HISTORIENS BEDSTE "REGISTAER!"

PREMIER LEAGUE – TOP 7 KLUBBERNES SPILLERE – HVEM ER BEDST?

Premier League er som bekendt i fuld gang, og med undtagelse af Luton og Burnley, har alle klubberne i skrivende stund spillet 2 kampe hver. Indtil videre er der ikke de store sensationer, og med al respekt for op- og nedture, mulige nye indkøb i de sidste dage af transfer vinduet o.lign., så vil jeg herunder forsøge at karaktersætte de 7 klubber, som jeg i sidste ende tror kommer til at kæmpe om de primære placeringer, som jo først og fremmest er top 4, dvs. de indtægts- og prestigetunge Champions League placeringer, men også de 3 efterfølgende som trods alt også giver adgang til europæisk fodbold. Det vil være synd at påstå at der er de store overraskelser i mellem, så de af jer der sidder og tænker, mon ikke Brighton og/eller Aston Villa lige kan snige sig med, så tjooo, det er da ikke utænkeligt, men jeg tiltror dem ingen chancer for at komme i top 4, og ganske små chancer for at komme i top 7, så i denne artikel holder jeg mig til de “Big seven”, som det jo nok må hedde, nu hvor nyrige Newcastle for alvor ser ud til at ville mænge sig. Det er altså lidt som i Italien, hvor det alle dage har heddet “The seven sisters” (Juventus, AC Milan, Internazionale, AS Roma, SS Lazio, AFC Fiorentina og Parma). De senere år har Parma dog mistet sin “plads” i det fine segment, og er i stedet erstattet af de nykårede mestre fra SSC Napoli.

Herunder har jeg opstillet de formodede 11 startopstillinger, alle opsat i 4-3-3 formationer, som uanset mulige andre forsøg og ændringer undervejs i en sæson, trods alt er hver af de 7 respektive manageres favorit system. Dette gør det også betragteligt lettere i en direkte sammenligning spiller for spiller, sådan som jeg har gjort det. Hver spiller sat overfor hinanden i lige linie har fået tildelt en karakter på 1-10 skalaen som defineres herunder.

Hvert hold opstilles med disse positioner:
Målmand
Højre back
Venstre back
Central forsvar
Central forsvar
Defensiv midtbane
Defensiv/central midtbane
Central/Offensiv midtbane
Højre wing
Venstre wing
Angriber
Herudover kommer så 7 reserver:
Målmand
Højre back
Venstre back
Central forsvar
Central/defensiv/offensiv midtbane
Højre/venstre wing
Angriber

Karakterskalaen:
10 = Absolut verdensklasse!
9 = Topklasse!
8 = Høj PL klasse!
7 = Stærk spiller!
6 = Fin spiller!
5 = Average!
4 = Middel!
3 = Under middel!
2 = Pivringe!
1 = Skift sportsgren!

Bemærk at følgende spillere er udeladt af respektive startopstillinger, da de formodes skadede minimum året ud:
Kevin De Bruyne (Manchester City)
Wesley Fofana (Chelsea)
Jurrien Timber (Arsenal)

Følgende spillere er ikke medtaget, da de forventes solgt/afhændet inden udgangen af transfervinduet:
Joao Cancelo (Manchester City)
Romelu Lukaku (Chelsea)
Eric Bailly (Manchester United)
Donny van de Beek (Manchester United)
Brandon Williams (Manchester United)

Og så går vi ellers i gang!

Målmand
1. Manchester City: 9 (Ederson Moraes)
2. Liverpool: 9 (Alisson Becker)
3. Arsenal: 8 (Aaron Ramsdale)
4. Manchester United: 7 (Andre`Onana)
5. Newcastle United: 7 (Nick Pope)
6. Tottenham Hotspur: 6 (Guglielmo Vicario)
7. Chelsea: 6 (Robert Sanchez)

Her har vi de 2 brassere, som stadig er blandt verdens bedste keepere, og vel kun med Courtois og muligvis Oblak over sig, så de er selvsagt i spidsen foran Ramsdale, som jeg personligt mener skal være Englands første keeper på bekostning af den sprælske Pickford. Onana er klart den bedste i spillet i fødderne, noget som hans nye manager prioriterer næsten over at kunne tage med hænder, men uanset hvad er han et step up ift. den alt for ustablie De Gea. De to sidste er ikke på voldsomt højt niveau, og umiddelbart skal man mene at top 4 hungrende klubber skal have højere niveau mellem stængerne, og indimellem er der så Pope, som nærmest spillede over evne i sidste sæson, ja vel akkurat som resten af Newcastle holdet. Kan han det igen – jeg har mine tvivl.

