OG DET VAR DAAAANMAAAARK!

For 9ènde gang ud af 16 deltog Danmark i EM, og med semifinalen tangerede Hjulmands udvalgte, det som Pionteks ditto formåede tilbage i 1984, hvilket man med udvidelsen af antal deltagere fra dengang 8 til nu absurde 24, kun kan lette på hatten for.

De nøgterne facts bag Danmarks præstation, hvor jeg tillader mig at se bort fra 0-1 nederlaget til Finland, var at man vandt de 3 pligtsejre over henholdsvis Wales, Rusland og Tjekkiet (nr. 17, 38 og 40 på FIFA`s rangliste), mens man tabte kampene mod de bedre placerede hold Belgien og England (henholdsvis nr. 1 og 4), så set på den baggrund er det unægteligt svært at se hvorfor nærmest hele Danmark, herunder medierne og vel også alle adspurgte eksperter, har været i så ekstrem ekstase, som tilfældet jo vitterligt har været.

Danmark bør vel i 9/10 tilfælde vinde netop de 3 kampe, så det kan ikke være selve resultaterne der får familien Danmark til at gå amok, nej det er nok nærmere, og langt mere forståeligt, de følelser der selvsagt er forbundet med, at en udvalgt flok spillere repræsenterer lille Danmark i en stor slutrunde. Det er efterhånden mange år siden der sidst har været noget at juble over sådan for alvor omkring landsholdet, hvor det vel underholdningsmæssigt ikke har været specielt interessant siden slutningen af 90èrne under Bo Johansson, og resultatmæssigt ikke siden Ricardos toppræstationer. Vi taler således om over 20 års “stilstand”, hvor der udover at være blevet spillet gabende kedelig fodbold, heller ikke for alvor er bragt profiler frem. Profiler som udover at være på absolut højeste internationale niveau, også var folkelige. Vi husker alle navne som Lerby, Arnesen, Elkjær og Laudrup Brødrene, spillere som evnede begge dele, og senere hen havde vi den godmodige Ebbe Sand der med sin sygdom fik en masse følelser frem, vi havde Grønkjær der med en skrøbelig psyke, men en formidabel teknik, ligeledes gik i folkets hjerter, og vi havde Daniel Agger, der trods evigt tilbagevendende skader, i perioder var en absolut topspiller i selveste Liverpool, og så havde vi kontroversielle typer som Bendtner (enfant terrible), Tomasson (presseboykot), og den utroligt sympatiske Rene Henriksen, som først kom frem i en meget sen alder, men som tog folket med storm.

Der har været masser af disse typer, som både kunne begejstre men også fik folkets sympati, men hovedparten af tiden under Morten Olsen, og det gabende kedelige, men yderst effektive boldflytteri under den langt fra folkelige Hareide, har i den grad dæmpet, ja vel nærmest kvalt alt hvad der blot mindede om rooliganbevægelsen, og de glade dage i 80èrne og 90èrne. Vi var mentalt vel nærmest katapulteret retur til 60-70èrne, hvor man var glad for selv de mindste sejre, og hvor bare det at være med til en slutrunde, gjorde at sommeren fodboldmæssigt var reddet. Så kunne familien Danmark se tyskerne, hollænderne, spanierne og italienerne i øjnene, når de havde deres årlige charterture.

Så kom Hjulmand, den talende “skolelærer” som han mest af alt minder om. En høj ranglet mand som i modsætning til noget nær alle forgængerne i embedet, ikke for alvor kunne se tilbage på en specielt prangende karriere, hvis overhovedet nogen. En mand som var blandt de nye såkaldt “tavleteoretikere” blandt danske trænere, dvs. den flok af trænere uden nævneværdig spillemæssig baggrund, som afløste eller overtog fra folk som Ove Pedersen, Kent Nielsen og Lars Olsen m.fl. Hjulmands “generation” af “tavleteoretikere” talte også folk som Thomas Frank, Glenn Riddersholm og Niels Frederiksen m.fl., og efter fornemme resultater med FC Nordsjælland, hvorunder han udover et dansk mesterskab, tillige var med til at fremavle flere spændende spillere, overtog han overraskende for mange, tøjlerne efter uheldige Hareide, som via sin “minimumsfilosofi” havde ført Danmark til EM, men pga en vis virus, ikke kunne høste frugten af sit fremragende arbejde.

