SIDSTE CHANCE FOR MESSI!

Argentina “La Albiceleste”
FIFA ranking (oktober 2022): 3
Træner: Lionel Scaloni
Anfører: Lionel Messi
VM meritter/bedste placering: Verdensmester i 1978 og 1986
Deltaget i VM: 17

Nationens historiske helte: Mario Kempes, Silvio Marzolini, Daniel Passarella, Diego Maradona, Javier Zanetti, Antonio Rattin, Guillermo Stabile, Luis Monti, Gabriel Batistuta, Javier Mascherano og Roberto Ayala
Hylde 1 spillere (jfr. liste fra d. 5.7.22) på nuværende hold: Lionel Messi og Lautaro Martinez
De 3 vigtigste spillere i nuværende trup: Lionel Messi, Lautaro Martinez og Rodrigo De Paul
Flest landskampe ALLTIME
Lionel Messi: 164
Javier Mascherano: 147
Javier Zanetti: 143
Flest mål ALLTIME
Lionel Messi: 90
Gabriel Batistuta: 56
Sergio Agüero: 41
Flest landskampe nuværende trup
Lionel Messi: 164
Angel Di Maria: 123
Nicolas Otamendi: 92
Flest mål nuværende trup
Lionel Messi: 90
Angel Di Maria: 25
Lautaro Martinez

Argentinas 8 kampe i 2022:
28.1 vs Chile (u) 2-1
2.2 vs Columbia (hj) 1-0
26.3 vs Venezuela (hj) 3-0
30.3 vs Ecuador (u) 1-1
1.6 vs Italien (n) 3-0
5.6 vs Estland (hj) 5-0
12.9 vs Honduras (hj) 3-0
28.9 vs Jamaica (u) 3-0

Vundne: 7
Uafgjorte: 1
Tabte: 0
Målscorer: 21-1

Målscorere:
Messi: 10
L Martinez: 4
Di Maria: 3
Alvarez: 2
N Gonzalez: 1
Dybala: 1

Formationer:
4-3-3: 4
4-4-2: 4

Benyttede spillere i de 8 landskampe (36):
8 kampe: –
7 kampe: Rodrigo De Paul
6 kampe: Nahuel Molina, Julian Alvarez, Lionel Messi og Nicolas Gonzalez
5 kampe: Nicolas Otamendi, Lautaro Martinez, Nicolas Tagliafico, Angel De Maria, Lisandro Martinez, Giovani Lo Celso, German Pezzela, Guido Rodriguez og Alexis MacAllister
4 kampe: Emiliano Martinez, Leandro Paredes, Alejandro Gomez, Angel Correa og Gonzalo Montiel
3 kampe: Marcos Acuna, Paulo Dybala, Joaquin Correa og Exequiel Palacios
2 kampe: Franco Armani, Lucas Ocampos, Geronimo Rulli, Juan Foyth, Enzo Fernandez, Lucas Quarta og Christian Romero
1 kamp: Lucas Boye, Maxmiliano Meza, Nahuen Perez, Marcos Senesi, Thiago Almada og Emiliano Buendi

Ovennævnte 36 spillere er fordelt på 24 klubber:
Villareal: 3 (Rulli, Lo Celso og Foyth)
Sevila: 3 (Montiel, Acona og Gomez)
Atletico Madrid: 3 (Molina, De Paul og A Correa)
Juventus: 2 (Dybala og Di Maria)
AFC Fiorentina: 2 (Quarta og Gonzalez)
Inter Milan: 2 (J Correa og L Martinez)
SL Benfica: 2 (Otamendi og Fernandez)
Betis: 2 (Pezzella og Rodriguez)
Aston Villa: 2 (MacAllister og Buendia)
Manchester United: 1 (L Martinez)
Atlanta United: 1 (Almada)
Manchester City: 1 (Alvarez)
River Plate: 1 (Armani)
Tottenham Hotspur: 1 (Romero)
Udinese Calcio: 1 (Perez)
Olympique Lyon: 1 (Tagliafico)
Lens: 1 (Medina)
Paris Saint-Germain: 1 (Messi)
Ajax Amsterdam: 1 (Ocampos)
Bournemouth: 1 (Senesi)
Bayer 04 Leverkusen: 1 (Palacios)
AS Roma: 1 (Dybala)
Elche: 1 (Boye)
Monterrey: 1 (Meza)

