EN GIGANT I KRISE - HVORDAN BLIVER LOS MENREGUES IGEN EN VINDERKLUB?

DURMISI VAR BEDSTE DANSKE SPILLER I (ENDNU) EN FRYGTELIG PRÆSTATION!

1441649109_scanpix-20150907-200026-LKlemt inde mellem Georgien, Aserbajdsjan, Iran og Tyrkiet, finder man en lille og i den store sammenhæng ganske ubetydelig nation med under 3 millioner indbyggere, som siden landets selvstændighed i 1992 (løsrevet fra mægtige Sovjet) kaldes Armenien, et af de fattigste lande i denne verden, placeret på BNP listen som nr. 113 mellem Tonga og Bhutan, og geografisk reelt tilhørende Asien, men ikke desto mindre deltager landet i kvalifikationen til Europa-mesterskaberne, hvor det ikke ligefrem går strålende, hvilket det beskedne ene point landet havde erhvervet hidtil i gruppen inden kampen mod Danmark ganske tydeligt illustrerede.

På UEFA`s rangliste er holdet aktuelt placeret som nr. 83, og hvis man tager et kig på de spillere som udgør fodboldlandsholdet, forstår man så rigeligt hvorfor der ikke just er tale om en A nation på fodboldlandkortet. En enkelt spiller af høj kvalitet har man dog i Borussia Dortmunds playmaker Henrikh Mkhitaryan, men da de resterende spillere enten tilbringer størstedelen af tiden på bænken i mindre klubber, eller hvis de endelig spiller fast, er ansat i klubber som Alashkert, Pyunik og Aktobe m.v., så siger det vist alt, og uden at sætte det Danske hold op på en alt for høj piedestal, for vores spillere repræsenterer godt nok heller ikke “toppen af poppen” i disse år, så burde der unægtelig være en forskel, også selvom holdets bedste spiller Christian Eriksen for en sjælden gangs skyld måtte stå over med en skade.

Udover Eriksen kan man vel højst påstå at en Nicolai Boilesen manglede, men da han af personlige og kontrakt-mæssige årsager er helt ude i kulden i Ajax, har Morten Olsen naturligvis ikke udtaget ham.

Med lidt godt vilje vil nogen så pege på navne som Viktor Fischer og/eller klubkammeraten Lasse Schøne, men ingen af dem spiller regelmæssigt for Ajax, og når de gør, er det efter sigende langt fra prangende.

Hvad der derimod undrede var at et par centerforsvarere fra Bundesligaen, henholdsvis Frederik Sørensen fra FC Køln og Jannik Vestergaard fra Werder Bremen, ikke var udtaget. De to dannede, indtil Sørensens skade, det centrale forsvar for det nu tidligere U 21 landshold, og begge er faste bestanddele for deres respektive klubhold, ja Vestergaard blev tilmed matchvinder i sidste runder da han scorede sin klubs sejrsmål, og tilmed kom på rundens hold i seriøse Kicker, men det var åbenbart ikke nok til udtagelsen, og istedet chokerede Hr. Olsen næsten alt og alle ved at udtage et par spillere fra Suppedasen i form af Kian Hansen og Erik Sviathenko samt unge Andreas “AC” Christensen. Uden at klandre de to FCM spillere, så er der unægtelig enorm forskel på den hjemlige Suppedas og så Europas måske tredje bedste Liga, Bundesligaen, og hvad angår “AC”, så spillede han godt nok sin nye udlejnings klub Gladbachs første kamp, men han faldt totalt igennem (sammen med flere andre medspillere) i den kamp og har ikke fået et sekund siden. Disse tre blev altså vejet og fundet bedre/mere egnede end Bundesliga duoen, hvilket undertegnede ganske simpelt ikke forstår en rygende fis af!

