MANCHESTER UNITED VERSION 22/23!

HISTORIENS 10 STØRSTE KLUBBER!

Fodboldhistorien har budt på mange store øjeblikke, mange store spillere og bestemt også mange store fodboldklubber, men især 10 af disse skiller sig markant ud fra øvrigheden, hvilket jeg vil forsøge at beskrive i denne artikel. Jeg vil gennemgå hver enkelt af de største klubber, hvor jeg både vil tilføje facts og subjektive vurderinger, og da fodbold jo i allerhøjeste grad er følelser, er der naturligvis ikke en endelig formel som kan definere hvem der er større end andre. Heldigvis for fodbold er jo ikke matematik!

Klubberne herunder er rangeret ift. hvor store jeg anser dem for at være. Jeg har i min samlede analyse set på klubben alder, meritter, særlige hændelser, store pokaler, historiske spiller, træner- og ledernavne, holdbarhed, stadion, fanbase, økonomi og generelle betydning for fodboldens samlede fortælling på verdensplan.

 

 

Real Madrid Club de Futbol
Stiftet: 6. marts 1902 som Madrid Football Club
Kælenavn: “Los Blancos” eller “Los Merengues”
Mester i Spanien: 34 (rekord)
Pokalvinder i Spanien: 19
Champions League/Europa Cup: 13 (rekord)
VM for klubhold: 7 (rekord)
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 230 millioner (1)
Særlige begivenheder i klubbens historie/hvad er klubben kendt/berygtet for: 
– Første klub der vandt Europa Cup for Mesterhold (CL)
– Første klub der vandt Europa Cup for Mesterhold (CL) x 3 i træk
– Klubben med flest titler i Europa Cup for Mesterhold/CL (13)
– Flest vundne kampe i Europa Cup for Mesterhold/CL (274)
– Flest gange med i Europa Cup for Mesterhold/CL (52)
– Flest mål scoret i Europa Cup for Mesterhold (1009)
– De forskellige “Galactico” mandskaber der undervejs er skabt
– Alliancen med General Franco
– Forbindelserne til den spanske kongefamilie
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge): 
– Santiago Bernabeu
– Alfredo Di Stefano
– Florentino Perez
– Cristiano Ronaldo
– Zinedine Zidane
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Santiago Bernabeu – Alfredo Di Stefano – Francisco Gento – Ferenc Puskas – Raul Gonzalez – Iker Casillas – Sergio Ramos – Cristiano Ronaldo – Karim Benzema – Florentino Perez – Ronaldo Nazario – Luis Figo – Raymond Kopa – Jose Santamaria – Paul Breitner – Günter Netzer – Hugo Sanchez – Luka Modric – Toni Kroos – Ricardo Zamora – Roberto Carlos – Marcelo – Emilio Butragueno – Pirri – Carlos Santillana – Ivan Zamorano – Claude Makalele – Zinedine Zidane.
Primære egen avlede spillere:
– Iker Casillas – Raul Gonzales – Manuel Sanchis Jr. – Guti – Chendo – Guyo Benito – Richardo Gallego – Emilio Butragueno.
Flest kampe for klubben:
1. Raul Gonzalez: 741 kampe
2. Iker Casillas: 725 kampe
3. Manuel Sanchis Jr.: 710 kampe
Flest mål for klubben:
1. Cristiano Ronaldo: 450 mål
2. Raul Gonzales: 323 mål
3. Alfredo Di Stefano: 308 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-3-3): 
På bænken:
Juan Alonso, Manuel Sanchis Jr., Michel, Raul Gonzales, Carlos Santillana, Ferenc Puskas og Karim Benzema.
Andre relevante ting:
– 11 spillere (Netzer, Valdano, Karembeu, Carlos, Casillas, Albiol, Alonso, Ramos, Arbeloa, Khedira og Varane) er blevet verdensmestre mens de var Real Madrid spillere.
– 11 gange (CR7 x 4, Di Stefano x 2, Kopa, Figo, Ronaldo Nazario, Cannavaro og Modric) har en Real Madrid spiller modtaget Ballon dÒr.
– 4 gange (CR7 x 3 og Sanchez) har en Real Madrid spiller modtaget “Den gyldne støvle”.

Kommentar:
Man bør og kan simpelthen ikke komme udenom Real Madrid, når man skal udråbe historiens største klub. Udover de uomtvistelige resultater som ingen kan anfægte, har klubben siden start 50èrne formået at holde sig på toppen nærmest konstant, hvilket bl.a. illustreres af deres deltagelse i Europas fineste klubturnering hele 52 gange. Nærmeste “konkurrenter” her Benfica der har deltaget 41 gange, og herefter følger trioen Bayern München, Ajax Amsterdam og Dynamo Kyiv. Det kræver topklasse at holde sig på toppen i 70 år, både nationalt og internationalt, og selvom penge selvsagt betyder en del + ikke mindst at den spanske stat ofte har holdt “hånden” under klubben, så er det jo ikke just fordi de er oppe mod små fattige klubber andre steder, hverken i Spanien eller det øvrige Europa.

Akkurat som andre klubber, har man foretaget fejlkøb igennem tiden, hvor navne som først og fremmest Gareth Bale og Eden Hazard selvsagt falder i øjnene, men heller ikke investeringerne i Kaka, Laurie Cunningham og/eller Michael Owen, kan påstås at have være specielt succesfulde. Omvendt har man, udover selv at have udviklet topnavne som bl.a. Raul, Casillas og Guti m.fl., købt yngre spillere uden det helt store renome`, og herefter bygget dem op til absolutte verdensklasse navne. Her er det vel oplagt at pege på bl.a. Roberto Carlos, Karim Benzema, Marcelo, Raphaël Varane og Casemiro, men også Fernando Redondo, Fernando Hierro og Francisco Gento m.fl. kan snildt indlemmes i denne kategori. Aktuelt er klubben i gang med at føre yngre brasilianske spillere som Vinicius Junior, Eder Militao og Rodrygo frem, spillere som ganske vist blev købt forholdsvis dyrt, men de blev hentet i en meget ung alder, og ser umiddelbart ud til at kunne udgøre en “rygrad” på fremtidens Real Madrid mandskab.

Real Madrid er uden sammenligning historiens største klub!

