FARVEL OG TAK MORTEN – MEN HVAD NU….????

 

Når EM slutrunden 2016 forhåbentlig er veloverstået for det Danske A landshold takker en sand legende af! – legendens navn er naturligvis Morten Olsen, som få måneder før sin 67 års fødselsdag og efter knap 16 års ansættelse i DBU som træner for nationens udvalgte drenge siger farvel og tak.

Under Mortens regime har der været både opture og nedture – de seneste år desværre flest af sidstnævnte og det er således en fodboldlegende der trækker sig tilbage med en del ridser i lakken, enkelte steder tangerende deciderede buler.

Naturligvis skulle Morten have været fyret for flere år siden – det som startede så fantastisk og virkelig i en del år var en nydelse at følge, begyndte langsomt men uhyre sikkert at smuldre, og old boys fadæsen under VM 2010 i Sydafrika burde have været bægeret der flød over hvis den daværende ledelse i DBU havde været bare nogenlunde i trit med virkeligheden. Det var de bestemt ikke, hvilket blev illustreret efter blamagen i Parken i 2013 hvor 0-4 nederlaget til Armenien vel er det værste resultat nogensinde et Dansk landshold har haft i en primær kamp! Enhver arbejdsgiver havde naturligvis ikke accepteret den nærmest strejkelignende indsats som spillerne præsterede i den famøse kamp og når nu ikke fyresedlen kom efter Afrika fadæsen burde den være kommet her!

Befolkningen var i oprør og Olsen virkede rystet – her burde han, såfremt han havde haft bare nogenlunde selvindsigt naturligvis have trukket stikket, men istedet valgte han, opildnet af DBU at forlænge den igangværende kontrakt og herefter har man som neutral observatør umuligt kunnet tage landsholdet seriøst. Hvis man hertil tilsætter de facts at holdet spillede gabende kedeligt, havde kæmpe problemer med først presse boykotten og sidenhen den mildt sagt håbløse håndtering af Twitter og FB kontrollen for den enkelte spiller, tabte mere end de vandt, missede slutrunder og internt havde flere skandaler primært med badebolden Bendtner i spidsen, forstår man at publikum til sidst mere eller mindre boykottede dem og flere gange måtte Nationens udvalgte spille for næsten gabende tomme tribuner.

Nu kan vi omsider se lys for enden af tunellen – og således kan man med rette spekulere i hvem der nu skal stå i spidsen for de få udvalgte! Mange navne – mere eller mindre seriøse har været bragt i spil af såvel medier som menigmand i de få dage der er gået siden Olsen meddelte sin pensionsdato.

Til trods for at man dårligt kan forestille sig at nogen i- og omkring DBU tager det seriøst har navne som Kasper Hjulmand, Thomas Frank og sågar Peter Bonde været nævnt som mulige afløsere. Enkelte har sågar forvildet sig ud i en argumentation for at den flinke mand fra U 21 holdet Jess Thorup kunne overtage tjansen. Når disse navne overhovedet kan bringes i spil, siger det lidt om hvilken enorm udfordring ledelsen i det nye DBU står overfor. Heldigvis kan man sige, har den gamle chef derindefra, Jim Stjerne Hansen, i flere medier udtalt at han gerne så folk som ovennævnte som kommende landstræner, og alene vurderet udfra “Rasmus modsat effekten” hos det nye DBU kan man vist være stensikker på at disse navne hermed kan slettes af blokken – det hermed gjort!

