14 december

15 december

I dag skal vi fejre Allan Simonsen som fylder 69 år. Den lille store dansker, er blandt de ypperste repræsentanter for dansk fodbold, vi nogensinde har haft, og en spiller man kan tillade sig at nævne i samme åndedræt som bl.a. Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Henning Jensen og Preben Elkjær m.fl.

Den lille Vejle dreng, var en superstjerne i tysk fodbold igennem mange sæsoner, hvor han med Gladbach vandt næsten alt der var at vinde, og han strøg derfra videre til FC Barcelona, hvor han efter noget tid dog måtte vige pladsen for dyrt indkøbte Diego Maradona. Efter et besynderligt skifte til Charlton, sluttede han karrieren af med nogle fine sæsoner i Vejle, hvorunder han bl.a. blev nr. 3 i Ballon dÒr afstemningen i 83. Men først og fremmest modtog han jo Ballon dÒr trofæet i 77, og er dermed den eneste dansker i historien, som har vundet dette prestigefyldte trofæ. Samtidig er han den eneste spiller, ikke bare i Danmark, men i verden, som har scoret i alle 3 europæiske klubfinaler (Europa Cup for Mesterhold, Europa Cup for Pokalvindere og UEFA Cuppen). Det er en rekord eller en bedrift der af naturlige årsager (Europa Cup for Pokalvindere er jo udgået), aldrig kan blive gentaget!

Han spillede 55 landskampe for Danmark i perioden fra 72-86, og medvirkede i EM 84 og VM 86, selvom skader ødelagde det meste for ham i netop de turneringer. Han var vellidt af alle, og en helt fantastisk repræsentant for dansk fodbold, så det er en person vi alle kan og skal være stolte over er født med dansk pas!

 

Kæmpe tillykke til Allan, og også tillykke til:
– Martin Skrtel, mangeårig Liverpool spiller, fylder 37 år.
– Aaron Cresswell, West Ham og engelsk landsholdsspiller, fylder 32 år.
– Alex Telles, nuværende spiller i Manchester United, fylder 29 år.
– Raba Madjer, mangeårig profil fra Algeriet, fylder 63 år.
– Piet Schrijvers, tidligere topkeeper fra Holland, fylder 75 år.
– Jesse Lingard, nuværende Manchester United spiller, fylder 29 år.
– Keylor Navas, 3 foldig CL vinder, og nu keeper for PSG, fylder 35 år.
– Oleg Zinchenko, nuværende spiller hos Manchester City, fylder 25 år

Slagter Ole fra Nørresundby fremstiller denne dag i 07, verdens længste sylte. Den bliver målt til 40,685 meter – en forbed­ring af verdensrekorden med omkring 10 meter! Godt at vide!

 

 

Vi læses ved i morgen 😉

KBH (DK) 15.12.21

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

14 december