 

Fussball-Club Bayern München e.V.
Stiftet: 1900
Kælenavn: “Die Bayern” eller “Stern des Südens”
Mester i Tyskland: 31 (rekord)
Pokalvinder i Tyskland:  20 (rekord)
Champions League/Europa Cup: 6
VM for klubhold: 4
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 91 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie: 
– Har markant flest mesterskaber af alle tyske klubber.
– Franz Beckenbauer!
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Franz Beckenbauer
– Gerd Müller
– Uli Hoeness
– Udo Lattek
– Jupp Heynckes

Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):

– Franz Beckenbauer – Gerd Müller – Sepp Maier – Lothar Matthäus – Jürgen Klinsmann – Miroslav Klose – Bastian Schweinsteiger – Thomas Müller – Robert Lewandowski – Philip Lahm – Paul Breitner – Uli Hoeness – Lucio – Oliver Kahn – Georg Schwarzenbeck – Klaus Augenthaler – Manuel Neuer – Jerome Boateng – Jean-Marie Pfaff – Bixente Lizarazu – Toni Kroos – Michael Ballack – Søren Lerby – Jürgen Kohler – Andreas Brehme – Lukas Podolski – Stefan Effenberg – Mehmet Scholl – David Alaba – Karl-Heinz Rummenigge – Franck Ribery – Arjen Robben – Xabi Alonso.
Primære egen avlede spillere:
– Franz Beckenbauer – Sepp Maier – Bastian Schweinsteiger – Thomas Müller – Georg Schwarzenbeck – Philip Lahm – Hans Pflügler – Owen Hargreaves – Toni Kroos – Holger Badstuber.
Flest kampe for klubben:
1. Oliver Kahn: 632 kampe
2. Thomas Müller: 616 kampe
3. Gerd Müller: 605 kampe
Flest mål for klubben:
1. Gerd Müller: 563 mål
2. Robert Lewandowski: 336 mål
3. Thomas Müller: 226 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-4-2): 
På bænken:
 Oliver Kahn, Georg Schwarzenbeck, David Alaba, Arjen Robben, Bastian Schweinsteiger, Franz Roth og Uli Hoeness.
Andre relevante ting:
– 24 spillere (Bauer, Maier, Breitner, Schwarzenbeck, Beckenbauer, G Müller, Hoeness, Kapellmann, Reuter, Kohler, Augenthaler, Aumann, Pflügler, Thon, Jorginho, Lizarazu, Neuer, Schweinsteiger, T Müller, Lahm, Kroos, Götze, Boateng og Tolisso) er blevet verdensmestre mens de var Bayern München spillere.
– 5 (Beckenbauer x 2, Rummenigge x 2 og G Müller) gange har en Bayern München spiller modtaget Ballon dÒr.
– 3 gange (G Müller x 2 og Lewandowski) har en Bayern München spiller modtaget “Den gyldne Støvle”.

Kommentar:
24 spillere er blevet kronet som verdensmestre mens de repræsenterede Bayern München. Utroligt og en illustration på den tyske gigants storhed og langtidsholdbarhed.

I 70èrne var det ganske vist verdens bedste liga, men i takt med at Beckenbauer og CO blev for gamle, dalede både klubben og ligaens internationale omdømme, og i vore dage ved alle på forhånd at Bayern München bliver mestre i ligaen, allerede før den første kamp er spillet.

Det nuværende Bayern hold er relativt profilløst, hvis man naturligvis lige ser bort fra bomberen Lewandowski og måske talismanden Thomas Müller, men ligaen er langt fra på samme niveau som tidligere, og mere behøves der altså ikke for at blive mestre år efter år efter år efter år efter år…..

Manchester United Football Club
Stiftet: 1878 som Newton Heath Lyr Football Club
Kælenavn: “The red Devils”
Mester i England: 20 (rekord)
Pokalvinder i England: 12
Champions League/Europa Cup: 3
VM for klubhold: 2
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 140 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie: 
– Første engelske klub der vandt Europa Cup for Mesterhold (CL) i 67/68.
– Det tragiske flystyrt i München i 1958 med “Busby Babes”.
– Har fostret/rådet over 3 af historiens mest omtalte spillere i form af George Best, David Beckham og Cristiano Ronaldo.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Sir Alex Ferguson
– Sir Matt Busby
– Sir Bobby Charlton
– George Best
– David Beckham
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Sir Bobby Charlton – George Best – Bryan Robson – Cristiano Ronaldo – David Beckham – Paul Scholes – Ryan Giggs – Wayne Rooney – Peter Schmeichel – Denis Law – Nobby Stiles – Roy Keane – Rio Ferdinand – Ruud van Nistelrooy – Robin van Persie – Patrice Evra – Eric Cantona – Duncan Edwards – Laurent Blanc – Zlatan Ibrahimovic – Angel Di Maria – Nemanja Vidic – Radamel Falcao.
Primære egen avlede spillere:
– Sir Bobby Charlton – George Best – David Beckham – Paul Scholes – Gary Neville – Ryan Giggs – Bill Foulkes – Mark Hughes – Paul Pogba – Nobby Stiles – Marcus Rashford.
Flest kampe for klubben:
1. Ryan Giggs: 963 kampe
2. Sir. Bobby Charlton: 758 kampe
3. Paul Scholes: 718 kampe
Flest mål for klubben:
1. Wayne Rooney: 253 mål
2. Sir Bobby Charlton: 249 kampe
3. Denis Law: 237 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-4-2): 
På bænken:
 Edwin van der Sar, Nemanja Vidic, Bryan Robson, David Beckham, Denis Law, Roy Keane og Eric Cantona.
Andre relevante ting:
– 4 spillere (Stiles, Charlton, Connelly og Pogba) er blevet verdensmestre mens de var Manchester United spillere.
– 4 (Law, Charlton, Best og CR7) gange har en Manchester United spiller modtaget Ballon dÒr.
– 1 gang (CR7) har en Manchester United spiller modtaget “Den gyldne Støvle”.