Så er der folk som Wieghorst, Troels Bech, Kent Nielsen og Michael Laudrup tilbage hvis man skal blive iblandt de Danske emner. Wieghorst har vist ikke just formået at præstere noget som helst i sin træner karriere og at gå direkte fra landets næstbedste række til landstrænersædet er jo utænkeligt. Hurtigtaleren Bech taler mere end han præsterer – han har vel været omkring samtlige Danske Suppedasklubber, flere af dem i talrige omgange, og udover aldrig at have vundet noget, har han så mange fyringer på CVèt at han nok bør holde sig til TV hvor han så iøvrigt også gør det fremragende, da han er en af de få nikkehoveder der tør sige sin mening. Kent Nielsen er en hård hund af den gamle skole – dødkedelig, seriøs og resultatorienteret – hmm – kunne han så ikke være et emne – nej jeg tror det faktisk ikke, selvom manden faktisk er min favorit blandt de Danske emner. Han er simpelthen for kedelig og man kunne frygte at respekten for ham blandt især de spillere der kommer fra udenlandske klubber ville være ikke eksisterende, når han i sne- og slud troppede op i sine korte rør og sort/hvide støvler – sorry Kent! Tilbage er så kun en mand, men hvilken mand – rigets uden sammenligning bedste og mest populære fodboldspiller igennem tiderne – Michael Laudrup!

Siden mandens ufattelig flotte aktive karriere har han med mere eller mindre held og dygtighed forsøgt sig i træner-faget og det er vel de færreste udenfor selve familien der kan påstå at legenden har gjort det overbevisende de steder hvor han har været ansat. Med undtagelse af en kort periode i Getafe og en fin start i Swansea er det meste løbet ud i sandet og meget passende valgte han sidste år at tage familien og sig selv med ned i en fjerntliggende ørkenstat hvor han formedelst 25-27 millioner (udbetalt!) givetvis hygger sig i det dejlige klima og uden stress og jag kommer igennem hverdagen.

Laudrup er efterhånden blevet 50 år og skal han blive den landstræner vi i mange år har drømt om skal det vel være snart – men af respekt for næsten alle konkurrenter er det vel lige voldsomt nok at gå direkte fra decideret hyggesommerbold i ørkenen til at blive udnævnt som Dansk landstræner, især når den hidtidige træner-karriere ikke har været overvældende prangende. Jeg vælger derfor at diskvalificere min alletiders Danske favoritspiller i denne omgang og krydser så fingre for at manden kan  besinde sig og få et respektabelt trænerjob bare i en top 8 Liga i Europa og her præstere flot i en række år, så han måske næste gang der bliver en stilling ledig som Dansk landstræner seriøst kan være et emne!

Nok om Laudrup for denne gang – ingen nævnt – ingen glemt – så må alt hvad der kan bare tænkes af Danske emner hermed være udtømt og vi kan bevæge os ud i den store verden. Hvis vi starter med Norden er der vel realistisk set to nogenlunde brugbare emner – nemlig Svenskeren Erik Hamren og det Norske tågehorn Sole Stålbakken. Førstnævnte er aktuelt træner for sit land og er næppe interesseret i at hoppe ned til et hold med lige så lidt perspektiv som hans eget og Nordmanden anser jeg som et ligeså useriøst emne som pædagogerne Hjulmand/Frank/Bonde – ikke at den skingre mand er ligesom den trio, men mere fordi hans trænerkarriere, ligesom Laudrups, heller ikke just har været prangende. Jo i FCK – bestemt, men det hold han for år tilbage stod i spidsen for anført af navne som Linderoth, Allbeck, Hangeland og Gravgaard var så stærkt et hold at selv Hjulmand eller Thomas Frank kunne have drevet dem til sejr, hvis de da forinden ikke var faldet i søvn af at høre på teoretiske ligegyldigheder. Herudover sprang han i målet ift. sit eget land før hans eventyrlige udlandseventyr startede, og det aspekt kan umuligt være kvalificerende set med arbejdsgivers øjne. Nej lad skrigeballonen blive i Parken – men kun i FCK regi – tak!

Norden må således være udtømt for emner hvorfor vi må videre ud i Europa – der er i omegnen af 6-7 millioner Dk.kr. at gøre godt med og tilsyneladende er der ikke bopælskrav i landet for den kommende træner. Dette kan jo blive belejligt set med skattetekniske øjne og da vedkommende så ydermere formentlig kan slippe for at se Suppedas bold, akkurat som Morten behændigt har gjort, så lyder jobbet vel ikke så slemt endda.