Højre back
1. Manchester City: 8 (Kyle Walker)
2. Chelsea: 8 (Reece James)
3. Newcastle United: 8 (Kieran Trippier)
4. Manchester United: 7 (Aaron Wan-Bissaka)
5. Arsenal: 6 (Ben White)
6. Tottenham Hotspur: 6 (Pedro Porro)
7. Liverpool: 6 (Trent Alexander-Arnold)

Det er de 3 først angivne spillere der logisk nok kæmper om Southgates gunst, og under normale omstændigheder, dvs. vil sige hvis ikke han var så forbandet meget skadet, ville James nok være nummer 1, men det er han, og derfor er den aldrende men stadig lynhurtige Walker i spidsen. White ser ud til at blive Arsenals højre back meget af sæsonen igen, efter at Timber hurtigt blev langtidsskadet, og med al respekt for den temperamentsfulde spiller, er han ikke naturlig højre back. Det er Porro og Arnold heller ikke. Porro er bedst i et 3-5-2 system, som han også oprindelig kom til klubben for at spille – i wing back positionen, mens Arnold er nærmest i top angående det offensive, herunder hans fantastiske afleveringer, men hans defensive arbejde er direkte håbløst.

Venstre back:
1. Liverpool: 8 (Andrew Robertson)
2. Manchester City: 8 (Josko Gvardiol)
3. Manchester United: 8 (Luke Shaw)
4. Chelsea: 8 (Ben Chilwell)
5. Arsenal: 7 (Oleksandr Zinchenko)
6. Tottenham Hotspur: 7 (Destiny Udogie)
7. Newcastle United: 6 (Lewis Hall)

Gvardiol er som udgangspunkt central forsvarer, men han begår sig bestemt også på højt niveau på backen, hvor Robertson dog endnu er den bedste på positionen i ligaen, også selvom Shaw indimellem lyser op. Men ja så skades han, og så er det jo lige fedt. Ellers kommer Chilwell også op og snuse, men siden sin lange skade, er han ikke helt i det gear, man så ham på før, så han skal lige ses an sådan for alvor. Zinchenko kan godt ende med at blive overhalet af både Udogie og Hall, som begge er unge og i gang med at lære. Ukraineren med det evigt sørgmodige fjæs er pivringe bagude, men kompenserer for sin alsidighed + at de andre endnu er uprøvede i PL sammenhæng.

Central forsvar:
1. Manchester United: 9 (Raphaël Varane)
2. Manchester City: 8 (John Stones)
3. Liverpool: 8 (Ibrahima Konate)
4. Tottenham Hotspur: 8 (Christian Romero)
5. Chelsea: 8 (Thiago Silva)
6. Arsenal: 7 (Gabriel Magalhaes)
7. Newcastle United: 6 (Fabian Schär)

Når Varane er på toppen, er han blandt de bedste på positionen i ligaen, kun overgået af Diaz og Saliba, og derfor er han et mulehår foran Stones, der dog holder skansen til de efterfølgende, herunder gamle Silva, der efterhånden må “betale prisen” for sin høje alder, men som dog stadig sjældent er skadet. Gabriel er lidt over middel og Schär en anelse dårligere, begge kunne godt fortjene en udskiftning på respektive mandskaber.