HISTORIEN
Argentina var et af 7 lande fra Sydamerika, der deltog i historiens første VM turnering i 1930, og det var endda tæt på at det aflange land, løb med guldet lige fra start, havde modstanderne i finalen ikke været tidens klart bedste landshold fra Uruguay, der besejrede “La Albiceleste” i finalen med 4-2. Det i øvrigt mest bemærkelsesværdige fra den turnering, var i øvrigt at VM topscoreren, den argentinske angriber Guillerme Stabile, scorede 8 mål i de 4 landskampe han medvirkede i under slutrunden, og hverken før eller siden spillede han flere landskampe!

4 år senere i Italien, må man i den grad sige at Argentina skuffede, for efter en lang rejse, og trods alt med “titlen” Viceverdensmestre, havde det fodboldgale land en del selvtillid, men det blev blot til en kamp, nemlig 2-3 nederlaget til Sverige, i en noget anderledes sammensat slutrunde, og de næste 3 slutrunder i 1938, 1950 og 1954 deltog man slet ikke. Til VM i 1958, havde man faktisk en del forhåbninger til holdet, men både her og igen 4 år efter sluttede “festen” allerede efter gruppespillet, og så missede man slet og ret VM i 1970, hvor naboerne fra Brasilien i den grad triumferede, hvilket ikke just hjalp på humøret. Da det igen blev VM tid 4 år senere, var man dog med igen, og med flere unge spændende spillere, heriblandt ikke mindst keeperen Ubaldo Fillol og nationens store unge håb, den 19 årige Mario Kempes m.fl., men i de 6 kampe man spillede, blev det blot til een`sejr, hvilket gik udover upåagtede Haiti, så det vil være direkte løgn at påstå at man var voldsomt tilfreds, og ikke overraskende blev træneren Vladislao Cap kylet på porten, og den kun 34 årige Luis Cesar Menotti blev ansat, hvilket ingen i Argentina kom til at ærgre sig over mildt sagt. Stilen blev lagt om til 4-3-3 fra tidligere tiders mere traditionelle 4-4-2, og en masse yngre spillere fik chancen for at overbevise landstræneren. I 1975 vandt Argentina med bl.a. spillere som Valdano, Gallego og Tarantini den prestigefyldte U 23 træningsturnering Toulon Tournament, og også her var det Menotti der styrede tropperne, som mere og mere begyndte at ligne et landshold man i den grad skulle tage alvorligt. I de kommende år fik han styr på stammen af de spillere der var rygraden, og selvom en blot 17 årig Diego Maradona fik nogle kampe, hvor han faktisk imponerede, fravalgte Menotti den potentielle stjerne, hvilket selvsagt skabte en del foure i landet, der så Maradona som deres Pele, og gerne havde set den unge fyr gentage brasserens succes fra 1958.

VM 78 blev afviklet i Argentina, og under stor politisk uro, gik et hårdt men også effektivt spillende argentinsk landshold, at gå hele vejen, med et hold af spillere der i den grad fungerede som et unikt og homogent mandskab, anført af generalen i forsvaret, Daniel Passarella, offensiv spillerne Kempes, Bertoni og Lugue samt en reaktionsstærk keeper Fillol. Mario Kempes blev turneringens topscorer med 6 mål, og Argentina omsider den VM titel, landet havde hungret efter i mange år. Uruguay havde 2 og brasserne 3, så det at komme på “tavlen” var i den grad nødvendigt for at understrege at man ikke bare geografisk var stor, men også i fodboldhenseende kunne være med!

