DE SPANSKE UNDERDOGS!

VM`S STØRSTE TALENTER – NU OG FØRHEN!

Når det 22ènde VM skydes i gang om 18 dage i Qatar, vil der vanen tro, og heldigvis for det, være en række spillere, fordelt udover de 32 deltagende nationers 26 mands spillertrupper, som aldersmæssigt hører under talentkategorien, i hvert fald hvis de vel og mærke er talenter! For det at være en ung fodboldspiller, er jo ikke nødvendigvis lig med at man nødvendigvis er et talent. Jo naturligvis hvis man tror på hvad tabloide danske medier mener (BT, Tipsbladet, TV3 osv), men det behøves man jo ikke altid gøre, for nu at skrive det virkelig nænsomt 😉 Langt de fleste unge eller yngre spillere, kan i bedste fald betegnes som potentielt dygtige fodboldspillere, og “bare” fordi man er med i en VM trup, er det jo ikke ensbetydende med at man decideret er et talent. VM slutrunderne er som bekendt de senere år, blevet mere og mere udvandet, og fra at være en turnering for den absolutte elite, er den i dag med 32 deltagende nationer, hvor selv geografi er en “pointgivende” faktor, gået hen og blev et arrangement, hvor langt de fleste tilskuere, deltagere og de største sponsorerer, reelt bare venter på at man når frem til 1/4 finalerne, hvor der omsider er “luget” ud i alt for mange marginere deltagere.

Med al respekt for Saman Fallaw Varnami, Ayman Yahya Salem og Brandon Aguilera Zamora, som alle 3 er 21 år, og som alle 3 forventes at deltage i VM for respektive lande, så vil det jo være en direkte usand påstand, at betegne disse spillere som talenter, endsige potentielle kommende storspillere. Bevares det er unge spillere, men så heller ikke meget mere, akkurat som man ser det med de unge spillere der indimellem får spilletid i den bedste danske liga. Det at de er unge og dygtige nok til at spille for et dansk, svensk eller for den sags skyld congolesisk klubhold, gør dem ikke pr. automatik til talenter.

Med ovenstående in mente vil jeg på ny koncentrere os om de bedste unge spillere. For uanset alverdens forfærdelige tiltag, er det endnu ikke lykkedes for hverken Blatter, Platini, Infantino, og hvad de nu hedder, at forpurre om hvorvidt en ung mand fødes, og opvokser med et relativt- eller måske endda særdeles stort talent, for legen med den lille runde, i denne anledning omtalt som en fodbold. Bevares det er næppe i den danske spillertrup man vil finde de unge potentielle talenter, for hvis alt går som forventet, vil de yngste spillere i Hjulmands endelige 26 mands trup, være 22-23 år, og vi skal faktisk tilbage til den danske VM trup i 2010, for at vinde en teenager (Christian Eriksen som dengang var 18 år og faktisk den pågældende VM slutrundes yngste deltager).

Danmark desværre ikke ligefrem er foregangsland på det område, hvilket illustreres af at netop Christian Eriksen, rent faktisk er den eneste danske spiller nogensinde, som har været teenager og med i en dansk VM trup.Potentielt kan den 19 årige Rasmus Højlund der til daglig optræder for Atalanta Bergamo, være blandt de 26 spillere Hjulmand udpeger, men kigger man på den unge mands meritter siden han fik 2 x 30 minutters aktion mod henholdsvis Kroatien og Frankrig tilbage i september, har han siden da kun spillet yderst beskedne 128 minutter for sin klub, og her hverken lavet assist, eller endnu vigtigere for en spiller på hans position som angriber – mål. Fortsætter det frem til d. 13. november, må det anses som tvivlsomt om han udtages til “Dødens VM”, men vi må indtil da lade tvivlen komme ham til gode, for det kunne da være forfriskende, og som bekendt er Hjulmand ikke bleg for at omgås sin egen holdning, om aldrig at udtage spillere, der ikke er faste eller som minimum spiller regelmæssigt på klubplan. Vi må krydse fingre på Højlunds vegne.