 

Som det nok er gået op for de fleste, så endte opgøret 0-0, og uden at underdrive, så kan man vist tørt konstatere at det endnu engang var en jammerlig forestilling af de Danske drenge, næsten hele vejen rundt, og selvom holdet teoretisk stadig lever i turneringen og som minimum nok skal få hevet et par play off kampe hjem via tredje pladsen, så er det unægtelig svært at se det positive i ret meget andet end at en fodboldkamp gudskelov kun varer 90 minutter + det løse og at det Danske mål ikke blot var 20 cm. bredere, for havde det sidste været tilfældet så havde Danmark nemlig tabt opgøret!

Et kort kig henover det Danske holds startformation viste hele fire spillere som til daglig befinder sig i Europas pt. blot 23ènde bedste Liga (Agger, N Jørgensen, Durmisi og J Poulsen) + yderligere to (Delaney og Sviatchenko) kom ind undervejs. De øvrige spillere får overhovedet ingen eller kun ganske lidt spilletid (Højbjerg, Bendtner og Krohn-Dehli), spiller på et hold i en relativ svag Liga (Kjær) eller er i bedste fald mere eller mindre fast mand i små klubber (Schmeichel, Yussuf P, Braithwaite og landsholdsLars), og det er naturligvis slet slet ikke godt nok, for hvordan i alverden skulle selv en sammenspillet version af den flok kunne præstere ret meget bedre end de gør, hvilket selvsagt taler til Olsens fordel, men ikke desto mindre mystificerer de manglende og omtalte udtalelser desto mere!

Karakterer til det Danske hold udfra denne skala:
1 = Uduelig, ubrugelig, ud til højre tak!
2 = Forhåbentlig ikke noget der er værd at bruge al for meget tid på!
3 = Hæderligt, men heller ikke mere!
4 = Fair nok, du vil nok ikke blive husket 2 timer efter karrieren er slut – men ok!
5 = Ganske udemærket – du kan trods alt se dig selv i øjnene – meeen..!
6 = Det var sgu fint nok – i hvert til fældet noget at bygge videre på!
7 = Helt fint – i orden!
8 = Rigtig godt – mon ikke du starter inde i næste betydende match!
9 = Super – meget meget flot – topklasse!
10 = Weltklasse!!

Kasper Schmeichel 6
Blev ikke overbelastet, og den lille sprællemand kan bestemt se sig selv i øjnene efter kampen. Han kom godt ud i en situation hvor hjemmeholdet burde have scoret, og greb sikkert ind i eget felt ved modstandernes dødbolde. Er uden nævneværdig konkurrence på positionen, men måske vågner Lindegaard omsider op efter flere års United dvale, og såfremt han tilspiller sig en fast plads hos WBA kan Schmeichel Junior sagtens få problemer!

Lars Jacobsen 4
Den gamle dreng har ikke meget at byde på mere, hverken offensivt eller defensivt, men han kan stadig finde ud af at placere sig næsten korrekt hver gang, og laver således sjældent iøjnefaldende fejl, og hvis førnævnte Schmeichel ikke har nævneværdige konkurrenter – endnu, så har Jacobsen det da slet ikke, og man skal ikke blive overrasket hvis han også er med til VM 2022 i Qatar eller hvor det nu bliver afholdt til den tid. Så længe han kan støtte på mindst det ene af sine ben bliver han udtaget, det har Morten i al fortrolighed lovet ham!

Riza Durmisi 7
Klart holdets bedste spiller, og personligt blev jeg uhyre overrasket på den gode måde, over at se den bette mand gøre det så godt, når nu man har læst så kritiske historier om ham i Brøndby. At de så ikke forlænger med ham skyldes vist nogen kontraktforviklinger mellem Sportsdirektøren og familien Rizas hund, men det er en helt anden historie som jeg her ikke vil rode op i. Riza som altid har været stærk offensivt, var uhyre stærk også defensivt, og han lod kun en modstander snyde sig en enkelt gang da han, ligesom modstanderen iøvrigt, gled i feltet, men det kan ske for selv den bedste – og bedste mand det var Riza klart – flot og mon ikke der venter en fin lønforhøjelse i en Hollandsk/Fransk klub efter Vinterferien – jeg tror det! Iøvrigt værd at bemærke at han havde 2/3 af Danmarks skud indenfor modstanderens målramme – Bendtner havde det sidste!