Kommentar:
For ikke Manchester United fans, er klubben nok primært kendt for det tragiske flystyrt i München, samt de 3 ikoner der i tidens løb har trukket i den røde trøje i skikkelse af George Best, David Beckham og Cristiano Ronaldo. Men naturligvis er rekordmestrene fra England, langt mere end det, for udover at det var den første engelske klub der vandt den fineste europæiske klubturnering, er det klubben i England med flest mesterskaber, og med al respekt for de øvrige klubber, formentlig også klubben der har haft de største profiler, både på godt og ondt. Kontroversielle skikkelser som f.eks. George Best og Eric Cantona + naturligvis Cristiano Ronaldo er ikke til at komme udenom, og Sir Alex Fergusons arbejde over flere årtier, begrebet “Busby babes”, økonomien der langt overstiger øvrige engelske klubber m.v., er nok til at jeg placerer “The red Devils” som historiens 3`de største klub, dog kun på marginaler ift. de evige konkurrenter fra Liverpool, men deres meritter vender jeg tilbage til længere ned i artiklen 😉

 

Futbol Club Barcelona
Stiftet: 1899 som Foot-Ball Club Barcelona
Kælenavn: “Blaugrana”
Mester i Spanien: 26
Pokalvinder i Spanien: 31 (rekord)
Champions League/Europa Cup: 5
VM for klubhold: 3
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 216 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie/hvad er klubben kendt/berygtet for:
– Akademiet “La Masia”.
– Klubben er ejet af dens medlemmer.
– Stærke forbindelser til catalanske nationalister.
– Har haft flest spillere i verden som har modtaget “Ballon dÒr”.
– Råder over Europas største stadion.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Johan Cruyff
– Lionel Messi
– Xavi Hernandez
– Joan Gamber
– Juan Laporta
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Laszlo Kubala – Johan Cruyff – Johan Neeskens – Diego Maradona – Allan Simonsen – Michael Laudrup – Romario – Ronald Koeman – Ronaldo Nazario – Lionel Messi – Xavi Hernandez – Andres`Iniesta – Diego Maradona – Carles Puyol – Neymar – Hristo Stoichkov – Samuele Etoò – Thierry Henry – Rivaldo – Ronaldinho – Luis Suarez – Luis Figo – Sergio Busquets – Bernd Schuster – Gary Lineker – David Villa – Javier Mascherano – Sandor Kocsis.Primære egen avlede spillere:
– Lionel Messi –  Xavi Hernandez – Andres`Iniesta – Sergio Busquets – Carles Puyol – Jordi Alba – Victor Valdes – Josep Guardiola – Guillermo Amor – Gerard Pique
Flest kampe for klubben:
1. Xavi Hernandez: 828 kampe
2. Lionel Messi: 800 kampe
3. Andres`Iniesta 728 kampe
Flest mål for klubben:
1. Lionel Messi: 678 mål
2. Cesar Rodriguez: 232 mål
3. Luis Suarez: 198 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-3-3): 
På bænken:
 Victor Valdes, Ronald Koeman, Johan Neeskens, Pep Guardiola, Sergio Busquets, Luis Suarez og Hristo Stoichkov.
Andre relevante ting:
– 11 spillere (Romario, Rivaldo, Pique, Puyol, Iniesta, Xavi, Busquets, Valdes, Pedro, Umtiti og Dembele) er blevet verdensmestre mens de var FC Barcelona spillere.
– 13 gange (Messi x 7, Cruyff x 2, Suarez, Stoichkov, Rivaldo og Ronaldo Nazario) har en FC Barcelona spiller modtaget Ballon dÒr.
– 8 gange (Messi x 6, Ronaldo Nazario og Suarez) har en Real Madrid spiller modtaget “Den gyldne støvle”.

Kommentar: Det er tæt løb her i toppen af de største historiske klubber, og man kan sige det er marginaler der afgør om hvorvidt Manchester United, Barcelona og/eller Liverpool, placerer sig som de gør. Hvorfor Barcelona akkurat er under Manchester United, er simpelthen fordi de 1) har været i skyggen af Real Madrid og 2) meget af deres succes er kommet indenfor meget få år – herunder ikke mindst hovedparten af titlerne i Champions League.

Klubben har huset en række af historiens ypperste navne, heriblandt 3 ud af 4 på min personlige top “ALLTIME” liste (tilfældig rækkefølge: Maradona, Ronaldo Nazario og Messi), og havde Maradona været længere i klubben, eller havde Cruyff vundet de helt store titler mens han var i klubbens tjeneste, havde rangeringen måske ændret sig.

Nutidens Barcelona har svære kår som vi alle kender til. Økonomiske fiks fakserier af forskellige årsager, har medført at klubben er i en historisk dårlig forfatning, og man har været nødsaget til at sælge ud af “arvesølvet”. Måske/måske ikke står man med et ungt hold der igen kan løfte klubben, men umiddelbart er det svært at de dem komme med helt frem sådan lige med det vuns, men i denne verden skal man bestemt aldrig sige aldrig 😉

 

Associazione Calcio Milan S.p.A.
Stiftet: 1899 som Milan Foot-Ball and Cricket Club
Kælenavn: “I Rossoneri” eller “Il Diavolo”
Mester i Italien: 18
Pokalvinder i Italien: 5
Champions League/Europa Cup: 7
VM for klubhold: 4
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 38 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie/hvad er klubben kendt/berygtet for:
– Første italienske klub der vandt Europa Cup for Mesterhold (CL) i 62/63.
– Første italienske klub der deltog i Europa Cup for Mesterhold (55).
– Silvio Berlusconis mange år som præsident i klubben på godt og ondt.
– Tvangsnedrykning pga. matchfixing skandalen (“Totonero”) i 79/80.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Silvio Berlusconi
– Paolo Maldini
– Franco Baresi
– Arrigo Sacchi
– Gianni Rivera
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Paolo Maldini – Franco Baresi – Gianni Rivera – Marco van Basten – Ruud Gullit – Nils Liedholm – Andrea Pirlo – Andriy Shevchenko – Kaka – Ronaldo Nazario – Gunnar Nordahl – David Beckham – Ronaldinho – Clarence Seedorf – Gennaro Gattuso – Zvonimir Boban – Dejan Savicevic – Jean-Pierre Papin – Ray Wilkins – Frank Rijkaard.
Primære egen avlede spillere: 
– Paolo Maldini – Franco Baresi – Alessandro Costacurta – Giovanni Trapattoni – Alberico Evani – Demetrio Albertini – Gianluigi Donnarumma.
Flest kampe for klubben:
1. Paolo Maldini: 902 kampe
2. Franco Baresi: 779 kampe
3. Alessandro Costacurta: 663 kampe
Flest mål for klubben:
1. Gunnar Nordahl: 221 mål
2. Andriy Shevchenko: 175 mål
3. Gianni Rivera: 164 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-3-3): 
På bænken:
 Sebastiano Rossi, Cesare Maldini, Karl-Heinz Schnellinger, Frank Rijkaard, Nils Liedholm, Gunnar Nordahl og Andriy Shevchenko
Andre relevante ting:
– 10 spillere (Arcari, Baresi, Collovati, Desailly, Junior, Gattuso, Gilardino, Nesta, Inzaghi og Pirlo) er blevet verdensmestre mens de var AC Milan spillere.
– 8 gange (Van Basten x 3, Rivera, Gullit, Weah, Shevchenko og Kaka) har en AC Milan spiller modtaget Ballon dÒr.

