af disse spillere er reelt gode nok til at befinde sig i en klub som Juventus, men både klubben og ikke mindst dens fan, må nok belave sig på at der godt kan gå en del år, før man ser Juventus fra de var bedst, ikke mindst da de kom i CL finaler, og allermest da de formåede at vinde disse. Det bliver virkelig ikke foreløbig.

Efter de forsvarende mestre og rekordmestrene, er det tid til AC Milan, klubben som over de senere år har mistet terræn til både Juve og ikke mindst bysbørnene fra Inter, og nok især de sidste er noget der smerter hos de mange fans af “I Rossoneri”, hvis historie, ikke mindst ude i Europa, er uforlignelig, i hvert fald i Italien.

AC Milan 
Træner: Stefano Pioli
Italiensk mester: 18 gange, senest i sæsonen 2010/11.
Klubbens historisk største navne: Paolo Maldini, Franco Baresi, Gianni Rivera, Marco van Basten, Gunnar Nordahl og Kaka.
Nuværende “Hylde 1” spillere: Ingen.
Andre topspillere som er værd at nævne: Theo Hernandez, Simon Kjær, Mike Maignan, Franck Kessie og Zlatan Ibrahimovic.

Info: Med sidste sæsons mesterskab til ærkerivalen Inter, dumpede AC Milan ned på en 3`de plads over mest vindende Serie A klub i Italien, noget der helt sikkert ikke behager hverken klub eller fans, men når man ikke har formået at sikre Scudettoen siden sæsonen 2010/11, dengang med navne som Alessandro Nesta, Robinho og ja minsandten Zlatan Ibrahimovic m.fl., så har man virkelig ikke fortjent bedre.

I det igangværende transfervindue har man sagt farvel til 2 profiler fra sidste sæsons hold, hvor især tabet af klubbens egenavlede keeper, Gianluigi Donnarumma, gør mest ondt. Den blot 22 årige keeper med over 200 kampe i den bedste italienske række, siden debuten i sæsonen 2015/16, blev ikke blot Europamester med Italien i sommers, han blev også turneringens bedste spiller, og kort efter smutter han så kvit og frit videre til nyrige PSG, hvor han her i sæsonstarten er startet som reserve for Navas, og muligvis kan se frem til at blive lejet ud. Den slags smerter naturligvis på alle omkring AC Milan, for i modsætning til tidligere tiders mandskaber, myldrer det ikke ligefrem med egenavlede navne på det nuværende Milan hold, og i Donnarumma havde man en vaskeægte verdensklasse keeper med 15-18 sæsoner foran sig på internationalt niveau. I stedet for Donnarumma, har man valgt at satse på Mike Maignan, der længe har været rygtet væk fra LOSC Lille, hvortil han kom fra barndomsklubben PSG tilbage i 2015. Den franske landsholdsreserve er et rigtigt godt købt, og måske går der ikke så længe før man har, måske ikke glemt Donnarumma, men så i hvert fald har taget Maignan til sig i fangrupperingen, hvor der forståeligt er stor utilfredshed med tabet af Donnarumma.

Udover Donnarumma, er også playmakeren Calhanoglu smuttet, og også det tab gør ondt tænker jeg. Måske er man ikke så forfærdelig ked af tabet af spilleren, men helt sikkert som minimum irriteret over, at han er gået gratis til rivalerne fra samme by, hvor han er udset til at erstatte Christian Eriksen. Calhanoglu har haft en svingende tid hos Milan, og med al respekt for hans gode perioder, ser jeg ikke hans afgang som det store sportslige tab.

Også den ellers så lovende norske midtbanespiller, Jens Petter Hauge er væk. I første omgang er den 21 årige spiller udlejet til Frankfurt, men der er ingen tvivl om at man er skuffet over hans hidtidige indsats, og det må anses som tvivlsomt om han har den store fremtid i klubben.

Som nævnt har man købt Mike Maignan, og herudover er EM vinderen Alessandro Florenzi lejet i Roma, mens Tomori er købt fri fra Chelsea. Den stoute midterforsvarer har sammen med Simon Kjær, været en stærk duo i det centrale forsvar i sidste sæson, og det har bl.a. betydet at klubbens store håb, Matteo Gabbia og kaptajnen Alessio Romagnoli, begge er røget på bænken. Man kan roligt fastslå at Milan er super stærkt besat på det område, hvilket omvendt vil være synd at sige man er helt fremme i angrebet, hvor 40 årige Zlatan og knap 35 årige Giroud sammen med den alsidige Leao, der dog befinder sig bedst på kanten, er de eneste reelle angribere som Pioli råder over. Der er ikke noget at sige til at man er på udkig efter minimum en angriber til, og navne som Mauro Icardi, Breel Embolo og Hakim Ziech er nævn, ligesom offensive midtbanefolk som Coutinho og James Rodriguez sammen med noget mere defensive Sabitzer og Hoffenheims stærke Grillitsch er emner, som sagtens kunne ende med at være Milan spillere når transfer vinduet lukker.