Hvad Danmark ikke gør, gør andre heldigvis, og selv om de 32 spillertrupper endnu ikke er endelig udtaget, forventes det at et sted mellem 45-55 spillere op til 21 år kommer med, og omkring 1/4 af dem er endnu teenagere når VM skydes i gang. I blandt disse unge spillere, er der selvsagt nærmest uendelig stor forskel i øjeblikkeligt niveau, og ikke mindst muligt fremtidigt potentiale. Groft sagt kan man vel opdele dem i nedenstående 3 potentiale kategorier, hvor jeg har opremset de 45 umiddelbart mest interessante navne, naturligvis uden på forhånd med sikkerhed at vide om de overhovedet udtages.

Alle placeringer under hver kategori er tilfældige.

TOP TOP POTENTIALE
Gavi – 18 år fra Spanien
Pedri – 19 år fra Spanien
Fati – 20 år fra Spanien
Florian Wirtz – 19 år fra Tyskland
Jamal Musiala – 19 år fra Tyskland
Jude Bellingham – 19 år fra England
Jurrien Timber – 21 år fra Holland
Ryan Gravenberch – 20 år fra Holland
Bukayo Saka – 21 år fra England
Josko Gvardiol – 20 år fra Kroatien
Aphonse Davies – 21 år fra Canada
Rodrygo – 21 år fra Brasilien (billede)
Eduardo Camavinga – 19 år fra Frankrig
Charles De Ketelaere – 21 år fra Belgien
William Saliba – 21 år fra Frankrig
Gabriel Martinelli – 21 år fra Brasilien

STORT POTENTIALE
Yeremy Pino – 20 år fra Spanien
Nico Williams – 20 år fra Spanien
Karim Adeyemi – 20 år fra Tyskland
Giovanni Reyna – 19 år fra USA
Manuel Ugarte – 21 år fra Uruguay
Amadou Onana – 21 år fra Belgien
Nikola Zalewski – 20 år fra Polen
Eric Garcia – 21 år fra Spanien
Thiago Almada – 21 år fra Argentina
Enzo Fernandez – 21 år fra Argentina
Benoit Badiashile – 21 år fra Frankrig (billede)
Goncalo Inacio – 21 år fra Portugal
Goncalo Ramos – 21 år fra Portugal
Andrija Pavlovic – 21 år fra Serbien
Ivan Ilic – 21 år fra Serbien
Adrien Truffert – 21 år fra Frankrig
Armel Bella-Kotchap – 20 år fra Tyskland

SYNLIGT POTENTIALE
Pape Matar Sarr – 20 år fra Senegal
Yunus Musah – 19 år fra USA
Luca Susic – 20 år fra Kroatien (billede)
Theo Corbeanu – 20 år fra Canada
Santiago Giminez – 21 år fra Mexico
Jesus Ferreira – 21 år fra USA
Joe Scally – 19 år fra USA
Sergino Dest – 21 år fra USA
Augustin Martinez – 21 år Uruguay
Bryan Brobbey – 20 år fra Holland
Brennan Johnson – 21 år fra Wales
Neco Williams – 21 år fra Wales

Disse 45 spillere fordeler sig på 18 nationaliteter, og alene hvis vi holder os til den mest interessante kategori øverst oppe, hvor der er stor chance for fremtidige verdensklasse spillere imellem, fordeler de 16 spillere sig på 9 forskellige lande.

