SÅDAN GØR MAN I MANCHESTER UNITED!

Denne artikel er ikke en reklame for Manchester United, og det er ej heller et forsøg på at udråbe klubben som klodens største talentfabrik. Det er derimod en artikel, hvori jeg, bl.a. udfra de knap 4 år jeg arbejdede i klubben, vil forsøge at beskrive hvordan en af verdens største klubber, om man bryder sig om det eller ej, håndterer den talent-udviklings delen.

Såkaldte talentudviklere i Danmark vil givetvis korse sig, og hvem siger også at netop Uniteds måde, den rigtige?  Hvis man kunne svare på det hele, og tilmed formå at få det implementeret, så var der ingen tvivl om at alle klubber med en vis økonomisk ballast, benyttede sig af netop de metoder. Men der er naturligvis ikke kun een` vej til at nå målet.

Jeg var ansat som scout i knap 4 år fra 11-15, i den engelske storklub, og har haft min regelmæssige gang på klubbens anlæg, stadion, og har overværet utallige træninger, deltaget i endnu flere møder og set et utal af kampe, for både ungdoms og seniorhold. Derved har jeg fået et indgående kendskab til mange ting, som pressen, agenter og familier til spillerne, selvsagt aldrig får.

Men for at starte fra en ende af, så har Manchester United har efterhånden samlet alle sine ungdoms- og senior hold på AON training Complex, der er placeret i udkanten af Manchester. Her råder man over 18 udendørs baner, hvoraf de 16 er naturgræs, og de 2 andre er nyeste generation af kunstræs. Herudover har man en indendørs hal med en kunstgræsbane.

Der er 3 bygninger på området, hvoraf den største udelukkende indeholder faciliteter til Premier League holdet, hvilket der ikke er grund til at bruge yderligere tid på, for det siger sig selv, at alt hvad man finder her, er “state of the art”, og der er ikke sparet på noget. En enkelt fælles ting for alle i klubben finder man dog på 2 sal, med gulv til loft udsigt over hovedparten af området, for der har man nemlig den enorme fælles kantine, hvor alle, lige fra områdets greenkeepere, kontorpersonalet til Pogba og CO, indtager deres måltider.

I den tredje bygning, er der sponsor område, hvor sponsorer, investorer og lignende, kan mødes med spillere og ledelsen. Herudover er der forskellige rum til brug for individuelle interviews, Manchester United TV m.v.

Manchester United starter med U 9 hold, hvor man selvsagt ikke kan melde sig ind, men hvor hver enkelt spiller mellem 6-8 år, er håndplukket indenfor en radius af maks. 50-75 km. Der er 12 scouts ansat til at finde U 9 – U 11 spillere i Manchester området.

Når spilleren så er optaget på sit U 9 hold, som består af samme antal spillere, som man finder på U 23 holdet, der rangerer lige under Premier League mandskabet, nemlig 25 (21 markspillere og 4 målmænd), får forældrene så lov til at aflevere deres lille pode ved indgangen til AON training complex. Der er ikke adgang til at følge træningen for andre end trænere, og ledere omkring det enkelte hold, og forældrene kan så efter et par timer, hente deres lille dreng ved porten.

Når spillerne når til U 11 og ældre, foretages en grundig evaluering 4 x om året, hvor i teorien samtlige spillere i en trup, kan udskiftes. Det er selvsagt meget hypotetisk, og typisk er der vel 4-6 spillere der tages afsked med, mens man omvendt fylder op med et tilsvarende antal, som man har haft stående på en slags “venteliste”. Naturligvis kan der opstå ekstra ordinære tilfælde, hvor en scout indrapporterer at han har observeret en 11 årig “Messi” i en lille lokal klub. I sådanne tilfælde kan en trup selvsagt kort varigt justeres op til 26 spillere 😉

I forbindelse med evalueringen, afvikles møder, hvor forældrene inviteres med. Disse evaluerings møder finder typisk sted, ovenpå en særlig krævende uge, hvor alle truppens spillere skal igennem 2 testkampe, mod udefra inviterede hold. Noget nær alle klubbens scouts indkaldes, og i grupper af 3, bestående af en scout, en træner og en administrativ person, der typisk er med for at analysere indkomne data, gennemgår man så en på forhånd udvalgt gruppe spillere på typisk 3-4 stykker.

