RASMUS HØJLUND OG MANCHESTER UNITED!

Selvom denne artikel primært omhandler Ramus Højlund, mener jeg det er på sin plads, kort at redegøre for en smule historie for så vidt angår Manchester United og deres mere eller mindre vellykkede indkøb på angriber positionen. Tal og facts vist i artiklen kan desuden bruges til en form for sammenligning ift. Højlund, da han, uagtet forskellige udmeldinger, selvsagt vil blive målt, vejet og holdt op imod forgængere og konkurrenter i nu og datid.

Derfor spoler vi tilbage til sommeren 1992, hvor Sir Alex Ferguson var på udkig efter klubbens nye frontangriber, og længe havde Alan Shearer været hans absolutte favorit. Den 21 årige angriber fra Southampton, var præcis typen som Ferguson ønskede som erstatning for spillere som Mark Hughes og Brian McClair, og der blev forsøgt “gravet dybt i lommerne”, for at sikre sig den engelske landsholdsangribers underskrift. Uheldigvis for Ferguson og Manchester United, havde en af datidens rigeste englændere i skikkelse af stålindustrimagneten Jack Walker, et års tid forinden skudt store dele af sin enorme formue ind i Blackburn Rovers, og på nærmest mirakuløs (læs: han overbød) vis, lykkedes det formedelst 3,6 millioner Pund (4,5 millioner Euro) at sikre sig Shearers underskrift, og derved måtte Ferguson kigge sig om efter alternativer. Valget faldt højst overraskende på Cambridge Uniteds 23 årige Dion Dublin (billede herunder) som for omkring halvdelen af Shearer købssummen, nu kunne kalde sig Manchester United spiller.

Således havde Manchester United købt den første angriber i den nye Premier League historie, og sammen med de allerede eksisterende angribere i truppen (McClair og Hughes som tidligere omtalt), har klubben til dato købt 23 angribere, incl. senest ankomne Rasmus Højlund. Herudover har man rykket 7 angribere op fra egen ungdomsafdeling, ligesom klubben i Premier League tiden har lejet 5 angribere. Totalt 36 angribere, og her er det vigtigt at kun spillere der som minimum har spillet kampe i Premier League, er medtalt.

Tager man et kig på de 22 angribere (naturligvis uden Højlund som nr. 24) der er købt, vises herunder de 10 bedste målskytter i deres første sæson i Manchester United trøjen (bemærk alle priser er anført i Euro, også selvom denne valuta ikke eksisteret i hele perioden):
1. Robin van Persie (købt som 30 årig af Arsenal for 30,7 millioner Euro i 2012): 26 mål (38 kampe) / topscorer i Premier League
2. Ruud van Nistelrooy (købt som 25 årig af PSV Eindhoven for 28,5 millioner Euro i 2001): 23 mål (32 kampe)
3. Dwight Yorke (købt som 26 årig af Aston Villa for 19,3 millioner Euro i 1998): 18 mål (32 kampe) / topscorer i Premier League
3. Ole Gunnar Solskjær (købt som 23 årig af Molde for 2,5 millioner Euro i 1996): 18 mål (33 kampe)
5. Zlatan Ibrahimovic (købt som 34 årig af PSG for 0 Euro i 2016): 17 mål (28 kampe)
6. Romelu Lukaku (købt som 24 årig af Everton for 84,7 millioner Euro i 2017): 16 mål (34 kampe)
7. Javer Hernandez (købt som 22 årig af CD Guadalajara for 7,5 millioner Euro i 2010): 13 mål (27 kampe)
8. Andy Cole (købt som 23 årig af Newcastle United for 9,5 millioner Euro i 1995): 12 mål (18 kampe)
9. Wayne Rooney (købt som 18 årig af Everton for 37 millioner Euro i 2004): 11 mål (29 kampe)
9. Anthony Martial (købt som 19 årig af AS Monaco for 60 millioner Euro i 2015): 11 mål (31 kampe)

Kigger man på sæson 2 for de samme 23 spillere, bliver rangeringen således:
1. Ruud van Nistelrooy: 25 mål (34 kampe) / topscorer i Premier League
2. Dwight Yorke: 20 mål (32 kampe)
3. Wayne Rooney: 16 mål (36 kampe)
4. Robin van Persie: 12 mål (21 kampe)
4. Romelu Lukaku: 12 mål (32 kampe)
4. Dimitar Barbatov: 12 mål (33 kampe)
7. Andy Cole: 11 mål (34 kampe)
8. Javier Hernandez: 10 mål (28 kampe
9. Ole Gunnar Solskjær: 6 mål (22 kampe)
9. Diego Forlan: 6 mål (25 kampe)