Det var ikke Hjulmands skyld, og den knap 50 årige jyde kunne med blot et mindre “hak” i cvèt (fyringen i Mainz), overtage tøjlerne for landets bedste fodboldhold.

Og så når vi frem til nutiden, hvor EM netop er overstået for Danmarks vedkommende, men hvor man udover pligtsejre, bestemt har fået folket bag sig, hvilket næppe mange havde troet, herunder undertegnede. Danmark har jo nærmest været i ekstase, og det må være et af meget få lande, hvor folket er glade og jublende, selv efter at være røget ud. Mit “andet” hjemland, Italien, havde næppe opført sig således hvis Spanien havde besejret dem i deres semifinale, men selvom fodbolden betyder en del i Danmark, så betyder den altså ikke alt, i hvert fald ikke når vi taber 😉

Den slags ser man bestemt ikke hos de såkaldt store fodboldlande, hvor kun finalesejre for alvor bliver tiljublet. Lad os nøgternt konstatere at vindermentaliteten er ganske anderledes udenfor Danmarks grænser. Spillerne ser nok anderledes på det, for de er opfostret med at vinde ude i deres klubber, hvilket var tydeligt da man så de bevægede interviews efter gårsdagens kamp med bl.a. Højbjerg, kaptajn Kjær og Braithwaite m.fl.

Hjulmand har i skrivende stund stået i spidsen for det danske landshold i 18 kampe, hvor man har tabt 4, spillet 2 remis og vundet 16, hvilket giver en sejrs procent på imponerende 66,67. Det er det 3`de bedste en dansk landstræner har præsteret, men vi skal tilbage til Charlie Williams med en sejrsprocent på 75,00 og Axel Andersen Byrval som havde utrolige 87,50 i sejrsprocent, men de 2 herrer styrede altså landsholdet i henholdsvis 1800 og i starten af 1900 tallet. Af nyere trænere, er det Ricardo der med 54,79 har klaret sig bedst efter Hjulmand, mens folk som Hareide, Olsen og Johansson måtte nøjes med henholdsvis 50,00, 48,19 og pauvre 42,50. Med til historien skal naturligvis at Hjulmand endnu blot har styret tropperne i 18 kampe, men ikke desto mindre har han fået en fremragende start, som også er fin ift. de 3 andre semifinale trænere, hvor Mancini godt nok har imponerende 73,68 mod Southgates 65,00 og så Enriques mindre fine 42,11. Især sidstnævnte er sammenlignelig med Hjulmand, da de på nær en enkelt kamp, har styret samme antal kampe.

Men en ting er Hjulmand, noget helt andet er spillerne, hvor jeg til at starte med ikke vil bruge unødige ord og floskler om Christian Eriksen. Vi skal ikke tvære rundt i den uhyggelige hændelse mange var vidner til i Parken, men blot glæde os usigeligt over at den sympatiske unge mand fortsat lever livet, og forhåbentlig vil gøre det i mange mange år endnu. Så skidt med fodbolden.

Det var ordene omkring Eriksen.

Omkring holdet, så har Hjulmand benyttet 21 ud af de udtagne 26 spillere. Kvintetten Frederik Rønnow, Jonas Lössl, Mathias “Zanka” Jørgensen, Anders Christiansen og Robert Skov er de 5 med “splinter i måsen”.

Jeg har opdelt de 21 benyttede spillere i 5 kategorier:
Kategori 1: Gennemgående toppræstation
Kategori 2: Fremragende præstation
Kategori 3: Godkendt præstation
Kategori 4: Mindre god præstation
Kategori 5: For lidt spilletid til bedømmelse

Bemærk at rangeringen under hver kategori er tilfældig.