Kommentar:
Udover at klubben var den første italienske klub, som deltog i den fineste europæiske klubturnering, så var de som anført, også den første italienske klub der vandt den, og disse facts, sammenholdt med klubbens næsthøjeste antal titler i samme turnering, betyder at jeg knebent har valgt at placere dem foran Manchester United.

Man kan argumentere mod Milan, med at f.eks. Juventus har vundet langt flere mesterskaber, men i mod Juve, er det facts at de simpelthen ikke har været dominerende nok i Europa til at komme helt herop på listen. AC Milan har haft sine nedture, hvilket næsten alle klubberne på denne top 10 liste har oplevet, men noget tyder på at de er ved at rejse sig igen, og selvom der nok går en del år endnu, førend de er tilbage på det niveau som de især var under Silvio Berlusconis mangeårige regime, så vejrer den store Milano klub helt sikkert morgenluft.

Udover de store spillere, som klubben selv har udviklet historisk set, så har de akkurat som Real Madrid, været eminente til at hente yngre spillere ind, og herefter forme dem til verdensklasse spillere. Navne som Gianni Rivera, Andriy Shevchenko, George Weah, Ruud Gullit, Kaka og Andrea Pirlo er åbenlyse eksempler herpå.

Kigger man på det nuværende mandskab, finder man flere yngre interessante spillere, som i mange år bør kunne danne rygraden på et “nyt” milan mandskab. Sandro Tonali er oplagt at nævne i denne sammenhæng, men også Alexis Saelemaekers, Matteo Gabbia og Pierre Kalulu ser særdeles spændende ud, og så råder man over verdens måske pt. bedste venstre back i Theo Hernandez, så selvom Ibrahimovic selvsagt som 40 årig “synger på sidste vers” og der heller ikke er meget fremtid i Oliver Giroud + at man muligvis mister Franck Kessie til sommer, så ser det ud til at AC Milan, ikke mindst hvis de vinder Scudettoen i denne sæson, kan blive en storspiller igen – også på det internationale niveau.

Liverpool Football Club
Stiftet: 1892
Kælenavn: “The Reds”
Mester i England: 19
Pokalvinder i England: 7
Champions League/Europa Cup: 6
VM for klubhold: 1
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 79 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie: 
– Den engelske klub med flest triumfer i den fineste europæiske klubturnering.
– Heysel katastrofen.
– Hillsborough katastrofen.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Bill Shankley
– Bob Paisley
– Sir. Kenny Dalglish
– Steven Gerrard
– Ian Rush
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Kevin Keegan – Steven Gerrard – Sir. Kenny Dalglish – Ian Rush – Ian Callaghan – Steve McManaman – Ray Clemence – Fernando Torres – Luis Suarez – Mohamed Salah – Virgil van Dijk – Roger Hunt – Jan Mølby – John Barnes – Bruce Grobbelaar – Michael Owen – Xabi Alonso – Javier Mascherano – Phil Neal – Alan Hansen – Sir Matt Busby – Bob Paisley
Primære egen avlede spillere:
– Steven Gerrard – Jamie Carragher – Ian Callaghan – Tommy Smith – Michael Owen – Robbie Fowler – Phil Thompson – Trent Alexander-Arnold – David Fairclough – Raheem Sterling – Bob Paisley
Flest kampe for klubben:
1. Ian Callaghan: 857 kampe
2. Jamie Carragher: 737 kampe
3. Steven Gerrard: 710 kampe
Flest mål for klubben:
1. Ian Rush: 346 mål
2. Roger Hunt: 285 mål
3. Gordon Hodgson: 241 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-4-2): 
På bænken:
 Bruce Grobbelaar, Emlyn Hughes, Virgil van Dijk, Graeme Souness, Roger Hunt, Michael Owen og Steve McManaman.
Andre relevante ting:
– 3 spillere (Callaghan, Hunt og Byrne) er blevet verdensmestre mens de var Liverpool spillere
– 1 (Owen) gang har en Liverpool spiller modtaget Ballon dÒr
– 1 gang (Rush) har en Liverpool spiller modtaget “Den gyldne Støvle”
Kommentar:
Liverpool har utroligt flotte meritter, men hvorfor de i denne rangering må nøjes med en placering som nr. 5, er kort og godt pga. den ca. 30 år lange “Titeltørke” + at der ikke, som i de 4 bedre placerede klubber, har været internationale topspillere af samme karat og antal. Ligeledes har man for lidt spillere, der har vundet Ballon dÒr og/eller VM, og det er den slags der trækker ned, når marginalerne skal findes.

Klubben var i 70-80èrne noget nær alt dominerende, og havde man haft måske blot et årti på lignende niveau + lige et par “kanoner” i truppen, så kunne Liverpool snildt have indtaget 3 pladsen, for de mange triumfer i den bedste europæiske klubturnering, trækker selvsagt voldsomt op.

 

Juventus Football Club S.p.a.
Stiftet: 
1897
Kælenavn: “La vecchia Signori”
Mester i Italien: 36 (rekord)
Pokalvinder i Italien: 14
Champions League/Europa Cup: 2
VM for klubhold: 2
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 81 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie: 
– Har markant flest mesterskaber af alle italienske klubber.
– Agnelli (Ferrari og Fiat) ejerne.
– Calciopoli skandalen i 2006.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Agnelli familien generelt
– Giampiero Boniperti
– Giovanni Trapattoni
– Gianluigi Buffon
– Alessandro Del Piero
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Dino Zoff – Gianluigi Buffon – Alessandro Del Piero – Roberto Baggio – Gaetano Scirea – Giorgio Chiellini – Claudio Gentile – Michel Platini – Zbigniew Boniek – Paolo Rossi – Antonio Cabrini – Leonardo Bonucci – Pavel Nedved – Roberto Bettega – Giampiero Boniperti – John Charles – Luis Monti – Franco Causio – Marco Tardelli – Gianluca Zambrotta – Cristiano Ronaldo – Omar Sivori – Fabio Capello – Edgar Davids – Zinedine Zidane – John Hansen – Carl Aage Præst – Lilian Thuram – Raimundo Orsi – Giovanni Ferrari – Didier Deschamps – Helmut Haller – Gianluca Vialli – Salvatore Schilacci – Fabio Cannavaro – Jose Alfatini – Filippo Inzaghi – Luis del Sol – Jürgen Kohler – Sebastian Veron – Gabriel Bastituta.
Primære egen avlede spillere:
– Giuseppe Furino – Claudio Marchisio – Roberto Bettega – Giampiero Boniperti.
Flest kampe for klubben:
1. Alessandro Del Piero: 705 kampe
2. Gianluigi Buffon: 685 kampe
3. Gaetano Scirea: 552 kampe
Flest mål for klubben:
1. Alessandro Del Piero: 290 mål
2. Giampiero Boniperti: 182 mål
3. Roberto Bettega: 179 mål
Mit bud på klubbens ALLSTAR hold (4-4-2): 
På bænken:
 Dino Zoff, Giuseppe Furino, Roberto Bettega, Sandro Salvatore, Marco Tardelli, John Charles og Paolo Rossi.
Andre relevante ting:
– 27 spillere (Bertolini, Borel, Caligaris, Combi, Ferrari, Monti, Orsi, Rosetta, Varglien, Foni, Pava, Zoff, Cabrini, Gentile, Scirea, Tardelli, Rossi, Deschamps, Zidane, Thuram, Trezeguet, Buffon, Cannavaro, Del Piero, Camoranesi, Zambrotta og Matuidi) er blevet verdensmestre mens de var Juventus spillere.
– 8 (Platini x 3, Rossi, Sivori, Baggio, Zidane og Nedved) gange har en Juventus spiller modtaget Ballon dÒr.