Endelig viser en oversigt over de samme spilleres samlede måltal for klubben (igen kun i Premier League):
1. Wayne Rooney: 183 mål (393 kampe)
2. Ruud van Nistelrooy: 95 mål (150 kampe)
3. Andy Cole: 93 mål (195 kampe)
4. Ole Gunnar Solskjær: 91 mål (235 kampe)
5. Anthony Martial: 62 mål (196 kampe) / stadig aktiv i klubben
6. Robin van Persie: 48 mål (86 kampe)
6. Dwight Yorke: 48 mål (96 kampe)
6. Dimitar Berbatov: 48 mål (108 kampe)
9. Javier Hernandez: 37 mål (103 kampe)
10.Teddy Sheringham: 31 mål (104 kampe)

Angribere der ikke er nævnt i en af ovenstående 3 rangeringer er, anført i tilfældig rækkefølge:
Edinson Cavani, Mame Diouf, Michael Owen, Mateus Goncalves, Louis Saha, Fangzou Dong, David Bellion, Erik Nevland og Dion Dublin. Bemærk at klubben i Premier League tiden endvidere har købt Angelo Henriquez og Graeme Tomlinson, men ingen af dem opnåede spilletid i ligasammenhæng.

De egenavlede angribere er i tilfældig rækkefølge:
Mason Greenwood, James Wilson, Will Keane, Federico Macheda, Danny Welbeck, Frazier Campbell og Giuseppe Rossi.

Lejespillerne i tilfældig rækkefølge:
Wout Weghorst, Odion Ighalo, Radamel Falcao, Carlos Tevez og Henrik Larsson.

Et nok så interessant gennemsnit for samtlige indkøbte angriberes alder, viser at de i gennemsnit har været 24,5 år gamle (med Ibrahimovic som alderspræsident med sine 34 år, og Wayne Rooney som den yngste med sine 18 år), da de blev købt. I gennemsnit spillede de 22 angribere 21 kampe i deres debut sæson, hvori de scorede 9 mål.
Altså:
Gennemsnitsalder for de 22 indkøbte angribere: 24,5 år
Gennemsnits antal kampe i debut sæson: 21 kampe
Gennemsnits antal mål i debut sæson: 9 mål

OBS!
Jeg har ikke medtaget bl.a. Marcus Rashford, Eric Cantona og Jadon Sancho m.fl., da de primært benyttes på andre pladser, end den deciderede frontløbers.

Alt ovenstående er naturligvis sat i en kontekst, så det kan måles op på hvad der kan og må forventes af klubbens seneste indkøb på angrebsfronten, danske Rasmus Højlund, og kigger man nærmere på de 5 spillere der var samme alder eller yngre, da de blev købt, viser tallene således:
Wayne Rooney (18 år): 29 kampe/11 mål
Anthony Martial (19 år): 31 kampe/11 mål
Fangzou Dong (19 år): 0 kampe/0 mål
Erik Nevland (19 år): 1 kamp/0 mål
David Bellion (20 år): 10 kampe/2 mål

Såvel Rooney som Martial har været modtagere af den meget prestigefyldte “Golden Boy” award, som siden 2003, har været uddelt af det italienske medie “Tuttosport”. Rooney modtog prisen i 2004, mens Martial snuppede den i 2015.

Og så er vi nået frem til artiklens egentlige hovedperson, nemlig Rasmus Højlund, som jeg herunder vil sætte under lup.

Fulde navn: Rasmus Winther Højlund
Født/alder: 4 februar 2003 / 20 år
Født: København / opvokset i Hørsholm
Højde: 191 cm.
Vægt: 79 kg.
Klubber som ungdomsspiller: HUI, B 93, Brøndby IF FC København
Klubber som seniorspiller: FC København, Sturm Graz, Atalanta Bergamo og Manchester United
Købssum: 75 millioner Euro (563 millioner Dk.kr.)
Kontrakt til: 30 juni 2028 (+ option på yderligere 1 år)
Løn: 93.000 Euro pr. uge (4,8 millioner Euro pr. år = 36 millioner Dk.kr.)
Kort om lønnen i Manchester United: Casemiro og Jadon Sancho er de 2 spillere som tjener mest i den aktuelle trup, med en ugeløn på 409.000 Euro, hvilket svarer til 21,3 millioner Euro årligt. Herefter følger Raphaël Varane og Marcus Rashford med henholdsvis 397.000 Euro pr. uge (20,7 millioner Euro årligt) og 351.000 Euro pr. uge (18,2 millioner Euro pr. uge). Nærmeste konkurrent for Højlund i United truppen ser i skrivende stund ud til at blive Anthony Martial, som med sin ugeløn på 292.000 Euro (årligt bliver det 15,2 millioner Euro), er nr. 5.