Et historisk tilbageblik på de 5 forudgående VM slutrunder, illustrerer relativ store forskelle i navne og deres udvikling senere hen. Kvartetten Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Luka Modric og Kaka, havde allerede som 21 årige eller yngre, et så udpræget stort talent, at de naturligvis ikke var tit komme udenom i de forskellige VM trupper, og alle 4 har da også senere hen vundet Ballon dÒr, mens Messi tillige har sikret sig “Golden Boy” trofæet. Yderligere 13 spillere har også indkasseret minimum 1 stemme i selve Ballon dÒr afstemningen, og mange kan jo nå både det ene og andet endnu, da langt hovedparten af nedenstående spillere jo endnu er aktive, ja selv spillere der var med for 20 år siden i VM 02, ser vi optræde i nutidens fodbold. Veteranerne er 40 årige Zlatan Ibrahimovic og 41 årige Joaquin og så må vi endelig ikke glemme 44 årige Gianluigi Buffon, der som 20 årig var med helt tilbage under VM 98, og rent faktisk som 24 årig, jo var for gammel til at blive kategoriseret som et talent til VM 02!

Herunder ser du et overblik over slutrunderne i 2002, 2006, 2010, 2014 og den seneste i 2018, hvor de mest lysende talenter fra hver slutrunde er opremset, med alder da det pågældende VM gik i gang.

VM 2018 TOP TOP kategorien
Rodrigo Bentancur – 20 år fra Uruguay (billede)
Achraf Hakimi – 19 år fra Marokko
Kylian Mbappe – 19 år fra Frankrig
Luca Jovic – 20 år fra Serbien
Marcus Rashford – 20 år fra England
Trent Alexander-Arnold – 19 år fra England
Ruben Dias – 21 år fra Portugal
Ousmane Dembele – 21 år fra Frankrig
Gabriel Jesus – 21 år fra Brasilien
Breel Embolo – 21 år fra Schweiz
Denis Zakaria – 21 år fra Schweiz
Youri Tielemans – 21 år fra Belgien

Bedste unge spiller i VM slutrunden: Kylian Mbappe
Antal spillere der sidenhen var vundet Ballon dÒr: 0
Antal spillere der herudover sidenhen er sluttet i top 3 i Ballon dÒr: 0
Antal spillere der sidenhen har fået minimum 1 stemme i Ballon dÒr: 2 (Kylian Mbappe og Trent Alexander-Arnold)
Golden Boy vindere: 1 (Kylian Mbappe)

VM 2014 TOP TOP kategorien
Mateo Kovacic – 20 år fra Kroatien
Memphis Depay – 20 fra Holland
Ross Barkley – 20 fra England
Raheem Sterling – 19 år fra England
Luke Shaw – 18 år fra England
Jose Gimenez – 19 år fra Uruguay
Julian Draxler – 20 år fra Tyskland
Paul Pogba – 21 år fra Frankrig
Marco Verratti – 21 år fra Italien
Raphaël Varane – 21 år fra Frankrig
Granit Xhaka – 21 år fra Schweiz
Julian Green – 19 år fra USA (billede)
Romelu Lukaku – 21 år fra Belgien
Adrian Januzaj – 19 år fra Belgien

Bedste unge spiller i slutrunden: Paul Pogba
Antal spillere der sidenhen var vundet Ballon dÒr: 0
Antal spillere der herudover sidenhen er sluttet i top 3 i Ballon dÒr: 0
Antal spillere der sidenhen har fået minimum 1 stemme i Ballon dÒr: 2 (Sterling og Lukaku)
Golden Boy vindere: 2 (Paul Pogba og Raheem Sterling)

VM 2010 TOP TOP kategorien
Carlos Vela – 21 år fra Mexico
Giovanni dos Santos – 21 år fra Mexico
Mesut Özil – 21 år fra Tyskland
Toni Kroos – 20 år fra Tyskland (billede)
Jerome Boateng – 20 år fra Tyskland
Thomas Müller – 20 år fra Tyskland
Christian Eriksen – 18 år fra Danmark
Sergio Busquets – 21 år fra Spanien
Javi Martinez – 21 år fra Spanien
Joel Matip – 18 år fra Cameroun

Bedste unge spiller i slutrunden: Thomas Müller
Antal spillere der sidenhen var vundet Ballon dÒr: 0
Antal spillere der sidenhen er sluttet i top 3 i Ballon dÒr: 0
Antal spillere der sidenhen har fået minimum 1 stemme i Ballon dÒr: 3 (Mesut Özil, Thomas Müller og Toni Kroos)
Golden Boy vindere: 0