Det eneste land vi er landfaste med er som bekendt Tyskland der med sine 87 millioner mennesker, uhyrlige fodboldhistorie og stolte traditioner i den grad er en diamentral modsætning til lille Danmark – her siger man hvad man mener – janteloven er næsten ikke eksisterende og fremfor alt kan man lave resultater – uha uha – er det ikke lige netop hvad vi kunne trænge til i Danmark – jo ved Gud det er – og derfor må man naturligvis seriøst kigge på emner fra det store land.

Bruno Labbadia, Ulrich Stielke og den grusomme Felix Magath er navne som burde være mulige at friste til et Dansk landstræner job.

Labbadia var som aktiv en offensiv dygtig spiller som var rundt i flere tyske klubber, herunder ikke mindst Bayern München, og som træner har han stået i spidsen for store klubber som Leverkusen, HSV og senest Stuttgart hvor William Kvist havde “fornøjelsen” af ham. Han står for en boldbesiddende stil uden at fremstå som naiv og han taler mindst ligeså godt Dansk som Sole Stålbakken 😉

Stielke var tilbage i 70èrne og 80èrne en stærk forsvarsspiller for både det Tyske landshold, Gladbach og Real Madrid og hans træner karriere har efterhånden bragt ham vidt omkring lige fra tjanser omkring diverse Tyske U landshold til cheftræner for Elfenbenskysten, flere klubber i Schweiz, en række Arabiske hold og aktuelt står han i spidsen for Sydkorea. Man kan næsten ikke forestille sig at han befinder sig godt derude i Østen og da han har bolig i skattelune Schweiz kunne man måske forestille sig at han kunne lokkes hjem til Europa og overtage tøjlerne for Danmark!

Sidst men ikke mindst – den ondskabsfulde, langt fra rare og ekstremt iltre Felix Magath – manden der hamrede bolden i nettet mod Juventus for sin klub HSV tilbage i 80èrne så Tyskerne vandt den fornemmeste Europæiske klubturnering, har i sin træner karriere været vidt omkring som Stielke, dog på noget finere adresser som bl.a. Bayern Münchens og hele 7 andre Tyske klubber, hertil en kort periode i Fulham hvor han i lighed med førnævnte Labbadia, havde den tvivlsomme fornøjelse af William Kvist. Aktuelt er han ledig på markedet og sidder helt sikkert et sted nede i Tyskland og skummer af raseri over at ingen kan bruge hans uomtvistelige diktatoriske evner som træner. Skulle det blive Danmark der mod forventning løber af med “Saddam” som han bl.a. omtales, må vi se i øjnene at vores alle sammens Nicklas Bendtner ikke bliver en del af fremtidens landshold, men det er vel heller ikke så værst endda..!

Det var de tyske emner – så hopper vi ind til en af det store lands mindre naboer, nemlig Holland, der i modsætning til f.eks. Danmark, masseproducerer såvel toptrænere som topspillere, og på trænerfronten som i denne omgang er interessant kan man nævne navne som Martin Jol, Marco van Basten, Ruud Gullit, Frank Rijkaard, Fred Rutten, Frank De Boer, Bert van Marwijk og Ronald Koeman. Man kunne sikkert remse endnu flere op, men i denne omgang må disse 8 være nok!

For at starte fra en ende af – Martin Jol, tidligere karismatisk træner for bl.a. Tottenham, HSV og Ajax Amsterdam havde en udemærket aktiv karriere hvorunder han opnåede 3 kampe for sit land og repræsenterede klubber som WBA, Bayern München og Twente er åbenlyst en mand der ikke er bange for at prøve noget nyt. Han er aktuelt ledig på markedet efter fyringen forrige år i Fulham og må helt sikkert være interesseret i at prøve sig af som landstræner nu hvor han har været i så mange klubber. Han er kendt for at kunne organisere en stærk defensiv, et godt kollektiv og er ikke bange for at give unge chancen. Næste mand på listen er måske Hollands fodbolds største navn nogensinde sammen med Johan Cruyff. Selveste van Basten – 3 x vinder af Årets spiller i Europa og en mildt sagt en glorværdig karriere på klub- og landsholdsplan.

