EM 2020/21 FOKUS PÅ PORTUGAL

ALL TIME EM HOLD (på den lidt skæve facon!)

ALL TIME hold er en yndet beskæftigelse for mange mennesker, herunder undertegnede, og naturligvis skal der da også udfærdiges et ALL TIME hold for Europamesterskaberne fra 1960 frem til seneste i 2016.

Det har jeg udfærdiget herunder, og jeg har tilladt mig at gå til opgaven sådan på den måske lidt “skæve” facon – alternativ vil nogen måske sige, men no matter what, så tror jeg ingen vil kunne anfægte niveauet af de 11 helte jeg i sidste ende frem til.

Her er mit forslag opstillet i en 4-2-1-3 version.

Lev Yashin (Sovjetunionen)
Deltog i: 60 + 64
Højdepunkter: Guld i 60 og sølv i 64
Udtaget til EM ALLSTAR: 60 + 64
Info: Historiens måske bedste keeper (i skarp konkurrence med en blond dansker), var simpelthen superstjernen over dem alle, da Sovjetunionen vandt det første EM nogensinde, og han og holdet var tæt på at gentage triumfen 4 år efter, hvor han endnu engang blev kåret til bedste keeper!

Philip Lahm (Tyskland)
Deltog i: 04 + 08 + 12
Højdepunkter: Sølv i 08
Udtaget til EM ALLSTAR: 04 + 08 + 12
Info: Den lille tysker er ikke til at komme udenom, selvom han og Tyskland utroligt nok ikke lykkedes med at vinde som de ellers har for vane. Men til trods for 3 skuffelser i træk, lykkedes det ikke desto mindre for Lahm at blive udtaget til turneringens ALLSTAR hold hver gang, hvilket ikke er set før men en ikke guld vindende spiller!

Pepe (Portugal)
Deltog i: 08 + 12 + 16
Højdepunkter: Guld i 16
Udtaget til EM ALLSTAR: 08 + 12 + 16
Info: Den ligeså elskede som hadede efterhånden 37 årige hardhitter, deltager ganske givet i sit fjerde EM til sommer, og lykkedes det ham at blive udtaget til ALLSTAR holdet, vil han være historiens første det klarer det! Man kan således sige ikke så lidt dårligt om ham, men hans EM meritter er ikke til at komme udenom, og derfor er han en sikker spiller på dette EM ALLSTAR hold 🙂

Franz Beckenbauer (Vesttyskland)
Deltog i: 72 + 76
Højdepunkter: Guld i 72 og sølv i 76
Udtaget til EM ALLSTAR: 72 + 76
Info: Intet EM ALLSTAR hold uden historiens stærkeste forsvarsspiller, som også her, akkurat som i alt andet hvad “Der Kaiser” deltog i, vandt guld, og naturligvis blev den ultra elegante libero også udtaget til begge de EM turneringens ALLSTAR hold, som han deltog i – havde man forventet andet?

 

Paolo Maldini (Italien)
Deltog i: 88 + 96 + 00
Højdepunkter: Sølv i 00
Udtaget til EM ALLSTAR: 88 + 96 + 00
Info: “Bella” Paolo var blot 20 år, da jeg sad på 2 række midtfor banen på Müngerstorfer Stadion i Køln, en lun juni sommer dag i 88, og herfra nærmest med et slag blev “forelsket” i “Gli Azzuris” elegante og letbenede venstre back, som blot 20 år gammel, stoppede både Flemming Povlsen, Michael Laudrup og Per Frimann nærmest efter behag. Han var fantastisk her i sin blot sjette landskamp, og som vi alle ved, blev det endnu bedre med årene! Naturligvis skal Maldini med på dette hold, ikke mindst pba. hele 3 udtagelser til ALLSTAR holdene undervejs!

Paul Gascoigne (England)
Deltog i: 96
Højdepunkter:
Udtaget til EM ALLSTAR: 96
Info: Nok det mest kontroversielle valg, men gadedrengen var ikke til at komme udenom, også selvom han aldrig var i nærheden af en EM titel. Hans mål og efterfølgende berømte, ja nærmest heroiske jubelscene (billedet i starten af artiklen) efter 2-0 scoringen mod Skotland på Wembley d. 15. juni, betyder dog at jeg ikke kunne se bort fra charmetrolden, som muligvis er sit lands mest talentfulde spiller nogensinde! Efter den kamp mod arvefjenderne fra Skotland, troede både Gasgoigne og hele England som nation, at nu kom titlen hjem (Its coming hoooome blev der skreget overalt!), men få dage efter skred det hele, da evigt uheldige England røg ud til tyskerne efter straffesparkskonkurrence, og derved sluttede festen før den egentlig rigtig var begyndt!