Menotti blev selvsagt fejret som en gud, og da han og Argentina U 20 vandt VM året efter, nu med kometen Maradona, så man i den grad perspektiver for holdet, hvor alle aldersmæssigt kunne være med mange år frem, hvilket blev illustreret af det hold som Menotti sendte på banen til åbningskampen i VM 82 mod Belgien. 9 af VM finalisterne fra 4 år forinden var med i start 11èren, hvor kun U 20 verdensmestrene Diego Maradona og Ramon Diaz var nye, og ift. 78 holdet, afløste Oscar Ortiz og Leopolde Lugue. Favoritværdigheden til trods, dumpede de dog med et brag, og tabte nærmest sensationelt til et defensivt velfunderet belgisk landshold, og således havde man allerede “ryggen mod muren” fra start. Næste kamp var mod Ungarn, og her viste Maradona for første gang overfor et europæisk publikum, hvor stort hans potentiale var. 2 mål og utallige dribleture, viste alle at man i den grad ikke skulle afskrive hverken Argentina eller den 21 årige Maradona! Desværre for Maradona og Argentina, blev det som bekendt ikke et succesfuldt titelforsvar, for i turneringens andet gruppespil, hvor modstanderne var Italien og Brasilien, “knækkede filmen” for Maradona, med rødt kort til følge, og det hele sluttede med at Italien vandt deres 3`de VM, og Argentina rejste hjem til spot og spe!

Menotti blev erstattet af Bilardo, og Maradona var blevet langt mere moden i både opførsel og måden han spillede på, hvilket ikke mindst var til gavn for holdet som sådan, da Argentina med et hold nærmest blottet for profiler, ja naturligvis foruden Maradona, gik hele vejen i 1986, og i finalen besejrede turneringens store favoritter fra Vesttyskland, hvor især de utallige dueller mellem Maradona og Lothar Matthäus, var eventyrligt interessante! Argentina var igen på verdenstoppen, og manglede nu “blot” et VM for at udligne brasserne, men sådan kom det som bekendt ikke til at gå, men drømmende levede man da i hvert fald med der i 80èrne og et stykke ind i 90èrne, inden nationens store helt, Maradona, takkede af ovenpå en skandaløs dopingdom i 1994, året hvor Brasilien i øvrigt distancerede sig yderligere fra de øvrige nationer mht. VM titler.

I de efterfølgende 4 VM slutrunder, hvor man undervejs rådede over verdensklasse spillere som bl.a. Roberto Ayala, Diego Simeone, Juan Sebastian Veron og “Batigol” i skikkelse af Gabriel Batistuta m.fl., skuffede man gang på gang, og det blev ikke til mere end uglesete kvart-finaler, hvilket selvsagt ikke er noget man praler med på de kanter. Vi skal faktisk helt frem til VM i 2014, for igen at finde et argentinsk landshold, som kunne “spise kirsebær med de store”, og naturligvis var det tidens store navn, Lionel Messi, der førte an for et aggressivt og effektivt spillende hold. Den i den store offentlighed relativt ukendte træner Alejandro Sabella, selv med en fortid på landsholdet i midt firserne, stod med ansvaret for et hold, der udover mega stjernen Messi, talte profiler som bl.a. Sergio Agüero, Gonzalo Higuain og Javier Mascherano. Gruppen blev vundet med maks point, og i de efterfølgende knock out runder besejrede man først Schweiz og dernæst Belgien med 2 x 1-0, inden man efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence overvandt Holland i semifinalen. I finalen skulle man så for tredje gang møde Tyskland i en VM finale, og akkurat som sidst de to store nationer bragede sammen i 1990, var det tyskerne der trak det længste strå, og en tårevædet Messi mindede på det tidspunkt ikke om en mand, der sådan for alvor troede på at “Maradona forbandelsen” over ham kunne fjernes.

Og så er vi nået frem til det foreløbig sidste VM i 2018, hvor træneren Jorge Sampaoli stillede med et aldrende hold, hvor 13 af truppens 23 spillere, havde rundet 30 år, og selvom der i den grad er sket en hel del ting de senere årtier, hvad angår spillernes evne til at forlænge deres karriere, så var det tydeligt for enhver, at dette argentinske landshold, i hvert fald præstationsmæssigt var et af de dårligste man har stillet med i mange mange år. Holdet nærmest “kravlede” videre fra gruppespillet med beskedne 4 point, og i første knockout runde, tabte Messi og CO med 3-4 til de senere verdensmestre, og dermed sluttede VM eventyret næsten før det var begyndt.

