COPA AMERICA 2015 – SKAL VI SE MESSI, CAVANI ELLER NEYMAR TRIUMFERE??

Copa America, som jo er den Sydamerikanske pendant til Europamesterskabet, starter lige om lidt i sin 44ènde udgave og denne gang er det det aflange land Chile som er arrangør, og som nogen måske husker det, er det Uruguay som er forsvarende Mestre efter triumfen for 4 år siden i Argentina hvor de relativt problemløst besejrede overraskelsen Paraguay med 3-0, og dermed blev den folkefattige nation med blot 3,5 millioner indbyggere (ja Danmark se og LÆR!) den hidtil mest vindende nation af Copa America med 15 titler – intet mindre end imponerende når man tænker på at et par seriøse “storebrødre” i nærområdet hedder Argentina og ikke mindst kontinentets største nation, Brasilien!

Nu er vi så klar til 2015 udgaven, og naturligvis må Uruguay regnes som en af favoritterne, også selvom de bliver nødt til at spille turneringen uden nationens helt store stjerne, Luis Suarez, som efter sit fatale bid under sidste

sommers VM, stadig er i gang med at afsone sin langvarige men meget fortjente karantæne.

Suarez blev i øvrigt kåret til 2011 udgavens mest værdifulde/bedste spiller, mens Perus Paolo Guerrero blev turneringens topscorer med 5 kasser. Den tidligere HSV angriber som nu befinder sig i den Brasilianske klub Flamengo, er i modsætning til “bideren” med igen i år, og skal nok virkelig præstere på højeste niveau, for at Peru skal have nogen som helst chance for blot at komme videre fra den indledende pulje, men det vender jeg tilbage til.

Den forsvarende Mester er dog langtfra turneringens favorit – den værdighed er som altid, fristes man til at sige, lagt på de evindelige rivaler fra Argentina og Brasilien, og selvom måske især sidstnævnte vakler, så virker Vice Verdensmestrene uhyggelig stærke og med superstjernen Messi i front akkompagneret af den næsten lige så lille Aguero, så er det svært at se hvem der for alvor skal true den stolte nation der senest snuppede titlen tilbage i 1993, og således med rette hungrer efter igen at slutte øverst blandt

Sydamerikas nationer, og så må det jo efterhånden også være på tide at Kong Messi vinder en stor titel med sit land, nu hvor han er ved at drukne i klub titler, men stadig står uden noget som helst i landsholdstrøjen, hvilket for alvor får kritikerne til stadig at fastholde at Diego Armando Maradona stadig er numero uno, hvilket undertegnede faktisk er enig i, men det er en helt anden historie!

I alt deltager 12 nationer i dette års Copa America. 10 af disse er fra Sydamerika, mens Jamaica og Mexico er inviterede, og nationerne er opdelt i 3 puljer, hvorfra nr. 1 og 2 samme med de 2 bedste 3ère går videre til kvartfinalerne.

PULJERNE TIL DETTE ÅRS MESTERSKAB!

Gruppe A
Chile
Mexico
Ecuador
Bolivia

Gruppe B
Argentina
Uruguay
Paraguay
Jamaica

Gruppe C
Brasilien
Colombia
Peru
Venezuela

Man kan således konkludere at værtsnationen bestemt ikke har haft uheld i lodtrækningen, og meget skal gå galt såfremt Vidal og CO ikke smadrer de øvrige 3 relativt medgørlige nationer. Eneste land der bør kunne byde Chile en smule modstand kan være Mexico, som dog stiller i en relativ decimeret udgave og ikke for alvor bør kunne gøre meget fra eller til.

I Gruppe B kan der derimod godt blive slagsmål om 1 pladsen, som må formodes at stå imellem Argentina og Mestrene fra Uruguay. Også Paraguay kan på en god dag genere de 2 favoritter, men bør dog være tilfreds med at glide videre som en af de bedste 3ère.

