FARVEL BETTE SCHMEICHEL!

Sepp Piontek havde Morten Olsen, og samme Olsen havde i noget der føltes som uendelig tid, sin elskede Rommedahl som en slags søn. Vi husker sikkert alle de mange forfærdelige kampe som den københavnske løbemaskine, havde for landsholdet, hvor det absurd nok blev til hale 126 kampe i rødt og hvidt, eller som det også kan udtrykkes “125 kampe” for mange. Det sluttede i 2013, hvor Rommedahl og Danmark blev ydmyget i Parken med 0-4 til Armenien, og dermed kunne alle ånde lettet op…..

– Eller rettere troede man – for her 10-11 år efter, har den endnu siddende landstræner der som bekendt nu hedder Kasper Hjulmand, nærmest kopieret Olsens “far-søn” koncept. Hjulmand har stået i spidsen for landsholdet i 47 kampe, og i de 46 af dem har Kasper Schmeichel vogtet buret. Havde det ikke været for “kineser virus hysteriet” tilbage i 2020, havde Schmeichel formentlig stået samfulde 47 kampe, men netop i kampen mod Sverige i november det år, måtte spillere fra Premier League ikke deltage i kampe inde på fastlandet, så Oliver Christensen fik sin første og til dato eneste A landskamp.

I øvrigt var det ikke engang Hjulmand der passede tjansen om landstræner den dag, for han var sammen med sin assistent Morten Wieghorst, isoleret på hotel Marina, mens det var angrebstræneren Ebbe Sand, der havde ansvaret.

I mens Schmeichel har haft en monopol lignende status på landsholdet, har man kunnet se andre og langt yngre danske keepere, have succes i klubber der niveaumæssigt langt overgår Nice og senest Anderlechts. Frederik Rønnow har fin succes i Union Berlin, og førnævnte Oliver Christensen var frem til sommeren 2023 fast mand i Hertha Berlin, inden han strøg til Fiorentina. Her startede han også inde, men har nu et stykke tid døjet med skader.

Endelig kan man notere sig at der i Villareal minsandten også befinder sig en keeper med dansk pas. Det er den 22 årige Filip Jørgensen, der pga. svensk mor og dansk far, indtil videre frit kan vælge mellem de to nationer. Han spillede tidligere hen på diverse svenske U landshold, men senest har han vogtet buret for det danske U 21 landshold, hvilket da som minimum giver en indikation om hans prioritering. Naturligvis bør han udtages, og naturligvis skal han erstatte den mere og mere tunge Schmeichel, der pga. sin beskedne højde som bekendt aldrig har været nogen “ørn” i luftspillet, men som nu pga. formentlig en fremskreden alder (runder 38 år i efteråret), langt fra er i besiddelse af de reflekser og reaktioner, som han i sin bedste tid i Premier League, indimellem demonstrerede.

Jeg er fuldt ud bekendt med at Hjulmand helst vil please parnasset, og at han, såfremt Schmeichel junior ikke udtages, står til en regulær skideballe hos familien Schmeichel. Kasper vil stikke i et hyl, og farmand Peter vil formentlig råbe, skrige og i det hele taget skabe sig i pressen, men uanset hvad, så bør Schmeichels landsholdskarriere være et overstået kapitel. Han har spillet 99 kampe, og det bør ikke kunne blive et 3-cifret antal. Ja ok, efter EM kan han få kamp nr. 100 mod en eller anden sjov modstander, dvs. starte på banen, og så måske efter 25 minutter blive erstattet af Filip, Frederik eller en helt tredje. Så slutter “festen”, og et nyt kapitel kan begynde. Filip og Frederik må og skal være foran Kasper, som naturligvis, hvis han gider, skal udtages til den forestående EM slutrunde, men udelukkende som en slags mentor for de yngre kræfter.

Ovenstående er det jeg vil betegne som åbenlyst, men desværre nok et drømmescenarie, for naturligvis frygtes man til at sige, viger Hjulmand ikke fra Kasper Schmeichels side, så tilhængere af Peters søn kan ånde lettet op, Kasper vogter buret når EM fløjtes i gang, og i mit stille sind håber jeg at Filip vælger Sverige som sit A landshold, sådan bare for at give et spark i siden til vores uduelige landstræner!