Kommentar:
“Den gamle Dame” fra Norditalien, mangler lige de store europæiske manifestationer som naboerne fra Milan råder over, for at kunne kalde sig den største italienske klub. Nationalt er de jo suveræne, og historisk har de haft spillere så store, at det næsten er umuligt at huske dem alle sammen.

De formåede først sent at nå frem til en europæisk mesterholdsfinale, som de så tilmed tabte i 72/73, og her var de rent faktisk den fjerde italienske klub, så de var bestemt ikke “first movere”. I alt har de tabt hele 7 finaler, hvilket er flest af alle, og især en af deres største navne nogensinde, Gianluigi Buffon, har desværre nærmest været symbolet på disse konstante nederlag.

Aktuelt er klubben ved at bygge sig selv op igen, men med et mandskab der ikke harmonerer 100%, ikke er specielt ungt og ikke har specielt mange profiler, kan der godt gå lang tid, førend vi igen ser Juventus som en dominerende faktor internationalt. 

Football Club Internazionale
Stiftet: 
1908
Kælenavn: “I Nerazzurri”
Mester i Italien: 19 (rekord)
Pokalvinder i Italien: 7
Champions League/Europa Cup: 3
VM for klubhold: 3
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 26 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie: 
– Catenacchio perioden i 60èrne / Grande Inter!
– Man havde en af verdens første store verdensstjerner i den dobbelte verdensmester fra 1934 og 1938 Giuseppe Meazza.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Giuseppe Meazza
– Moratti familien generelt
– Helenio Herrera
– Giacinto Facchetti
– Giuseppe Bergomi
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Javier Zanetti – Giuseppe Bergomi – Giacinto Facchetti – Luis Suarez – Sandro Mazzola – Ronaldo Nazario – Christian Vieri – Alessandro Altobelli – Gabriele Oriali – Dejan Stankovic – Esteban Cambiasso – Marco Matterazi –  Tarcisio Burgnich – Maicon – Roberto Boninsegna – Samuele Etoò – Giuseppe Baresi – Ivan Cordoba – Karl-Heinz Rummenigge – Lothar Matthäus – Jürgen Klinsmann – Julio Cesar – Jair – Alvaro Recoba – Walter Samuel – Gianluca Pagliuca – Mauro Icardi – Adriano – Fulvio Collovati – Andreas Brehme – Ivan Zamorano – Luis Figo – Lucio – Youri Djorkaeff – Hernan Crespo – Zlatan Ibrahimovic – Diego Milito – Giovanni Ferrari
Primære egen avlede spillere:
– Giuseppe Bergomi – Sandro Mazzola – Giuseppe Baresi – Walter Zenga – Giuseppe Meazza – Gabriele Oriali – Graziano Bini – Davide Santon
Flest kampe for klubben:
1. Javier Zanetti: 858 kampe
2. Giuseppe Bergomi: 758 kampe
3. Giacinto Facchetti: 634 kampe
Flest mål for klubben:
1. Giuseppe Meazza: 284 mål
2. Alessandro Altobelli: 209 mål
3. Roberto Boninsegna: 171 mål
Mit på klubbens ALLSTAR hold (4-3-3):
På bænken:
 Julio Cesar, Ivan Cordoba, Gabriele Oriali, Dejan Stankovic, Christian Vieri, Lothar Matthäus og Roberto Boninsegna.

Andre relevante ting:
– 17 spillere (Allemandi, Castellazzi, Meazza, Ferrari, Ferraris, Locatelli, Olmi, Bergomi, Marini, Bordon, Oriali, Altobelli, Matthäus, Brehme, Klinsmann, Djorkaeff og Materazzi) er blevet verdensmestre mens de var Inter spillere.
– 2 (Matthäus og Ronaldo Nazario) gange har en Inter spiller modtaget Ballon dÒr.
Andre relevante ting:
– 20 spillere (Allemandi, Castellazzi, Demaria, Meazza x 2, Ferrari, Ferraris, Locatelli, Olmi, Altobelli, Bergomi, Oriali, Bordon, Marini, Brehme, Klinsmann, Matthäus, Djorkaeff, Ronaldo Nazario og Materazzi) er blevet verdensmestre mens de var Inter spillere.
– 2 (Ronaldo Nazario og Lothar Matthäus) gange har en Bayern München spiller modtaget Ballon dÒr

Kommentar:
Inter kom for alvor frem på det internationale landkort i 60èrne, hvor de hyrede den karismatiske træner Herrera, som med spillere som spanske Suarez, Facchetti og Burgnich m.v. vandt alt der var værd at vinde på klubplan. Samtidig fik de gjort taktikken “Catenacchio” verdensberømt, ikke fordi det var specielt underholdende at se på, men fordi det var uhyggelig effektivt. “Grande Inter” var født, og det navn hang man på i mange år, hvilket ingen i klubben sikkert har været kede af.

Der har dog været længere pauser uden hverken nationale, eller internationale titler, men de senere år ser klubben igen ud til at være vågnet op til dåd, men har man ambitioner på den helt store scene, så nytter det selvsagt ikke at sælge sine topspillere, efter et opnået mesterskab. Men penge betyder alt, og italienske klubber har slet ikke de summer, som de rådede over førhen, og aktuelt er man langt efter klubberne i England, så der går nok en del år endnu, førend vi igen ser Inter, ja eller for den sags skyld andre italienske klubber, for alvor dominere Europa igen.

