NUMERO UNO - GRANDE VINCINTORE "GIGI" BUFFON!

EN GIGANT I KRISE – HVORDAN BLIVER LOS MENREGUES IGEN EN VINDERKLUB?

7776164-20140913-225451-3_24Mb

Los Blancos, Los Menregues eller Los Vikingos – kært barn har som bekendt mange navne, og klubben som disse kælenavne hentyder til er naturligvis Real Madrid Club de Futbol (C.F.), verdens givetvis mest kendte fodboldklub og i hvert fald fodboldklubben som har vundet flest af de titler der for alle klubber i Europa er det uden sammenligning største trofæ – Champions League eller Europa Cup for Mesterhold som samme turnering hed tidligere.

397509_heroa

LA DECIMA!!
Hele 10 gange har den stolte Spanske hovedstadsklub løftet det eftertragtede trofæ, første gang i sæsonen 55/56 og senest som de fleste nok husker det i sæsonen 13/14. Før denne seneste titel skal vi helt tilbage til sæsonen 01/02 for at finde den forrige CHL titel til Kongeklubben som Real Madrid ofte tituleres og ligeledes indenfor de seneste 10 er år det blot blevet til beskedne 3 Mesterskaber. Herudover et par pokaltitler og en enkelt FIFA World Club cup sejr, men disse vægter ikke så sindsygt meget i den traditionsbundne storklub, og derfor kan man med al rimelighed godt sige at Kongeklubben har befundet sig i en mindre titelkrise de sidste mange år efterhånden!

For langt de fleste klubber i Europa og for så vidt i hele Verden ville ovenstående indsamling af titler være overordentlig tilfredsstillende, men det er synd at sige at man internt og helt sikkert også eksternt i fan kredsen er super tilfredse, illustreret ved ganske hyppige trænerskifter, hvor perioden startede med den karismatiske Brasilianer Wanderley Luxemburgo og sluttede sidste sæson med fyringen af Carlo Ancelotti, og som en ny frisk mand på posten har man i stedet ansat Rafael Benitez som de sidste par år har hygget sig nede i Syditalien i kaotiske Napoli, og med al respekt for Rafas hidtidige trænervirker, herunder den relative succes i Liverpool over en kort periode, så hersker der ingen tvivl om at opgaven der nu venter den buttede træner med den gennemgående defensive og i hvert fald meget strukturerede indstilling til spillet, er uden sammenligning den største og markant mest krævende han endnu har haft, og mange er allerede på forhånd stærkt kritiske over hans ansættelse, men det er nok mindst lige så meget i frustration over fyringen af den populære Ancelotti, men det er en helt anden historie som jeg vender tilbage til senere hen.

hi-res-ef7c62a7720fa1e26a3fadf04f32b167_crop_north

 

PENGE ER IKKE NOGET MAN SNAKKER OM – DET ER NOGET MAN HAR!!
Real Madrid er uden sammenligning den klub i Verden som er i stand til at købe de dyreste spillere, hvilket de jo har demonstreret talrige gange, og i princippet er alle spillere potentielle Real Madrid spillere, såfremt den humørsvingende præsident Florentino Perez skulle ønske det. Måske lige med undtagelse af hovedparten af ærkefjenden Barcelonas spillere, og hvis man tager et hurtigt kig henover de fantastiske navne som igennem årene har tjent til dagen og vejen i Real Madrid kan man da også hurtigt blive helt forpustet. Hvis vi starter med den såkaldte “Galactico æra” som nutidens præsident Perez var hovedmanden bag i perioden 00 – 06, havde man navne som Luis Figo, David Beckham, Ronaldo (den rigtige – altså den grinende Brasser!), Roberto Carlos, Raul, Zinedine Zidane og Michael Owen løbende rundt – dvs. masser af tidligere Ballon DÒr vindere og trøjesælgere af den helt store af slags, men titler vandt denne flok ikke alverden af, nemlig blot 2 Mesterskaber og en enkelt CHL, og hvis ikke samme Perez ved siden af sine fodbolddrømmerier tillige havde været en god købmand (primært uden for fodboldbanen!), kunne klubben i denne periode været gået konkurs, men Perez var smart og solgte store dele af klubbens træningsområder til bystyret i Madrid og resten til et noget skummelt udseende konsortie bestående af 4 store  (Repsol YPF, Mutua Automovilistica de Madrid, Sacyr Vallehermoso og OHL), næsten 3,5 milliarder dk.kr. kom i kassen og sammen med uhyrlige trøjesalg pga. de mange verdensnavne, fyldt stadion hver gang og enorme sponsoraftaler med såvel Adidas som Siemens og en række andre også ganske indtægsindbringende, resulterede hele perioden med knap så mange titler, en større række undersøgelser af såvel bagmandspolitiet som af FIFA og et pænt overskud som senere hen har dannet grobund for klubbens markant bedre økonomi, og året efter at Perez knap så frivilligt var trådt tilbage, blev Real Madrid vurderet som Verdens mest værdifulde fodboldbrand og i 2008 var klubben den anden rigeste i Verden kun overgået af Manchester United.