I parantes bemærket, og ganske pudsigt, når man sådan sidder og bladrer i gamle papirer fra f.eks. efteråret 11, hvor jeg første gang var med til et af disse “arrangementer”, hvor hele ungdoms afdelingen fra U 9 – U 19 er i fuldt vigør fra tidlig morgen til sen aften, så kan man jo se hvilke spillere man specifikt har fulgt, og i den første gruppe, var James Wilson (billedet), som på daværende tidspunkt har været 15 år, og længe havde været betragtet som en af de førende spillere i sin årgang (95).

Wilson spillede på daværende tidspunkt på klubbens U 16 hold, som nærmest var uovervindeligt, både i England og i de mange udenlandske turneringer holdet deltog i. Sammen med jævnaldrende spillere i årgang 95-96, som bl.a. Scott McTominay, Andreas Pereira, Paddy McNair, norske Mats Möller Daehli og Ashley Fletcher m.fl., var de netop returneret fra en stor turnering i Spanien, hvor de i finalen havde besejret FC Barcelona med 3-0, og selvom resultater i ungdoms årgangene sjældent skal betragtes som definerende, så havde Wilson i den turnering været så dominerende, herunder scoret 2 mål i finalen, og lagt op til det sidste, at klubber som Bayern München, Juventus og Manchester City m.fl. virkelig “lugtede blod”, og da Wilson, som startede i Manchester United allerede som 6 årig, endnu ikke var fyldt 16 år, var man i den grad nervøse, for der må først indgås kontrakter med spillerne i England, når de er fyldt 16 år.

Men for at gøre historien kort, så præsterede han også i denne “udtagelsesuge”, hvor han blev vurderet på lige fod med alle andre, heriblandt yngre spillere som Marcus Rashford, Mason Greenwood og Angel Gomes m.fl., som ligeledes befandt sig i klubben på daværende tidspunkt, og Wilson fik lov til at fortsætte i klubben.

Som det nok er nogen bekendt, så debuterede Wilson jo for Premier League mandskabet i maj 14, dvs. lidt over 2 år efter mit første møde med ham, og han scorede såmænd 2 mål i 3-1 sejren over Hull, inden han efter 64 minutter blev udskiftet med en vis Robin van Persie. Senere hen gik det desværre den forkerte vej med hans udvikling, og det blev blot til 16 kampe i Premier League, inden han via 4-5 forskellige udlejninger, indgik en kontrakt med skotske Aberdeen i 19. Senere hen er han skiftet videre til sin nuværende klub, Salford City i League Two, så må man håbe den nu 24 årige spiller, kan genfinde blot noget af det niveau, der tilbage i 14, gjorde ham til Englands hotteste teenager.

Men tilbage til evalueringsugen, så følger man alle ugens træninger, samt de 2 kampe. Herefter udfærdiges en rapport, som sammen med diverse analysemateriale, bl.a. videosekvenser, pulsmålinger, løbetest hos en atletik-træner, samt naturligvis det enkelte holds egne træneres observationer (for de forløbne 3 måneder), nøje gennemgås, for på den måde at finde frem til, hvilke spillere klubben ønsker at fortsætte samarbejdet med.

I de ældre årgange involveres også ofte psykologer, da der kan være mentale aspekter der skal overvejes.

Ellers er bemandingen generelt på de forskellige hold, således at i de yngste årgange fra U 9 til U 14, er der tilknyttet 1 cheftræner, 2 assistenttrænere, 1 målmandstræner, 1 fysioterapeut og 3 holdledere til diverse praktiske gøremål.

Når man kommer til U 15 og frem til og med U 17, suppleres yderligere med 1 assistenttræner, 1 målmandstræner, 2 massører og 1 læge. Og det sidste trin fra U 19 – U 23 er individuelt afhængig af årgangenes niveau, og hvilke forventninger man har højere oppe i systemet til specifikke spillere, hvor de fremmeste som regel allerede er rykket op i Premier League truppen når de er 17-18 år.