 

Amsterdamsche Football Club Ajax
Stiftet: 
1900
Kælenavn: “De Godenzonen”
Mester i Holland: 35 (rekord)
Pokalvinder i Holland: 20 (rekord)
Champions League/Europa Cup: 4
VM for klubhold: 2
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): Ca. 6 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie: 
– 3 x Europa Cup for Mesterholds trofæer i træk i 70èrne.
– Johan Cruyff.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Johan Cruyff
– Rinus Michels
– Marco van Basten
– Sjak Swaart
– Ruud Krol
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Johan Cruyff – Johan Neeskens – Ruud Krol – Marco van Basten – Dennis Bergkamp – Clarence Seedorf – Marc Overmars – Frank Rijkaard – Danny Blind – Wim Suurbier – Piet Keizer – Piet van Reenen – Frank de Boer – Ronald de Boer – Wim Kieft – Frank Arnesen – Søren Lerby – Henning Jensen – Rinus Michels – Klaas Jan Huntelaar – Wesley Sneijder – Rafael van der Vaart – Edwin van der Sar – Christian Eriksen – Johnny Rep – Zlatan Ibrahimovic – Patrick Kluivert – Wim Jansen – Michael Laudrup – Brian Laudrup – Jaap Stam – Frank Stapleton – Jan Vertonghen – Edgar Davids – Luis Suarez – Arie Haan.
Primære egen avlede spillere:
– Sjak Swaart – Wim Suurbier – Danny Blind – Piet Keizer – Bennie Muller – Ruud Krol – Frank de Boer – Ronald de Boer – Gerard van Dijk – John van`t Schip – Rinus Michels – Barry Hulshoff – Frank Rijkaard – Søren Lerby – Frank Arnesen – Christian Eriksen – Aron Winter – Edgar Davids – Wesley Sneijder – Rafael van der Vaart – Johnny Rep – Wim Kieft – Mathijs de Ligt – Patrick Kluivert – Arie Haan – Clarence Seedorf – Johan Cruyff.
Flest kampe for klubben:
1. Sjak Swaart: 596 kampe
2. Danny Blind: 494 kampe
3. Wim Suurbier: 392 kampe
Flest mål for klubben:
1. Piet van Reenen: 278 mål
2. Johan Cruyff: 273 mål
3. Sjak Swaart: 217 mål
Mit på klubbens ALLSTAR hold (4-3-3):
På bænken:
 Piet Schrijvers, Barry Hulshoff, Søren Lerby, Dennis Bergkamp, Wim Kieft, Jari Litmanen og Piet van Reenen.
Andre relevante ting:
–  1 (Johan Cruyff) gang har en Ajax spiller modtaget Ballon dÒr
– 2 (Wim Kieft og Marco van Basten) gange har en Ajax spiller modtaget “Den gyldne Støvle”

Kommentar:
Den hollandske klubs storhed var altovervejende i 70èrne, hvor de indtog årtiet med 3 triumfer i træk i den fineste europæiske turnering, og både i 1974 og 1978, var Hollands sølvhold proppet med profiler fra Ajax`s hold. Man skabte legender som Cruyff, van Basten og Neeskens, og også da Holland sikrede sig EM guldet i 1988, var det med mange nuværende eller tidligere Ajax spillere.

Efter en hel del bløde år, fik klubben en enorm genoprejsning i 1995, da det blev til endnu en triumf i Champions League, og med i alt 4 titler her overgår det hollandske hold som bekendt både Juventus, Inter og Manchester United, hvilket bestemt berettiger dem til en plads på top 10 listen, hvor de dog ikke kan komme højere op, simpelthen fordi der både har været for langt mellem “snapsene” + at den hollandske liga generelt har været på et lavt niveau i flere årtier.

Der er unægteligt meget langt fra 70èrnes Ajax hold og til nutidens må man på mange måder sande!

Sport Lisboa e Benfica
Stiftet: 
1904
Kælenavn: 
“As Aguias”
Mester i Portugal:
37 (rekord)
Pokalvinder i Portugal: 
26 (rekord)
Champions League/Europa Cup: 
2
VM for klubhold: 
0
Følgere på sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok): 
Ca. 6 millioner
Særlige begivenheder i klubbens historie:
– Nået frem til 7 finaler i Europa Cup for Mesterhold/Champions League.
– Skabelsen af Eusebio.
De 5 mest betydningsfulde personer i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Eusebio
– Mario Coluna
– Bela Guttmann
– Rui Costa
– Nene
Største navne i klubbens historie (tilfældig rækkefølge):
– Eusebio – Luisao – Nene – Antonio Veloso – Mario Coluna – Humberto Coelho – Manuel Bento – Nuno Gomes – Joao Pinto – Michel Preud`Homme – Valdo – Rui Costa – Jan Oblak – Ruben Dias – Nemanja Matic – Aldair – Axel Witsel – Angel Di Maria – Pablo Aimar – Javier Saviola – Nicolas Otamendi – Robert Enke – Jan Vertonghen – Claudio Cannigia – Fabio Coentrao.
Primære egen avlede spillere:
– Nene – Humberto Coelho – Sheu – Antonio Simoes – Rui Costa.
Flest kampe for klubben:
1. Nene: 575 kampe
2. Antonio Veloso: 538 kampe
3. Luisao: 538 kampe
Flest mål for klubben:
1. Eusebio: 473 mål
2. Jose Aguas: 379 mål
3. Nene: 360 mål
Mit på klubbens ALLSTAR hold (3-2-3-2): 
På bænken:
Manuel Bento, Sheu, Valdo, Nuno Gomes, Toni, Joao Pinto og Domiciano Cavem.
Andre relevante ting:
–  1 (Eusebio) gang har en Benfica spiller modtaget Ballon dÒr
– 2 (Eusebio x 2) gange har en Benfica spiller modtaget “Den gyldne Støvle”

Kommentar:
Hele 7 gange har den store portugisiske klub været fremme i finalen i den fineste europæiske klubturnering, men det er alligevel “kun” blevet til 2 trofæer, hvilket selvsagt er skuffende. Når det er sagt, så var og er klubben oppe mod europæiske klubber og ligaer, hvor pengene er betydeligt større end de er i Portugal, der akkurat som f.eks. den hollandske med Ajax, primært eksporterer spillere.

Tilbage i 60èrne kunne man dog holde på dem, og en spiller som Eusebio er navnemæssigt helt oppe lige under de ypperste i historien, mens man bestemt heller ikke skal kimse af Mario Coluna, der var generalen på de Benfica mandskaber der vandt Europa Cup for Mesterhold 2 gange.