Omvendt har man den luksus at virkelig store talenter som førnævnte Gabbia, men også Kalulu, nye Ballo Toure som dog er 24 år, Sandro Tonali der stadig, trods lidt ventetid, regnes for en af italiensk fodbolds kommende storspillere, samt Daniel med det nok så forpligtende efternavn Maldini, alle ser ud til at starte på bænken. Men bredden er stærk, ikke mindst hvis man får købt minimum een`stærk angriber.

Mit bud på AC Milans start 11èr i en 4-4-1-1 opstilling ser således ud: 

Resten af truppen:
Alessandro Plizzari (21 år) – målmand
Ciprian Tatarusanu (35 år) – målmand
Alessio Romagnoli (26 år) – central forsvar
Matteo Gabbia (21 år) – central forsvar
Davide Calabria (24 år) – højre back
Pierre Kalulu (21 år) – højre back
Andrea Conti (27 år) – højre back
Fode Ballo-Toure (24 år) – venstre back
Sandro Tonali (21 år) – defensiv central midtbane
Tommaso Pobega (22 år) – central midtbane
Rade Krunic (27 år) – central midtbane
Daniel Maldini (19 år) – central offensiv midtbane
Samu Castillejo (26 år) – højre wing
Ante Rebic (27 år) – venstre wing
Oliver Giroud (34 år) – angriber

Yngre interessante spillere i klubben:
Marco Monelli (17 år) – højre back
Milos Kerkez (17 år) – venstre back
Enrico Di Gesu (19 år) – central midtbane
Adebe Luscietti (16 år) – central midtbane
Francesco Angellini (18 år) – central midtbane
Marco Nasti (17 år) – angriber
Emil Robach (18 år) – angriber

Der er ikke decideret “dødvægt” i denne trup, sådan som man i udpræget grad ser det hos Inter, og til dels i Juventus. Truppen er ganske homogen, og største problem kan blive træner Piolis manglende rutine, når det virkelig spidser til. Her må man sige at i hvert fald Allegri hos Juventus har betydelig større erfaring, og som bekendt kan den slags blive afgørende når det hele skal afgøres.

Den fjerde bejler til et kommende italiensk mesterskab, er de senere sæsoners helt store positive overraskelse, Atalanta Bergamo. Den relativt lille klub i Bergamo i det nordlige Italien, har igennem mange år, primært været kendt som landets måske fremmeste talent udviklingsklub, fremfor at være en klub der skulle kunne kæmpe om de bedre pladser i ligaen.

Atalanta Bergamo
Træner: Gian Piero Gasperini
Italiensk mester: 0 gange.
Klubbens historisk største navne: Gianpaolo Bellini, Glen Strömberg, Cristiano Doni og Claudio Caniggia.
Nuværende “Hylde 1” spillere: Ingen.
Andre topspillere som er værd at nævne: Rafael Toloi, Matteo Pessina, Robin Gosens og Duvan Zapata.

Info: I mange sæsoner har Atalanta været en form for “elevator klub”, som sejlede afsted mellem Serie A og B, men som konstant holdt fokus på klubbens primære indsatsområde – talentudviklingen. Og netop dette ekstra ordinære arbejde, som igennem historien har udklækket topspillere som Gaetano Scirea, Roberto Donadoni, Alessio Tacchinardi og i nyere tid navne som Bonaventure, Montolivio, Zaza, Zappacosta, nok så omtalte Mario Locatelli, Kessie som nu styrer AC Milans midtbane, Gagliardini og mange mange flere, har betydet at klubben altid har haft en relativ sund økonomi, trods pauvre resultater i ligaen.