Kategori 1

Simon Kjær (AC Milan)
32 år – 113 landskampe / 3 mål
6 kampe under EM = 570 minutter
Kommentar: Den stoute Milan spiller har været kaptajn for nationalmandskabet i nu 49 kampe, og mangler således “blot” 20 kampe for at tangere duksen Lars Olsens 69 med bindet om armen, og 1 for at udligne Morten Olsens 50, og med 113 kampe foreløbig overhalede Kjær akkurat Jon Dahl Tomasson på listen over spillere med flest landskampe nogensinde for Danmark, som jo føres af Peter Schmeichel med 129, efterfulgt af Dennis Rommedahl der nåede op på 126. Meget skal vist gå galt hvis ikke Kjær måske allerede næste efterår, kan gå forbi dem begge.

Det er alt sammen tal og fakta, men det hører med til historien om en spiller, der i den grad er vokset under Hjulmand. Tidligere var han bestemt en stabil spiller, der dog for ofte illustrerede en mindre god teknik, indimellem panikkede, var for langsom, og ofte kom ud af rytmen med tilbagevendende småskader. Han overtog bindet på landsholdet under Morten Olsen tilbage i juni 2016, og med skiftende makkere, har han måttet omstille sig ofte. Det seneste års tid har han dog i den grad fundet “melodien”, også for klubholdet, hvor han overraskende for ikke så få, gik direkte ind og blev stamspiller hos Milan, efter at have haft store problemer med blot at få spilletid i Atalanta.

Under EM startede han måske ikke optimalt, og var tydeligt påvirket af Eriksens tragiske hændelse, men langsomt og sikkert byggede han sig selv op, og han har virket både hurtigere og mere boldsikker end længe set. Hans hovedspil har været optimalt, og overordnet set har blot 3 spillere under hele EM (Akanji, Matviyenko og Jorginho), erobret flere bolde end Kjær. Det er høj klasse, og hertil skal man naturligvis plusse hans uvurderlige lederegenskaber, store overblik og stolte fremtoning. Kjær har virkelig været i absolut topklasse under EM, og er en af dem der er meget tæt på at komme på mit personlige “ALLSTAR” hold, som jeg dog af gode grunde først beslutter mig til efter finalen på søndag.

Bravo Kjær!!

Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham Hotspur)
25 år – 47 landskampe / 4 mål
6 kampe under EM – 570 minutter
Kommentar: Faste læsere af mine FB sider og også i flere af mine artikler, vil vide at jeg sandt for dyden sjældent har været begejstret for Højbjergs generelle indsatser, hverken på klub- eller landsholdsplan. Det har så ændret sig nu, hvor jeg uden omsvøb vil betegne den evigt løbende midtbanemand, for en af de absolut bedste under EM, ikke kun for Danmark men faktisk for hele slutrunden.

Han lærte voldsomt meget under ivrigt kritiserede Mourinho, herunder præcis hvilken position han var bedst til, og i modsætning til de første mange år i sin karriere, indfandt han sig, overraskende for mig, 100% på positionen, hvilket har været til stor gavn for både ham selv og de de hold han repræsenterer.

Han er vokset enormt i hans måde at spille på, hvor han nu primært holder sig tilbage på banen, og her klogt erobrer utrolig mange bolde, og ikke mindst skiller sig fornuftigt af med dem bagefter. Han er en evig motivator for holdkammeraterne, og har været Danmarks klart bedste midtbanespiller længe, og man skal faktisk mange år tilbage omkring landsholdet, for at finde en så kontrolleret midtbanespiller som Højbjerg.

Aldeles fremragende præstation af den knap 26 årige Spurs spiller, som sammen med Kjær markant var Danmarks bedste under slutrunden.

