HVAD ER DER GALT MED “DE 3 LØVER”?

3 kampe, 7 point og en målscore på 2-0, det er indtil videre hvad det er blevet til for “The Three Lions”, og selvom England på papiret vinder sin indledende gruppe i sikker stil, efter bl.a. at have besejret viceverdensmestrene undervejs, hagler kritikken ned over Gareth Southgate og hans udvalgte spillere.

Årsagen er simpelthen den at mange, herunder ikke mindst de utallige pundits og eksperter, herunder folk som Graeme Souness (billedet ved siden af Southgate og Kane), Gary Neville og Patrick Vieira m.fl, andre eksperter, medierne og faktisk også holdets store fanskare, raser over den defensive afventende, men også utrolig kyniske spillestil, som England indtil videre har lagt for dagen.

I den første kamp blev det til 1-0 over Kroatien, i en kamp hvor begge hold blot havde 2 skud hver indenfor målrammen, og 8 i alt hver. Sammenligner man med semifinalen fra VM 18, hvor de 2 hold som bekendt også mødte hinanden, må man, uanset hvad man ellers måtte mene om Englands nuværende stil, konstatere at holdet har forbedret sig på noget nær alle punkter. Dengang havde England også 2 skud på mål, men Kroatien havde hele 8, og selvom England her i 2021 kampen igennem havde færre afleveringer, end tilbage i 18, så var procenten i præcisionen af disse afleveringer markant forhøjet, fra dengang 76,4 % mod nu 89,9 %, hvilket i øvrigt var omtrent det samme som Modric og C0. I 2018 havde Kroatien i øvrigt hele 22 skud mod mål, hvoraf de 7 var indenfor rammen, mens man denne gang kun tillod henholdsvis 8 og 2 skud på samme parameter.

Hovedårsagen til disse ændringer, hvor England jo også vandt her i 2021, hvorimod de jo tabte 1-2 i 2018, er uden tvivl, at Southgate (som også var træner i 18), har vendt sin midtbane. I stedet for at spille med 2 offensive, og kun 1 defensiv, har han konsekvent igennem hele dette EM, spillet med 2 defensivt orienterede spillere, kaldet spoilere, blokkere eller simpelthen bare effektive stopklodser foran det centrale forsvar. Det i landsholds øjemed relativt urutinerede makkerpar er Leeds`Kalvin Phillips, og West Hams Declan Rice (billedet herunder). Begge er solidt bygget, og hvor Phillips især er stærk i pasninger og har en utrolig energi, er Rice en fremragende læser af spillet, han flytter bolden fremragende og han er måske (efter Harry Maguire) holdets stærkeste i hoved spillet, både defensivt og offensivt. Det er en uhyre effektiv duo, som vækker minder om tidligere tiders defensive centrale makkerpar, som f.eks. under VM 82, hvor det var “Captain Marvel”, alias Bryan Robson der sammen med Ray Wilkins lukkede af foran forsvaret, eller under VM 98, hvor de 2 spoilere var Paul Ince og David Batty.

1-0 sejren over viceverdensmestrene var for så vidt fremragende, og som bekendt er det altid særdeles vigtigt at komme ind i en turnering, og vinde sin første kamp, men da England nogle dage senere spillede en grotesk trist kamp mod rivalerne fra Skotland, himlede det engelske folk. Med al respekt for Skotland, bør der være enorm forskal på de 2 mandskaber, illustreret ved at England er nr. 4, mens Skotland blot er nr. 44 på den seneste FIFA rangliste, og med al respekt for det nuværende skotske hold, finder man altså ingen Kenny Dalglish, Billy Bremner eller “bare” en Ally McCoist på holdet længere. Meget symptomatisk er holdets førende spiller, en venstre back (om end en fremragende en af slagsen), nemlig Liverpools Andrew Robertson. Langt de fleste havde her forventet at Southgate ville løsne “håndbremsen” en anelse, og måske kun spille med en af midtbanespoilerne, men nej igen var både Rice og Phillips (havde for forandringens skyld byttet side!) på plads, og som bekendt sluttede opgøret 0-0. Ikke nok med at den defensive midtbane blev gentaget, man savnede bestemt også kreativitet længere fremme, hvor Mount ikke spillede specielt godt, og burde være erstattet af f.eks. Grealish. Sidstnævnte kom ganske vist på banen, men kun i de sidste 27 minutter, og det i stedet for Foden, mens en mere og mere udskidt Hary Kane bare må og skal spille. Og hvorfor bruger man ikke holdets hurtigste spillere, Markus Rashford (som får lidt tid til sidst i kampene) eller Jadon Sancho?