NUTIDEN OG DET TAKTISKE
Argentina har ikke tabt siden medio 2019, hvilket vil sige for 36 kampe siden, og i mellemtiden lykkedes det at vinde Copa America i 2021, 18 år efter deres seneste triumf i 1994, og efter bla. at have tabt 4 finaler i de sidste 6 turneringer, noget der i den grad har betydet indtil flere omgange af det man vel allerbedst kan betegne som selvransagelse, uden at det har ført til andet end nye frustrationer, og efter et par “spildte” generationer af spillere, og med en nu 35 årig Messi foran sin formentlig sidste VM slutrunde, er det “nu eller aldrig”, tænker man i landet, der i den grad lider under at “brormand” Brasilien, har mere end dobbelt så mange VM triumfer som dem, og igen er blandt favoritterne til VM guldet. Men selvom brasserne måske på papiret ser ud til at have et mere homogent mandskab, så ved enhver at man naturligvis aldrig skal undervurdere Argentina, og da slet ikke med en ekstrem sulten Messi i spidsen. Landskamps rekordholderen har i hele sin karriere stået i “skyggen” af nationens uovertrufne helt Diego Armando Maradona, men en VM guld medalje i Qatar vil formentlig være nok til i hvert fald at få kritikken af Messis vindervilje vs. Maradonas ditto, til at forstumme – vil jeg tro!

Kigger man på det nuværende mandskab under ledelse af Lionel Scaloni, er det hurtigt at konstatere at det med undtagelse af Messi og til dels Lautaro Martinez, er relativ blottet for de helt store stjerner/profiler. I stedet er det et hold med mange løbevillige typer, krydret med enorm rutine hos især Otamendi, Di Maria og naturligvis Messi. Man kan som udeforstående måske have sine tvivl om hvorvidt netop denne generation af et argentinsk landshold, virkelig har niveauet til at gå hele vejen til et VM, for med al respekt for Di Maria og Otamendi, ja vel reelt også Messi, så er ingen af dem på tidligere tiders niveau, og omkring Di Maria er det faktisk i skrivende stund særdeles tvivlsomt om han overhovedet bliver klar til strabadserne om en måneds tid.

Rent taktisk har Scaloni i reelt hele sin “regeringstid” i spidsen for holdet, stillet op i enten 4-3-3 eller 4-4-2, og med stor sandsynlighed bliver det 4-4-2 modellen der i hvert fald startes ud med, da det at have to deciderede angribere helt fremme, giver mere plads til kanterne, da modstanderne selvsagt får rigeligt at se til med at holde Messi, og ja Martinez, som indimellem glemmes da al fokus forståeligt er på PSG superstjernen. Og ja selvom Messi af naturlige årsager ikke længere har den speed han havde da han var 25 år, er han stadig på sine bedste dage af højeste klasse, og hans teknik, blik for spillet, afleveringer og målfarlighed er stadig intakt, så ingen forsvarsspillere kan slappe af med ham omkring sig, og så har han jo “slappet” af det sidste års tid i Ligue One, hvilket forhåbentligt, set med argentinske briller, betyder at han er mere end klar, sulten og 100% fokuseret på at vinde nationens tredje guld!

Der er benyttet mange forskellige spillere på de centrale midtbanepladser, hvor kun Rodrigo De Paul ser ud til at være blot nogenlunde sikker på sin plads, men i de senere landskampe, har Scaloni forsøgt sig med MacAllister fra Brighton, som er en langt bedre defensiv playmaker end f.eks. Lo Celso, og ja vel egentlig også Paredes, der kan være for svingende, hvilket han også har fået kritik for. Med Di Maria på højre kanten, selvfølgelig hvis han bliver fit for fight, ser det ud til at Fiorentinas fløj Nico Gonzalez indtager den modsatte side, hvilket vil være offensivt fordelagtigt, men omvendt kræver store veksler på Tagliafico eller Acuna på venstre back positionen, da Gonzalez nødigt arbejder tilbage i banen, men til gengæld har en eminent teknik og et dejligt glid med bolden, hvorfor han ofte tager turen ind i banen, og giver plads til at Messi eller Martinez længere fremme, kan nå at positionere sig. Det kan også tænkes at den mere allround mindede Correa indtager pladsen, men det vil i den grad gøre holdets offensiv mere forudsigelig, ikke mindst såfremt Di Maria ikke er med.