Central forsvar:
1. Manchester City: 9 (Ruben Diaz)
2. Arsenal: 9 (William Saliba)
3. Newcastle United: 8 (Sven Botman)
4. Manchester United: 8 (Lisandro Martinez)
5. Liverpool: 8 (Virgil van Dijk)
6. Chelsea: 7 (Benoit Badiashile)
7. Tottenham Hotspur: 7 (Micky van de Ven)

I modsætning til de første centrale forsvarsspillere, nævnt herover, er hovedparten af denne flok i ypperste klasse. Diaz og Saliba er tæt på verdensklasse, ja det er de bestemt i lange perioder, og 10 tallet er tæt på, mens Botman overvinder Martinez på sin højde og drøjde, selvom sidstnævnte lille hidsige karl, bestemt gjorde det fint for Manchester United i sidste sæson. VVD var for et par år siden verdens bedste centrale forsvarsspiller, men her skal han være glad for 5 pladsen i dette selskab, i det han i sidste sæson i store perioder virkelig var skidt kørende, og før jeg har set ham i fuldt vigør, kommer han ikke højere. De to sidste er relativ nye i PL sammenhæng, men det man så af Badiashile i sidste sæson, inden han blev skadet, var bestemt lovende, og den lynhurtige nye hollænder i Spurs, er bestemt kommet fint fra start, men er omvendt heller ikke blevet presset ekstremt endnu.

Defensiv midtbane:
1. Manchester City: 10 (Rodri)
2. Arsenal: 9 (Declan Rice)
3. Chelsea: 8 (Moises Caicedo)
4. Manchester United: 8 (Casemiro)
5. Newcastle United: 8 (Bruno Guimares)
6. Tottenham Hotspur: 7 (Yves Bissouma)
7. Liverpool: 5 (Wataru Endo)

Manchester City råder ganske enkelt over klodens stærkeste defensive midtbanespiller, så her er det let at tildele et sjældent 10 tal. Rodri er stærk, relativ hurtig, reelt aldrig skadet, ekstrem driftssikker, og kort og godt bare fantastisk! Arsenals nye superstjerne er tæt på, og en spiller som til enhver tid vil kunne forstærke alle hold i ligaen. Uagtet prisen virker det som et superkøb, hvilket Caicedo også kan blive, men 8 tallet, som i øvrigt er flot til en så ung spiller, må indtil videre være tilstrækkeligt, og det holder akkurat rutinerede Casemiro efter ham. Den aldrende brasser var super i starten af sidste sæson, men efter et par dumme røde kort, var det som om han gik noget “død” til sidst, og han er mildt sagt startet dårligt i indeværende, men endnu er det for tidligt at afskrive ham, for rutinen og fodboldhjernen har han jo stadig. Guimares er en virkelig stærk spiller, men han er ikke en “destroyer” ala`flere af de andre, og derfor er han relativ langt nede i dette hieraki. Han er vel nærmere en slags “regista”, men nu testes han af som den hårde nyser, og derfor 5 pladsen, som akkurat er foran Bissouma, der i denne sæson har sendt Højbjerg på bænken, og i de første par kampe har han i den grad levet op til det. Han er mere bevægelig, bedre i pasningsspillet og generelt hurtigere end danskeren, så den plads for han ikke tilbage foreløbig, hvis overhovedet. Endo lukker og slukker rangeringen på dette punkt. En aldrende japaner man reelt aldrig har hørt om før, og som indtil nu har drysset rundt på et dårligt hold i Bundesligaen rækker altså ikke til mere end 5 tallet – lad mig sige det således – han kan kun overraske positivt, men jeg tvivler.

Central midtbane:
1. Newcastle United: 8 (Sandro Tonali)
2. Chelsea: 8 (Enzo Fernandez)
3. Manchester City: 7 (Matteo Kovacic)
4. Arsenal: 7 (Kai Havertz)
5. Liverpool: 7 (Alexis MacAllister)
6. Tottenham Hotspur: 7 (Rodrigo Bentancur)
7. Manchester United: 6 (Mason Mount)