Spørgsmålene står i kø, og rækken af disse blev bestemt ikke mindre, efter at England i sin 3`de kamp besejrede Tjekkiet, naturligvis med 1-0. Igen med Rice og Phillips, men denne gang forfriskende nok også med truppens klart mest kreative spiller, Aston Villas uortodokse Jack Grealish, der på mange måder minder om 90èrnes enfant terrible Paul Gascoigne. Endnu da og forhåbentlig også fremadrettet, kun på banen.

Den fysisk velbyggede Grealish (billedet) har noget mystisk over sig. Noget dragende. Håret sidder som på Beckhams bedste dage, strømperne er hevet ned over benskinnerne i bedste Totti stil, og han bevæger sig yndefuldt rundt på banen, ja som Gascoigne da denne var på toppen. Han ser hullerne, han laver de perfekte afleveringer, og han kan sagtens sætte 2-3 mand i sine løb. Men problemet er at han foran sig har en mere og mere udaset Kane, en forståelig træt Raheem Sterling, og så i seneste kamp den lille Arsenal tekniker, Bukaya Saka. Alle er på deres bedste dage glimrende spillere, men der mangler speed ala` Rashford og Sancho, uden at nogen dog ligefrem skal kalde hverken Sterling eller Saka for langsomme spillere. Personligt kunne jeg godt tænke mig at man i næste kamp, som jo er i knockout fasen, smed Sterling helt på toppen som en slags hængende angriber, og så med Rashford og Sancho, som begge må have friske ben, på hver sin side. Med Grealishs ideer og hans perfekte pasninger, bør der blive masser af plads til alle 3 oppe foran. Undervejs kan man så indsætte Kane som en mere target agtig spiller, men hvis ikke Tottenham kaptajnen gør det bedre end hidtil, må han ud og hvile på bænken. Det er dog nok lettere sagt end gjort, en ting er at sætte Premier Leagues topscorer, holdets anfører, og Englands største fodboldnavn på bænken fra start i en knald eller fald kamp. Det tror jeg ganske simpelt ikke Southgate er mand for!

Men bremser man lige op i kritikken af Southgate, så skal man huske på at holdet er ubesejret, og med en målscore på 2-0, noget der minder om tidligere tiders Italien effektivitet (og netop hernede i Italien hvor jeg befinder mig, er der ingen jeg har talt med, som forstår kritikken af England!), så er England måske på rette vej mod trofæet, de aldrig har vundet. I næste runde møder de nr. 2 fra “Dødens gruppe”, dvs. enten Frankrig, Tyskland som pt. er nr. 2, eller de forsvarende Europamestre, så der venter bestemt ingen let opgave, og er det lige her, man som engelsk landstræner, vælger at ændre på noget der om ikke er særligt inspirerende, men dog uhyre effektivt? Nej det tror jeg næppe, og det vil da også være århundredets største taktiske brøler. Naturligvis spiller både Rice og Phillips, hvis ikke tilbagevendte Jordan Henderson genindtræder på holdet, men han så dog noget rusten ud mod Tjekkiet. Foran dem bør der kun være et emne, og det er kreatøren Grealish, der i modsætning til Foden, har fysik, og i modsætning til Mount, virker frisk. Grealish sluttede også sæsonen af med en længere skade, så han er både sulten og frisk, og både Foden og Mount var som bekendt også med i CL finalen, hvorfor deres kamp program har været væsentlig mere hårdt end Grealish. Kane spiller naturligvis også, selvom han nærmest ikke kan slæbe fusserne hen over Wembleys velplejede græstæppe, og så ville jeg sætte en forhåbentlig sulten og i hvert fald 100% frisk Sancho som højre kant. Ikke fordi Saka ikke gjorde det fint sidst, men der skal noget mere power på mod de kommende modstander vil jeg mene. Sterling der indtil videre har scoret 100% af holdets mål, er naturligvis også selvskreven i venstre side.