Som afslutning er det værd at bemærke at det nuværende argentinske hold, ikke i samme grad som i ellers mange turneringer tidligere hen, kommer med det her åbenlyse store talent. Mario Kempes dukkede som 19 årig frem op til VM 74, Diego Maradona var åbenbaringen som 21 årig i 1982, Ariel Ortega som 20 årig i 1994 og Lionel Messi var 18 år, da han deltog i sit første VM i 2006. Sideløbende har der været nærmest utallige spillere der allerede i en ung alder, er blevet sammenlignet med Maradona, som f.eks. Pablo Aimar og Juan Manuel Riquelme, der individuelt var på højt højt niveau, men som konstant, nærmest karrieren igennem blev sammenlignet med landets fodboldgud Maradona, og derfor naturligvis falmede en anelse. Dette åbenlyse talent ser ikke ud til at dukke op i denne omgang. De tidligere så lovende talenter som f.eks. Paulo Dybala og Mauro Icardi, nærmer sig begge 30 år, og det er særdeles tvivlsomt om de overhovedet udtages, og den potentielt yngste spiller i Scalonis trup, bliver formentlig de 21 årige Thiago Almada, der i sommers skiftede fra Velez Sarsfield til amerikanske Dallas, et noget opsigtsvækkende klubskifte, som på sigt næppe gør ret meget godt for den unge spillers karriere. Han var for år tilbage udråbt som et ganske stort talent i Argentina, men de senere år har man ikke hørt så meget til ham, og han står da også blot noteret for en enkelt landskamp, men ligner dog en spiller, der pga. reglen om 26 spillere i truppen, formentlig udtages. Med al respekt for ham, er han ikke en ny Kempes, Maradona eller Messi!

Lionel Scaloni (44 år – ansat som træner for Argentina d. 2.8.18)
Den tidligere topspiller med fortid i bl.a. Lazio, Atalanta og West Ham United m.v + 7 A landskampe på CVèt, håber naturligvis at gå trænerlegenderne Menotti og Bilardo i bedene, og sikre sit land en VM titel, men med al respekt for det forhånd værende materiale, er der altså et stykke op til de mandskaber som de to nævnte herrer rådede over, og det ved Scaloni udmærket godt. Men han er en pragmatiker af guds nåde, og man skal derfor ikke forvente et sprudlende mandskab, der blot kaster sig frådende frem. Han ved han har et par super spillere og en masse arbejdere, og der er ikke den store forskel på de fleste startere, og dem der starter ude, hvorfor homogeniteten forbliver intakt, næsten uanset hvordan han blander kortene.

Scaloni sværger til den traditionelle 4-4-2 opstilling med brede fløje, en hårdtarbejdende midtbanespiller, og en defensiv playmaker. Tiden hvor Argentina næsten altid stillede med to deciderede hardhittere centralt er væk, for spillets udvikling kræver at bolden spilles op langt tidligere nu, og det er også tydeligt at Scaloni primært udtager forsvarsspillere der kan mere med bolden, end blot at sparke og heade den væk. Om det er nok mod de bedste modstandere, får vi at se, men Scaloni ved at han formentlig kun har jobbet efter årsskiftet, såfremt nationens tredje VM titel sikres!

Her er det primære hold vurderet ud fra en 4-4-2 opstilling, og med karaktergivningen på 1 – 10, med 10 som utvetydig verdensklasse!

Emiliano Martinez (Aston Villa) – 30 år / 18 lk
Karakter: 6
Ikke siden tiden med Ubaldo Fillol, har Argentina for alvor udviklet målmænd på højeste niveau, og med al respekt for det eksisterende udvalg, hvoraf Aston Villa keeperen her nok klart er den bedste, kan man roligt konstatere at der er problemer. Bevares Martinez er da en på mange måder glimrende målmand, som er stærk 1 vs 1, ok til acceptabel i luften, har fine reaktioner og styrer for så vidt sit forsvar godt, men han mangler i den grad noget X-faktor, og man ser ham sjældent trække noget ekstra ordinært ud af “ærmet”.