I den sidste gruppe skal Brasilien godt nok dumme sig alvorligt for ikke minimum at slutte som 2èr, og værste modstander bliver helt sikkert Colombia mens Peru og Venezuela ikke bør være de store trusler og skal være rigelig glade for de eller det point de indbyrdes kan præstere!

HALVDELEN AF NATIONERNE ER PÅ TOP 20 PÅ FIFA`S LISTE!

En del rynker ind imellem på næsen af niveauet i Copa America, ikke mindst når der sammenlignes med Europamesterskabet, men hvis man kigger nærmere på nationerne så finder man faktisk 5 af disse på den netop ajourførte FIFA ranglistes top 20, og 3 af dem er tilmed helt oppe blandt de 5 bedste, hvor Argentina topper med 3 pladsen, Colombia på en overraskende 4 plads og Brasilien indtager 5 pladsen. Længere ned finder man Uruguay som nr. 8 og Chile smutter lige akkurat med som nr. 19. Imponerende må man sige, især når Europa jo har nationer som Tyskland, Spanien og Italien m.fl. iblandt deres medlemmer, men hvis man lige ser bort fra Portugals Ronaldo og Belgiens Eden Hazard + et par stykker flere, så kommer langt de fleste af de virkelige Verdensstjerner i nutidens fodbold sig rent faktisk fra Sydamerikanske lande, omend de tjener til dagen og vejen i hovedrige Europæiske klubber.

DET VÆLTER MED STJERNENAVNE!

Man skal således ikke være den store fodboldproffesor for at nævne topnavne som Suarez, Cavani, Vidal, Neymar, Thiago Silva, James Rodriguez, Di Maria, Aguero, Alexis Sanchez, Falcao og sidst men bestemt ikke mindst, jo af statur måske!, Verdens pt. bedste fodboldspiller Lionel Messi! Så selvom Suarez ikke deltager denne gang, så er der således al mulig grund til at tænde dummekassen når der blændes op for Sydamerikansk landsholdsbold de kommende uger. Udover selve fodboldspillet som udøves på flere forskellige måder alt efter om man kommer fra Argentina, Brasilien eller Colombia, så er der helt sikkert garanti for kontroverser i form af mærkværdige dommerkendelser, mistanke- og påstande om snyd og bedrag, slagsmål på- og uden for banen, spektakulære mål og bemærkelsesværdige individuelle udfoldelser m.v., kort sagt bold som man elsker det på det store fodboldkontinent!

MANGE STORE NAVNE ER VÆK I FORHOLD TIL 2011 UDGAVEN!

Når en ny stjerne tændes – dør en anden, heldigvis ikke altid bogstaveligt, men i fodboldforstand, og i forhold til sidste udgave af denne turnering vil kendere givetvis savne navne som evigtunge Javier Zanetti der omsider sagde fodbolden farvel for et par sæsoner siden i Inter og således heller ikke længere tørner ud for Argentina. Også forsvarskæmpen Lucio fra Brasilien er væk og også navne som samme nations Dani Alves, Maicon, Pato og keeperen Julio Cesar er borte. De fleste pga. alder, men såvel Alves og da især den endnu blot 25 årige Pato kunne sagtens deltage, men er af forskellige årsager ikke med denne gang (Alves er dog medtaget igen efter Danilos skadesfravær!). Udover førnævnte Zanetti mangler Argentina også Gambiasso, mens Ecuador må undvære deres gamle angriber Edison Mendez, Venezuela stiller op uden den aldersstegne Jose Manuel Rey og endelig er Javier Hernandez fra Mexico ikke udtaget i denne omgang! Endelig må man ikke glemme en af Uruguays helt store navne igennem tiderne, Diego Forlan, som efterhånden er blevet 37 år og ikke helt overraskende ikke er medtaget i truppen af træner Oscar Tabarez.

ARGENTINSKE TRÆNERE ER DET STORE HIT!

Det har altid været velkendt at Argentina havde en særlig evne til at udvikle dygtige trænere, og i modsætning til f.eks. lille Danmark, er disse trænere også i stand til at begå sig udenfor deres eget lands grænser, hvilket markant illustreres af at hele 6 af de 12 nationer har en Argentinsk træner i spidsen!