Italienerblandingen mellem Gattuso/Pirlo kan godt gå hen og blive et af sæsonens bedste køb overhovedet i ligaen, og tilmed i den store kontekst, relativ billig. Tonali kan nærmest det hele, og er en potentiel “Hylde 1” spiller, især hvis han scorer flere mål, og naturligvis såfremt han kan blive så dominerende i verdens hårdeste liga, som han de sidste par sæsoner, har været det i Serie A. Efter ham kommer verdensmesteren Fernandez, som ligeledes indeholder et enormt potentiale, men som ikke overbevidste alle sine kritikere i sidste sæson, som dog generelt for hele Chelsea holdet altovervejende var miserabelt. Kovacic er den “nye dreng” hos Pep, og man kender ham en glimrende løbestærk allround spiller uden spidskompetencer. Han har nok en større chance for regelmæssig spilletid, nu hvor KDB er ude på ubestemt tid, og offensivt er han ikke på niveau med f.eks. Havertz, som dog mangler det Kovacic er bedst til – det defensive. MacAllister hos Liverpool kan blive virkelig skidt eller virkelig godt. Der er ingen tvivl om hans evner med bolden, men han er ikke hurtig, og defensivt har han store mangler. Havde han fået Caicedo bag sig, havde det set virkelig fremragende ud mht. Liverpools midtbane, hvor det nu kun overordnet set er akkurat godkendt, og der venter verdensmesteren en kæmpe opgave. Bentancur var skadet en del sidste sæson, men hans evner er uomtvistelige og med Maddison på holdet, fremfor kun boldflyttere, Den sidste på listen er Mount, der er en arbejdshest, og en spiller der kan benyttes på mange pladser. Han var aldeles fremragende i Chelsea for nogle år siden, men siden da er det gået ned af, og hans start i Manchester United har været pinlig. Det er som han blot er købt på sit navn, og nå ja så fordi træneren for en menneskealder siden så ham tøffe rundt i Eresdivisie på udlån fra Chelsea. Det er svært at se ham passe ind i spillestilen, men vi lader indtil videre tvivlen komme ham til gode.

Offensiv midtbane:
1. Arsenal: 8 (Martin Ødegaard)
2. Manchester City: 8 (Phil Foden)
3. Manchester United: 8 (Bruno Fernandes)
4. Liverpool: 7 (Dominik Szoboszlai)
5. Tottenham Hotspur: 7 (James Maddison)
6. Chelsea: 7 (Christopher Nkunku)
7. Newcastle United: 6 (Joelinton)

En af de få rigtige 10ère tilbage i verdensfodbolden er Ødegaard, som i den grad har udviklet sig til en topspiller i det seneste års tid, og han mangler vel “kun” lige at få sit hold til at vinde mesterskabet, så er kroningen fuldført. Foden der erstatter Premier Leagues normalt bedste spiller Kevin De Bruyne, er bestemt ikke ueffen, men det er som om den endnu relative englænder ikke har udviklet sig de senere år, måske pga. skiftende positioner og overall manglende spilletid, men har Pep tiltro til ham under belgierens fravær, kan det være det store gennembrud kommer nu. Efter Foden kommer Manchester Uniteds anfører Fernandes, som på sine gode dage nærmer sig verdensklasse, men omvendt også kan nærmest ødelægge holdet på sine mindre gode dage, hvor han bruger al for meget tid på at diskutere med dommerne, fremfor at hive holdkammeraterne frem. Han er alt andet end en anførertype, og var jeg træner for ham, ville jeg koncentrere mig om at han skulle bruge sine virkelig gode konstruktive evner, fremfor at blive tynget af bindet. Efter de 3 “8ére” kommer en af ligaens nye folk, nemlig ungarske Szoboszlai, som har et glimrende potentiale, som vi af gode grunde endnu ikke aner om hvorvidt det kan implementeres i en så fysisk præget liga, men får han spillet til at glide som han har vist glimt af i Bundesligaen, kan det blive godt, og det samme kan man bestemt sige det kan for Maddison i Spurs. Den mangeårige Leicester profil, har nu omsider taget det step up, mange har ment han skulle have gjort for længst, og han er da i hvert fald kommet flot fra start. Man kender hans indimellem svingende humør, og dermed spil, men lad os se om den større klub kan gøre noget godt for ham. De to sidste er svære at bedømme, i det Nkunku er helt ny, og fra start skadet, mens Joelinton godt nok ikke er ny, men indtil nu måske ikke har vist niveau til at kunne føre Newcastle frem mod det de nok helst vil, men så længe der ikke købes ind på den plads, har Howe da i det mindste tillid til Joelinton – må man håbe for ham!