Kategori 2

Joakim Mæhle (Atalanta Calcio)
24 år – 16 landskampe / 4 mål
6 kampe under EM – 520 minutter og 2 mål
Kommentar: Det ser med et trylleslag ud til at Danmark har fået løst sit efterhånden mangeårige problem på venstre backen, hvor den højre benede Mæhle til nærmest perfektion, har spillet en aldeles fremragende slutrunde.

Historien viser os at mange store venstre back var højre benede (f.eks. Paolo Maldini, Nilton Santos, Ruud Krol, Paul Breitner, Andreas Brehme, Philip Lahm, Karl-Heinz Schnellinger, Javier Zanetti og Giacinto Facchetti blot for at nævne nogle af de allerstørste), og også dette EMs velnok bedste af slagsen, Italiens nu skadede Leonardo Spinazzola, er akkurat som Mæhle højre benet.

Mæhle var helt eminent i 2-3 kampe, men fadede betragteligt ud i den sidste kamp mod England, og missede altså momentum da det var allervigtigst. Det var ærgeligt, for i kampen mod “The Three Lions” haltede han efter både defensivt og især offensivt, og det var ikke overraskende at Raheem Sterling hurtigt fortrak over i Mæhles side, da han her nærmest havde frit spil. Når alt det er sagt, så må man altså ikke glemme de fremragende kampe han har spillet, og med 2 mål har han i den grad også vist sig målfarlig. Om indsatsen generelt under EM er nok til ligefrem at sende ham i armene på alverdens store klubber, sådan som visse danske tabloid medier svælger i, er jeg tvivlende overfor, for ligesom jeg, tænker jeg at de hellere vil følge den endnu relativt unge spiller endnu en sæson i Serie A, for her at se om han kan følge op på et fint EM.

Mikkel Damsgaard (Sampdoria)
21 år – 8 landskampe / 4 mål
5 kampe under EM = 330 minutter og 2 mål
Kommentar: Selvom Kjær og Højbjerg har været Danmarks bedste spillere under hele EM, så kan der ikke herske tvivl om at den lille spirrevip, der giver minder om en vis Allan Simonsen, har været hele holdets kæledægge og det åbenlyse lyspunkt på holdet. Udover 2 aldeles fremragende mål, herunder det første frisparksmål i hele turneringen, som han eminent tordnede ind mod England.

Hans opportunisme, spilleglæde, generelle teknik, fart på de første meter, og altså også skud fra distancen talrige gange, har i den grad givet optimisme for fremtiden for en dansk offensiv, som i al for lang tid har været centreret om meget løbende, men knap så målfarlige og bestemt ikke tekniske typer. Fysik fremfor teknik har været de førende parametre, hvorunder både Morten Olsen og Åge Hareide udvalgte deres angribere, men her kommer en type der simpelthen er så udansk i spillestil som man næsten kan være, derfor sammenligningen med en spiller som vel og mærke havde sin storhedstid for over 40 år siden!

Bevar benene på jorden Mikkel – så kan det blive meget interessant!

Andreas “AC” Christensen (Chelsea FC)
25 år – 47 landskampe / 2 mål
6 kampe under EM = 520 minutter og 1 mål
Kommentar: En gennemgående solid og helhjertet indsats af Kjærs faste makker, som dog nok ikke skulle have spillet den sidste kamp, uden dog at han begik fejl der var afgørende, men det var tydeligt at han ikke var 100% fit, og det var en stor chance at tage fra Hjulmands side.

Han præsterede overraskende for mig, at være Danmarks hurtigste spiller med en spurt på 33,3 km/h, og han var den af de centrale forsvarsspillere på holdet, der løb flest kilometer undervejs. Mindre overraskende men ikke mindre flot, var han den af de danske spillere med den bedste pasningsprocent, nemlig 90,3%, eller 264 succesfulde afleveringer ud af 286. Det er fremragende og præcis hans rolle, ved siden af den mere bastante Kjær, eller for den sags skyld Vestergaard og/eller Andersen.

At han tilmed fik scoret et af sine uhyrligt sjældne mål, trækker selvsagt ikke ned, og alt i alt er jeg sikker på at han er særdeles tilfreds med EM præstationen – det bør han være!