article-2185946-1474121E000005DC-141_634x403

SÅ ANKOM RONALDO, KAKA OG MOURINHO!
Som nævnt måtte Perez trække sig fra sin elskede klub, og ny formand blev knapt så excentriske Ramon Calderon, der som sin første handling ansatte vindertræneren pr. excellence Fabio Capello, manden som sjældent smiler og endnu sjældnere står i spidsen for sprudlende fodboldhold, levede op til forventningerne og vandt La Liga i sin første sæson, men da hovedparten af de krævende fans bestemt ikke havde moret sig synderligt undervejs i sæsonen, var dette Mesterskab ikke nok, og Italieneren blev sparket ud og herefter fulgte nogle resultatmæssigt magre år med blot et Mesterskab og man ventede sådan set kun på at frelseren Perez vendte tilbage, hvilket han så gjorde under stor pompt og pragt i 09 og selvom den første “Galactico æra” ikke havde resulteret i sindsygt mange titler, så fortsatte Perez hvor han slap og købte igen dyrt ind, denne gang i form af Kaka og Ronaldo som tilsammen kostede monstrøse 1,2 milliard dk.kr. + det løse og i 2010 blev det måske største trænernavn i Verden på daværende tidspunkt, Jose Mourinho, hyret, umiddelbart efter at han overraskende havde ført Internationale til tops i den turnering som Perez allerhelst ville triumfere i, naturligvis CHL!

images (2)

DEN PORTUGISKE KYNIKER KUNNE HELLER IKKE HELBREDE PATIENTEN!
Men til trods for alle anstrengelserne lykkedes det blot at hente een` større titel på de 4 år Mourinho var i klubben, og hans mildt sagt ikke specielt vindende væsen, resulterede i at mange begyndte at hade Real Madrid, ligesom der i spillertruppen var decideret oprør, hvor ikke mindst 2 af klubbens bedste spillere Casillas og Ramos, var utilfredse med den lille Portugisers til tider diktatoriske metoder, og det uundgåelige skete, den storskrydende Mourinho fik sparket og istedet for hyrede man manden som Perez altid havde udtalt var hans favoritmanager numero uno – Carlo Ancelotti, der havde været rundt omkring i mange af Europas helt store klubber og som tillige havde haft en imponerende spillerkarriere i lige så store klubber, så her var en træner spillerne ikke kunne undgå at have respekt for, og den ofte kritiske Ramos kunne i hvert til fældet ikke drille Ancelotti med at han ikke havde prøvet det samme som dem selv på banen, hvilket ofte var et issue med Mourinho, der som bekendt ikke havde prøvet det helt store som spiller!

images (3)

ANCELOTTI!
I Ancelottis debut sæson 13/14 kom der titler på bordet – først blev det til en pokaltitel, målet scoret af Verdens dyreste fodboldspiller, Waliseren Gareth Bale, der netop var blevet indkøbt for marginalt mere end hvad man havde betalt for Ronaldo nogle år tidligere. Det havde ikke været den bedste sæson for Bale, men han scorede dog vindermålet i pokalfinalen og fik dermed en smule kredit af det altid svært kritiske publikum. Men langt vigtigere var det at man d. 24 maj besejrede bysbørnene fra Atletico Madrid i CHL finalen, og dermed snuppede titel nr. 10 i den fineste klubturnering – eller La Decima som man siger på de kanter!