Den bedste resultater historisk set, er rent faktisk de 3 seneste sæsoners 3`de pladser, så guldet har man aldrig for alvor været i nærheden af, og med al respekt for træner Gasperinis fantastiske arbejde med denne trup, så ser jeg personligt ej heller Atalanta som en kommende mester, slet ikke efter at man har sagt farvel til Christian Romero (Tottenham) fra det centrale forsvar, hvilket har svækket holdet betragteligt. Som erstatning for Romero, har klubben lejet Demiral i Juventus, samt den unge lovende Matteo Lovati (billede), som er hentet i Hellas Verona. Ingen af dem er i nærheden af Romeros niveau for nuværende, men i hvert fald Lovati er der noget fremtid i, så kan Atalanta få udviklet ham, som de har udviklet så mange før ham, kan det godt blive et interessant bekendtskab.

Ellers har man sikret sig den argentinske landsholdsreserve, Juan Musso, som er kommet fra Udinese Calcio. Den 27 årige keeper var i sidste sæson en af de 4-5 bedste i Serie A, og det var ventet at Udinese ikke kunne holde på ham. Han kostede da også hele 20 millioner Euro, så det viser at Atalanta i den grad tror på ham, som en del af det hold, der gerne skulle forbedre de seneste sæsoners 3 pladser, i hvert fald hvis det står til klubben og dens fans.

Overraskende har der ikke været det store bud efter en af Italiens positive overraskelser under EM i sommers, den 24 årige midtbanemand, Matteo Pessina (billede), og det kan Atalanta være glade for, da han i den grad ser ud til at blive en nøglefigur i den forestående sæson. Han er løbevillig, teknisk virkelig stærk, og så kan han bestemt score mål, hvilket han i den grad viste under EM. Han er sammen med veteranen og klubbens kaptajn, den 30 årige Rafael Toloi, de 2 europamestre som Atalanta nu kan prale af, og som ganske givet vil sælge endnu flere trøjer end tidligere hen.

Atalantas stil er en aggressiv form for fodbold, hvor der arbejdes benhårdt over hele banen, og hvor den centrale del er nærmest uigennemtrængelig. Med Mæhle og Gosens på kanterne, har man et par gennembrudsfarlige folk, der også kan smide gode indlæg, og med klubbens talismand, den efterhånden 33 årige Ilicic på den offensive midtbane bag enten Zapata (som Inter lurer på) eller Muriel, er der bestemt gode chancer for endnu en fin placering til Bergamo klubben.

Ud fra det eksisterende spillermateriale tænker jeg følgende start 11èr som den optimale i en 3-4-2-1 formation, hvor kanterne mere er wingbacks end deciderede backs:
Resten af truppen:
Marco Sportiello (29 år) – målmand
Francesco Rossi (30 år) – målmand
Jose Luis Palomino (31 år) – central forsvar
Matteo Lovato (21 år) – central forsvar
Bosko Sutalu (21 år) – central forsvar
David Herrsich (21 år) – central forsvar
Hans Hateboer (27 år) – højre back
Enrico Del Prato (21 år) – højre back
Federico Mattiello (26 år) – højre back
Giuseppe Pezzella (23 år) – venstre back
Remo Freuler (29 år) – central midtbane
Mario Pasalic (26 år) – central midtbane
Jacobo Da Riva (20 år) – central midtbane
Simone Muraiore (23 år) – central midtbane
Aleksey Miranchuk (25 år) – central offensiv midtbane
Arkadiusz Reca (26 år) – venstre midtbane
Bryan Cabezas (24 år) – venstre wing/wingback
Luis Muriel (30 år) – angriber
Sam Lammers (24 år) – angriber
Roberto Piccolli (20 år) – angriber

Yngre interessante spillere i klubben:
Giorgio Scalvini (17 år) – central forsvar
Tommaso Del Lungo (17 år) – højre back
Iacopo Regonesi (17 år) – venstre back)
Alassane Sidibe (19 år) – central midtbane
Andrea Coati (16 år) – central midtbane
Alessandro Cortinovis (20 år) – central offensiv midtbane

Og så er tiden kommet til den femte og sidste seriøse mesterskabs aspirant i den italienske liga, nemlig Campaniens stolthed i syd, altid sprudlende og ofte kaotiske SSC Napoli, klubben der i mange år har været tættere på konkurser og vulkanudbrud, end de har været på et mesterskab, som de senest sikrede sig tilbage i sæsonen 1989/90, hvor en vis Diego Maradona huserede på de kanter. Et par sæsoner forinden havde samme Maradona været den dominerende figur i klubbens første mesterskab nogensinde, og med den nu afdøde legendes øvrige meritter i og uden for Napoli, er der ikke så meget at sige til at klubbens legendariske stadion Stadio San Paolo, nu er omdøbt til Stadio Diego Armando Maradona. Mindre kan naturligvis ikke gøre det, når talen falder på historiens største spiller!