Daniel Agger 2
Uha uha, det lakker godt nok hurtigt mod enden for den tidligere så stærke spiller, som med 19 kampe i gennemsnit pr. sæson i gennemsnit set over alle sæsonerne i Liverpool, aldrig er blevet overbelastet kampmæssigt, og som selv efter sin hjemvenden til Suppedasen, stadig er grotesk meget skadet (måske gider han bare ikke?), hvilket selvsagt er med til at devaluere hans niveau. Han virkede langsom og ukoncentreret og hans placeringsevne var i mange tilfælde nærmest på lilleput niveau, og kun stærke indgreb af makkeren Kjær eller hans lille back ven Durmizi reddede ham fra den totale nedtur. Det er vist ved at være på tide at få sagt farvel og trods alt tak for mange fine ting, men man kan ikke være på A landsholdet baseret på fortidens bedrifter.

Simon Kjær 6
Næstbedste spiller efter Durmisi, og ærgeligt at han skulle udgå med en skade som forhåbentlig ikke er så alvorlig. Han virkede stærk i nærkampene, frygtløs i hovedstødsduellerne – ja kort sagt typisk Kjær, og selvom han er skiftet til en betydelig svagere Liga end Lique One, og tilmed ikke er kommet super fra start, så mærkes det ikke endnu, og forhåbentlig heller ikke på sigt, nu hvor makkeren Agger virker færdig. Kjær demonstrere tilmed også mange fine afleveringer frem i banen, hvor næsten alle sammen gik godt, og det er i hvert til fældet ikke hans plads der er truet når Bjelland, Okore, Sørensen og Vestergaard forhåbentlig snart presser på!

Pierre Emile-Højbjerg 3
0 minutter hidtil i denne sæsons Bundesliga for Bayern München og nu udlånt til Schalke 04, hvor man også kan frygte at det ikke bliver til alverdens spilletid – ja det kunne i den grad ses på den i denne match gumpetunge Højbjerg, som rygtevis er ulideligt længe om at restituere, hvilket man kan fastslå nok er rigtigt, da han bestemt ikke virkede klar og frisk få dage efter Albaniens kampen. Det er naturligvis surt for holdet – og ja sgu også for ham selv, men udover at han måske skulle overveje at tabe sig 4-6 kilo, så skal han altså hjem og træne nærkampe, hovedstøds-dueller og ikke mindst spurter, for det er især disse 3 parametre jeg personligt dumper ham på. Hans pasningsspil er fint – han havde flest pasninger på det Danske hold overall – men ligesom den degraderede Kvist, er for mange af dem til siden eller bagud, og den vej skal han jo helst ikke udvikle sig. Han spillede mestendels 6èr i denne kamp, og bør retteligt en anelse frem på 8èr positionen, hvilket hører med til historien om en svag præstation som kun kan og skal blive bedre næste gang!

Jacob Poulsen 6
Glimrende kamp faktisk af Kvist erstatningen fra Midtjylland. Meget mere bevægelig end den alt for stationære FCKèr og hans frispark var fine sammenlignet med hvad jeg hørte fra sidst. Han gik fint med i spillet på midtbanen og havde kræfter og overskud til flere fine fremadrettede løb samt tilbageløb når det var påtvunget, typisk når en tung Højbjerg halsede efter eller en uorganiseret Agger fejlede. Poulsen starter også inde næste gang Danmark spiller!

Michael Krohn-Dehli 2
Øv – han er rent faktisk en af mine personlige favoritter på holdet, men det er tydeligt at se at han mangler kamptræning og i en alder af 32 bliver den slags uhyggelig tydelig. Skiftet fra Celta hvor han var “Kongen” til Sevilla har nok været en for stor mundfuld, og det kan desværre blive hans endeligt, hvis da ikke den lille rødhårede mand hiver sig op ved hårrødderne og kæmper sig tilbage. Det vil være super ærgelig at undvære ham, da han sammen med Eriksen nærmest er det eneste reelt kreative på et til tider noget primitivt Dansk landshold!