Ancelotti fik naturligvis allernådigst lov til at fortsætte yderligere en sæson, og man købte spændende spillere som Colombias nye darling og VM`s store helt, James Rodriquez og en af Verdens klart bedste midtbanespillere Toni Kroos som man endda erhvervede sig relativt billigt fra selveste Bayern München, men Tyskerens kontrakt nærmede sig udløb og han ville afsted efter at have vundet alt med den Sydtyske gigant og naturligvis også fordi de færreste siger nej til Real Madrids brand og deres pengepung!

FARVEL TIL YNGLINGSTRÆNEREN!
Man havde nu et noget nært komplet hold med Verdens 2 dyreste drenge på kanterne eller hvor de nu blev placeret, Benzema på spids og en midtbaneluksus hvor man kunne vælge og vrage imellem folk som James Rodriquez, Modric, Isco og de Tyske Verdensmestre Kroos og Khedira. I defensiven havde man folk som Ramos, Pepe, Marcelo og på kassen en af Verdens på papiret bedste keepere, klubbens egen avlede Iker Casillas, fænomenet som folk i Madrid igennem årene har forgudet og som for mange er selve symbolet på klubben siden den anden “søn” Raul smuttede for nogle år siden! Men – og der er et stort men – Casillas besad langt fra fordums styrke og den i højde og drøjde relativt beskedne fyr, havde store problemer med bare at bevare sin plads på kassen, hvilket faktisk allerede havde været et mega problem under Mourinho, men dengang var det de flestes opfattelse at det nok blot var et midlertidigt formsvigt og det primært var pga. den meget ondskab som Mourinho bragte ind i klubben som simpelthen ødelagde den sympatiske Casillas i forvejen flossede nerver, men efterhånden blev det tydeligt for de fleste at sprællemanden hurtigere end man havde troet muligt var i gang med en deroute som sjældent er set på det niveau. Normalt siger man at målmænd modnes med alderen og reelt er stærkest fra de er 30-35 år, men i Casillas tilfælde så det bestemt ikke ud til at være tilfældet. Han var netop midt i den aldersperiode og alligevel måtte han gentagne gange se nyindkøbte Navas overtage pladsen på klubholdet og De Gea på landsholdet, og da samtidig forsvaret heller ikke imponerede, gik det som det næsten kun kunne gå, man gik igennem en jammerlig sæson uden titler og det selvom målmaskinen Ronaldo, som tidligere på året havde vundet Ballon DÒr for 3`de gang, bombede groteske 48 kasser ind i 35 kampe, hvilket gjorde ham til La Liga topscorer foran rivalen Messi (45), og tjaa – så ved man at Perez er en hård mand – hans ynglingstræner fik et lods bagi i, og så var gode råd dyre – for nu havde man næsten været igennem samtlige store fodboldnavne i denne Verden, så man kunne ikke finde et “Galactico” navn igen ala` Capello, Mourinho og Ancelotti.

_66682449_ben-getty

DET OVERRASKENDE TRÆNER VALG!
Men en eller anden skal naturligvis træner holdet, selvom Perez givetvis selv tror han også kunne klare den side af sagen, og da klub ikonet Alfredo Di Stefano et års tidligere afgik ved døden, kunne man heller ikke hyre ham, selvom han ellers havde været et stort navn der ville passe Perez!. Kasper Hjulmand og Thomas Frank var optaget af andre gøremål og så det blev til manges overraskelse Rafael Benitez, der blev snuppet i Napoli.

Den korpulente Spanier er rent faktisk født i Madrid og har spillet i klubben i mange år, uden dog nogensinde at opnå kampe for klubbens bedste mandskab, men det blev da til knap 250 kampe for 2 holdet – Castilla, og herefter har Benitez arbejdet både som U og 2 holdstræner i Real Madrid.