VM 2006 TOP TOP kategorien
Bastian Schweinsteiger – 21 år fra Tyskland
Per Mertesacker – 21 år fra Tyskland
Lukas Podolski – 21 år fra Tyskland
Lukasz Fabianski – 21 år fra Polen
Theo Walcott – 17 år fra England (billede)
Wayne Rooney – 20 år fra England
Lionel Messi – 18 år fra Argentina
Ryan Babbel – 19 år fra Holland
Cristiano Ronaldo – 21 år fra Portugal
Luka Modric – 20 år fra Kroatien
Niko Kranjar – 21 år fra Kroatien
Sergio Ramos – 20 år fra Spanien
Cesc Fabregas – 19 år fra Spanien

Bedste unge spiller i slutrunden: Lukas Podolski
Antal spillere der sidenhen var vundet Ballon dÒr: 3 (Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Luka Modric)
Antal spillere der herudover sidenhen er sluttet i top 3 i Ballon dÒr: 0
Antal spillere der sidenhen har fået minimum 1 stemme i Ballon dÒr: 5 (Bastian Schweinsteiger, Lukas Podolski, Wayne Rooney, Sergio Ramos og Cesc Fabregas)
Golden Boy vindere: 2 (Lionel Messi og Cesc Fabregas)

VM 2002 TOP TOP kategorien
Iker Casillas – 21 år fra Spanien
Joaquin – 20 år fra Spanien (billede)
Kaka – 20 år fra Brasilien
Samuel Etoò – 21 år fra Cameroun
Joe Cole – 20 år fra England
Ashley Cole – 21 år fra England
Owen Hargreaves – 21 år fra England
Zlatan Ibrahimovic – 20 år fra Sverige
El Hadji Diouf – 21 år fra Senegal
Roque Santa Cruz – 20 år fra Uruguay
Emre Belözoglu – 21 år fra Tyrkiet
Landon Donovan – 20 år fra USA
Christoph Metzhelder – 21 år fra Tyskland
Robbie Keane – 21 år fra Irland

Bedste unge spiller i slutrunden: Landon Donovan
Antal spillere der sidenhen var vundet Ballon dÒr: 1 (Kaka)
Antal spillere der herudover sidenhen er sluttet i top 3 i Ballon dÒr: 0
Antal spillere der sidenhen har fået minimum 1 stemme i Ballon dÒr: 3 (Iker Casillas, Samuel Etoò og Zlatan Ibrahimovic)
Golden Boy vindere:
0

Ovenstående spillerudvælgelser er selvsagt 100% subjektive, men uden at komme på kant med alt for mange, vil jeg tro det er relativ let at blive enige om at VM 2006 var slutrunden, som bød på de hidtil største kommende superstjerner, hvor man vel blot behøves at nævne navne som Messi, CR7, Modric, Ramos, Rooney og Schweinsteiger, som alle i deres karriere, nåede den absolutte top, og ja 4 af dem er som bekendt aktive endnu, så de kan jo passende tilføje ekstra meritter på i den forestående slutrunde.

Kigger man endnu længere tilbage, finder man i 1998 talenter som Ronaldo Nazario, Denilson, Michael Owen, Rio Ferdinand, Patrick Kluivert, Patrick Vieira, Thierry Henry, Nwankano Kanu, Ivan Cordoba, Gianluigi Buffon, Raul Gonzalez og David Trezeguet, og ja så man bestemt ikke overs det afrikanske kontinents muligvis bedste spiller i historien, Camerouns Samuel Etoò, der var blot 17 år, og således var talent både her og som beskrevet længere oppe, 4 år sener i 2002. Ganske bemærkelsesværdigt, og noget som kun er hændt for uhyre få spillere. Udover Etoò er det Pele (1958 og 1962), Edu (1966 og 1970) samt Ronaldo Nazario (1994 og 1998). For at det skal kunne lade sig gøre kræver det jo at den pågældende spiller er maksimalt 17 år, første gang han er med, således at han er 21 år anden gang. Det var præcis tilfældet for de nævnte, med undtagelse af Edu, som blot var 16 år i 1966. Den brasilianske offensivspiller er i øvrigt den yngste spiller nogensinde i en VM slutrunde, da han var 16 år og 339 dage, og selvom han ikke kom i aktion i hans første slutrunde, så gjorde han det i sin anden i 1970, hvor han tilmed blev verdensmester!