Først og fremmest har Argentina, naturligvis fristes man til at sige, en landsmand ved roret i skikkelse af Gerardo Martinez, og ellers har Chile Jorge Sampauli, Ecuador har Gustavo Quinteros, Paraguay har Ramon Diaz, Colombia navnkundige Nester Pekerman og endelig står Ricardo Gareca i spidsen for Perus udvalgte spillere. De resterende 6 nationer har, med undtagelse af Jamaica, en landsmand roret. Jamaica har Tyskeren Winfried Schäfer, men selvom manden, sikkert med stolthed kan prale af at hans egen nation er forsvarende Verdensmestre, skal der intet mindre end mirakler til førend at han kan føre den lille jubelglade men uhyre fattige nation frem til ære og hæder, men der er førhen sket overraskende ting i fodboldens forunderlige verden – så hvorfor ikke!

LIDT OM FAVORITTERNE – OG DE ANDRE..!

Hvis jeg personligt, og det har jeg jo lov til, i- og med at det er mig der skriver artiklen, skal fremhæve hvem jeg forventer går helt til tops, så er det som tidligere nævnt, Argentina, som mere eller mindre stiller med samme hold som sidste sommer var så tæt på VM titlen i Brasilien, og der hersker ingen tvivl om at det store land vil tørste efter en stor titel, og hvis man gennemgår truppen er det også for alvor svært at finde de store svagheder.

En mulig startformation i 4-1-3-2 kunne se således ud:
Sergi Romero – Pablo Zabaleta, Nicolas Otamendi, Ezequiel Garay, Marcos Rojo – Javier Mascherano – Ever Banega, Fernando Gago, Angel Di Maria – Lionel Messi, Sergio Aguero.

Udover disse 11 har man yderst habile reserver i veteranen Martin Demichelis som sagtens kan tænkes at erstatte enten Otamendi eller Garay mens Genoas overraskelse Facunda Roncaglia ligeledes kan tænkes at indgå i startformationen, selvom man nu nok til at starte med satser på det sikre. På midtbanen er det ikke til at sige om det bliver Banega, Biglia eller Pereyra som skal spille sammen med de sikre Gago, Di Maria og den selvskrevne defensive ankermand Javier Mascherano, der såfremt man ikke havde befundet sig i “Messi land”, havde været den naturlige anfører for holdet, men naturligvis tør man næsten sige er det holdets nr. 10, den nyligt tatoverede (knapt så kønt!) Messi som bærer bindet og såfremt hans makker Aguero ikke er skadet, hvilket han desværre er lidt for ofte, så hersker der ingen tvivl om at disse 2 udgør angrebet måske med Di Maria på en kant, hvis ikke Premier Leagues dyreste spiller nogensinde trækkes lidt tilbage. Di Maria blev som bekendt solgt fra Real Madrid sidste sommer og har været en gigantisk skuffelse hidtil i Manchester United. Nuvel han startede acceptabelt, men med den prislap hængende over hovedet og hans præstationer i forrige Champions League finale og VM i Brasilien in mende havde man nok forventet noget mere på Old Trafford, men i den stribede landsholdstrøje plejer den spinkle mand nu nok at funkle og når man kan smide kuglen op til duoen Messi/Aguero kan man dårligt blive i dårligt humør, med mindre man går med forhåbninger om at blive turneringens bedste spiller – se det er umuligt – den titel har Messi givetvis allerede sikret sig – mere eller mindre seriøst, såfremt man vælger at kopiere VM`s katastrofale kåring!

Hvis det ikke glider i olie for de offensive startere kan Gli Allentori Martino altid indskifte navne som Higuain, Lavezzi eller truppens overraskelse, Carlos Tevez, der efter den nylige CHL skuffelse, givetvis er forhippet på at få noget ædelt metal med hjem til kaminhylden!