SSC Napoli
Træner: Luciano Spalletti
Italiensk mester: 2 gange, senest i sæsonen 1989/90..
Klubbens historisk største navne: Diego Maradona, Marek Hamsik, Careca, Jose Alfatini og Ciro Ferrara.
Nuværende “Hylde 1” spillere: Lorenzo Insigne.
Andre topspillere som er værd at nævne: Alex Meret, Kalidou Koulibaly, Victor Osimhen og Fabian Ruiz.

Info: Når man som klub har samme kælenavn som de forsvarende Europamestre (Gli Azzurri), bør det ikke kunne gå helt galt skulle man tænke, og med det nuværende spillermateriale bør den syditalienske stolthed bestemt også kunne mænge sig helt fremme omkring de pladser der giver adgang til Champions League. Om det ligefrem er nok til klubbens tredje mesterskab, tvivler jeg på i skrivende stund, især da hvis rygterne taler sandt, og klubbens kaptajn og helt store førerskikkelse, den lille Lorenzo Insigne, skulle smutte i transfervinduet.

Den homemade spiller, der selvsagt aldrig har vundet Scudettoen, savner titler har han udtalt i et større interview til Gazzettoen, og ikke mindst efter han og Italiens EM guld i sommers, har den nu 30 årige angriber fået smag på mere. Han har spillet i Napoli hele sin karriere, hvor han også havde sin ungdomstid, med undtagelse af nogle udlejningsperioder, og han er født i byen, hvor han selvsagt er en vaskeægte helt. Han har rundet 300 kampe i Serie A for klubben, men udover et par pokaltriumfer, har han aldrig vundet noget med sin klub.

Også den enorme centrale forsvarsspiller, Koulibaly, der ligeledes er 30 år, rygtes konstant væk, men indtil videre er både Insigne og Koulibaly altså Napoli spillere, og således en stærk duo som træner Spalletti i allerhøjeste grad kan regne med på sit mandskab.

Napoli sluttede i sidste sæson som nr. 5, blot 1 point efter Juventus, og dermed den sidste Champions League givende placering, og det skal der i den grad rettes op på i denne sæson, hvor holdet spiller for spiller, bestemt er til en top 3, men hvor spillet ikke altid flyder, som trænerne ønsker det. I Meret har man Italiens næstbedste keeper, i det centrale forsvar med de 30 årige Koulibaly og Manolos, er man uhyre godt besat, midtbanen med løbestærke Demme og den kløgtige defensive playmaker Ruiz er på højt niveau, og med Kvartetten Lozano, Zielinski i en playmakerrolle, kaptajnen Insigne, der oftest placeres til venstre helt fremme, men som har en meget fri rolle, samt den store angriber Osimhem, klubbens rekordindkøb nogensinde, kan det gå hen og blive en helt fantastisk sæson. Ja eller det stik modsatte, for akkurat som byen Napoli, er klubben Napoli ofte kaotisk, og på de mest besynderlige måder, lykkedes det lidt for ofte at sætte ellers fordelagtige placeringer over styr. Man kigger på navne som Gladbachs stabile midtbanemand Zakaria, ligesom Sander Berge fra Sheffield United og Sissoko fra Tottenham er interessante for klubben.

Baseret på ovenstående, tænker jeg at den primære start 11èr kan se således ud i en 4-2-3-1 formation: 

Resten af truppen:
David Ospina (32 år) – målmand
Hubert Idasiak (19 år) – målmand
Davide Marfella (21 år) – målmand
Amir Rrahmani (27 år) – central forsvar
Juan Jesus (30 år) – central forsvar
Kevin Malcuit (30 år) – højre back
Alessandro Zanoli (20 år) – højre back
Faouzi Ghoulam (30 år) – venstre back
Filippo Costa (26 år) – venstre back
Stanislav Lobotka (26 år) – central defensiv midtbane
Luca Palmiero (25 år) – central defensiv midtbane
Zinedine Machach (25 år) – central defensiv midtbane
Eljif Elmas (21 år) – central midtbane
Gianluca Gaetano (21 år) – central offensiv midtbane
Matteo Politano (28 år) – højre wing/højre midtbane
Adam Ounas (24 år) – højre wing
Karim Zadadka (20 år) – venstre midtbane
Andrea Petagna (26 år) – angriber
Dries Mertens (34 år) – angriber