Jannik Vestergaard (Southampton FC)
28 år – 28 landskampe / 1 mål
6 kampe under EM = 485 minutter
Kommentar: Endelig fik Hjulmand øjnene op for kæmpens kvaliteter, og overraskende men forfriskende spillede den 199 cm. høje Vestergaard samtlige kampe under EM, og med enkelte svipsere undervejs, på en særdeles overbevisende måde.

Han er nærmest uovervindelig i hovedspillet, og det var tydeligt at han nød duellerne med de store englændere, mens han omvendt havde problemer med de finurlige Sterling og Saka, men generelt også en stærk indsats i semifinalen, ganske som set over hele EM, og så skal det med til historien at han over alle 6 kampe opnåede at blive nr. fjerde bedste dansker i pasningsspillet!

Kategori 3

Kasper Dolberg (OGC Nice)
23 år – 30 landskampe / 10 mål
4 kampe under EM = 225 minutter og 3 mål
Kommentar: Den danske topscorer viste omsider noget af det potentiale, som Ajax for en del år siden købte ham for. Han har gået i skyggen i upåagtede Nice, og har længe kun været en novice for landsholdet, men under denne slutrunde, overhalede han “tonserne” og blev reelt Hjulmands primære targetman, hvilket bestemt ikke er et dårligt valg.

Faldt også en del ud af kampene, hvilket selvsagt trækker ned, og det er nok nødvendigt for ham at komme til nummeret stærkere liga, for ikke at sygne hen, men gennemgående under EM var han farlig i mange situationer og 3 mål er bestemt godkendt.

Kasper Schmeichel (Leicester City)
34 år – 71 landskampe
6 kampe under EM = 570 minutter
Kommentar: Havde stor andel i målet fra Finland, burde havde reddet De Bruynes skud mod Belgien, og havde generelt problemer med at finde rytmen. Mange skud/afleveringer havde ingen adresse, han virkede panisk i målet, og så i flere tilfælde decideret stresset ud.

Langsomt men sikkert spillede han sig dig op, og han havde et par fine redninger mod England, der ligesom reddede helhedsindtrykket for ham fra denne slutrunde, som godt kan blive hans næstsidste, i og med at han senere i år runder 35 år, men det gemmer vi inde i “skabet”, for ak og ve når afløseren skal findes.

Thomas Delaney (Borussia Dortmund)
29 år – 60 landskampe / 6 mål
6 kampe under EM = 462 minutter og 1 mål
Kommentar: En gennemgående svingende slutrunde for den meget løbende Delaney, der dog både scorede og bestemt også var 100% engageret som altid. Han blev overstrålet af Højbjerg, og var ikke den general man måske havde håbet på, efter Eriksens deroute, men med hans ildsjæl og overblik, fik han spillet sig fint i flere kampe.

Han blev skiftet ud i alle kampe, og semifinalen var rent faktisk den kamp, hvor han holdt længst. Dejligt at han ikke blev skadet undervejs, dejligt at han fik scoret, men lidt ærgeligt at han ikke fik sat sit aftryk tydeligere end tilfældet var.

Jens Stryger Larsen (Udinese Calcio)
30 år – 42 landskampe / 2 mål
6 kampe under EM = 287 minutter
Kommentar: Startede EM som reserve for Daniel Wass, men undervejs overhalede han ham indenom, og var i et par kampe virkelig i sit es. I semifinalen var han ikke på toppen, og virkede træt og udkørt til sidst, men han får også løbet nogle meter undervejs, og er jo en anden mere fightende type end den mere boldrolige Wass.

Generelt tænker jeg han er tilfreds med sin slutrunde, hvor han overraskende er kommet retur i den højre side, hvor han for 1 års tiden måtte se sig overhalet af 3-4 andre spillere, men nu tilsyneladende igen er første valget, ikke mindst efter at hans nok hårdeste konkurrent er blevet venstre back, mens Wass jo nærmer sig 33 år.