Højre wing:
1. Arsenal: 9 (Bukayo Saka)
2. Manchester City: 8 (Bernardo Silva)
3. Liverpool: 8 (Mohamed Salah)
4. Tottenham Hotspur: 7 (Dejan Kulusevski)
5. Newcastle United: 6 (Miguel Almiron)
6. Chelsea: 6 (Nuno Madueke)
7. Manchester United: 6 (Antony)

2-3 spillere tæt på konventionel verdensklasse er imponerende, men når trioen Saka, Silva og Salah er på toppen, præsterer de hver især på absolut verdensklasse niveau, men de får dog ikke et 10 tal, da de trods alt ikke altid er konstante, men hver især bestemt spillere, som de pågældende klubber kan være særdeles glade for. Kulusevski har et stærkt potentiale, og viste det også i glimt i sidste sæson, men det var som om kræfterne var forsvundet til sidst, og derfor skal vi se noget mere til ham i denne, ikke mindst efter at Spurs har mistet deres altoverskyggende talisman. De 3 sidste er reelt ikke stærke nok umiddelbart til at være med omkring Champions League placerings søgende klubber, men det er hvad de pågældende klubber har til rådighed, og derfor skal de selvsagt nævnes.

Venstre wing:
1. Manchester City: 8 (Jack Grealish)
2. Manchester United: 8 (Marcus Rashford)
3. Arsenal: 8 (Gabriel Martinelli)
4. Chelsea: 7 (Raheem Sterling)
5. Liverpool: 7 (Cody Gakpo)
6. Tottenham Hotspur: 7 (Son Heung-Min)
7. Newcastle United: 7 (Harvey Barnes)

Der er ikke samme top top kvalitet her på venstre side, men gennemgående dog ganske habile spillere, som hver især på deres bedste dage, er på et højt niveau. Hver især mangler flere af dem dog stabilitet over længere tid, og det er ofte en udfordring der kan præge de pågældende holds overall niveau.

Angriber:
1. Manchester City: 10 (Erling Haaland)
2. Newcastle United: 8 (Aleksander Isak)
3. Arsenal: 7 (Gabriel Jesus)
4. Tottenham Hotspur: 7 (Richarlison)
5. Liverpool: 6 (Darwin Nunez)
6. Chelsea: 4 (Nicolas Jackson)
7. Manchester United: 4 (Rasmus Højlund)

Det er svært at give mindre karakter til en mand der smadrede ligaen sidste sæson, og som i sin første kamp i denne sæson, scorer 2 mål, men når det er skrevet, så så vi også at den store nordmand havde sine udfordringer især i europæiske klubkampe, så skal han holde toppen, skal han nok kæmpe mere for det i denne sæson, end i den seneste – men kan han det, så er han også et monster. Isak har et stort potentiale, men da han var en del skadet i den seneste sæson, skal det være i denne hvor vi forhåbentlig skal se ham folde sig helt ud, og gør han det, har Newcastle en potentiel matchvinder i mange kampe. De næste på listen er ikke på ypperste niveau, og det er jo generelt hvad verdens fodbolden lider under i disse år. Alle de store navne (Lewandowski, Ibrahimovic, Benzema, Suarez, Cavani m.fl.) er oppe i alderen, og mere eller mindre pensionsmodne, hvis de da ikke allerede er pensioneret, og det er som om der, udover Haaland og Mbappe (når han er angriber) ikke rigtigt er de absolutte verdensklasse angribere. Jesus scorer ikke mange mål, Richarlison bestemt heller ikke, og Nunez kom ikke alt for smart i gang, og da også startet sæsonen på bænken. De to sidste er slet ikke Premier League niveau, og det kan i den grad få respektive klubber i problemer.

Bænken:

Vi ved alle at et hold ikke kun består af 11 spillere, og derfor er som minimum de 7 bænkevarmere, bestemt vigtige dele af et hold, så herunder opstiller jeg de 7 spillere som er placeret omtrent ens, fra hvert hold, opdelt på samme måde som ovenfor.

Målmand:
1. Manchester City: 7 (Stefan Ortega)
2. Liverpool: 7 (Caoimhin Kelleher)
3. Arsenal: 7 (David Raya)
4. Tottenham Hotspur: 7 (Hugo Lloris)
5. Manchester United: 6 (Tom Heaton)
6. Chelsea: 4 (Marcus Bettinelli)
7. Newcastle United: 4 (Martin Dubravka)

Især de 3 første er særdeles stærke keepere, som hver især givetvis ville kunne tilkæmpe sig en fast plads i målet hos de 5-8 lavest placerede klubber i ligaen, og derfor er de naturligvis yderst værdifulde for et tophold med ambitioner, som således ikke skal spekulere alt for meget over problemer på netop denne position. Lloris er jo uden tvivl manden med mest erfaring, men den 37 årige tidligere verdensmester, er langt fra den topkeeper han engang var, men dog stadig en virkelig dygtig reservekeeper for et sup top hold, men lad os nu se om han bliver i Spurs, for han har tilsyneladende stadig ambitioner om at stå fast for en klub. De 3 sidste er vist mere af nød end af lyst, og så ellers ikke mere om den position her.