Efter Argentina skal man næsten være vandal, fodboldromantisk fornægter eller decideret dum for ikke at udråbe kæmpenationen med over 200 millioner fodboldsindsyge indbyggere, Brasilien, som næststørste favorit. Ganske har VM`s mest vindende nation ikke længere meganavne i hobetal som førhen Ronaldo (den rigtige!!), Roberto Carlos eller Ronaldinho m.fl., men i landets nye stjerneskud Neymar, har man dog mindst een`spiller man virkelig kan omtale om decideret Verdensklasse, hvilket den vævre tekniker virkelig har demonstreret i den nu afsluttede jubelsæson i Barcelona men også igennem de seneste år for sit land. Neymar forventes, sammen med Eden Hazard, at være blandt de fremmeste til at fighte om Ballon DÒr når Messi og Ronaldo engang smider støvlerne, men indtil videre må charmetrolden nøjes med at spille anden violin efter Messi både på klubhold og muligvis også til denne udgave af Copa America, men derfor kan det nu godt være ham og hans landsmænd der d. 4.7 på Chiles nationalstadion Santiago, hæver pokalen, idet man ganske vist ikke vader i mega Verdensstjerner længere, men dog stadig har et særdeles stærkt hold, som ganske givet kunne se således ud i en startformation (4-3-1-2):

Jefferson – Dani Alves, Thiago Silva, David Luiz, Filipe Luis – Fernandinho, Willian, Casemiro – Coutinho – Neymar, Tardelli.

Her i en formation med Liverpools Coutinho i en fri rolle bag/ved siden af den flagrende Neymar og så formentlig med Tardelli helt fremme hvis da ikke Hoffenheims overraskelse Firmino snupper den plads. Iøvrigt er gode gamle

Robinho med fortid i bl.a. Manchester City og Milan m.fl. tilbage i landsholdsvarmen efter en del år udenfor, og den ustabile spiller har faktisk mulighed for at runde flotte 100 landskampe under denne turnering, hvis han da overhovedet får spilletid!

Som det fremgår er det langt fra det stærkeste og mest navnkundige hold den stolte nation denne gang stiller op med, og især midtbanen ser ikke imponerende ud med 3 relativt jævne folk bag Coutinho. I forsvaret er det givetvis op til Silva, der dog er begyndt at hensygne i den kedelige Lique One, at styre tropperne – og såfremt han får den flagrende hardshooter Luiz ved sin side, skal Silva virkelig tænke på defensiven, idet højre back Alves overhovedet ikke aner hvordan man forsvarer, men til gengæld kan han dog om nogen angribe op langs linien og selvom den

aldrende Barca spiller ikke er på toppen længere, er han stadig blandt de bedste på sin plads, som dog oprindelig var udset til at være dækket ind af den kommende Real Madrid spiller Danilo, men da han blev skadet i testkampen mod Mexico for nogle dage siden, kom Alves igen med ind i varmen!

Den sidste store favorit er titelindehaverne fra Uruguay, men i fraværet af Suarez, skal Cavani virkelig skinne igennem og vise hvorfor flere store klubber som Manchester United, Juve og Real Madrid m.fl. lurer på ham. Han har det meste af den seneste sæson været “kuli” for den flamboyante Svensker Ibrahimovic og har sjældent spillet sin favoritplads helt fremme for klubholdet PSG der vanen tro er vadet igennem en mellemstærk Fransk Liga. Cavani er efterhånden blevet 28 år og efter at have hygget sig i et par mindre stærke Ligaer som Serie A og aktuelt Lique One kan et godt Copa America måske sende ham til en af top-2 Ligaerne!

Uruguays hold kunne se således ud (4-3-3): Fernando Muslera – Maximiliano Pereira, Alvaro Pereira , Diego Godin, Jorge Fucile – Nicolas Lodeiro, Christian Rodriguez, Giorgian De Arrascaeta – Edinson Cavani, Abel Hernandez, Diego Rolan.