Ellers kan det være interessant ift. hierakiet, som lønnen jo naturligt afspejler, akkurat som i enhver anden virksomhed, at nævne Christian Eriksens løn, som løber op i 175.000 Euro om ugen (årligt er det 9,1 million Euro), hvilket placerer den 31 årige dansker som nr. 11 på lønstigen, og det kan måske også være fint at oplyse at de 2 andre nyerhvervelser Mason Mount og Andre`Onana, tjener henholdsvis 234.000 Euro (årligt er det 12,1 millioner Euro) og 140.000 Euro (årligt er det 7,3 millioner Euro), hvilket placerer dem som nr. 7 og 13.

Rasmus Højlund er med sin løn nr. 20 akkurat imellem Diego Dalot og Tyrell Malacia.

Sæsoner udspecificeret som seniorspiller:
20/21: FC København (4 kampe/0 mål)
21/22: FC København (15 kampe/0 mål)
21/22: Sturm Graz (13 kampe/6 mål)
22/23: Sturm Graz (5 kampe/3 mål)
22/23: Atalanta Bergamo (32 kampe/9 mål)

Kigger man nærmere på tallene i Serie A, hvor han som bekendt tørnede ud for i sidste sæson, og som i forhold til reelt niveau bedømmelse er den eneste relevante liga (den danske Superliga og den østrigske Bundesliga er ganske enkelt ikke stærk nok til at vurdere en spillers niveau ift. f.eks. Premier League), så kan man konstatere følgende:
Kampe for Atalanta Bergamo: 32
Total spilletid (minutter): 1834
Heraf som starter: 22
Indskifter: 10
Fuld tid: 5
Mål: 9
Scoret mod (pågældende klubs slutplacering i Serie A):
SS Lazio (nr. 2): 1 mål
Bologna (nr. 9: 1 mål
Monza (nr. 11): 1 mål
Monza (nr. 11): 1 mål
FC Empoli (nr. 14): 1 mål
US Saleritana (nr. 15): 1 mål
Lecce (nr. 16): 1 mål
Hellas Verona (nr. 17): 1 mål
Spezia (nr. 18): 1 mål

De 9 mål i de 32 kampe, som tilsammen gav ham 1834 minutters spilletid, betyder at der var 204 minutter mellem hver scoring. Til sammenligning scorede Anthony Martial 11 mål som 17-19 årig i Ligue One i 52 kampe, hvilket betød at der var 240 minutter mellem hans scoringer. I Martials første sæson i Premier League (se yderligere længere oppe), scorede franskmanden som 19-20 årig 11 mål i 31 kampe, og da han i disse 31 kampe fik 2632 minutters spilletid, betød det at han havde 239 minutter mellem hver scoring. I sidste sæson blev det til mere beskedne 6 mål i 21 kampe, og de i alt 979 minutters spilletid, betød at der denne gang var 163 minutter mellem hver scoring.

Mål mod top 6 modstandere
For at sætte Højlunds 9 mål i sidste sæson i relief (og de ene mål mod et top 6 mandskab), og op i mod andre angribere i de 4 primære ligaer, er herunder en oversigt over de spillere der har scoret 1 eller flere mål mod et top 6 mandskab i respektive liga. Er spilleren anført i parentes, er det fordi vedkommende har scoret sine mål i Ligue One.
10 mål: Harry Kane i Premier League
9 mål: Erling Haaland i Premier League
8 mål: Ivan Tooney i Premier League
7 mål: Ollie Watkins i Premier League
(7 mål: Folarin Balogun i Ligue One)
6 mål: Joselu i La Liga
6 mål: Robert Lewandowski i La Liga
5 mål: Lautaro Martinez i Serie A
(5 mål: Alexander Lacacette i Ligue One)
4 mål: Callum Wilson i Premier League
4 mål: Randal Muani i Bundesligaen
4 mål: Aleksandar Mitrovic i Premier League
(4 mål Jonathan David i Ligue One)
(4 mål: Lois Openda i Ligue One)
3 mål: Karim Benzema i La Liga
3 mål: Oliver Giroud i Serie A
3 mål: Tammy Abraham i Serie A
3 mål: Eddie Nketiah i Premier League
3 mål: Marcus Thuram i Bundesligaen
(3 mål: Wissam Ben Yedder i Ligue One)
2 mål: Romelu Lukaku i Serie A
2 mål: Nicolas Jackson i La Lia
1 mål: Alexander Isak i Premier League
1 mål: Nicolas Füllkrug i Bundesligaen
1 mål: Timo Werner i Bundesligaen
1 mål: Dusan Vlahovic i Serie A

I alt 33 angribere scorede 9 mål eller flere i de 6 primære ligaer.

