LIVERPOOL

Liverpool – Liverpool – Liverpool!

Klubben, holdet, managerne og spillene, som i denne tid er på alles læber, uanset om man ikke bryder sig om dem, elsker dem, eller man blot er en neutral fodboldobservatør!

Stormtropperne smadrer og spiller alle modstandere ud af banen, i en nærmest euforiserende form for hvirvelvinds fodbold, hvor alle, i bedste Orange stil, løber, kæmper og flytter sig for hinanden.

Spillere, som førhen i bedste fald blev betragtet som aldeles ordinære udøvere af denne sport, er pludselig blevet verdenstjerner, “Hylde 1” potentiale – kort sagt topspillere i ordets bogstaveligste forstand!

Sidste sæson var lige ved og næsten – “men væltede som bekendt ingen af hesten”, i hvert fald hvis vi skal blive i denne term, men holdet sluttede tæt på Manchester City, og udraderede Premier League kollegaerne fra Tottenham, i en finale, som vel aldrig blev spændende.

Dertil var Liverpool simpelthen sine modstandere for overlegne!

Forvandlingen fra “grim ælling” og en lidet flatterende 8 plads, til i indeværende sæson nærmest at være sikret titlen før årsskiftet, er immervæk en bedrift, ikke mindst når det er sket på så kort tid, fra Klopp blev ansat i oktober 2015, til nu hvor vi er i starten af februar 2020.

Fra Klopp overtog holdet, er der blot 5-6 spillere tilbage, og kun Firmino og kaptajnen Henderson + til dels aldrende Milner, kan vel siges at være stamspillere på nutidens hold. Navne som Mignolet, Sakho, Toure, Moreno og Benteke er for længst smidt på porten, og transfer vindue for transfer vindue, har man bygget på, og købt Robertson, Mane, Salah, van Dijk, Alisson, Fabinho og Wijnaldum + rykket holdets eneste egenavlede spiller, Trent Alexander-Arnold op blandt de voksne.

Liverpool er i sin nuværende forfatning et af de stærkeste, mest velfungerende og signifikant mest velsmurte “maskiner” jeg i mit liv har beskuet. Og lad det være sagt og skrevet med tyk streg under fra start, jeg er bestemt ikke Liverpool fan, nok snarere det stik modsatte. Men ikke desto mindre skal man være idiot, døv-blind og/eller simpelthen ignorant, for ikke at være absurd imponeret over den forandring der er sket på så kort tid, og med en gennemsnitsalder på 27 år, er det man vil betegne som ideal opstillingen, som bekendt i sin bedste fodboldalder.

I Europa, hvor de jo har været i CL finalen 2 år i træk, og som bekendt vundet den seneste, må de bestemt også tilhøre favoritfeltet både i år, men også de kommende par år, og hvem ved, måske kan Klopp og CO pryde sig med talrige mesterskabs tidler og CL trofæer om føje år, for hvem i alverden skal stoppe dette lokomotiv?

Og det bringer mig så hen til den egentlige essens af dette indlæg, for historisk set, og i hvert fald i hele min opvækst (jeg er årgang 67), så dominerede Liverpool i uhørt grad, som jeg ikke har set nogen klubber gøre det i min levetid, og det inkluderer Manchester United, FC Barcelona og Real Madrid. Over en periode på 15-18 sæsoner, vandt klubben ikke færre end 11 mesterskaber, 4 FA Cup titler, 2 UEFA Cup (EL i dag) trofæer, samt 4 Europa Cup for Mesterholds (CL) finaler!

Man skal vist tilbage til 50èrne og kigge på Real Madrids “Di Stefano” helte, for blot at finde noget der nærmer sig, men igen, næppe over så lang en periode. Bevares Manchester United har jo vundet 13 titler i Premier League tiden, der strækker sig over 27 år, men med blot et par triumfer i Champions League, og en enkelt EL titel, kan de blot snuse, men ikke overgå Liverpools 70-80èr hold.

Man må tro at alle nulevende Liverpool fans er både stolte, imponerede og helt sikkert ellevilde over den fortid, og alle mennesker på 50+ husker hele perioden næsten i detaljer. Jeg gør i hvert fald.

Således chokeres man over at formanden, og stifteren af en fanklub ved navn “Redmen family”, med efter sigende over 2000 betalende medlemmer i Danmark, og omkring 25.000 “kiggere” på forskellige SM forums, på TV frejdigt udtaler at “han vurderer at dette hold, formentlig er det stærkeste hold i Liverpools historie”. Manden der udtalte disse famøse ord, er Clark James, en umiddelbart velformulerende ung fyr fra årgang 91, som indimellem inviteres ind i TV3`s PL studie, sammen med en Manchester United fan. Her snakker de med studieværten Carsten Sæbye om forskellige ting omkring PL. Jeg har rent faktisk aldrig selv set programmet, nok lidt i protest over formatet, men ovenstående udtalelse blev jeg gjort opmærksom på, ja rent faktisk af en jævnaldrende Liverpool fan, som forståeligt var rystet over at en ung historieløs knægt kunne udtale den slags!

Bevares, James er 28-29 år, og efter eget udsagn har han kun fulgt Liverpool siden 03/04, og har således aldrig oplevet at klubben kunne fejre et mesterskab, men han har dog oplevet et par CL triumfer.