Alle ansatte er på fuldtidskontrakter, ligesom der til alle baner er minimum 1 greenkeeper til alle træninger, og yderligere et par stykker til kampe. De sørger for at banen er perfekt til dagens gøremål, og når holdet holder pause i træning eller kamp, får de lappet huller og andet, der kan forhindre en optimal træning.

Dette er vigtigt, da al træning som udgangspunkt foregår udendørs, og primært på rigtigt græs. Vejret skal være ekstremt dårligt, før man tyer til kunstgræsbanerne uden- eller indendørs.

I U 9 til U 14 henter man kun spillere ind fra England, hvorimod man fra U 15 og ældre, i princippet rekrutterer fra hele verden (på billedet ses italienske Giuseppe Rossi og spanske Gerard Pique, da de som ungdoms spillere var i Manchester United), hvor man har 10-12 scouts til dette formål i Europa, en håndfuld i Sydamerika, et par stykker i Afrika, og 2-3 i Asien + det løse. Disse scouts kan selvsagt flyttes rundt alt efter behov.

Alle spillere fra U 9 til U 19 tilbydes plejefamilier, og fra U 14 til U 19 tilbydes endvidere et obligatorisk skole program, specifikt udfærdiget til den enkelte spiller. Spillerne går på en af to udvalgte skoler i Manchester området, hvor de i en special klasse, hvor også andre idrætsudøvere er placeret, møder een`gang om ugen, typisk 5-6 timer, hvor de undervises i engelsk, matematik, historie og geografi.

På selve AON complexet, er der ansat 5 lærere, som imellem og efter træninger, hjælper eleverne med det de nu engang har brug for at blive bedre til.

Som det nok fremgår er det ikke skolegangen som vi i Danmark kender den, der vægtes højest. 6 obligatoriske timer om ugen + det løse hos klubben, er betydeligt mindre, end hvad man i Danmark vil anså som et minimum pensum.

Det lægges der ikke skjul på, da man som fodboldklub på det niveau primært er ansat til at undervise i fodbold!

Jeg forestiller mig et rama skrig fra danske curling forældre i Danmark, hvor der vel i de flestes hoveder, er minimum 3-4 ting der sættes foran den specifikke fodboldtræning. Skole, familie og kærester er formentlig 3 af disse ting, og får man virkelig rodet sig ud i en diskussion med en “løvemor”, er der sikkert flere ting.

Den slags beskæftiger man sig simpelthen ikke med i de større udenlandske klubber, noget som jeg også har oplevet i bl.a. HSV, Frankfurt og Zenith St. Petersburg, og jeg forestiller mig at det er den gængse norm de fleste steder, i hvert fald uden for Skandinavien i almindelighed, og Danmark i særdeleshed.

Alle spillere der bor hos plejefamilier, hentes og bringes via minibusser, og alle fra U 14 op ældre, spiser morgenmad og frokost + indimellem aftensmad på AON anlægget. Med undtagelse af den ene dag, hvor drengene skal i skole, opholder man sig på anlægget hele dage, hvor der typisk trænes morgen og eftermiddag, og indimellem er der så forskellige ting som massage, fysioterapi, lektier, diverse fysiske test, svømning (der er en svømmehal på anlægget), undervisning i ernæring, atletik øvelser og andet relevant for den enkeltes udvikling.

Fra U 17 og ældre suppleres med undervisning pressehåndtering, og der inviteres alt lige fra talepædagoger, diætister og tidligere top sportsfolk, som i forskellige sessions, kan fortælle om deres karriere, og hvad man skal være opmærksom på, hvilke faldgrupper der er når man er 15-17 år og spiller i en af verdens største sportsklubber, med det pres der uvilkårligt hviler på den unge mand.

Forældre og nærmeste pårørende, kan efter skriftlig tilladelse, få lov til at overvære hovedparten af deres drengs kampe, og i hvert fald fra U 9 – til U 16, er det typisk alle kampe der gives tilladelse til. Herefter kan det forekomme at nogle kampe lukkes af for alle der ikke er trænere/ledere i klubben, hvilket man som forældre skal være indstillet på.