Efter sin aktive karriere har han trænet ungdommen og seniorholdet i Ajax, Heerenveen, det Hollandske landshold samt været cheftræner og nu assistenttræner i AZ. Efter sigende lider den tidligere hen så enestående angriber af angst, dårlige nerver og bliver let nervøs, så han kunne være et realistisk emne til landstræner posten i DK. Han kan blive boende i Alkmaar og da der ikke er det store pres på et Dansk A landshold, hvor man jo ikke kan blive fyret fra som træner + det i sidste ende er næsten ligegyldigt hvordan man spiller eller om holdet kvalificerer sig til noget som helst, kunne det passende være en tjans han kunne udfylde. Alene hans navn vil få modstanderne til at ryste i bukserne og det kunne jo være han kunne lære lidt fra sig for så vidt angår hans målscorer evner til de mange uduelige angribere vort land råder over 😉

Hvis ikke det bliver Marco – så måske hans langhårede ven Ruud Gullit – rasta manden som er igang med sit ægteskab nummer 4 og betaler børnepenge til 6 unger, har efterhånden brugt sin formue fra en fantastisk aktiv karriere og pt. hensygner den førhen så sprudlende mand i sit hjem i Monaco hvor han ganske vist ikke betaler skat men til gengæld keder sig halvt ihjel. Hans seneste job som træner var for navnkundige Terek Grozny – et Tjekkisk hold som af unævnelige årsager spillede i den Russiske Liga. Hele 3 kampe nåede party manden Gullit i spidsen for dette hold inden han blev kylet på porten og sidenhen har der ikke været bud efter ham. Hvis han slipper for at skulle bosætte sig i Danmark og måske kan presse løncitronen en anelse op kunne han sikkert lokkes til en periode i spidsen for vort landshold.

Hvis ikke Ruud så måske hans gode ven Frank Rijkaard som er den fra den gyldne Milan trio der har haft den flotteste trænerkarriere som startede i spidsen for Holland og kulminerede i selveste FC Barcelona med hvem han vandt en del. Som spiller var han på lige så højt niveau som de to øvrige og der er ingen tvivl om at man ved ansættelse af den karismatiske mand vil få en type der effektfuldt vil kunne medvirke til at ændre på et hold der efterhånden trænger til en del nye input. Efter Rijkaard stoppede som træner i 2013 har han boet i USA hvor han ernærer sig som rådgiver for et fodboldakademi. Mon ikke han kunne lokkes retur til Europa og få jobbet i spidsen for det Danske hold. Han har ved tidligere lejligheder udtalt at han måske aldrig vil være klubtræner igen, men en tjans som landstræner er langt fra så krævende og han kan jo bosætte sig hvor som helst!

Fred Rudden er markant den mest ukendte af de anførte Hollandske navne, men ikke desto mindre står der enorm respekt om manden der aktuelt står i spidsen for Feyenoord og som tidligere, med undtagelse af en enkelt afstikker til Ruhrdistriktet i Tyskland hvor han var træner for Schalke 04, kun har trænet Hollandske klubber.

Hans kontrakt med Rotterdam klubben udløber til sommer og han er således fri til at overtage Mortens tjans næste sommer. I mellemtiden kunne Hollænderen holde en velfortjent pause og dyrke sin interesse for sommerfugle – alternativt kunne DBU kyle Olsen på porten og ansætte Rudden allerede til august – mulighederne er talrige – kun kreativiteten sætter grænserne og jeg vil bestemt ikke anse det for umuligt at Rudden kunne blive præsenteret som kommende landsholdschef for Danmark!

Frank De Boer og Ronald Koeman sidder aktuelt i gode stillinger i henholdsvis Ajax Amsterdam og Southampton, men i hvert fald førstnævnte trænger måske til noget luftforandring efter 5 sæsoner i Ajax og selvom han gentagne gange rygtes til primært Engelske klubber, senest Newcastle, kunne et friskt bud fra Bretton-Meyer måske lokke den eftertænktsomme Hollænder som jo på forhånd har indgående kendskab til omkring halvdelen af det nuværende Danske hold som han egenhændigt har trænet. Koeman er et andet bud, men det kræver nok et seriøst dyk i tegnedrengen så her bliver en mulig ansættelse mere teoretisk end hvad selv Thomas Frank og CO kan præstere i deres taktiske oplæg!