Tilbage i 1990 var det navne som Paolo Maldini, Alen Boksic, Robert Prosinicki og Daniel Fonseca der var de største talenter, mens det 4 år tidligere i 1986 var spillere som Gianluca Vialli, Enzo Scifo, Michael Laudrup, Olaf Thon, Thomas Berthold og Paulo Futre fra Portugal, som var de nye blomstrende friske navne, som hver især foldede sig ud og blev absolutte topspillere hver især. Hopper vi endnu 4 år bagud i tiden, finder vi i 1982 den blot 18 årige Giuseppe Bergomi, som er en af blot 3 spillere i den komplette VM historie, der som teenager har været med i en VM finale og vundet den. Han spillede højre back i VM finalen i 1982, hvor Italien besejrede Vesttyskland med 3-1. De to andre er i øvrigt Kylian Mbappe, der var 19 år da han og Frankrig vandt VM 18, og så naturligvis tør man næsten skrive, legenden over dem alle, Pele som var 17 år da han og Brasilien vandt VM 58. Udover Bergomi, var VM 82`s primære talenter spillere som Lothar Matthäus, Diego Maradona, Manuel Amoros og nordirske Norman Whiteside (billede), der i al beskedenhed er historiens yngste spiller, som vel og mærke har spillet i en VM slutrunde. Den dengang blot 17 år og 41 dage gamle nordirer var mildt sagt en åbenbaring for sit land og slutrunden, da han fightede det bedste han kunne for et på papiret ikke specielt prangende mandskab, som ikke desto mindre sensationelt vandt den indledende gruppe foran Spanien, men som i det andet gruppespil, mistede pusten. Whiteside startede dog alle sit lands 5 kampe på banen, så han var altså ikke bare med af navn, men så sandelig af gavn trods den urimeligt unge alder.

I 1978 så vi for første gang Antonio Cabrini, Hansi Müller og mållegenden Hugo Sanchez, men 1974 bød på Dirceu, Ralf Edström, Wladislaw Zmuda og ikke mindst de 2 argentinere, Rene Houseman og navnkundige Mario Kempes, der 19 år gammel, vel sagtens brugte denne slutrunde på at skyde sig skarp til de år senere, hvor han som bekendt blev den helt store triumfator! I 1970 hvor Brasilien og Pele vandt deres 3`de VM, var det navne som Emerson Leao, Clodoaldo og Teofile Cubillas. I øvrigt bemærkelsesværdigt at vinderholdet havde hele 6 spillere på 21 år og yngre i deres trup! I 1966 var verdensmestrenes yngste mand, den dengang 21 årige Alan Ball, men også Spaniens Pirri, Vesttysklands nok så kendte Franz Beckenbauer, samt brasserne Tostao og blot 16 årige Edu er værd at nævne. Sidstnævnte fik ikke spilletid, så han overgår ikke tidligere omtalte Whiteside.

De sidste VM slutrunder jeg vil omtale, er først 1962 i Chile, hvor en af Italiens største helte, Gianni Rivera blot var 18 år, og så kunne brasserne prale af 21 årige Pele, Coutinho og Jair da Costa, mens Bobby Moore repræsenterede England og Uruguays formentlig bedste venstre back nogensinde, Silvio Marzolini dengang “kun” var et stort talent.VM 58 bød naturligvis på Pele på blot 17 år, men ellers kunne publikum nyde unge spillere på 21 år og yngre, som f.eks. Uwe Seeler og Karl-Heinz Schnellinger, mens Brasilien udover Pele, også havde “Mazzola” med det rigtige navn Jair Alfatini i truppen. Sidste unge stortalent var Bobby Charlton (billede), der endnu ikke vidste at han senere i livet skulle blive både verdensmester og blive kronet som Sir!