Det er svært at tolke sig frem til den nøjagtige opstilling, idet holdet har skiftet heftigt udseende, taktik og spilsystem i testkampene hidtil, men såfremt vi er rigtig heldige får vi den unge De Arrascaeta at se på den centrale offensive midtbane. Cruzieiro manden ligner det næste store navn fra lille men stolte fodboldnation, og han kan med en stor præstation i denne turnering vise sig frem for en af de større Europæiske klubber. Hans makkere, noget mere defensivt, blive givetvis Lodeiro og Rodriquez hvis da ikke Alvaro Gonzalez overhaler dem alle indenom og indtager sin vante plads på banen. Ligesom tilfældet er med de 2 øvrige favoritter, er også målmandsposten her en position som ikke er besat af en virkelig stærk keeper, og derfor kræver det sin mand af forsvaret, hvor Uruguay dog har en af Verdens pt. bedste centrale forsvarsspillere i kaptajnen Godin solidt placeret og med angrebs trioen bør der være en del mål til holdet!

Denne trio er uden sammenligning turneringens største favoritter, men naturligvis må man aldrig overse værtsnationen og da slet ikke når turneringen afvikles på i Sydamerika, der jo pr. tradition har en lad os bare sige lempfældig omgang med troværdigheden 😉

Chile er dog udover at være et langt smalt land og som nævnt værtsnation, også et land som pt. har flere virkelig stærke spillere på holdet, og selvom de fleste vil pege på Vidal eller Sanchez som de helt store navne kan man heller ikke komme udenom Isla, Bravo og for den sags skyld den lille terrier fra Inter, Gary Medel.

En startopstilling kunne se således ud (4-1-3-1-1):
Claudio Bravo – Mauricio Isla, Gonzalo Jara, Gary Medel, Eugenio Mena – Marcelo Diaz – Jean Beausejour, Arturo Vidal, Jorge Valdivia – Alexis Sanchez – Eduardo Vargas.

Bravo er ikke en verdensklasse keeper men helt sikkert bedre end førnævnte favorittrios på samme position, og med evigt fightende Medel i forsvaret eller på den defensive midtbane, multispilleren Vidal centralt og Sanchez fremme i selskab med Vargas eller måske den unge Henriquez ser det bestemt ikke ueffent ud, og kan man slippe for skader, karantæner og alt for store uheld, kan Chile sagtens gå hele vejen, eller i hvert fald til en semifinale som nok må anses som det mest sandsynlige!

Den svageste nation af dem alle er ganske givet Jamaica der nok mest er med for sjov, og hvis man tager et kig ned over spillertruppen er der ikke meget der skinner i øjnene udover at man noterer sig at det meste af holdets spillere til daglig arbejder for hold i svage rækker rundt omkring i Verden, og det er således ikke helt skudt ved siden af når man siger at holdets måske største navn er forsvarsspilleren Adrian Mariappa fra Crystal Palace eller midtbanemanden Rodolph Austin. Nok om denne perifere nation som blot bliver kanonføde og så videre til en heller ikke alt for imponerende nation som Peru der i en pulje med bl.a. Columbia og Brasilien ikke levnes mange chancer for at gå videre. Holdets største navn er sidste Copa Americas samlede topscorer, Paulo Guerrero, som efterhånden har rundet 31 år og nu spiller for den Brasilianske storklub Flamengo. Udover Guerrero er det værd at notere sig Fiorentinas midtbanemand Juan Vargas og Bayern Münchens efterhånden 36 årige Claudio Pizzaro, der dog næppe tiltænkes en større rolle på holdet.

MAN KAN ANDET END SÆLGE KOKAIN I COLOMBIA!