Joachim Andersen (Olympique Lyon)
25 år – 8 landskampe / 0 mål
3 kampe under EM = 63 minutter
Kommentar: Med så lidt spilletid, er det tæt på at han overordnet slet ikke kan vurderes, men jeg mener hans indsats i den svære kamp mod England bør belønnes, for her blev han kastet ind i et kaos, men præsterede stærkt og virkede i god form.

Dejligt at Hjulmand er begyndt at tro på de garderhøje drenge!

Christian Nørgaard (Brentford FC)
27 år – 9 landskampe / 0 mål
5 kampe under EM = 161 minutter
Kommentar: Han bliver nok ikke fast på landsholdet sådan lige foreløbig, men som en boldfast og faktisk godt kæmpende substitut, er han en værdifuld trupspiller, der bestemt kan se tilbage på en for ham godkendt slutrunde, hvor han jo faktisk var med i 5 ud af 6 kampe, hvilket en del nok er overrasket over.

Daniel Wass (Valencia CF)
32 år – 35 landskampe / 0 mål
5 kampe under EM = 270 minutter
Kommentar: Ærgeligt for både ham og Danmark, at han først så sent i sin karriere for alvor er kommet ind over landsholdet, for han har siden sine Brøndby dage, været en boldsikker og stabil spiller, som tilmed kan bruges på mange pladser. Hareide var bestemt ikke glad for ham, men det har Hjulmand generelt været, og Valencia spilleren startede da også EM som højre back, men måtte undervejs se sig overgået af Stryger Larsen.

Han gjorde fornuftige indhop undervejs, men var ikke på toppen i semifinalen, og kunne måske med fordel være indskiftet til en midtbaneplads, i stedet for Mathias Jensen, men det er jo for sent at tænke på nu.

Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
27 år – 59 landskampe / 10 mål
5 kampe under EM = 295 minutter og 2 mål
Kommentar: Ikke de bedste præstationer af den lange angriber, som i lighed med Braithwaite ikke altid er gode venner med bolden, men som trods alt scorede 2 mål, og virkede lige nummeret bedre end Barca spilleren. Han har haft problemer i sin klub i den forgangne sæson omkring spilletid, hvor hans normalt faste plads blev erstattet af en bænketjans lidt for mange gange, og han virkede ikke i optimal form under EM.

Man kan dog ikke tage hans fighter gen fra ham, og kombinationen ham Dolberg og Damsgaard er ikke helt tosset som et 3 mands angreb frem mod VM.

Andreas Cornelius (Parma Calcio)
28 år – 32 landskampe / 6 mål
4 kampe under EM = 58 minutter
Kommentar: Præcis som tilfældet er med Joachim Andersen, er det på nippet til at Cornelius fik nok med til spilletid, til at man reelt kan vurdere ham, men gennemgående var han stærk når han kom på banen. Virkede oplagt og spilleglad når han kom ind, og det må betegnes som en decideret fatal fejl af Hjulmand at han indskiftede Wind frem for Cornelius i semifinalen.

Kategori 4

Mathias Jensen (Brentford FC)
25 år – 12 landskampe / 1 mål
6 kampe under EM = 142 minutter
Kommentar: Har i sine kampe før EM virket som en stærk og stabil spiller, men kan bestemt ikke se tilbage på EM med andet end mismod. Godt nok fik han del i alle 6 kampe, men flere indhop var ikke imponerende, og især det i semifinalen blev afgørende, selvom han naturligvis ikke kan gøre for at han tilsyneladende blev skadet.

Virkede gennemgående langsom, ikke speciel boldsikker, og det normalt så fine overblik var ikke med i kampene.

Martin Braithwaite (FC Barcelona)
30 år – 56 landskampe / 10 mål
6 kampe under EM = 565 minutter og 1 mål
Kommentar: Han kan løbe solen sort, og han repræsenterer markant truppens største klub, men så er de positive ting vist også fortalt om en helt igennem primitiv spillertype, som man må undres såre over får så meget spilletid under Hjulmand. Kun Schmeichel, Højbjerg og Mæhle fik flere minutter – utroligt!