Med denne nutidige og historiske gennemgang, vil jeg så småt begynde at slutte denne artikel, men forinden har jeg for sjov, udfærdiget mit bud på et “ALLSTAR” hold bestående af spillere der har været 21 år eller yngre, da de debuterede i en VM slutrunde, og man skal vist ikke være den store fodboldprofessor, for nøgternt at konstatere at det er et usædvanligt slagkraftig mandskab.

Målmand: Iker Casillas (Spanien)
“Saint Iker” 21 år i VM 02 og medvirkede endvidere i VM 06, 10 (guld) og 14, og spillede i alt 167 lk.
Højre back: Sergio Ramos (Spanien)
Også central forsvarer og 20 år i VM 06. Endvidere med i VM 10 (guld), 14 og 18. Stadig aktiv og har spillet 180 lk.
Central forsvarer: Franz Beckenbauer (Vesttyskland)
“Der Kaiser” er formentlig historiens bedste på sin plads, og debuterede som 20 årig i VM 66 (sølv). Endvidere med i 70 (bronze) og 74 (guld). Spillede i alt 103 lk og modtog Ballon dÒr i 72 og 76.
Central forsvarer: Bobby Moore (England)
Døde som blot 51 årig i 93, og debuterede i VM 62 som 21 årig. Endvidere med i VM 66 (guld) og 70. Spillede i alt 108 lk.
Venstre back: Paolo Maldini (Italien)
Var med første gang som 20 årig i VM 90 (bronze), og medvirkede også i VM 94 (sølv), 98 og 02. Spillede i alt 126 lk.
Defensiv midtbane: Lothar Matthäus (Vesttyskland)
Debuterede som 21 årig i VM 82 (sølv), og deltog endvidere i VM 86 (sølv), 90 (guld), 94 og 98, og er dermed 1 ud af blot 3 spillere der har spillet med i 5 VM slutrunder. Spillede i alt 150 lk. Modtog Ballon dÒr i 90.
Offensiv midtbane: Diego Maradona (Argentina)
Med som 21 årig til sit første VM i 82, og medvirkede endvidere i VM 86 (guld), 90 (sølv) og 94. Spillede i alt 91 lk.
Højre wing: Cristiano Ronaldo (Portugal)
Hans første VM var i 06, hvor han var 21 år, og sidenhen har han deltaget i VM 10, 14 og 18, og når han som forventeligt er med til VM 22, vil han han komme med i den lille eksklusive klub, der tæller spillere som har medvirket i 5 VM slutrunder. Stadig aktiv og har spillet 191 lk. Modtog Ballon dÒr i 08, 13, 14, 16 og 17.
Venstre wing: Lionel Messi (Argentina)
Første gang med til VM 06 som 18 årig, og har herefter deltaget i VM 10, 14 (sølv) og 18, og akkurat som tilfældet er for Cristiano Ronaldo, vil Messi med deltagelse i Qatar, indtræde i “5 VM gruppen”. Stadig aktiv og har spillet 164 lk. Modtog Ballon dÒr i 09, 10, 11, 12, 15, 19 og 21.
Angriber: Pele (Brasilien)
Debuterede som 17 årig i VM 58 (guld), og medvirkede endvidere i VM 62 (guld), 66 og 70 (guld). Spillede 92 lk.
Angriber: Ronaldo Nazario (Brasilien)
Debuterede som 17 årig i VM 94 (guld), og spillede sidenhen i VM 98 (sølv) og 02 (guld). Spillede i alt 98 lk. Modtog Ballon dÒr i 97 og 02.

Så er der ikke blevet plads til mere i denne omgang, men tak fordi du læste med, og på genlæs meget snart 😉

KBH (DK) 02.11.22

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

DE SPANSKE UNDERDOGS!