Sidste Hollænder på listen er måske den mest interessante af dem alle sammen – nemlig Bernt van Marvijk som udover at være ledig på markedet tidligere i sin karriere rent faktisk har udtrykt interesse i at stå i spidsen for et landshold, og efter at have prøvet lykken i ikke færre end 9 forskellige klubber samt været chef for det Hollandske landshold i perioden fra 2008 – 2012, er det ikke utænkeligt at han kan lokkes til Danmark – naturligvis ikke for at bo, men for engang imellem at kalde til samling i Helsingør, og da halvdelen af truppen taler hans sprog skulle der ikke blive problemer med kommunikationen. Van Marvijk blev fyret i HSV i 2014 og er en ivrig samler af gamle biler. Med afgifternes tyngde i Danmark og en relativ bedaget bilpark in mende kunne det måske tilmed være sjovt for ham at besøge det lille land højt mod nord – givetvis for første gang i sit liv!

Lige på den anden side af grænsen ligger et land der hedder Belgien – altså lige på den andsen side af grænsen fra Holland – Belgien var engang et udpræget defensivt tænkende land rent fodboldmæssigt og landet høstede stor respekt rundt omkring for deres stabilitet og organisation i 80èrne hvor man tilmed producerede mange store spillere – spillere som for manges vedkommende var klubkammerater med Morten Olsen i primært Anderlecht. End af dem der ikke var holdkammerat med Morten var keeperen Preud`Homme – eller som han retteligt hedder Michel Georges Jean Ghislain Preud’Homme – i daglig tale blot “Michel” 😉 Den stoute keeper var ankermand i først Standard Liege, dernæst Mechelen inden han forsøgte sig i Portugal for Benfica hvor hans aktive karriere sluttede i 1999. Herefter holdt han en mindre pause inden han blev ansat som træner i barndomsklubben Standard Liege – her var han af et par omgange og har sidenhen været lidt omkring inden han i 2013 startede i Club Brugge. Forinden troede mange at han, på bedste Laudrup maner, var gået på trænerpension i ørkenen, da han i knap 3 år var ansat i Al-Shabab, men ambitonerne var større end pengene og han var således med at til ydmyge flere af de Danske klubber indenfor det sidste års tid i Europæiske turneringer. På den måde kan man jo hævde at han fik dannet sig et ganske glimrende overblik over uanvendeligheden hos primært de Danske Suppedasdrenge, og det kunne nok vendes til en fordel såfremt han kunne lokkes ud af den kontrakt med Brugge som løber til 2019. Lønniveauet er nok på samme plan og igen kræves der jo ikke ophold i Danmark for at være coach for Danmark!

Så vil jeg hoppe lidt op i niveau ift. hovedparten af ovenstående navne – nemlig til den ambitiøse Portugiser Andre Villas-Boas, som efter et par mindre heldige ansættelser i først Chelsea og sidenhen Tottenham nu Zenit Saint Petersburg hvor han med sikkerhed ikke hæver minimum 25 mill. Dk kr. årligt – omvendt er der om muligt endnu mere koldt og mørkt i Rusland end i Danmark og der er uhyggelig mange lange rejser forbundet med tjansen som træner – hvorfor en mindre stresset tilværelse for en flok glade Danske unge mænd sikkert kunne lokke den endnu relativt unge træner.