I vore dage har Benfica ikke den store betyning på den europæiske scene. Man får fat i billige yngre spillere, som f.eks. Jan Oblak, Ruben Dias og Angel Di Maria m.fl., og sælger dem videre for større beløb, men der går formentlig lang tid før vi igen kommer til at se et Benfica mandskab som det der var blandt de dominerende klubber i Europa i et helt årti.

For at illustrere hvor store de 10 nævnte klubber reelt er på den internationale scene, så kan man nævne at de har været fremme i en finale i Europa Cup for Mesterhold/Champions League 87 gange. Der er blevet spillet 66 finaler, hvorfor der naturligvis har været 132 hold fremme i finalen, så det er et markant tal de 10 klubber kan prale af.

51 ud af de 66 finaler er vundet af de 10 klubber, hvor de resterende finaler er vundet af Chelsea (2), Nottingham Forest (2), Aston Villa, FC Porto (2), Celtic Glasgow, Olympique Marseille, Steaua Bukarest, Feyenoord Rotterdam, PSV Eindhoven, Borussia Dortmund, Hamburger Sport-Verein og Røde Stjerne Beograd.

I laget under de 10 ypperste finder vi, i tilfældig rækkefølge, en række klubber, som på sigt måske kan klemme sig ind i det “fine selskab”, men som af forskellige årsager endnu befinder sig udenfor. Det drejer sig om bl.a. Chelsea FC (for kort tid fremme på internationalt niveau), Manchester City (absolut ingen meritter på den internationale scene), Atletico Madrid (store i Spanien – intet at prale med ude i Europa), Arsenal (har haft store perioder i England, hvor de er en notorisk top 4 prestige klub, men der mangler noget på internationalt plan) og Borussia Dortmund (står for meget i skyggen af Bayern München), FC Porto (står for meget i skyggen af Benfica).

Fordums større klubber, der enten kun shinede kortvarigt og/eller sidenhen totalt er forsvundet, bør også nævnes. Det er historiske navne, som bør omtales med respekt, men som på ingen måde er med i det fineste selskab. Det er bl.a. Leeds United, Nottingham Forest, Celtic Glasgow, Stade de Reims, AS Roma, Hamburger Sport-Verein og Borussia Mönchengladbach.

FACTS OG TAL
Hvis man trækker de forskellige facts ud fra top 10 mandskaberne, så kan storheden illustreres således:

Flest triumfer i Europa Cup for Mesterhold/Champions League:
1. Real Madrid: 13
2. AC Milan: 7
3. Bayern München + Liverpool: 6
5. FC Barcelona: 5

Flest Ballon dÒr spillere:
1. FC Barcelona: 13
2. Real Madrid: 11
3. AC Milan: 8
4. Juventus + Bayern München: 5

Flest spillere der er blevet verdensmestre i en klub:
1. Juventus: 27
2. Bayern München: 17
3. Inter Milan: 17
4. FC Barcelona + Real Madrid: 11

Spillere der har repræsenteret en klub mens de har været til en VM slutrunde:
1. FC Barcelona: 139
2. Juventus: 128
3. Inter Milan: 121
4. Real Madrid: 119
5. Bayern München: 108
6. AC Milan: 104
7. Manchester United: 97
8. Liverpool: 75
9. Ajax Amsterdam: 74
10.SL Benfica: 47

Flest modtagere af “Den gyldne Støvle”:
1. FC Barcelona: 8
2. Real Madrid: 4
3. Juventus + Bayern München: 3
5. Ajax + Benfica: 2

Flest mesterskaber:
1. Benfica: 37
2. Juventus: 36
3. Ajax: 35
4. Real Madrid: 34
5. Bayern München: 31

Flest pokaltitler:
1. FC Barcelona: 31
2. Benfica: 26
3. Bayern München + Ajax: 20
5. Real Madrid: 19

Flest VM for klubhold:
1. Real Madrid: 7
2. Bayern München + AC Milan: 4
4. FC Barcelona + Inter Milan: 3

Spillere med flest kampe:
1. Ryan Giggs (Manchester United): 963
2. Paolo Maldini (AC Milan): 902
3. Javier Zanetti (Inter Milan): 858
4. Ian Callaghan (Liverpool): 857
5. Xavi Hernandez (FC Barcelona): 828
Spillere med flest mål:
1. Lionel Messi: 672
2. Gerd Müller: 563
3. Eusebio: 473
4. Cristiano Ronaldo: 450
5. Ian Rush: 346

Mest værdifulde klub (Jfr. Forbes rapport d. 12.04.21):
(Millioner Dollars)
1. FC Barcelona: 4760
2. Real Madrid: 4750
3. Bayern München: 4215
4. Manchester United: 4200
5. Liverpool: 4100

Sociale medier/Facebook:
(Millioner følgere)
1. Real Madrid: 111
2. FC Barcelona: 103
3. Manchester United: 74
4. Bayern München: 53
5. Juventus: 44

Sociale medier/Instagram:
(Millioner følgere)
1. Real Madrid: 109
2. FC Barcelona: 104
3. Manchester United: 54,5
4. Juventus: 52,1
5. Bayern München: 30,7

Sociale medier/TIK TOK:
(Millioner følgere)
1. FC Barcelona: 12,7
2. Manchester United: 12,2
3. Real Madrid: 9,7
4. Bayern München: 7,3
5. Juventus: 6,9

De 3 ovenstående tal alle jfr. Ispo.com d. 18.01.22

 

 

 

 

Helt og aldeles subjektivt har jeg her forsøgt at rangere de 20 største navne, som har været i de 10 ypperste klubber. Navne forstået på den måde, at vi taler både om det niveau de havde som spiller, deres personlighed, deres brand, deres virke i klub/verden m.v. Altså navn ind imellem fremfor gavn, men også modsat. Håber i forstår, men det er nok bedre, når i ser navnene 😉

1. Diego Maradona
2. Johan Cruyff
3. Cristiano Ronaldo
4. Lionel Messi
5. Santiago Bernabeu
6. George Best
7. David Beckham
8. Alfredo Di Stefano
9. Silvio Berlusconi
10.Sir Alex Ferguson
11.Franz Beckenbauer
12.Ronaldo Nazario
13.Jose Mourinho
14.Ronaldinho
15.Zinedine Zidane
16.Marco van Basten
17.Gerd Müller
18.Paolo Maldini
19.Roberto Baggio
20.Giuseppe Meazza

 

Går man ind og kigger på de 6 ligaer, som de 10 klubber til daglig spiller i, har der historisk set ikke overraskende været betydelige forskelle i niveauet. Går man tilbage i UEFA`s arkiver fra 60èrne, hvor de første rangeringer blev startet, og frem til vore dage, så har ligaerne placeret sig således. Bemærk at andre ligaer, der ikke er relevante ifb. de 10 største klubber, godt kan have klemt sig ind hist og her, så placeringen angivet herunder, er ikke nødvendigvis den samlede jfr. UEFA.