Minutter mellem scoringer
Højlunds 9 mål i de 32 Serie A kampe blev scoret med 204 minutters mellem i gennemsnit, set i forhold til antal spilleminutter. En oversigt over samtlige spillere (og altså ikke kun angribere) i Serie A, der scorede samme antal mål eller flere, ser således ud målt ift. hvor mange minutter der var mellem deres scoringer:
99 minutter: Victor Osimhen
123 minutter: Lautaro Martinez
133 minutter: Adeola Lookman
146 minutter: Paulo Dybala
154 minutter: Marco Arnautovic
156 minutter: Dominic Berardi
158 minutter: Boulaye Dia
162 minutter: Emerson Leao
165 minutter: Oliver Giroud
166 minutter: Romelu Lukaku
186 minutter: Ciro Immobile
192 minutter: Edin Dzeko
193 minutter: Dusan Vlahovic
193 minutter: Riccardo Orsolini
194 minutter: Antonio Sanabria
204 minutter: Rasmus Højlund
211 minutter: Mbalan Zola
212 minutter: Kvicha Kbaratskhelia
213 minutter: Beto
278 minutter: Mattia Zacagni
286 minutter: Teun Koopmeiners
336 minutter: Sergej Milinkovic-Savic

Andre interessante tal på Højlund i sæsonen 22/23 i Serie A:
Total antal skud på mål: 54 (nr. 34 af alle spillere)
Skud der ramte målet: 28 (nr. 10 af alle spillere)
Total antal pasninger: 424 (nr. 297 af alle spillere)
Vellykkede pasninger: 315 (nr. 303 af alle spillere)
Nøgle pasninger: 24 (nr. 101 af alle spillere)
Mål på hovedstød: 0
Driblinger: 59 (nr. 55 af alle spillere)

Hurtighed: Højlund er ganske hurtig, og hans hurtigste tid målt i Serie A i den forgangne sæson var 35,97 km/t. Det er i den bedre ende i den italienske liga, hvor Victor Osimhen fik målt 36,61 km/t,, mens Romelu Lukaku måtte nøjes med 34,76 km/t og Ciro Immobile maksimalt præsterede 34 km/t. Emerson Leao var oppe på 36,50 km/t, og hopper vi til Højlunds nye liga, er der en betragtelig del spillere som er hurtigere end danskeren, heriblandt direkte konkurrenter som f.eks. Erling Haaland der i sidste sæson blev målt til 36,22 km/t, Darwin Nunez der præsterede 36,53 km/t, Anthony Gordon der løb 36,61 km/t, Mykhaylo Modryk på 36,63 km/t og hurtigste angriber Brennan Johnson på 36,70 km/t.

Styrker:
– Alder ift. udvikling!
– Virker relativ uimponeret!
– Kropsbygning!
– Hurtighed!
– Selvtillid

Svagheder:
– Hovedspil!
– Teknik i små områder!
– Erfaring!
– Kommer ikke frem til nok chancer!
– Købt som i bedste fald trænerens 3`de valg (efter Harry Kane og Victor Osimhen)!
– Pasningsspillet

Udfordringer:
– Ekstremt pres fra første sekund han går på banen!
– Bevågenhed generelt!
– Skadet når sæsonen starter!
– Manchester Uniteds spillestil (Ten Hag prioriterer formentlig en venstre benet højre wing (Antony) og en højre benet venstre wing (Marcus Rashford eller Alejandro Garnacho, hvilket betyder at ingen af dem vil aflevere ind i feltet som første prioritet. De vil i stedet, helt som deres respektive specialer er, drible ind i banen og forsøge at afslutte. Her vil det være vitalt at Højlund placerer sig, så han kan komme først ift. pareringer af keeper eller forsvarere). Omvendt er United også kendt for at være et udpræget kontra baseret hold, hvorfor Højlunds hurtighed kommer til sin ret, i det han sammen med wingerne bør kunne oversprinte mange forsvarsspillere!
– Skal skyde mere mod mål!
– De 6 mål i 6 landskampe mod beskedne modstandere må ikke få ham til at “lette” fra jorden!
– Selvom både klub og manager åbent har udmeldt at man vil give ham tid til at vænne sig til tempo, spillestil og omgivelserne, så skal man huske på at der er tale om en af verdens største, mest berømmede og fulgte fodboldklubber og Premier League i sig selv, er så højt profileret, at der uanset “gyldne løfter” ikke bliver ret meget tid til at modnes, og da slet ikke med det prisskilt hængende om halsen!