Yussuf Poulsen 2
Uha for noget hø af den store offensivspiller som også har haft svært ved at tilkæmpe sig en fast plads for sin klub i 2 Bundesligaen, hvilket måske er en af forklaringerne, men når man hører at han var bedste mand i Parken for få dage siden, blev man mildt sagt chokeret over den elendige præstation han her præsterede. Elendige første berøringer, tung i rumpetten og støvlerne skruet helt forkert på – så behøves man vist ikke sige mere. Det var en stor ommer!

Nicolai Jørgensen 2
Efter sigende FCKs eneste nogenlunde boldfaste spiller (når han ikke er skadet), men det han åbenbart viser i Suppedasen har han i hvert fald uhyggeligt svært ved at vise på landsholdsniveau. Er nu startet inde i to kampe i træk og har været elendig i dem begge, så jeg tvivler på et hattrick i den henseende! Han kan da noget med bolden den store mand, men det går godt nok langsomt, og hvis man har svært ved at drible forbi en forarmet Armener så er der langt til de ambitioner som især pressen for ofte har på hans vegne!

Nicklas Bendtner 3
Personligt bryder jeg mig jo ikke ligefrem om manden, men derfor kan jeg da godt vurdere ham nøgternt (tror jeg nok) – og han var slet ikke dårlig i denne kamp, omend man for mange gange så at bolden i hvert fald ikke er hans bedste ven, men han fyldt fint oppe foran og havde et flot skud på mål. Han gik også glimrende med i flere kombinationer med medspillerne og selvom han ikke just er et lyn og til daglig ikke får mange minutter hjemme i klubben, så er det fint at han holdes i form på landsholdet, da Danmark i disse tider simpelthen ikke har noget der bare minder om konkurrence til denne plads, som selv Lars Jacobsen ville misunde ham! Såfremt Morten Olsen er landstræner næste gang, tipper jeg på en startplads til skrumlet fra Amar`;-)

Indskiftere:

Thomas Delaney 6
Rigtig fornuftig indsats af FCK kaptajnen som efterhånden må presse sig på til en startplads. Han kom ind efter ca. 10 minutter af 2 halvleg noget overraskende istedet for Krohn-Dehli, og viste fra første sekund gejst og vilje, og med undtagelse af en svipser hvor han gled ved et Armensk kontraangreb, noterede jeg ingen fejl udfor ham! Flere fine afleveringer, stillede sig hele tiden til rådighed og fyldte godt på midtbanen der manglede en anelse saft og kræft i store perioder af 1 halvleg.

Martin Braithwaite 4
Jeg har faktisk svært ved at genkalde mig bare en eneste situation eller aktion han deltog i, men det må bero på at han som minimum ikke lavede de store fejl, men omvendt heller ikke bidrog med ret meget!

Erik Sviatchenko –
Fik blot 10 minutter + det løse på banen istedet for en skadet Kjær og kan ikke bedømmes retvisende.

1441657523_scanpix-20150907-193732-1

Summa summarum – langt fra prangende karakterer, hvilket da også ville være underligt når man netop har underpræsteret mod en pænt sagt middelmådig fodboldnation. Riza, Delaney, Schmeichel, Kjær og Poulsen gjorde det udemærket, mens andre som Agger, N Jørgensen, Yussuf og Højbjerg decideret fejlede, og der skal helt andre boller på suppen når modstanderen næste gang hedder Portugal, også selvom de givetvis intet har at spille for, og skulle Danmark stik i mod al retfærdighed kvalificere sig til EM, bør Olsen overveje at udtage Vestergaard, Okore (når han bliver klar), Frederik Sørensen, Lindegaard og nok også Bjelland, men det er en helt anden historie.

Sov godt derude 😉
Torben Aakjær
København d. 8.9.15

1901298_10207161400976382_8571721176832025110_n

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

EN GIGANT I KRISE - HVORDAN BLIVER LOS MENREGUES IGEN EN VINDERKLUB?