Yngre interessante spillere i klubben:
Davide Costanzo (19 år) – central forsvar
Antonio Vergara (18 år) – central offensiv midtbane
Antonio Cioffi (18 år) – venstre wing
Giuseppe Ambrosino (17 år) – angriber

Kigger man på de 5 nu gennemgåede klubbers styrker og svagheder, hvoraf jeg har været inde på dele af det, kan det kort skitseres som herunder:

Inter FC
3 vigtigste spillere: Barella, Martinez og Skriniar
Svagheder: 
– Manglende kvalitetsmakker til Martinez
– Ingen reserver for de 3 centrale forsvarere
– Kan komme til at bruge for mange kræfter i CL
– Træthed hos nøglespillere fra EM
– Forholdsvis “grøn” træner
Styrker:
– Selvtillid ovenpå mesterskabet
– Ligaens bedste forsvar
– Top midtbane
– Stor rutine generelt i truppen
Bør købe: Central forsvarer og angriber

Juventus
3 vigtigste spillere: Ronaldo, Chiellini og Chiesa
Svagheder:
– Aldrende nøglespillere
– Målmandsposten
– Alt for meget spil skal gå til Ronaldo
– Manglende bredde i truppen
– Trænerens vinderrutine
Styrker:
– Ronaldo (hvis han kan fortsætte målsulten!)
– Rutine
– Letbenede winger
– Genskabt sult ovenpå sidste sæsons fadæse
Bør købe: Angriber og målmand

AC Milan:
3 vigtigste spillere: Kessie, Diaz og Maignan
Svagheder:
– Angrebet
– Trænerens manglende rutine
– Måske for store forventninger til Diaz
Styrker:
– Stærk central midtbane
– Forsvaret ser solidt ud
– Fin bredde
– Sult efter titler
Bør købe: Angriber

Atalanta: 
3 vigtigste spillere: Toloi, Pessina og Gosens
Svagheder:
– Har aldrig rigtig vundet noget
– Den offensive midtbane
– Angrebet hvis Zapata sælges/skades
– Rutine
Styrker:
– Hurtige kanter
– Stærk central akse
Bør købe: Angriber og offensiv midtbane

Napoli: 
3 vigtigste spillere: Insigne, Koulibaly og Meret
Svagheder:
– Ofte kaos omkring klubben på og uden for banen
– Aldrende nøglespillere
– Er Zielinski stærk nok som playmaker?
Styrker:
– Sult
– Det centrale forsvar
– Flere kløgtige spillere
Bør købe: Central midtbane

Med disse ord, vil jeg tippe top 6, vel og mærke i skrivende stund, dvs. inden vi ved hvilke spillere klubberne yderligere køber (og sælger):

1. Inter FC
2. AC Milan
3. Juventus
4. SSC Napoli
5. Atalanta Bergamo
6. SS Lazio

Jeg har valgt at pege på de forsvarende mestre, simpelthen fordi de har den på papiret stærkeste start 11èr, og selv uden Lukaku, bør holdet kunne score de mål der skal til. Med ligaens bedste forsvar, og en stadig stærk 37 årig Handanovic, tror jeg ikke de øvrige hold kan overrumble Inzaghis trupper, ja det skulle da lige være bysbørnene fra AC, som godt nok har mistet et par profiler, men omvendt stadig har et virkelig godt hold. Deres problem er offensiven, som jeg personligt mener ser noget tandløs ud med 40 årige Zlatan, og snart 35 årige Giroud. De 2 kan umuligt bombe holdet til mesterskabet, og så skal det komme fra næste geled, hvilket jeg ikke tror på.

Rekordmestrene fra Juventus tror jeg får en blandet sæson, akkurat som i den seneste, hvor de kun med nød og næppe kom med i denne sæsons Champions League. Ronaldo må have mistet den sidste tro på noget stort med “Den gamle dame”, og selv ikke et frisk pust af Locatelli, kan fremme holdet tror jeg. Der er simpelthen alt for meget “dødvægt” i truppen, hvor flere ganske enkelt ikke er gode nok, ikke engang til bænken, og manglende bredde kan blive holdets helt store problem.

Med disse ord, vil jeg slutte af for nu.

Tak fordi du læste med, jeg håber du fandt artiklen interessant.

Torben Aakjær
Grado (IT) 21.08.21

Torben Aakjær