4-mands forsvaret ser også ud til at være på plads nu, efter at der besynderligt nok blev eksperimenteret fra start af, hvor Kieran Trippier spillede venstre back i den første kamp, og Reece James spillede højre back i kamp nr. 2. Naturligvis bør det være boldsikre Shaw og lyntoget Walker der indtager backerne, hvis da ikke Southgate (fornuftigt nok) tænker at hans højre side, godt nok bliver ekstremt hurtig, men også lidt for offensiv, og i stedet benytter den defensivt klogere Reece James, der qua sin fortid som central forsvarer, også kan gå ind og hjælpe/aflaste stopperduoen Maguire og Stones. Skulle sidstnævnte være skadet (blev udskiftet mod Tjekkiet), er det naturligvis Mings der overtager pladsen. Den stoute Villa forsvarer er ikke så god med bolden, men fysisk og i hoved spillet er han stærk og pålidelig. På mål er der faktisk ingen konkurrence overhovedet, for truppens måske mest formstærke spiller vogter buret. Chokerende nok (for mig i hvert fald) har den normal så flyvske sprællemand, Pickford været helt fantastisk stabil i samfulde 6 halvlege han har spillet. Intet spil for galleriet, ingen underlige drops, og samarbejdet med forsvaret virker upåklageligt. Ja det er jo svært at sige andet, når der er gået 1 mål ind på England i de seneste 9 kampe, og som bekendt ingen under dette EM. Det er imponerende, selvom publikum keder sig og eksperterne himler.

Der er lang vej endnu, før EM vinderen kåres, men skulle det blive England, som turneringen igennem konsekvent kører samme stil, som hidtil i gruppen, så håber jeg for truppen og Southgate at han belønnes med applaus. England har sandt for dyden sjældent imponeret i slutrunder, og udover VM triumfen tilbage i 66, hvor man i øvrigt kun spillede med en spoiler (Nobby Stiles) så har man aldrig vundet noget som helst. Det er selvsagt skandaløst for en så stor nation, der end ikke på hjemmebane til EM 96, kunne bringe pokalen “hjem”, som man siger på de kanter.

Truppen indeholder som omtalt næsten for mange kreative spillere, og erstatningerne for f.eks. Phillips og/eller Rice, består jo kun af Henderson. Hvorfor Southgate har udtaget både Mount, Foden, Grealish, Sterling, Rashford, Saka og Sancho, må guderne vide. Hver især er af høj klasse, men når han nu alligevel har besluttet sig for at spille med dobbelt defensiv midtbane dækning, kunne han måske have udtaget som minimum yderligere en spiller til netop disse pladser. Både Phillips og især Rice, så trætte ud mod Tjekkiet, hvor Henderson da også erstattede sidstnævnte i pausen, og spørgsmålet er om de er helt fit til de kommende kampe, som fra nu af bliver på endnu højere niveau, end hvad de hidtil har mødt.

Det er den slags hovedbrud man får omkring 50 millioner danske kroner for, og hvis Southgate ikke lader sig presse hjemmefra, så spiller han resten af turneringen med 4-2-3-1, uanset om folket, eksperterne og en masse andre er på nakken af ham! Ryger de ud inden finalen – kan det næsten ikke undgå at blive til en fyreseddel til Southgate, hvorimod hvis England omsider vinder deres første EM, så er jeg sikker på at manden, der brændte det afgørende straffespark som aktiv, tilbage i VM 98 semifinalen, både kan “gå på vandet”, og bliver hyldet på bedste Sir Alf Ramsey maner`!

Vi andre, tjaa, vi kan kun vente og se, hvad der sker med vores elskede Premier League helte, for de fleste af os holder jo en lille bitte smule med England, jeg gør i hvert fald!

Tak fordi i læste med 😉

Torben Aakjær
Grado (I) – 23.06.21

Torben Aakjær