19 december

20 december

Verdens (måske) kommende superstjerne numero uno, Kylian Mbappe, fylder i dag 23 år, og er dermed på vej ind i de “voksnes” rækker, hvor forventningerne selvsagt er betragteligt større, end de hidtil har været. Han er ikke længere noget megatalent, men en fuldvoksen spiller, og de fleste håber at han hurtigst muligt kommer væk fra fransk klubfodbold, så han kan udfolde sig i en af de helt store ligaer, som formentlig bliver La Liga, hvor Real Madrid er storfavorit til at kapre ham næste sommer. Her er han helt gratis, hvilket er absurd men sandt!

Han er som bekendt allerede verdensmester med Frankrig, og herudover har han vundet et utal af mere eller mindre perifere trofæer med PSG, men selvom han indimellem har demonstreret højeste klasse, venter vi alle i spænding på hvad han måske kan drive det til. Som vi alle ved er Ronaldo/Messi æraen reelt forbi, og en hel verdens fodboldfans venter spændt på hvem den eller de næste megastjerner bliver!

Han har allerede nu spillet 53 landskampe for Frankrig, hvor han senest skuffede big time under EM, men nu lurer VM forude, og mon ikke han går efter at snuppe sin titel nr. 2 i den turnering, hvilket i så fald begynder at “lugte” en smule af Pele og legende status – vi får se, men der er ingen tvivl om at han og Frankrig er blandt de absolutte storfavoritter i næste års vinter VM, spørgsmålet er så bare om de kan leve op til det store forventningspres!

Udover Mbappe, har også disse fødselsdag i dag:
– Jorginho, Europamester med Italien, og Champions League vinder med Chelsea + nr. 3 i Ballon dÒr afstemningen, fylder 30 år.
– Det Polske fodboldforbund (PZPN) fylder 102 år.
– Andrea Belotti, angriber for Torino og Europamester med Italien i sommers, runder 28 år.
– Martin Demichelis, tidligere argentinsk landsholdspiller, og i mange år i bl.a. Bayern München, fylder 41 år.
– Ed de Goey, tidligere hollandsk landsholdskeeper og aktiv i bl.a. Chelsea og Feyenoord, fylder 55 år.
– Ashley Cole, mangeårig engelsk landsholdsspiller, og den back med flest landskampe (107) for England, runder 41 år.
– Jarrod Bowen, spiller i West Ham, fylder 25 år.

Det er i øvrigt årsdagen for at den nok så berygtede Berlin mur, tilbage i 1963 blev åbnet lidt på “klem”, idet man undtagelsesvis, og selvsagt først efter behørig ansøgning herom, kunne tage på en-dages familie besøg fra vest til øst! Ja det var store dage i vort naboland, som jo historisk set altid har været garant for “festlige” indslag!

Det var alt for denne gang – på genlæs i morgen 😉

KBH (DK) 20.12.21

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

19 december