Mere eller mindre interessante facts:
– Har samme agentfirma (hollandske SEG) som sin træner Erik ten Hag, hvilket har medført visse kritiske røster i miljøet!
– Er venstre benet!
– Er barndomsfan af Manchester United!

Generel info/subjektivt/opsummering
Her er tale om en fysisk stor angriber, der har fin speed i fødderne. Flere er hurtigere end ham, men det er ikke her svagheden er. Han er glimrende i omstilling- og pasningsspillet, dog bør han have fokus på betydelig mere præcision i pasningerne. På trods af hans fine højde, er han omvendt ikke speciel stærk i hoved – spillet, hvilket han skal arbejde intenst med, og så skal han slet og ret skyde meget mere (præcist) mod målet. Hans imponerende 6 mål i 6 landskampe må ikke tages med ret meget andet et “gran salt”, idet modstanderne (Finland, Kazakhstan og Slovenien) er af yderst beskeden kvalitet, og i det hele taget scorer han for få gange mod såkaldt bedre modstandere, illustreret ved de 9 mål han scorede i Serie A, hvor kun Lazio med god ret kan betegnes som et af de “bedre hold”. Han vil i Premier League hver runde stå overfor klubber og modstandere, som til enhver tid må formodes at være bedre end samtlige de modstandere, excl. Lazio, som han har scoret i mod. Samtidig er de centrale forsvarsspillere i ligaen også større, og fysisk bedre end man generelt ser det i Serie A, hvilket i den grad vil betyde at han skal bruge sin kropsstyrke endnu mere.

Hvad er min umiddelbare vurdering
Jeg læser, akkurat som mange andre, herunder ikke mindst danske fans, at både træner og klub vil give den 20 årige angriber tid til at omstille sig. Han vil få ro omkring sin person i det omfang det er muligt, og man vil ikke fra start kræve et bestemt antal mål. Den slags udtalelser er i bedste fald hvad jeg betragter som politisk korrekte udtalelser, for enhver med blot minimum af forstand og indsigt i fodbold i almindelighed, og de største klubber og ligaer i særdeleshed, ved godt at det er floskler, akkurat som hvis man spørger en given spiller om hvorvidt han er glad for sin nuværende træner. Naturligvis svarer man det som træneren ønsker at høre, og naturligvis går Ten Hag ud og fortæller os alle, at den nye angriber vil få nærmest al den tid han behøver. Sandheden er at der fra første minut i klubben vil komme et ekstra ordinært pres på Højlunds unge skuldre, et pres han ikke har mærket en brøkdel af i sin hidtidige karriere, og et pres og en bevågenhed der har knækket ikke så få ellers ganske talentfulde spillere før ham.

Han er den dyreste angriber i klubbens historie, og han er klubbens 7ènde dyreste spiller nogensinde. Han er kommet til en klub, der ikke har vundet et primært trofæ siden 2013, og efter en række mere eller mindre vellykkede trænere, er man nu nået til en hollænder, der uden at kunne blive sammenlignet med Sir Alex Ferguson, indtil videre minder om en personlighed klubben har haft brug for. Han har, efter min vurdering, købt lidt for mange spillere som har været omkring hans egne territorier, og akkurat som købet af Antony var i den (alt for) dyre ende, kan jeg frygte at dette køb af Højlund, som minimum er i samme kategori.

Uanset hvordan jeg vender og drejer de indtryk jeg indtil videre har fået af ham, dvs. ud fra landskampene han har medvirket i + de kampe jeg har set ham spille i Serie A, så må jeg erkende at jeg ikke ser det potentiale som Ten Hag givetvis ser. Bevares vi har bestemt at gøre med en ung angriber, som bestemt ved hvor modstandernes mål står henne, men når kampene spidser til, modstanderne bliver sværere (i Premier League meget meget sværere), så tiltror jeg ham altså ikke de store chancer, hvilket fører mig frem til at jeg i skrivende stund mener det er et markant fejlkøb. Man skal naturligvis altid vente med at “pelse bjørnen før den er skudt”, og naturligvis kan jeg tage fejl, men det kan Ten Hag naturligvis også. Han bliver altså ikke, selvom familien frikadelle ønsker det, pludselig til en verdensklasse angriber ala`van Persie, Berbatov eller Nistelrooy, og er det hvad en klub som Manchester United har brug for – ja naturligvis er det da det!

Lad os se hvordan det forløber – sæsonen er i gang!

Tak fordi du læste med – og ja lige pludselig på genlæs.

Grado (IT), 16.08.23