60èrne:
1. La Liga (8 x nr. 1)
2. Premier League/1 Div. (2 x nr. 1)
3. Serie A
4. Liga NOS
5. Bundesliga
6. Eresdivisie

70èrne:
1. Premier League/1 Div. (6 x nr. 1)
2. Bundesliga (4 x nr. 1)
3. Serie A
4. Eresdivisie
5. La Liga
6. Liga NOS

80èrne:
1. Bundesliga (5 x nr. 1)
2. Premier League/1 Div. (1 x nr. 1)
3. La Liga
4. Serie A (4 x nr. 1)
5. Eresdivisie
6. Liga NOS

90èrne:
1. Serie A (9 x nr. 1)
2. Bundesliga
3. La Liga
4. Liga NOS
5. Eresdivisie
6. Premier League/1 Div.

00èrne:
1. La Liga (8 x nr. 1)
2. Serie A
3. Premier League/1 Div. (2 x nr. 1)
4. Bundesliga
5. Eresdivisie
6. Liga NOS

10èrne:
1. La Liga (7 x nr. 1)
2. Premier League/1 Div. (3 x nr. 1)
3. Serie A
4. Bundesliga
5. Liga NOS
6. Eresdivisie

Aktuelt:
1. Premier League/1 Div.
2. La Liga
3. Serie A
4. Bundesliga
5. Liga NOS
6. Eresdivisie

Flest 1 pladser:
1. La Liga: 23
2. Premier League/1 Div: 15
3. Serie A: 13
4. Bundesliga: 9
Eresdivisie højeste placering: 5 x nr. 2
Liga NOS højeste placering: 3 x nr. 4

 

ALLSTAR MANDSKAB
Afslutningsvis, sådan lidt for sjovt, er her mit bud på et ALLSTAR hold bestående af spillere der har spillet/vundet de fineste europæiske finaler/været i flest finaler.

Juan Alonso (5 finaler/5 guld)
Guld i 55/56, 56/57, 57/58, 58/59 og 59/69 med Real Madrid

Phil Neal (5 finaler/4 guld)
Guld i 76/77, 77/78, 80/81 og 83/84 med Liverpool
Sølv i 84/85 med Liverpool

Alessandro Costacurta (8 finaler/5 guld)
Guld i 88/89, 89/90, 93/94, 02/03 og 06/07 med AC Milan
Sølv i 92/93, 94/95 og 04/05 med AC Milan

Rafael Lesmes (5 finaler/5 guld)
Guld i 55/56, 56/57, 57/58, 58/59 og 59/60 med Real Madrid

Paolo Maldini (8 finaler/5 guld)
Guld i 88/89, 89/90, 93/94, 02/03 og 06/07 med AC Milan
Sølv i 92/93, 94/95 og 04/05 med AC Milan

Marquitos (6 finaler/5 guld)
Guld i 55/56, 56/57, 57/58, 58/59 og 59/60 med Real Madrid
Sølv i 61/62 med Real Madrid

Clarence Seedorf (5 finaler/4 guld)
Guld i 94/95 med Ajax Amsterdam, 97/98 med Real Madrid, 02/03 og 06/07 med AC Milan
Sølv i 04/05 med AC Milan

Jose Zarraga (6 finaler/5 guld)
Guld i 55/56, 56/57, 57/58, 58/59 og 59/60 med Real Madrid
Sølv i 61/62 med Real Madrid

Cristiano Ronaldo (6 finaler/5 guld)
Guld i 07/08 med Manchester United, guld i 13/14, 15/16, 16/17 og 17/18 med Real Madrid
Sølv i 08/09 med Manchester United

Alfredo Di Stefano (7 finaler/5 guld)
Guld i 55/56, 56/57, 57/58, 58/59 og 59/60 med Real Madrid
Sølv i 61/62 og 63/64 med Real Madrid

Francisco Gento (8 finaler/6 guld)
Guld i 55/56, 56/57, 57/58, 58/59, 59/60 og 65/66 med Real Madrid
Sølv i 61/62 og 63/64 med Real Madrid

Det ville resultere i dette voldsomme mandskab i en 4-3-3 formation: 

 

ALLSTAR EGEN AVL
Et hold baseret på udelukkende “egen avlede” spillere fra de 10 klubber, kunne se således ud som herunder, og illustrerer at selv de største klubber på verdensplan, formår at udvikle absolutte top-top spillere.

(4-3-3): Juan Alonso (Real Madrid) – Philip Lahm (Bayern München), Franz Beckenbauer (Bayern München), Franco Baresi (AC Milan), Paolo Maldini (AC Milan) – Xavi Hernandez (FC Barcelona), Andres`Iniesta (FC Barcelona), Sir. Bobby Charlton (Manchester United) – Lionel Messi (FC Barcelona), George Best (Manchester United), Johan Cruyff (Ajax Amsterdam).

Bænken: Sepp Maier (Bayern München), Alessandro Costacurta (AC Milan), Ruud Krol (Ajax Amsterdam), Giuseppe Bergomi (Inter Milan), Clarence Seedorf (Ajax Amsterdam), Sandro Mazzola (Inter Milan) og Giuseppe Meazza (Inter Milan).

 

Afslutningsvis er her min top 25 rangering af klubber på verdensplan:
1. Real Madrid
2. Bayern München
3. Manchester United
4. FC Barcelona
5. AC Milan
6. Liverpool
7. Juventus
8. Inter Milan
9. Ajax Amsterdam
10.SL Benfica
11.FC Santos
12.Flamengo
13.Indenpendiente
14.Boca Juniors
15.Atletico Madrid
16.Chelsea
17.FC Porto
18.River Plate
19.Penarol
20.Arsenal
21.Celtic Glasgow
22.Sao Paolo
23.Nacional
24.Borussia Mönchengladbach
25.Leeds United

 

 

Subjektivt – subjektivt – subjektivt – men utroligt sjovt at nørkle med 😉

Håber du er blevet underholdt – og på genlæs!

 

Msh.
Torben Aakjær
KBH (18.03.22)

 

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

MANCHESTER UNITED VERSION 22/23!