Han scorede godt nok et af sine sjældne mål, men for pokker man bliver frustreret når han igen og igen løber de forkerte steder hen, og når han indimellem får kontrol over bolden, mosler han afsted, aldeles uden fare for modstanderen.

En sammenligning med nærmest legendariske Rommedahl er bestemt ikke helt ved siden af – selvom man kan forstå at Braithwaite bestemt ikke bryder sig om en sådan.

Jonas Wind (FC København)
22 år – 9 landskampe / 3 mål
2 kampe under EM = 79 minutter
Kommentar: Den store FCKèr kunne naturligvis ikke gøre for at Hjulmand totalt fejlede ved at skifte ham ind fremfor Cornelius da det virkelig brændte på, men det gør ikke Winds præstation bedre.

Man så i den tid han var på banen under EM at der er langt fra at være en topangriber i Superligaen, til på nogen måde at gøre en forskel for et A landshold i en stor slutrunde.

Han må afsted til en belgisk eller fransk klub og få lidt speed i fusserne + det andet han mangler – her og nu er det slet ikke godt nok.

Kategori 5

Christian Eriksen
Frederik Rønnow
Jonas Lössl
Andreas Skov Olsen
Robert Skov
Nicolai Boilesen
Mathias “Zanka” Jørgensen
Anders Christiansen

Det var gennemgangen af de 26 spillere i truppen, og her kommer lidt stats for de af jer der holder af den slags:

Spilletid (minutter):
1. K Schmeichel, Højbjerg og J Mæhle: 570 minutter (maks)
4. M Braithwaite: 565 minutter
5. S Kjær: 530 minutter
6. AC: 520 minutter
7. J Vestergaard: 485 minutter
8. T Delaney: 462 minutter
9. M Damsgaard: 330 minutter
10.Y Poulsen: 295 minutter
11.JS Larsen: 287 minutter
12.D Wass: 270 minutter
13.K Dolberg: 225 minutter
14.C Nørgaard: 161 minutter
15.M Jensen: 142 minutter
16.J Wind: 79 minutter
17.J Andersen: 63 minutter
18.A Cornelius: 58 minutter
19.C Eriksen: 43 minutter
20.AS Olsen: 33 minutter
21.N Boilesen: 13 minutter
22:Mathias “Zanka” Jørgensen, Frederik Rønnow, Jonas Lössl, Robert Skov og Anders Christiansen: 0 minutter

Topfart (top 10):
1. AC: 33,3 km/t
2. JS Larsen, M Braithwaite, J Wind og M Damsgaard: 31,5 km/t
6. D Wass: 30,8 km/t
7. K Dolberg, Y Poulsen og T Delaney: 30,6 km/t
10.PE Højbjerg: 30,4 km/t

Flest løbne km (top 5):
1. J Mæhle: 66,6 km
2. PE Højbjerg: 64,5 km
3. T Delaney: 53,5 km
4. AC: 51,2 km
5. S Kjær: 50 km

Flest bolderobringer (top 5):
1. S Kjær: 39
2. PE Højbjerg: 36
3. J Mæhle og AC: 31
5. J Vestergaard: 29

Officielle UEFA MOM kåringer:
C Eriksen (mod Finland)
AC (mod Rusland)
K Dolberg (mod Wales)
T Delaney (mod Tjekkiet)

Procent i vellykkede pasninger (top 10 -minimum spillet 100 minutter):
1. AC: 90,3 %
2. C Nørgaard og S Kjær: 87 %
4. J Vestergaard: 86 %
5. J Mæhle: 84 %
6. T Delaney: 81 %
7. M Jensen og D Wass: 80 %
9. K Dolberg: 79 %
10.M Damsgaard: 78 %

Tak fordi i læste med 😉

Torben Aakjær
Copenhagen (DK) – 08.07.21