Nogen vil nok undre sig over hvorfor jeg ikke har nævnt coke nationen pr. excellence – den kæmpemæssige og på mange måder uregerlige nation Columbia, der i vide kredse måske mest er kendt for at være stor leverandør af kokain til Europa, men som bestemt også kan mønstre et af Verdens pt. stærkeste fodboldhold, som ved seneste VM var blandt de bedste i lang tid af turneringen og i James Rodriquez måske præsenterede VM`s største åbenbaring, hvilket Real Madrid reflekterede øjeblikkeligt på og sikrede sig gulddrengen som helt sikkert kan blive en vigtig brik for dette Colombia hold der dog også indeholder navne som Flamengos forsvarsspiller Pablo Armero, Chelseas Juan Guadrado, Radamel Falcao og en af de mere eftertragtede angriber navne pt. på den Europæiske klub scene Jackson Martinez.

Hvorfor har jeg så ikke Colombia blandt favoritterne – nationen er pt. flot fremme som Verdens 4 bedste nation lige bagved Argentina men foran bl.a. Brasilien og Uruguay, men en af grundene er at holdet er yderst svingende i sine præstationer og flere nøglespillere har haft en decideret lor.. sæson i deres klubber, heriblandt en af de normale nøglefolk Guadrado der i bedste fald er blevet benyttet som vandbærer hos de Engelske Mestre Chelsea og også den normale angrebs stjerne Falcao kan ikke just påstås at kunne se tilbage på seneste sæson med glæde – jo måske bugner bankbogen og måske er han Copa Americas flotteste deltager – men den førhen så frygtede angriber er milevidt fra den ekstreme Verdensklasse han for blot et par sæsoner siden demonstrerede i Spanien for sin daværende klub Atletico Madrid.

Colombia skal nok gå videre fra puljen men det bliver ikke til guld for nationen som hidtil blot har vundet Copa America een`gang, tilbage i 2001.

OG SÅ ER DER DE “GRÅ MUS” TILBAGE – NØØØJ HVOR KEDELIGT!

Tilbage er der så i vilkårlig rækkefølge Paraguay, Bolivia, Mexico, Venezuela og Ecuador, og selvom naive fodboldromantikere givetvis vil pege på at hold som Paraguay og Bolivia ja måske endda Mexico på en god dag sagtens kan gå hele vejen, så vil jeg med det samme destruere den blåøjede illusion, og blot konstatere at naturligvis er i hvert fald et par af nationerne hæderlige hold som kan tage lidt point hist og her og med lidt moneter under bordet, lidt trusler på hjemmefronten og måske hvis vinden blæser på den rigtige måde, da godt kan snuppe lidt point, men det er ikke hold som kommer til at udgøre andet end fylde i turneringen – bevares bedre end prügelknappen Jamaica – men langt fra i nærheden af top 4-6 holdene.

Selvom landene som helhed ikke udgør den store trussel finder man indimellem mindre guldkorn i form af interessante navne som Paraguays efterhånden 33 årige Roque Santa Cruz der stadig kan tryllebinde folket og i hvert fald i sit eget land er et stort navn, men ellers må man sige at Paraguay mere ligner et old boys hold end et senior mandskab. I- eller omkring startopstillingen finder man således flere af turneringens ældste spillere i form af den 37 årige keeper Justo Villar, en 35 årige forsvarsspiller Paulo Da Silva og førnævnte Santa Cruz. Den trio har tilsammen spillet næsten 350 landskampe og må i al beskedenhed siges at være nær eller over sidste holdbarhedsdato.

Noget yngre kræfter finder man hos Bolivia som rent faktisk har turneringens yngste markspiller med i form af stjerneskuddet fra AC Milan, den 18 årige (født i 97) Sebastian Camarra. Undertegnede har selv haft den fornøjelse at se denne spiller i aktion for sin klubs Primavera mandskab ved en tidligere lejlighed, og kan han overføre de daværende evner til seniorbolden bliver han et hit – men det er jo set før, lidt for ofte faktisk, at unge spillere der overstråler alle, blegner eller visner helt når seniorbolden går igang, men nu er han med i truppen og rygter går på at han rent faktisk starter på den centrale midtbane alternativt i forsvaret i Bolivias første kamp mod Mexico d. 13.6, en kamp der nok skal vindes for at bevare håbet om avancement fra puljen. Ellers er det værd at fremhæve angriberen Marcelo Moreno og forsvarsstyrmanden Ronald Raldes der efterhånden er blevet 34 år men som stadig kan markere sin modstander ud af en kamp, gerne med mindre pæne armbevægelser, men det hører sig jo til på de kanter!

