MARADONAS AFLØSER – ELLER ENDNU EN FUSER? | FODBOLD

Ham her er god! Han bliver god! Men hvor god bliver han?

Lige siden Diego Armando Maradona smed støvlerne på hylden, har en hel verden, og i særdelshed Argentina, skreget, håbet, drømt og bedt til alverdens magter, om at ny Maradona kunne begejstre fodboldverdenen, og sideløbende bringe VM pokalen hjem til det aflange land i Sydamerika, hvor fodbold er vigtigere end næsten alt andet, hvis da ikke alt andet!

Ortega, Riquelme, Saviola, Aimar og DÀllesandro er 5 af dem, som både medier og argentinske “Hinchas”, har troet og håbet på, men som til trods for ganske fine karriere forløb, overhovedet ikke har været i nærheden af Maradonas magi og storhed.

Inden Argentina vandt VM på hjemmebane i 78, var navne som VM 30 topscoreren Giullermo Stabile, og landsholds kaptajnen fra VM 66, Antonio Rattin, nationens største helte. Ind imellem dukkede der ganske vist en vis Alfredo Di Stefano op, og Ballon dÒr vinderen fra både 57 og 59, kunne såmænd nok havde været en fodboldgud i Argentina, i det han blev født i Buenos Aires i 26, og da også lagde ud med at spille for Argentinas landshold, men her nåede han blot 6 kampe, inden han 53 blev solgt til Real Madrid, og herefter spillede han udelukkende for Spaniens landshold.

For at gøre forvirringen ekstra stor, havde han indimellem også lige spillet en enkelt landskamp for Columbia, så det var de færreste argentinere, som betragtede Di Stefano som en af deres.

Så kom VM 78, og da guldet guldet omsider faldt ned i den argentinske “turban”, var det den ranglede angriber, Mario Kempes, der med 6 mål blev VM topscorer, som nu pludselig var den helt store helt i landet, også selvom ikke så få havde håbet at den blot 17 årige Maradona, som året forinden, som blot 16 årig, rent faktisk havde fået sin debut for “La Albiceleste”, da han i en kamp mod Ungarn, afløste River Plate angriberen, Leopolde Lugue, med ca. 1/2 time igen, ville komme med til VM.

Men træner Luis Cesar Menotti fravalgte den unge Diego, som siden han var 16 år, havde splittet modstandernes forsvar fra hinanden, når han tørnede ud for klubben Argentina Juniors, og som til flere samlinger med landsholdet, var de fleste holdkammerater overlegen udi teknik, overblik og spilforståelse.

Men ikke desto mindre, kom han ikke med, og da Argentina jo snuppede guldet, kunne ingen klandre Menotti for hans beslutning, omend Maradona efter sigende var ond i sulet flere år efter, også selvom han i 79, også med den storrygende Menotti som træner, var den altafgørende spiller, da U 20 VM blev vundet.

Men “skårene” blev først klinket for alvor, da VM 82 truppen blev udtaget, og derefter var Menotti og Maradona bedste venner, og historien fremadrettet kender de fleste forhåbentlig.

Og det bringer mig så frem til denne artikels egentlige hovedperson, Lautaro Martinez, der kom til verden i august 97, og som 17 årig spillede fast for Racing Club i den bedste argentinske række. Den vævre angriber, som indimellem også blev benyttet som en fri 10èr, i bedste Maradona stil, fik sit egentlige gennembrud, da han medvirkede i U 17 Copa America i 17, hvor Argentina godt nok måtte nøjes med 4 pladsen, men hvor Martinez blev turneringens topscorer. Forinden havde Real Madrid næsten sikret sig super talentet, men i samråd med klubben og hans far, valgte han at blive i argentinsk fodbold lidt endnu.

Lautaro voksede op i en familie bestående af 3 børn og mor og far, hvor sidstnævnte desperat forsøgte at udleve sine egne falmede drømme om en fodboldkarriere, igennem især Lautaro (har vi set det før?), og stor var glæden da Lautaro som 15 årig blev inviteret til prøvetræning i Boca Juniors, hvor han dog ikke imponerede, og blev sendt retur en uge efter. Han fortsatte træningen og spillede kampe for den lille klub Liniers, men da han var 16 år, kom Racing Club på banen, og han skiftede hurtigt dertil, hvorefter tingene for alvor tog fart for det åbenlyse talent.

