7 december

8 december

Det er kun sket en gang før i historien, at en spiller har scoret 3 mål i en VM finale! Det skete i VM 66, hvor England besejrede Vesttyskland med 4-3 efter forlænget spilletid, og hattrick skytten var Geoff Hurst!

Legenden runder et skarpt hjørne i dag, hvor han bliver 80 år, og i skrivende stund er han en af blot 6 levende spillere tilbage fra det engelske guldhold. De andre er George Eastham, Sir Bobby Charlton, Ian Callaghan, Terry Paine samt George Cohen. Så sent som i år, sagde vi jo farvel til hele 3, Jimmy Greaves, Roger Hunt og Ron Flowers.

Geoff Hurst spillede i 14 sæsoner for West Ham, hvor han sammen med Bobby Moore og Martin Peters, var “homemade” af London klubben. Efter tiden i barndomsklubben spillede han nogle år for Stoke City, inden karrieren fadede ud i mindre klubber rundt omkring. Han var i øvrigt også en del af det engelske landshold, som opnåede bronze ved EM 68, og i alt blev det til 49 landskampe for England.

I dag har han en statue af sig opført uden for hjemmebanen for West Ham, altså den gamle af dem – Upton Park.

Udover den engelske VM helt, har også disse personer fødselsdag i dag: 
– Terry McDermott, gammel Liverpool helt, fylder 70 år.
– Barry van Aerle, hollandsk EM vinder fra 88, bliver 59 år.
– Scott McTominay, skotsk midtbanekriger fra Manchester United, fylder 25 år.
– Raheem Sterling, engelsk landsholdsprofil fra Manchester City, bliver 27 år.
– Les Ferdinand, ældre fætter til Rio Ferdinand, og tidligere storspiller i England, bliver 55 år.
– Christian Wilhelmsson, tidligere mangeårig svensk landsholdsspiller, bliver 42 år.
– Reece James, engelsk landsholdsspiller fra Chelsea, fylder 22 år.
– Steve Kember, mangeårig kriger i Crystal Palace, og i dag ansat som scout i samme klub, bliver 73 år.
– Hamit Altintop, tidligere tyrkisk landsholdsspiller, fylder 39 år.
– Max Eggestein, tysk spiller, fylder 26 år.

Noget helt andet, men nok så alvorligt var at Ex Beatlen John Lennon på denne dag tilbage i 1980, blev skudt og dræbt i New York, og så er det også årsdagen for at Adolf Hitlers “Mein Kampf” udkom i Tyskland tilbage i 1925. Det må siges at være en skelsættende begivenhed 🙁

 

 

Med disse ord, siger jeg tak fordi du læste med, og på genlæs i morgen 😉

KBH (DK) 08.12.21

 

 

 

 

 

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

7 december