Mexico som jo ligesom Jamaica, er inviteret til turneringen kommer uden flere af nationens bedste navne som f.eks. Hernandez, Dos Santos m.fl., men med den tidligere Barcelona kæmpe – nuværende Verona spiller Rafael Marquez som styrmand bagude er man sikret et vist antal grimme frispark, et par brækkede næserygge og givetvis en del kort af forskellig farve – men underholdende er Marquez bestemt stadig, selvom han efterhånden er blevet 36 år og rent faktisk er den spiller af samtlige i dette års Copa America der har spillet flest landskampe, indtil videre 126 af slagsen!

Venezuela har sandt for dyden ikke meget at byde ind med og det vil være en sensation såfremt de kæmper sig videre fra den stærke pulje de er indplaceret i. Nationens fremmeste navne er aktuelt Tomas Rincon der til daglig spiller i Italienske Genoa, Josef Martinez fra samme Ligas Torino eller Salomon Rondon der tjener en masse Russiske rubler for Zenit! Ikke meget at råbe hurra for – og hurtigt glemt – så videre til af kontinentets mindste lande, Ecuador som denne gang må undvære nationens største navn, Manchester Uniteds Antonio Valencia, men til gengæld har hans navnebroder Emner Valencia med. Emner shinede for alvor ved sidste VM og er sammen med Swanseas Montero og Paok`s midtbanemand Christian Noboa dem der for alvor skal spille godt for at nationen overhovedet skal have en minimal chance for at gå videre til kvartfinalerne!

MANGE SPILLERE MED 100 ELLER FLERE LANDSKAMPE!

Hele 8 af spillerne fra de 12 nationer har spillet 100 eller flere A landskampe for deres land (se listen herunder), og et par stykker er efterhånden tæt på og vil muligvis runde det magiske tal under turneringen, som Messi med pt. 97 Robinho med 96. Messi vil i givet fald blot være 27 år når det sker, hvilket ikke er mange forundt, men det er jo ikke første- og sikkert ikke sidste gang den lille troldmand demonstrerer sine utrolige evner!

100 landskamps listen:

Rafael Marquez – 36 år (Mexico) 126

Juan Arango – 35 år (Venezuela) 124

Paulo Da Silva – 35 år (Paraguay) 120
Javier Mascherano – 30 år (Argentina) 111

Justo Villar – 37 år (Paraguay) 107

Roque Santa Cruz – 33 år (Paraguay) 105

Maximiliano Pereira – 31 år (Uruguay) 101

Walter Ayovi – 35 år (Ecuador) 100

UNGDOMMEN BRILLIERER VED SIT FRAVÆR!

Mens der er masser af rutine til dette års Copa America, bedrøves man en anelse ved at konstatere at der godt nok ikke er mange unge spillere med fra de 12 lande. Helt præcist er der blot 3 teenagere udtaget, nemlig yngstemanden

Wuilker Farinez (17) fra Venezuela, Sebastian Cammara (18) fra Bolivia (se omtale længere oppe) og Jonathan Gonzalez (19) fra Ecuador. Med undtagelse af Cammara er der nok ikke den store chance for at se ret meget ungdom i turneringen og det er ærgeligt og noget bemærkelsesværdigt at notorisk talentfulde nationer som Argentina og i hvert fald Brasilien slet ikke har nyt “guld” med denne gang. Nuvel vil nogen nok sige – Brasilien har en 21 årige forsvarsspiller fra PSG, Marquinhos med i truppen men ham kender vi jo fra sidste VM og som aktør for sit klubhold, og yngstemand hos Argentina er rent faktisk den 24 årige Roberto Pereyra fra Juventus! Hos Uruguay finder man nogenlunde unge folk som Sebastian Coates (24) og så må man bestemt ikke glemme Atleticos stjerneskud i forsvaret, Jose Gimenez (20) som bestemt kan tænkes at få spilletid for sit land. Også den 22 årige angriber Diego Rolan fra Bordeaux er en spændende spiller som dog kan komme til at stå i skyggen af mere navnkundige navne!