Højre back:
1. Manchester United: 7 (Diogo Dalot)
2. Manchester City: 7 (Rico Lewis)
3. Newcastle United: 7 (Tino Livramento)
4. Liverpool: 7 (Joe Gomez)
5. Tottenham Hotspur: 7 (Emerson Royal)
6. Chelsea: 6 (Malo Gusto)
7. Arsenal: 6 (Takehiro Tomiyaso)

Her må man konstatere at niveauet alle 7 steder er ganske fortrinlig, og der er reelt ikke den store forskel på nr. 1 og nr. 7, så her behøves klubberne ikke være synderligt nervøse, såfremt førstevalget skades eller på anden måde er fraværende.

Venstre back:
1. Arsenal: 7 (Kieran Tierney)
2. Manchester City: 7 (Nathan Ake)
3. Chelsea: 6 (Marc Cucurella)
4. Liverpool: 6 (Konstantinos Tsimikas)
5. Tottenham Hotspur: 6 (Ben Davies)
6. Newcastle United: 5 (Dan Burn)
7. Manchester United: 4 (Tyrell Malacia)

Niveauet i venstre side er betragteligt dårligere end i modsatte side, og med al respekt for Malacia og til dels Burn, der nu gjorde det fint nok i sidste sæson, så er det altså ikke top Premier League klasse. Davies kan på sine bedste dage stadig gøre en acceptabel figur, ligesom Tsimikas og Cucurella for så vidt er fine back ups. Ake og Tierney kan nærmest spille for klubbernes førstevalg, så her ser det fornemt ud.

Central forsvar:
1. Chelsea: 7 (Levi Colwill)
2. Manchester City: 7 (Manuel Akanji)
3. Arsenal: 7 (Jakub Kiwior)
4. Liverpool: 6 (Joel Matip)
5. Manchester United: 6 (Victor Lindelöf)
6. Tottenham Hotspur: 6 (Eric Dier)
7. Newcastle United: 5 (Jamaal Lascelles)

En blandet landhandel af talenter og meget rutinerede spillere, hvilket jo er helt normalt når vi taler om reserve centrale forsvarsspillere, og især Colwill og Akanji vil givetvis få virkelig mange kampe undervejs i sæsonen. Lascelles er den eneste reservestopper i Newcastle, og det skal der altså rettes op på, for ellers kommer Schär og Botman på alvorligt overarbejde.

Defensiv/central/offensiv midtbane:
1. Manchester United: 7 (Christian Eriksen)
2. Chelsea: 7 (Romeo Lavia)
3. Arsenal: 6 (Thomas Partey)
4. Manchester City: 6 (Kalvin Phillips)
5. Liverpool: 6 (Curtis Jones)
6. Tottenham Hotspur: 6 (Oliver Skipp)
7. Newcastle United: 6 (Joe Willock)

Ja så finder vi den første dansker blandt reserverne, og det er såmænd Eriksen, der i denne sæson må belave sig på en reserverolle for Mount og Fernandes, men det er nu en ganske habil reserve, så Manchester United er ganske fint stillet her, hvilket for så vidt alle klubberne rent faktisk er, for selvom Joe Willock er nummer sidst her, er han bestemt ikke en dårlig spiller.