Som tidligere nævnt, indtages mange af spillernes måltider på selve anlægget, og her har hver spiller, fra U 9 til spillerne på Premier League holdet, simpelthen deres egen personlige bakke, som står i alfabatisk rækkefølge, lige når man kommer ind i den store kantine. På bakken er påsat et nummer, der løbende ændrer sig, og det nummer indikerer overfor serverings personalet i køkkenet, præcis hvad denne spiller må få øst op på tallerkenen netop den dag, både hvad angår indhold og mål.

De spillere der indimellem indtager deres måltider hos plejefamilierne, er selvsagt underlagt samme krav her, hvor de ansvarlige i hvert hjem, følger en kostplan, udfærdiget af klubbens specialister på området.

Jeg har haft fornøjelsen at indtage ikke så få måltider i den kantine, som naturligvis er hermetisk lukket af for offentligheden, ligesom i øvrigt hele AON complexet er (altså ingen journalister, agenter og pårørende til spillerne, da kampe spilles på anlæg uden for området). Der er usædvanlig meget lækker og dejlig mad, og da jeg ikke var på en kostplan, kunne jeg med god samvittighed høvle min bakke fuld af lækkerier, og stort set med god samvittighed, idet der selvsagt ikke serveres junkfood og usundheder generelt.

En virkelig sjov episode var tilbage i efteråret 12, hvor jeg pga. en prøvetræning med en tjekkisk spiller, var på anlægget hver dag, og en af de dage, hvor den unge tjekke og jeg indtog vores frokost i kantinen, kommer jeg i snak med den daværende reservekeeper Anders Lindegaard. Han inviterer mig med over til sit bord, hvor bl.a. David De Gea, Ryan Giggs, Patrice Evra, Phil Jones og nogle andre fra 1 holdet sidder.

Jeg introduceres, og da vist nok Jones ser hvad jeg har på min tallerken, noget hindbær budding af en slags, går han helt amok, og vil have mig til at spise om kap med alderspræsidenten Giggs, der som en af de få på holdet, åbenbart kan tage ekstra ting på sin tallerken. Den på dette tidspunkt 38 årige waliser er frisk, og tjaa, det er jeg så også, og vi får øst en velvoksen portion op på hver vores tallerken, og går så i gang med at spise, eller nærmere æde, den blævrende masse.

Med al respekt for Giggs, som vel på daværende tidspunkt er omkring 40 kilo lettere end mig, og måske 10-12 cm. lavere, og lad mig bare sige det som det, betydeligt smallere om livet end undertegnede, så vinder jeg i ganske suveræn stil, og får tilmed et par små “hyleaber” på hver skulder i form af Nani på den ene og en af tvillingerne Fabio eller Rafael (kan ikke se forskel) på den anden. Hele seancen varer vel under 10 minutter, men definerer meget godt den afslappede stemning der er på stedet, hvor ingen er for fine til at tale med andre, og fra den dag af må jeg sige jeg befandt mig yderst godt i klubben, og pludselig var på fornavn med Ryan, Phil, Patrice og David + hvad de ellers hedder.

Men tilbage til det denne artikel jo handler om, nemlig udviklingen af talenter, en fase som man i den grad må sige f.eks. Ryan Giggs jo har været igennem, da han som bekendt også var ungdoms spiller i klubben, og vel den dag i dag, sammen med notabiliteter som Sir Bobby Charlton, George Best og David Beckham, vel er det ypperste der er udsprunget fra klubbens talentudvikling.

Intet er overladt til tilfældighederne, og uanset om det er alle ovenstående faktorer, eller kun nogle enkelte krydret med spillerens talent, held og andet, så kan man konstatere at Manchester United igennem årene har formået at udviklet adskillige top spillere, hvor man i tilfældig rækkefølge kan nævne George Best, Sir Bobby Charlton, Paul Scholes, David Beckham, Ryan Giggs, brødrende Neville, Paul Pogba og Markus Rashford. Apropos Rashford, som i dag er 22 år, så har han været med i hele forløbet, fra han som 8 årig startede på klubbens U 9 hold, til han i dag nærmer sig 150 kampe i Premier League, 40 landskampe for England, og såmænd tjener lige over 200.000 pund om ugen.