Ellers bør man skæve til Coutinho (22) som mange tror er ældre, men blot har været med længe først for Inter og de seneste år for Liverpool, hvor han sammen med Sterling og Suarez vel har været sit holds bedste de sidste par år. Han ligner en mand der spiller på lånt tid i den skrantende storklub og større klubadresser kan komme på tale måske allerede denne sommer. Endelig er er Mexicos forsvarsspiller Carlos Salcedo (21) som givetvis snart ryger til Europa. Aktuelt tørner han ud for den Mexicanske klub Atlas, men et godt Copa America kan sende ham over Atlanten og ligeledes kan Paraguays Oscar Romero (22) eller samme nations angriber Derlis Gonzalez (21) tænkes at få opfyldt ønskerne om større og mere vellønnede klubadresser end deres nuværende!

PREMIER LEAGUE ER STØRSTE LEVERANDØR AF SPILLERE TIL TURNERINGEN!

Normalt er Premier Leagues power og fysiske hårdhed ikke det første man sætter i forbindelse med spillere der skal til at deltage i Copa America, men ikke desto mindre er det den liga hvorfra flest spillere kommer fra ud af de 12 trupper, helt konkret drejer det sig om 31 spillere efterfulgt af Serie A`s 25 og La Liga`s 18. Den Franske Lique One leverer 11 spillere.

OG SÅ ER DET VEL BARE AT GÅ IGANG?
Ja der er egentlig ikke andet at gøre – kl. 01.30 i nat – eller rettere imorgen tidlig d. 12.6 er der åbningskamp på finalestadionet Santiago mellem værtsnationen Chile og Ecuador. Det er helt sikkert vind eller forsvind for Chile i den kamp og herefter følger kampene som perler på en snor, hvor man nok første gang glæder sig for alvor til opgøret Chile vs Mexico d. 16.6 og hvis ikke så stensikkert det ondskabsfulde brag mellem Argentina og Uruguay dagen efter på det efter Danske forhold groteske tidspunkt 01.30. Også matchen d. 18.6 mellem Brasilien og Colombia skal nok samle nogle seere, men det hele går først for alvor igang når vind eller forsvind kampene påbegyndes – så er man sluppet af med de allerdårligste hold og kan for alvor se frem til topbold når det er næsten bedst – uhhmm – et eller andet sted her i mit Italienske eksil skal det nok lykkedes mig at finde en kanal der kan vise disse lumre opgør, for selvom Gli Azzuri af naturlige årsager ikke er med i turneringen så kan de mange fodboldgale tosser hernede i Støvlelandet naturligvis godt lide at se topnavne som Messi, Neymar, Cavani og CO….

Til sidst vil jeg slutte af med at udråbe mit “ALL STAR” mandskab fra de 12 deltagende nationer – så kan vi kun vente og se om det hold kan gøre sig også efter turneringen er slut:

En MEGET offensiv 3-3-1-3:
Claudio Bravo (Chile) – Javier Mascherano (Argentina), Diego Godin (Uruguay), Thiago Silva (Brasilien) – – Alexis Sanchez (Chile), Arturo Vidal (Chile), James Rodriquez (Colombia) – Neymar (Brasilien) – Sergio Aguero (Argentina), Lionel Messi (Argentina), Edinson Cavani (Uruguay).

Jeg vil tro 3 mands forsvaret skal være indstillet på en del løbearbejde og Vidal på midten skal vel arbejde for 5-6 mand – men får de defensive folk først kuglen over midten – så sker der mirakler 🙂

 

/ Aakjær d. 12.6.15

Ciao ciao – og arriverderci eller på gensyn 😉