13 december

14 december

Michael Owen blev den fjerde engelske spiller (tidligere: Stanley Matthews, Bobby Charlton og Kevin Keegan) til at modtage Ballon dÒr trofæet, da han i 01 sluttede på duksepladsen, foran Raul og Oliver Kahn, og verden synes åben for den lynhurtige og målsøgende spiller. Desværre opfyldte han ikke helt folkets ambitioner i en ellers flot karriere, for da han brød igennem som helt ung spiller under VM 98, hvor han i øvrigt fortjent blev kåret til “Bedste unge spiller”, troede mange at her havde man en spiller der i den grad ville dominere verdens scenen de kommende mange år.

Han fadede dog noget ud, skiftede fra barndomsklubben Liverpool til Real Madrid, og derfra videre til Newcastle, Manchester United og til sidst Stoke, inden han sluttede karrieren i 13. Forinden nåede han akkurat at vinde det engelske mesterskab med Manchester United, hvilket mange i og omkring Liverpool selvsagt ikke jublede så meget over, men i de år, var det ikke muligt at vinde ret meget med Liverpool, der bestemt ikke havde det niveau som man ser i vore dage.

Han er nok en af de største sensationer omkring vinderne af Ballon dÒr, for med al respekt for hans præstationer i 01, så var det bestemt ikke alle der havde set den kåring komme, men som man siger “Vinderen har altid ret”, og således stor applaus til Owen, der på den måde indskrev sig i den engelske fodboldhistorie, og i øvrigt er han den foreløbig sidste vinder af trofæet med engelsk pas, selvom det er 20 år siden, det siger lidt om niveauet eller mangel på samme hos de bedste engelske spillere.

Owen nåede 89 landskampe hvori han scorede 40 mål, og på klubplan for de nævnte 5 klubber, blev det til 362 kampe og 163 mål, så man kan roligt sige at han vidste hvor modstandernes mål stod henne!

Stort tillykke til Owen, og også tillykke til:
– Chris Waddle, mangeårig engelsk landsholdsspiller med en helt speciel frisure. Han fylder 61 år i dag.
– Paul Robinson, tidligere målmand for bl.a. Tottenham og det engelske landshold bliver 43 år.
– Jakob Blaszcykowski, tidligere mange år i Dortmund og polsk landsholdsspiller, fylder 36 år.
– Vores tidligere statsminister Helle Thorning fylder 55 år.
– Peter Lorimer ville have fyldt 75 år, men den mangeårige Leeds legende døde tidligere i år 🙁

Dagen i dag er også årsdag for den tidligere Liverpool manager Gerard Houlliers død tilbage sidste år.

Endelig må det tilføjes at det i dag er årsdagen for at danske kvinder fik valgret. Det skete tilbage i 1916!
– Godt eller skidt – tjaa, det må jo bero på den enkeltes holdning 😉

Tak fordi du læste med, og på gensyn i morgen 😉

KBH (DK) 14.12.21

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

13 december