Alternativer:
Franco Armani (River Plate) – 36 år / 18 lk
Augustin Marchesin (Celta Vigo) – 34 år / 8 lk
Geronimo Rulli (Villareal) – 30 år / 4 lk
Juan Musso (Atalanta Bergamo) – 28 år / 2 lk
Augustin Rossi (Boca Juniors) – 27 år / 0 lk

Historiske helte på denne plads: Rogelio Dominquez, Ubaldo Fillol, Sergio Goycochea, Hugo Gatti og Carlos Bossio

Nahuel Molina (Atletico Madrid) – 24 år / 19 lk / 0 mål
Karakter: 6
Er en lille og hurtig back type, der især er stærk i det offensive spil, hvor hans kvikke fødder, hurtige antrit og glimrende afleveringer, betød den spanske storklub købte ham af talentfabrikken Udinese Calcio i sommers. I La Liga har han fået mere plads til sine raids, men det er åbenlyst at han kan være en svaghed, når modstanderne har et vist niveau, og ved at de skal aflevere ham indenom. Han har stadig en alder, hvor han kan lære, og det er nødvendigt, såfremt han skal komme til næste “hylde”.

Alternativer:
Gonzalo Montiel (Sevilla) – 25 år / 17 lk / 0 mål
Juan Foyth (Villareal) – 24 år / 15 lk / 0 mål
Fabricio Bustos (Internacional) – 26 år / 4 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Javier Zanetti, Jorge Olguin og Ricardo Giusti

Nicolas Otamendi (SL Benfica) – 34 år / 92 lk / 4 mål
Karakter: 6
Det ser ud til at det bliver ham eller Spurs`Christian Romero, der bliver makker med Martinez, men jeg vil tro Scaloni vælger den bundrutinerede Otamendi, både pga. rutinen, men også fordi han kort og godt er den markant bedste i hovedspillet i et forsvar, hvor højden ikke er styrken. Den aldrende Benfica spiller er en hård hund, der aldrig går af vejen for mand mod mand dueller, og han skåner ingen, heller ikke sig selv, helt som man i årtier har kendt det omkring argentinske spillere. Med alderen har han af naturlige årsager mistet en del speed, og det kan blive et problem for den argentinske defensiv.

Alternativer:
Christian Romero (Tottenham Hotspur) – 24 år / 12 lk / 1 mål
German Pezzella (Real Betis) 31 år / 31 lk / 2 mål
Marcos Senesi (Bournemouth) – 25 år / 1 lk / 0 mål
Facundo Medina (Lens) – 23 år / 2 lk / 0 mål
Marcos Rojo (Boca Juniors) – 32 år / 61 lk / 3 mål
Leonardo Balerdi (Olympique de Marseille) – 23 år / 2 lk / 0 mål
Lucas Martinez Quarta (AFC Fiorentina) – 26 år / 11 lk / 0 mål
Nehuen Perez (Udinese Calcio) – 22 år / 1 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Daniel Passarella, Roberto Ayala, Jose Brown, Oscar Ruggeri, Nestor Sensini, Walter Samuel og Robert Perfumo

Lisandro Martinez (Manchester United) – 24 år / 9 lk / 0 mål
Karakter: 7
Han er ikke så høj, og hans speed er bestemt ikke noget at prale af, men den lille hårdføre United spiller, har vist sig at være en særdeles hårdtarbejdende forsvarsspiller, der aldrig går af vejen for en fysisk duel, aldrig trækker sig i kropstacklingerne, og trods sin beskedne højde på omkring 175 cm., trods alt får fat i den del også i luftspillet.

Alternativer:
Se under Otamendi

Historiske helte på denne plads: Se under Otamendi

Nicolas Tagliafico (Olympique de Lyon) – 30 år / 42 lk / 0 mål
Karakter: 5
Det er uvist om det bliver ham eller Acuna fra Sevilla, der indtager pladsen som venstre back, men uanset hvad er det bestemt ikke holdets styrke man finder på den plads, hvilket afspejles af den beskedne karakter jeg har tildelt den tidligere Ajax spiller, der nu tørner ud for Lyon i Ligue One.

Alternativer:
Marcus Acuna (Sevilla) – 31 år / 42 lk / 0 mål
Enzo Diaz (CA Talleres) – 26 år / 0 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Silvio Marzolini og Alberto Tarantini

Angel Di Maria (Juventus) – 34 år – 123 lk / 25 mål
Karakter: 7
I sine velmagtsdage tilbage i Real Madrid tiden, var han af absolut verdensklasse, men der er immervæk sket noget siden, og i hans nyeste klub Juventus, har man ikke set meget til ham på banen, da han har været lidt meget skadet, og aktuelt døjer med en skade, der i værste fald kan risikere at ødelægge det man må tro er hans sidste VM. På sine bedste dage, er han en udfordring for de fleste forsvar, og han kan både være assist mager og score målene selv når det kører for ham.