Antonin Panenka (Tjekkoslovakiet)
Deltog i: 76 + 80
Højdepunkter: Guld i 76
Udtaget til EM ALLSTAR: 76
Info: Udover hans formidable moustache, er eller rettere blev Panenka naturligvis kendt for sit historiske mål i EM finalen tilbage i 76, hvor han med kampens sidste skud, overlistede verdens på daværende tidspunkt velnok bedste keeper, Sepp Maier. Panenka gik til bolden med stoisk ro, og med en nærmest usynlig kropsfinte, fik han lokket Maier til at hoppe til sin venstre side, hvorefter Panenka iskold sparkede dybt i bolden, så den langsomt, men uhyre sikkert dalede i en blød bue ind midt i målet, mens en frustrereret Maier sønderknust så til, og sekunderne efter eksploderde hele “Maracana”, som Røde Stjerne Beograds ikoniske stadion også kaldes! Fra den dag af var en “Panenka” født, og i de mange år efter, har adskillelige spillere gjort ham kunsten efter, nogle med mere held end andre!

Michel Platini (Frankrig)
Deltog i: 80
Højdepunkter: Guld i 84
Udtaget til EM ALLSTAR: 84
Info: Guld, bedste spiller og suveræn topscorer i et og samme EM! Ja hvad skal man ellers sige om manden der samme år naturligvis, tør man næsten fristes til at sige, modtog Ballon dÒr trofæet! Platini formåede at scorede 9 mål i blot 5 kampe i det eneste EM han deltog i, og ikke overraskende var det rigeligt til at han og Frankrig sikrede sig sin første internationale landsholdstitel, hvilket naturligvis aldrig vil blive glemt i den stolte nation!
Platini er definitionen på det EM, hvorunder også lille Danmark stak næsen frem, men dog hurtigt fik en på siden, og forsvandt igen – men det gjorde super elegantieren Platini bestemt ikke!

Marco van Basten (Holland)
Deltog i: 88 + 92
Højdepunkter: Guld i 88
Udtaget til EM ALLSTAR: 88 + 92
Info: Den hollandske superangriber står for mig personligt, som nærmest al den eufori der er omkring et EM. Det hænger nok ved at jeg var så heldig at sidde sammen med 62769 andre tilskuere, på det Olympiske stadion i München, en dejlig sommeraften d. 25. juni 88, hvor EM finalen fandt sted. Det var den gamle hjemmebane for Bayern München med de fantastiske net henhover det meste af tribunerne, og i en kamp, hvor Sovjet bestemt havde deres andel af kampen, havde Gullit bragt “Orange” i spids. Bedst som man sad og ventede på en udligning, faldt bolden dog ned til banens mest elegante spiller, og med en flugtning fra siden af straffesparks feltet tordnede van Basten kuglen ind over en sprællende Dasayev, og dermed blev van Basten det verdensikon som en hel verden elskede i den alt for korte tid som manden var på toppen!

Cristiano Ronaldo (Portugal)
Deltog i: 04 + 08 + 12 + 16
Højdepunkter: Guld i 16 og sølv i 04
Udtaget til EM ALLSTAR: 04 + 12 + 16
Info: Selvom Europas mest vindende Ballon dÒr modtager blot fik 23 minutters aktion i EM finalen, hvor han og Portugal vandt i 16, er den super ærgerige angriber ikke til at komme udenom, når man udfærdiger dette hold. Han kan (sammen med Pepe) blive den første spiller som medvirker i 5 EM slutrunder, og kan (ligeledes med Pepe) blive den første der udtages til et EM ALLSTAR hold, under forudsætning af at han deltager og gør det godt til sommerens EM. Herudover er han sammen med Platini, EM historiens mest scorende spiller, er den der har spillet flest kampe og den der har spillet flest EM minutter. Velkommen på holdet Cristiano!

Horst Hrubesch (Vesttyskland)
Deltog i: 80
Højdepunkter: Guld i 80
Udtaget til EM ALLSTAR: 80
Info: Kæmpen fra Westfalen, deltog kun i dette EM, men ingen tysker glemmer nogensinde hans 2 mål i finalen, i øvrigt de eneste han scorede i turneringen. Han havde bestemt ikke spillet prangende op til finalen, men var dog med i 2 ud af de 3 første kampe, inden han blev den helt store triumfator til sidst, og derved røg direkte ind på EMs ALLSTAR hold sammen med landsmanden Rummenigge! En legende var født!

Det var mit alternative bud på et EM ALLTIME mandskab. Nogen, eller mange, vil ganske givet argumentere for andre navne, og det er da bestemt også vært at nævne spillere som spanske Luis Suarez fra 64, Giacinto Facchetti og Sandro Mazzola fra 68, Gerd Müller fra 72, Dieter Müller fra 76, Peter Schmeichel og Henrik Larsen fra 92, Matthias Sammer og Alan Shearer fra 96, Thierry Henry fra 00, Angelos Charisteas fra 04, David Villa og Xavi fra 08, Mario Balotelli og Fernando Torres fra 12 og naturligvis Eder fra 16, og sådan kunne man sikkert blive ved i en evighed!

Tak fordi du læste med, og jeg håber du blev underholdt så længe det varede + ikke mindst fik genskabt lidt minder undervejs 😉

Torben Aakjær
KBH (DK) 10.02.21

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

EM 2020/21 FOKUS PÅ PORTUGAL