Som 18 årig fik han debut for landsholdet, i en kamp hvor holdet blev slagtet af Spanien, der vandt absurde 6-1. Her afløste han Higuain med lidt over 1/2 time tilbage af opgøret, men gjorde ikke det store væsen af sig, men flere europæiske klubber, heriblandt Real Madrid, Valencia, Atletico Madrid og Internazionale, snusede konstant rundt, og i sommeren 18, tog han springet til den italienske klub, selvom der faktisk opstod problemer i starten, da hans daværende kæreste, simpelthen ikke ville forlade Argentina. Det endte med et brud, og relativt hurtigt efter, fandt han, ikke overraskende når man er en rig ung superstjerne, en ny pige, denne gang en lokal model fra Argentina, som hellere end gerne ville dele eventyret i Milano med Lautaro.

I starten gik han meget sammen med den 4 år ældre, Mauro Icardi, der udover at være landsmand, tillige var Inters anfører, og den megen ballade sidste år, mellem Icardi og klubben, påvirkede efter sigende Lautaro en hel del, og han var faktisk på nippet til at indgive et transferønske, men blev talt til fornuft.

I sin debut sæson i Serie A, spillede han 27 kampe, hvori han scorede 6 mål, mens han i indeværende sæson, hvor han er trukket en smule mere tilbage som en slags hængende angriber, bag klubbens nyindkøb, Romelu Lukaku, har spillet foreløbig 20 kampe, hvori han har scoret 12 mål. Samarbejdet med den fysisk spillende Lukaku, har vist sig at være eminent, og i denne sæson er det tydeligt at Martinez, har en langt friere rolle, hvor han kan trække ud i siderne, ned på midten og hente bolden, eller blive hængende på linie med Lukaku.

Det vil dog være direkte løgn at påstå, at han spiller en 10èr position, sådan som Maradona gjorde det, og man vil nok mere definere ham som en blanding af en Agüero/Higuain type, dvs. en teknisk betonet angriber, der er hurtig på de første meter, har et lavt tyngdepunkt, og har en frækhed i sit spil.

På landsholdet, hvor han har spillet 18 kampe og scoret 9 mål, er han ofte blevet benyttet som medangriber i et 4-4-2 system, senest i efteråret mod Brasilien, hvor hans makker var Messi, med Lo Celso og Ocampos på kanterne, men f.eks. i Copa America, spillede han mere alene, eller med Agüero ved siden af sig, hvor Messi så var trukket ned i det jeg vil betegne som en “Maradona” position.

Som konklusion på en foreløbig kun 22 årig spiller, så tror jeg ikke Martinez bliver en ny Maradona, men jeg tror han får en fin karriere, hvor han i perioder vil være indplaceret på “Hylde 1”, ikke mindst hvis han, som jeg håber for ham, skifter til spansk fodbold til sommer. Jeg kunne sagtens se ham i Barcelona med Griezmann som makker, og med Messi bag ved dem, for hans teknik, spilforståelse og målnæse er på ypperste niveau, og måske bliver han trukket mere tilbage når han engang runder 30, akkurat som vi nu ser det med Messi, der i en alder af snart 33 år, mere spiller 10èr positionen end han spiller helt fremme!

Martinez bliver ikke en fuser – men han bliver heller ikke en ny Maradona!

Verden må vente lidt endnu – hvis der da nogensinde kommer en som Maradona, eller i det mindste en der kan udfylde hans gamle rolle, for spillet, tempoet og det hele ændrer sig også, og fortidens 10ère som Hagi, Mazzola, Totti, Kaka, Platini, Zico og ja min favorit over dem alle, Maradona, er en uddøende race, men man har da lov til at håbe!

Jeg håber i hvert fald 😉

Torben Aakjær, 5.2.20