TABERNE!

Fodboldens fornemmeste klubturnering, Champions League, eller Europa Cup for Mesterhold som den hed tidligere, har lige siden turneringens start i 56, været den uden sammenligning mest eftertragtede og prestige fyldte turnering man kan vinde med sin klub. Oftest er det da også de største spillere, der præsterer i de største klubber, hvorved de som oftest også har en eller flere af disse titler på CVèt, når karrieren engang slutter.

Men går man i dybden med selv de størstes imponerende trofæ høst, er det muligt at samle et absolut verdens klasse mandskab af spillere, som utroligt nok aldrig har triumferet i den turnering, og det er det som jeg herunder vil gøre.

Udtagelsen af spillere vil til enhver tid være en subjektiv vurdering, og derfor skal mit hold ikke betragtes som det eneste, men det er det bedste i min verden!

Gianluigi Buffon (bl.a. Juventus og PSG)
Større titler: VM 06, U 21 EM 96, 5 x kåret til verdens bedste målmand af IFFHS, 10 mesterskaber + UEFA Cup.

Med over 700 liga kampe på cvèt i klubber som bl.a. Juventus og PSG, lyder det nærmest usandsynligt at den italienske målmands legende, der stadig som 42 årig er aktiv i Juve, endnu ikke har prøvet at vinde pokalen med de store ører.

Han og Juve var umådelig tæt på i 01, 15 og 17, hvor det dog blev til finalenederlag mod henholdsvis Milan, Barcelona og Real Madrid, og da Juve sidste gang vandt denne turnering tilbage i 96, spillede en ung Buffon for barndomsklubben Parma!

Lillian Thuram (bl.a. Juventus og FC Barcelona)
Større titler: VM 98, EM 00, UEFA Cup + 2 mesterskaber.

Verdens måske stærkeste højre back nogensinde, og en spiller der også kunne spille i det centrale forsvar, hvilket han gjorde lige så godt!

I Champions League finalen 03, spillede han højre back for Juve, og var således med til at tabe efter straffesparks konkurrence til AC Milan.

142 landskampe for Frankrig, og nøglefigur både ved VM og EM titlen.

Gianluca Zambrotta (bl.a. Juventus, FC Barcelona og AC Milan)
Større titler: VM 06 + 3 mesterskaber.

Måske ikke verdens bedste venstre back nogensinde, for her konkurrerer han bl.a. med navne som Facchetti, Maldini og Roberto Carlos, men i de knap 100 landskampe, som han deltog i for Gli Azzurri, var han i den absolutte verdens elite så godt som hele tiden, og det er utroligt at han med det klub CV aldrig lykkedes med at vinde den pokal!

Laurent Blanc (bl.a. FC Barcelona, OL Marseille, Inter FC og Manchester United)
Større titler: VM 98, EM 00, U21 EM 88, Europa Cup for Pokalvindere + 2 mesterskaber.

Den franske landsholds kaptajn havde en utrolig flot og lang karriere, hvorunder han spillede for flere giganter, men alligevel blev det aldrig til guld i Champions League, selvom han vandt alt med landsholdet!

Fabio Cannavaro (bl.a. Napoli, Juventus, Inter og Real Madrid)
Større titler: VM 06, U 21 EM 94 og 96, UEFA Cup, 2 mesterskaber + Ballon dÒr 06.

Den italienske superstjerne var krumtappen da Gli Azzuri vandt VM i 06, hvilket han fortjent fik overrakt Ballon dÒr for samme år, noget som sjældent sker for defensive spillere, men han var simpelthen umulig at komme uden om.

Fabio var af to omgange i Juve, og spillede ellers for flere af Europas største klubber!

Lothar Matthäus (bl.a. BM Gladbach, Bayern München og Inter FC)
Større titler: VM 90, EM 80, UEFA Cup, 8 mesterskaber + Ballon dÒr 90.

Det er svært at skrive noget, som ikke allerede er skrevet om den tyske landskamps rekordholder (150 kampe), og manden der som blot 19 årig var med til at vinde EM, som kaptajn vandt VM og i slutningen af sin imponerende karriere, blev udskiftet til slut i Champions League finalen mellem Bayern München og Manchester United i 99, hvorefter englænderne scorede 2 mål i overtiden!

Francesco Totti (spillede i AS Roma hele karrieren!)
Større titler: VM 06, U 21 96 + 1 mesterskab.

Flere af Europas største klubber, heriblandt ikke mindst Real Madrid, forsøgte af flere omgange at lokke “Kongen af Rom” til Spanien, hvorved han nok havde haft større chancer for at vinde Champions League, men hver gang takkede Totti pænt nej tak, og forblev tro mod barndoms klubben for hvem han spillede hele 618 kampe i Serie A, hvori han scorede 250 mål.

Roberto Baggio (bl.a. Juventus, AC Milan og Inter FC)
Større titler: UEFA Cup, 2 mesterskaber + Ballon dÒr 93 (nr. 2 i 94)

Måske den bedste spiller Italien nogensinde har fostret, og i hvert fald den bedste der aldrig har vundet VM eller Champions League.

Verdens bedste spiller i 93 og efter manges mening også året efter, hvor han måtte “nøjes” med 2 pladsen efter Hristo Stoichkov, men foran landsmanden Paolo Maldini.

Diego Maradona (Bl.a. FC Barcelona og SSC Napoli)
Større titler: VM 06, U 20 VM 79, UEFA Cup + 3 mesterskaber.

Verdens bedste fodboldspiller i historien ganske enkelt, og den altafgørende profil da Argentina vandt VM 86 og næsten gentog triumfen 4 år efter.

Kunne ikke vinde Ballon dÒr da han var verdens bedste spiller over en årrække på 6-7 år, da det dengang kun var europæiske spillere forundt, og var aldrig rigtig tæt på at vinde Champions League.

Gabriel Batistuta (bl.a. Fiorentina, Roma og Inter FC)
Større titler: Copa America 91+93 + 2 mesterskaber.

Da han var på toppen i 90èrne var han blandt de 2-3 bedste angribere i verden, men hans klub CV er nok ikke så imponerende som de øvrige på dette hold, hvilket selvsagt har begrænset hans muligheder for at triumfere i Champions League.

Ronaldo (bl.a. FC Barcelona, Inter FC, AC Milan og Real Madrid)
Større titler: VM 94+02, Copa America 97+99, UEFA Cup, 1 mesterskab, VM topscorer 02 + Ballon dÒr 97+02.

Absurd at denne super angriber aldrig vandt det fornemmeste klub trofæ, og jeg husker stadig da han løb rundt med et kamera, og fotograferede sine kommende Milan holdkammerater, da de netop havde vundet et af deres utallige titler, mens han først startede i klubben efter sommerferien. Det var tragikomisk næsten som i tilfældet Lothar Matthäus.

Holdet bliver således, i en meget offensiv, men uhyre stærk opstilling:

Andre spillere som heller ikke har vundet Champions League er i tilfældig rækkefølge Dennis Bergkamp, Patrick Vieira, Zlatan Ibrahimovic, Pavel Nedved og Cesc Fabregas, Luigi Riva, Günter Netzer, Wolfgang Overath, Dino Zoff, Allan Simonsen, Preben Elkjær m.fl.

Herudover vandt Pele heller ikke turneringen, men da han udelukkende spillede i den hjemlige liga, har jeg ikke medtaget ham, da jeg ligesom kun ville have spillere med, der som minimum havde optrådt i store europæiske klubber, og derved teoretisk havde chancen!