Højre/venstre wing:
1. Liverpool: 7 (Luis Diaz)
2. Chelsea: 6 (Mykhaylo Mudryk)
3. Arsenal: 6 (Emile Smith Rowe)
4. Manchester City: 6 (Jeremy Doku)
5. Manchester United: 6 (Jadon Sancho)
6. Tottenham Hotspur: 6 (Ivan Perisic)
7. Newcastle United: 6 (Anthony Gordon)

Luis Diaz er i kamp med Gakpo om pladsen som starter i venstre angrebsside, så her har Liverpool hvad man vel kan betegne som et luksusproblem, og Mudryk og Smith Rowe er bestemt heller ikke uefne. Spændende skal det blive at se den spritnye Doku i Manchester City, for han kan blive virkelig stærk, men samtidig også en relativ berejst herre i en ung alder. Sancho har et enormt potentiale, men det vises sjældent, Perisic er en ældre og rutineret herre, mens Gordon for et par år siden blev regnet som en af Storbritanniens mest interessante talenter, men han er godt nok blegnet siden skiftet til Newcastle. Måske han kan få gang i sit potentiale i sæsonen – vi får se.

Angriber:
1. Manchester City: 8 (Julian Alvarez)
2. Liverpool: 6 (Diogo Jota)
3. Arsenal: 6 (Eddie Nketiah)
4. Newcastle United: 5 (Callum Wilson)
5. Chelsea: 5 (Armando Broja)
6. Manchester United: 4 (Anthony Martial)
7. Tottenham Hotspur: 4 (Alejo Veliz)

Så er vi kommet til angrebsposten, hvor mesterholdet har noget så specielt som en verdensmester på bænken, og som vi alle ved er Alvarez bestemt godt nok til at starte inde, selv for Manchester City, men som bekendt har han en maskine som rival. Her fra starten af sæsonen, har vi set at Pep har forsøgt sig med både Haaland og Alvarez, det skal blive interessant at følge. Omkring de næste, så er både Jota, Nketiah og Wilson rimelige løsninger, mens Broja, Martial og ukendte Veliz ganske enkelt ikke besidder niveauet til at spille top Premier League, og det kan i den grad blive problemet for disse klubber.

Manager:
1. Manchester City (Pep Guardiola)
2. Newcastle United (Eddie Howe)
3. Liverpool (Jürgen Klopp)
4. Arsenal (Mikael Arteta)
5. Manchester United (Erik ten Hag)
6. Tottenham Hotspur (Ange Postecoglu)
7. Chelsea (Mauricio Pochettino)

Baseret på ovenstående er her gennemsnitskarakteren for hver klubs start opstillinger:
1. Manchester City: 8,5
2. Arsenal: 7,7
3. Manchester United: 7,2
3. Liverpool: 7,2
5. Newcastle United: 7,1
6. Chelsea: 7,0
7. Tottenham Hotspur: 6,9

Reservebænken:
1. Manchester City: 6,9
2. Liverpool: 6,4
3. Arsenal: 6,3
4. Chelsea: 5,9
5. Tottenham Hotspur: 5,6
6. Manchester United: 5,7
7. Newcastle United: 5,4

Og overall startopstilling + reservebænken:
1. Manchester City: 7,9
2. Arsenal: 7,2
3. Liverpool: 6,9
4. Chelsea: 6,6
4. Manchester United: 6,6
6. Tottenham Hotspur: 6,5
7. Newcastle United: 6,0

Hvis ovenstående er en form for rettesnor ift. klubbernes niveau, hvilket man jo må sige det i høj grad er, så vil den sidste tabel altså være et bud på slutstillingen i top 7, hvilket vel ikke er helt skævt – eller er det? Det afhænger jo nok af hvilke øjne der ser 😉

Som en tilføjelse er det interessant at se hvordan et fixed hold ville se ud, såfremt man tog alle 1èrne ud og satte dem sammen:
Målmand: Ederson Moraes (Manchester City)
Højre back: Kyle Walker (Manchester City)
Venstre back: Andrew Robertson (Liverpool)
Central forsvar: Raphaël Varane (Manchester United)
Central forsvar: Ruben Diaz (Manchester City)
Defensiv midtbane: Rodri (Manchester City)
Central midtbane: Sandro Tonali (Newcastle United)
Offensiv midtbane: Martin Ødegaard (Arsenal)
Højre wing: Bukayo Saka (Arsenal)
Venstre wing: Jack Grealish (Manchester City)
Angriber: Erling Haaland (Manchester City)

Bænken:
Målmand: Stefan Ortega (Manchester City)
Højre back: Diogo Dalot (Manchester United)
Venstre back: Kieran Tierney (Arsenal)
Central forsvar: Levi Colwill (Chelsea)
Central midtbane: Christian Eriksen (Manchester United)
Wing: Luis Diaz (Liverpool)
Angriber: Julian Alvarez (Manchester City)

Igen når vi vel frem til at det ikke er helt urealistisk, om end som minimum Kevin De Bruyne, såfremt han ikke var skadet, vel var selvskreven, og William Saliba presser vel også Raphaël Varane markant, men bortset fra det, er det tæt på. Bænken er mere uforudsigelig, og er ikke helt et udtryk for en optimal bænk, men dog et bud ift. ovenstående.