Overordnet set er Manchester United i øvrigt også den klub, der har flest spillere gående rundt i andre Premier League klubber (eller udenlands), som på et eller andet tidspunkt her været forbi AON complex, og spillet ungdomsfodbold i klubben, men senere hen er “vejet og fundet for lette”, som f.eks. Tom Cleverley, Danny Welbeck, Johnny Evans, Michael Keane, Adnan Januzaj, den tyske verdensmester Ron Robert Zieler, Barcelona spilleren Gerard Pique, Giuseppe Rossi, Danny Drinkwater, Dean Henderson (udlånt til Sheffield United), Paddy McNair, Joshua King, Ravel Morrison, tvillingerne Rafael og Fabio, Danny Simpson, Tom Heaton, Phil Bardsley, Frazier Campbell, Marc Wilson, Anthony Pilkington, Craig Cathcart og Ryan Shawcross m.fl.

Disse spillere har man typisk solgt, efter endt læretid, og på den måde tjent pengene hjem, hvorved deres uddannelse i klubben har været gratis og gerne mere til. Det skal dog understreges at Manchester United i alle tilfælde, uden undtagelse kun tager spillere ind i klubben, som man på sigt forventer kan implementeres på klubbens bedste mandskab. Denne procedure afviger en anelse fra hvad man f.eks. gør i Chelsea eller Real Madrid, hvor man ligeså meget spekulerer i salg af spilleren senere hen. Men når alt kommer til alt går tingene jo nogenlunde lige op, når klubben konstaterer om vedkommende er god nok, eller skal videre.

Herudover er klubben den mest vindende i den i England, særdeles prestigefyldte FA Youth Cup, som United senest vandt i 11 med en samlet sejr på 6-2 over Sheffield United og pudsigt nok Harry Maguire. Grundstammen på dette ungdomshold i United var spillere som Michael Keane, Paul Pogba, Jesse Lingard, Ravel Morrison, Zeky Fryers og anføreren Tom Thorpe m.fl.

Endelig er det også United der i indeværende sæsons Premier League, som en kombination af nød og lyst, er den klub i den bedste engelske række, som har benyttet flest egenavlede spillere, og engelsk fodbolds velnok mest lysende unge stjerne netop nu, Mason Greenwood (billede) er ikke overraskende fra Manchester United, hvor han startede da han blot var 6 år, og således reelt for ung til U 9 holdet, men efter sigende var hans daværende evner så åbenlyse, at man kompenserede, hvilket man nu 12 år efter, næppe begræder.

Greenwood er 18 år, og har indtil videre spillet 24 gange for United i Premier League, hvor det er blevet til en håndfuld mål. Efter min mening, bruger træner Solskjær ham for lidt, da jeg personligt mener han skal være med fra start i alle hjemmekampe, men vi får se hvordan Greenwoods udvikling fortsætter, og jeg vil ikke blive overrasket, såfremt han udtages til den engelske EM trup til sommer, akkurat som holdkammeraten Marcus Rashford blev det i samme alder, da England var med til VM 16.

Pudsigt nok, men bestemt også ærgeligt, kan Greenwood faktisk risikere at blive udtaget som en direkte afløser for netop Rashford, der pt. er skadet, og måske ikke når at komme i tilstrækkelig form til at Southgate udtager ham til juni, men vi får se til den tid.

Men summa summarum, det var en længere gennemgang af Manchester Uniteds måde at håndtere der talent udvikling på, og kontroversiel eller ej, så må der jo være noget der fungerer efter hensigten. Bevares, for hver spiller der går hele vejen, ryger måske 15 ud den anden vej, men sådan er vilkårene jo i top elite sport, og alene af denne grund, vil Uniteds fremgangsmåde aldrig kunne blive benyttet i f.eks. Danmark, hvor vi jo gør meget ud af at skabe hele mennesker, eller hvad det nu hedder nu om dage.

Det var ordene, tak fordi i læste med 😉

Torben Aakjær, 25.2.20

 

 

 

 

Torben Aakjær