Endelig må vi naturligvis ikke glemme den evigtunge “Il Trap” aka Giovanni Trappatoni som tilsyneladende altid er frisk på en udfordring uden hensyntagen til niveau og lønforhold – ja ok i hvert til fældet i forhold til det første. “Il Trap” blev født længe før der overhovedet blev tænkt på Morten Olsen – nemlig i starten af 2 Verdenskrig – helt bestemt i 1939 hvor han kom til verden i den lille Norditalienske by Cusano. Hans aktive karriere fra 1959 til 1972 foregik primært i AC Milan med undtagelse af karrierens sidste år hvor han hyggede sig i Varese. Herefter, faktisk samme år (72) som Morten Olsens udlandskarriere startede (!!), gik den intelligente lille hidsigprop ind i trænergerningen og startede ud med en tjans i Milans U afdeling hvor han sugede til sig af visdom inden 1 holdet kaldte et par år efter – og så tog hans karriere for alvor fart og med jobs i store klubber som AC Milan, Juventus, Internationale og Bayern München m.fl. skabte han sig en af de største karriere en nulevende (og for den sags skyld også afdød) træner har haft i verdenshistorien – “Il Trap” er således, sammen med blot 3 andre (Ernst Happel, Jose Mourinho og Tomislav Ivic) den eneste træner der har vundet Mesterskabet i fire forskellige lande og sammen med nyligt afdøde Udo Lattek er han den eneste træner der har vundet alle tre Europæiske klubtitler og den eneste som har vundet dem med samme klub! “Il Trap” er i dag 76 år og er faktisk stadig aktiv som træner – han står i spidsen for Vatikanets landshold som består af en flok munke i lange kjortler. For nylig besejrede dette hold rent faktisk Roms politihold, hvilket selvsagt var populært i Støvlelandet hvor “Il Trap” nu igen befinder sig. Han har udover en laaaang klubkarriere også været landstræner i to omgange, først for sit eget land og senere hen for Irland. Herfra blev han fyret i 2013 og kastede sig herefter over Vatikanets udvalge lakajer.

I lighed med Morten Olsen er “Il Trap” kendt for sit blomstrende sprog – og især i Tyskland kom han med mange uforståelligheder til stor moro for den Tyske presse.

“Il Trap” kræver orden og flid fra sit hold og er så efterhånden lidt ligeglad med hvilken stil holdet spiller – blot lønnen kommer til tiden og han må således være en ikke helt ueffen kandidat til tjansen for Danmark. Manden har efter eget udsagn været i Danmark to gange og kan på stående fod ikke nævne en aktiv spiller for landet men mindes med stor glæde da den unge Harald Nielsen brillierede i støvelandet samtidig med at “Il Trap” var aktiv.

Hvem bliver det så – ja det er jo aldeles umuligt at vide – personligt tror jeg heller ikke cheferne i DBU har nogen som helst ide om mulige emner. Hverken formand eller Direktør har efter hvad man høre nogen som helst kendskab til fodbold og rygter vil vide at man vil forsøge at lokke den den tidligere Curling stjerne Joakim Boldsen til fadet. Den til tider ganske rødmossede Herre aflønnes efter sigende med 3 kasser Tuborg og fri benzin i sit nuværende job på TV3 hvor han til manges fortrydelse er med omkring fodbold produktioner. Rygtet vil vide at mange, herunder undertegnede, gerne vil samle ind til i hvert fald benzinen for den bedagede ungersvend – så må DBU spæde til med resten!

Se var det nu en mulighed – tjaa man skal aldrig sige aldrig – der er jo sket større sensationer i fodboldens verden – så hvorfor ikke – det hedder vel ikke “Det nye DBU for ingenting” – fornyelse er bestemt ingen dårlig ting – og vi Danskere har alligevel været vant til lidt af hvert de sidste mange år!

Summa summarum – det var en lang smøre af mere eller mindre sandsynlige muligheder – hvem der er favorit og hvem der er til grin ved vi naturligvis ikke endnu – men et er sikkert Morten stopper efter en forhåbentlig veloverstået EM slutrunde næste sommer og så må vi de næste mange måneder ellers finde os i at diverse rygklappere, såkaldte eksperter og andre hængerøve skal diskutere dette for vor land nok så vigtige embede. Desværre har Sepp Piontek trukket sig tilbage og Ricardo er død, så der bliver ikke comeback fra den side af – selvom man ellers godt kunne tænke sig sidstnævntes resultater og førstnævntes gode humør 🙂

Indtil vi læses ved – hav det godt derude – arrivederci!!