Men derfor er det alligevel tilladt, ja vel nærmest et krav, at undersøge sin favorit klubs historie, ikke mindst når den er så pompøs og mægtig, som Liverpools nu engang er, inden man ovenpå en CL triumf sidste sæson, og en øjeblikkelig imponerende dukse plads, tror at nu “slettes hele fortiden” med et pennestrøg!

Når James tænker på Alisson Becker – tænker jeg på Ray Clemence og Bruce Grobbelaar. Den engelsk/sydafrikanske keeper duo vogtede målet i tilsammen 910 kampe i den bedste engelske række i perioden fra mit fødeår i 67 frem til Grobbelaar abdicerede i 94. I den periode var de herrer med til at vinde tilsammen 11 mesterskaber, og 4 trofæer i Europas fineste klubturnering, så med al respekt for brasseren Becker, så skal han vist stramme sig an for at nærme sig disse gutter!

Eller når James tænker på Trent Alexander-Arnold og/eller Andrew Robertson, så tænker jeg på Phil Neal og Alan Kennedy. Neal er den mest vindende spiller i Liverpools historie, hvor han var urørlig på højre backen fra 74-85, hvor det blev til 455 kampe i den bedste række + 50 landskampe for England, og i modsatte side huserede Alan Kennedy som spillede 359 ligakampe for klubben.

De to herrer var tilsammen med til at vinde absurde 13 mesterskaber og 6 Europa Cup for Mesterholds trofæer!

James er givetvis lykkelig for van Dijk og Matip/Gomez, og det er fuldt forståeligt, for i van Dijk har Liverpools tidens stærkeste centrale forsvars spiller i verden + i Gomez en ung potentiel virkelig stærk hjælper, men jeg tænker i stedet på navne som Phil Thompson, Emlyn Hughes, Mark Lawrenson, Tommy Smith eller hvad med den måske bedste af dem alle sammen, skotten Alan Hansen?

Kvintetten der styrede Liverpools centrale forsvar hovedparten af tiden fra 60èrne op til slutningen af 80èrne, spillede tilsammen knap 2000 ligakampe, tæt på 200 landskampe for England, Irland og Skotland, var med til at vinde 28 mesterskaber samt 10 Europa Cup for Mesterholds trofæer alene i deres gyldne Liverpool tid, og så må man ikke glemme at både Smith og Thompson, var udviklet i klubbens egen ungdomsafdeling, hvilket bestemt ikke giver dem mindre kredit blandt fans!

James og hans venner i Redmen får sikkert tårer i øjnene når Henderson, Wijnaldum, Fabinho eller Milner mosler rundt på midtbanen, men jeg vil hellere huske navne som klubbens kamprekord holder og verdensmester med England fra 66, Ian Callaghan, Jimmy Case, Sammy Lee, Ronnie Whelan, Terry McDermott eller hardhitteren Graeme Souness.

Hver især, og på forskellige tidspunkter, var de 5 blandt de førende spillere i den engelske liga, og Souness var, da han var bedst, en af Europas stærkeste defensive midtbanespillere, med en attitude og karisma som Roy Keane, og de kampe og titler som disse spillere deltog i og vandt, er næsten ikke til at fatte i vore dage, hvor spillerne cirkler rundt imellem klubberne, alt efter hvor de er flest penge at tjene (forståeligt). Callaghan alene spillede 640 kampe alene i liga sammenhæng, hvilket får mere nutidige spillere som Jamie Carraghers 508 og Steven Gerrards 504 liga kampe til at blegne totalt!

Endelig når vi frem til angrebet, hvor Clark James givetvis og fuldt fortjent godter sig over trioen Salah, Firmino og Mane, hver især købt i dyre domme, og hver især helt fremme blandt de bedste spillere i Europa, men selvom de bestemt er dygtige, så mener jeg de blegner totalt ift. navne som John Barnes, Ray Kennedy, Steve Heighway, Sir Kenny Dalglish, Ian Rush og den dobbelte Ballon dÒr vinder, Kevin Keegan.

De sidste 3 spillere var absolut verdensklasse navne da de var på toppen, og til enhver tid, ville de slå Liverpools nuværende folk af pinden, selvom kampen ville blive intens!

Og hvad med manager posten? Bill Shankley, Bop Paisley eller Jürgen Klopp?

Mit valg er klart – jeg peger på Paisley, der stod i spidsen for klubben 74-83, og før det var han aktiv i klubben som spiller fra 39-54 og efterfølgende assistenttræner fra 59-73!

Paisleys Liverpool vandt 20 primære titler, heriblandt utrolige 6 mesterskaber og 3 Europa Cup for Mesterholds trofæer!

Baseret på ovenstående betragtninger, har jeg herunder udfærdiget mit bud på et Liverpool hold, bestående af spillere fra 70-80èrne + nutidens folk, og som det fremgår er der ikke mange af James` favoritter i start 11èren.

Summa summarum, så vil jeg tørt konstatere at udtalelsen var helt og holdent forkert, selvom alt selvsagt baseres på subjektive vurderinger, men når man omtaler et hold, der ganske vist ligner et hold på vej mod hæder og ære, men indtil videre blot har vundet en større titel, overfor de hold/spillere som huserede i 70-80èrne, så er konkurrencen ganske enkelt ulig, og vel og mærke i de gamle drenges favør!