For god ordens skyld opremses herunder, de resterende spillere (som ikke er nævnt tidligere) i hver af de 7 klubbers trupper, hvoraf flere af dem formentlig “cuttes” fra, når de egentlige 25 mands trupper opdeles til europæisk fodbold.

Manchester City
Målmand: Scott Carson
Målmand: Zack Steffen
Central forsvar: Taylor Harwood-Bellis
Venstre back: Sergio Gomez
Central midtbane: James McAtee
Højre wing: Cole Palmer

Arsenal
Målmand: Arthur Okonkwo
Målmand: Karl Hein
Central forsvar: Rob Holding
Højre back: Cedric Soares
Venstre back: Nuno Tavares
Defensiv midtbane: Jorginho
Central midtbane: Mohamed Elneny
Central midtbane: Albert Sambi Lokonga
Offensiv midtbane: Fabio Vieira
Højre wing: Nicolas Pepe
Højre wing: Reiss Nelson
Venstre wing: Leandro Trossard
Angriber Folarin Balogun

Manchester United
Central forsvar: Harry Maguire
Central forsvar: Johnny Evans
Central forsvar: Teden Mengi
Venstre back: Alvaro Fernandez
Defensiv midtbane: Scott McTominay
Central midtbane: Koobie Mainoo
Offensiv midtbane: Hannibal
Højre wing: Amad Diallo
Højre wing: Facundo Pellistri
Højre wing: Shola Shoretire
Venstre wing: Alejandro Garnacho

Newcastle United
Målmand: Loris Karius
Målmand: Mark Gillespie
Højre back: Emil Krafth
Højre back: Javier Manquillo
Venstre back: Paul Dummett
Venstre back: Matt Targett
Defensiv midtbane: Isaac Hayden
Central midtbane: Sean Longstaff
Central midtbane: Jeff Hendrick
Offensiv midtbane: Lewis Miley
Højre wing: Matt Ritchie
Offensiv midtbane: Eliott Andersson
Højre wing: Jakob Murphy

Liverpool
Målmand: Adrian
Højre back: Conor Bradley
Venstre back: Luke Chambers
Central forsvar: Nathan Phillips
Defensiv midtbane: Tyler Morton
Defensiv midtbane: Stefan Bajcetic
Central midtbane: Thiago Alcantara
Offensiv midtbane: Harvey Eliott
Højre wing: Ben Doak
Højre wing: Kaide Gordon

Tottenham Hotspur
Målmand: Fraser Forster
Målmand: Alfie Whiteman
Målmand: Brandon Austin
Central forsvar: Davinson Sanchez
Central forsvar: Japhet Tanganga
Central forsvar: Ashley Phillips
Højre back: Djed Spence
Venstre back: Sergio Reguilon
Defensiv midtbane: Pierre-Emile Højbjerg
Central midtbane: Tanguy Ndombele
Central midtbane Pape Matar Sarr
Offensiv midtbane: Giovanni Lo Celso
Venstre wing: Ryan Sessegnon
Venstre wing: Manor Salomon
Venstre wing: Bryan Gil

Chelsea
Målmand: Lucas Bergström
Central forsvar: Axel Disasi
Central forsvar: Trevoh Chalobah
Central forsvar: Malang Sarr
Central forsvar: Bashir Humpheys
Venstre back: Ian Maatsen
Defensiv midtbane: Lesley Ugochukwu
Central midtbane: Conor Gallagher
Central midtbane: Carney Chukwuemeka
Højre wing: Callum Hudson-Odoi
Angriber: Deivid Washington
Angriber: Mason Burstow

Og hermed nåede jeg til vejs ende – håber du har fornøjet dig og ja lige pludselig på genlæs 😉

Grado (IT) 27.08.23

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

HISTORIENS BEDSTE "REGISTAER!"