Alternativer:
Angel Correa (Atletico Madrid) – 27 år / 22 lk / 3 mål
Emiliano Buendia (Aston Villa) – 25 år / 1 lk / 0 mål
Erik Lamela (Sevilla) – 30 år / 25 lk / 3 mål
Maximiliano Meza (CF Monterrey) – 30 år / 11 lk / 0 mål
Christian Pavon (Atletico-MG) – 26 år / 11 lk / mål

Historiske helte på denne plads: Omar Corbatta, Claudio Caniggia, Daniel Bertoni og Rene Houseman

Rodrigo De Paul (Atletico Madrid) – 28 år / 43 lk / 2 mål
Karakter: 7
Energisk, driblestærk og stærk på dødbolde, men også en meget opfarende type, der i modgang hurtigt kan miste overblikket totalt, hvilket bestemt ikke er befordrende for hverken ham selv, eller holdet, Han er dog modnet med alderen, og efter at han er kommet under Simeones “vinger” i Spanien, er han blevet langt mere stabil i sine præstationer, ligesom han nu mere en defensivt minded spiller, end da han reelt var 10èr for Udinese i Serie A.

Alternativer:
Guido Rodriguez (Betis Sevilla) – 28 år / 25 lk / 1 mål
Santiago Ascacibar (Cremonese) – 25 år / 4 lk / 0 mål
Enzo Fernandez (SL Benfica) – 21 år / 2 lk / 0 mål
Nicolas Dominguez (FC Bologna) – 24 år / 11 lk / 1 mål

Historiske helte på denne plads: Diego Simeone, Javier Mascherano, Luis Monti, Esteban Cambiasso, Antonio Rattin, America Gallego og Fernando Redondo

Alexis MacAllister (Brighton) – 23 år / 7 lk / 0 mål
Karakter: 7
Brighton spilleren er kommet med stormskridt ind omkring holdet, hvor han reelt har overhalet Lo Celso og Paredes, som begge simpelthen svinger for meget, mens MacAllister er særdeles stabil, og dækker flere pladser på midtbanen, hvor han dog er bedst, hvis han går lidt ned i banen og danner sig et overblik. Det kræver dog en del af hans makker, hvor De Paul ikke altid er den mest stabile på den defensive midtbane, hvilket så betyder at MacAllister eller Paredes, eller ja hvem de nu bliver på denne plads, skal arbejde lovligt meget, fremfor at koncentrere sig om at styre spillet.

Alternativer:
Giovani Lo Celso (Villareal) – 26 år / 41 lk / 2 mål
Leandro Paredes (Juventus) – 28 år / 45 lk /4 mål
Exequil Palacios (Bayer 04 Leverkusen) – 24 år / 20 lk / 0 mål
Thiago Almada (Atlanta) – 21 år / 1 lk / 0 mål
Matias Zaracho (Atletico-MG) 24 år / 1 lk / 0 mål
Roberto Pereyra (Udinese Calcio) – 31 år / 19 lk / 2 mål
Carlos Alcaraz (Racing Club) – 20 år / 0 lk / 0 mål
Luka Romero (SS Lazio) – 17 år / 0 lk / 0 mål
Matias Soule (Juventus) – 19 år / 0 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Diego Maradona, Juan Manuel Riquelme, Osvaldo Ardiles, Juan Sebastian Veron og Jorge Burruchaga

Nicolas Gonzalez (AFC Fiorentina) – 24 år / 21 lk / 3 mål
Karakter: 7
En teknisk velfunderet wing, der er let på benene, og for modstanderne kan være uforudsigelig, da han er lige god helt ude på kanten, som hvis han dribler ind i banen, hvilket han især får lov til for landsholdet, og i mindre grad hjemme i sin italienske klub. Man kunne ønske nogle flere mål fra hans side af, men ellers er den en spændende type, der på sine bedste dage er en stor “mundfuld” for de fleste forsvar.

Alternativer:
Lucas Ocampos (Ajax Amsterdam) – 28 år / 10 lk / 2 mål
Papu Gomez (Sevilla) – 34 år / 15 lk / 3 mål
Martin Ojeda (Godoy Cruz) – 24 år / 0 lk / 0 mål
Ezequiel Barco (River Plate) – 23 år / 3 lk / 0 mål
Alan Velasc0 (FC Dallas) – 20 år / 0 lk / 0 mål
Exequiel Zeballos (Boca Juniors) – 20 år / 0 lk / 0 mål
Alejandro Garnacho (Manchester United) – 18 år / 0 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Kily Konzalez, Maxi Rodriguez og Antonio Sastre

Lautaro Martinez (Inter Milan) – 25 år / 40 lk / 21 mål
Karakter: 8
Letbenet, teknisk stærk og ja målfarlig, er vel ord man kan påsætte den stærke Inter angriber, som i samarbejdet med Messi, efterhånden har dannet en farlig duo, som modstanderne i den grad skal være opmærksomme på. Kan også benyttes dybere i banen, eller i siderne, men befinder sig åbenlyst bedst i en relativ fri angriber rolle.

Alternativer:
Paulo Dybala (AS Roma) – 29 år / 34 lk / 3 mål
Julian Alvarez (Manchester City) – 22 år / 11 lk / 2 mål
Juaquin Correa (Inter Milan) – 28 år / 18 lk / 3 mål
Mauro Icardi (Galatasaray) – 29 år / 8 lk / 1 mål
Giovanni Simeone (SSC Napoli) – 27 år / 5 lk / 1 mål
Lucas Boye (FC Elche) – 26 år / 1 lk / 0 mål
Lucas Olario (Eintracht Frankfurt) – 30 år / 9 lk / 3 mål

Historiske helte på denne plads: Mario Kempes, Guillermo Stabile, Gabriel Batistuta, Leopolde Lugue, Carlos Tevez og Hernan Crespo

Lionel Messi (Paris Saint-Germain) – 35 år / 164 lk / 90 mål
Karakter: 9
Der er vel ikke så meget at skrive om denne lille troldmand, som ikke er skrevet. Blot kan man konstatere at det bliver mandens (formentlig) sidste VM, og der kan set ikke herske tvivl om at mange skuffelser ved tidligere VM, vil blive forsøgt vasket væk i et helt ekstra ordinært angrebs raseri fra spilleren, der et stykke tid har samlet kræfter og appetit i den franske liga. Spørgsmålet er bare – er det virkelig nok?

Alternativer:
Se under Martinez

Historiske helte på denne plads: Se under Martinez

MIT BUD PÅ DEN ENDELIGE 26 MANDS TRUP
Såfremt alle er fit for fight, tipper jeg disse spillere i Scalonis trup:
Målmænd: E Martinez, Rulli og Musso
Højre backs: Molina og Montiel
Venstre backs: Tagliafico og Acuna
Centrale forsvarere: Otamendi, Romero, L Martinez og Pezzella
Defensive/centrale midtbanespillere: De Paul, MacAllister, Lo Celso, Paredes, Rodriguez, Fernandez og Almada
Højre wings: Di Maria og A Correa
Venstre wings: Gonzalez og Gomez
Angribere: Messi, L Martinez, Alvarez og J Correa

DERFOR VINDER ARGENTINA VM
– Messis ekstreme sult
– Offensiven generelt
– Homogent mandskab

DERFOR VINDER ARGENTINA IKKE VM
– Ganske enkelt ikke stærke nok på mange pladser
– Ingen reelle alternativer til Messi (og L Martinez)
– Ikke en defensiv midtbane i absolut topklasse

HVAD JEG TILTROR DEM
Argentina er for mig ikke den største favorit i det forestående VM, dertil mener jeg simpelthen de mangler klasse på mange områder, men det er et stabilt hold, der kender hinanden ud og ind, og med sejren i Copa America sidste år, skal man naturligvis aldrig sige aldrig, for med de problemer der er hos mange europæiske hold, og efter at Argentina har krammet på Brasilien, kan det hele måske til sidst gå op i en højere enhed for Messi og hans landsmænd! Alt under en semifinale vil være en vaskeægte skandale! Personligt tror jeg dog en kvartfinale er noget nær det optimale dette mandskab kan opnå, men det kan være jeg bliver klogere 😉