 

Som tidligere nævnt er Benitez ikke en træner der er kendt for sprudlende fodbold og store titler kan man heller ikke beskylde ham for at have vundet, hvis man da lige ser bort fra den overraskende CHL han vandt med Liverpool for ca. 10 år siden, så hvorfor valget er faldet på Benitez er for mange et stort åbent spørgsmål. Nuvel – han kan sproget, selvom ikke så mange i truppen reelt taler dette, men om ikke andet så kan han kommunikere med chefen Perez og det betyder så at vi er fremme ved nutiden – dvs. nogle måneder inden endnu en sæson ser dagens lys, og hvor man på forhånd ved at Benitez får et mega spark ud af Madrid, hvis ikke der som minimum kommer et Mesterskab hjem, men naturligvis helst endnu en CHL titel, og herudover må spillet på banen særdeles gerne være underholdende!

Således nærmest umulige krav til Rafa, men nu er jobbet hans, og så er det jo bare at gå i krig med en trup som langt de fleste trænere i denne Verden utvivlsomt ville misunde ham, og med et budget hvormed han kan lokke noget nær alle spillere til huse, så hvad der kommer til at ske i den kommende meget spændende tid skal blive uhyre interessant, og er en del af det jeg herunder vil forsøge at give mit bud på.

OVERFORBRUG!
Uden at kalde klubben en decideret svingdørs klub, så må man konstatere at der de seneste 10 sæsoner, dvs. fra- og med sæsonen 05/06 er indkøbt hele 92 spillere til en samlet værdi af knap 8,3 millarder dk.kr., (gennemsnitspris pr. spiller er således ca. 90 millioner dk.kr.) mens man i samme periode har afhændet 96 spillere, for hvilke man har fået omkring 550 millioner dk.kr. (gennemsnits salgsprisen pr. spiller er således ca. 6 millioner dk.kr.). Hvis man dertil lægger usandsynligt høje lønninger har det alene på spillerindkøbs/udgiftssiden ikke været et strålende regnskab for nu at sige det mildt. Med til historien skal naturligvis at deltagelse i CHL pga. disse spillere og et enormt trøje- og merchandise salg selvsagt hjælper en anelse i det samlede regnskab, men overhovedet ikke nok, og med ganske få undtagelser, herunder salgene af Michael Owen og Angel Di Maria + et par stykker mere, har man ikke just gjort de bedste forretninger ift. spillers købs- og salgspris, og nu står man så overfor endnu en sæson hvor Perez helt sikkert vil have minimum et mega navn ind i truppen + at flere mætte og efterhånden aldrende spillere måske skal sælges mens de endnu kan indbringe en bare nogenlunde salgspris.

images (6)

HVAD SKAL DER SKE FOR IGEN AT KOMME HELT TIP TOPS?
Hvad vi i skrivende stund ved med sikkerhed er at 2 nye folk er på plads i skikkelse af højre backen Danilo midtbanemanden Asenio som er kommet til fra Mallorca. Sidstnævnte har været i klubben en periode som U spiller, men har været udlånt til hans barndomsklub Mallorca, men skal altså nu forsøge at bide skeer med de store drenge. Sami Khedira er gået til Juventus mens lejesvenden Chicharito er smuttet retur til Manchester United.

images (7)

Danilo, der på det seneste er blevet fast mand på det Brasilianske landshold, men som pt. er skadet, hvorfor han ikke er med i den igangværende Copa America, er 23 år og kommer fra FC Porto. Den stærke back er udset til at gå ind i startopstillingen, men der er ingen tvivl om at der skal mere til end ham for at bringe Madrid klubben op på siden af eller som de allerhelst vil, forbi Bayern og Barca.

Udover at Benitez ikke får så lang tid til at arbejde med sit hold ud fra parolen “ingen titler – ingen job” – så forventer man også at FIFA pålægger klubben en transferstraf (rod og mistanke om snyd ifb. u -spillere i lighed med hvad Barca og Atletico Madrid roder med) gældende fra vinterens transfervindue + en symbolsk bøde på knap 2 millioner dk.kr. Det betyder selvsagt at der skal handles grundigt ind i det igangværende vindue, så man er sikker på at have den rigtige trup til at køre sæsonen igennem, så der skal bruges en hel del penge, det er sikkert og vidst!

Når det nu er mig der har fornøjelsen af at skrive denne artikel tillader jeg mig også at være herre over af- og tilgang, og jeg vil starte med hvilke spillere jeg ville sælge hvis jeg var i Benitez/Perez`s givetvis dyre håndsyede sutter.

DER SKAL RYDDES GEVALDIGT OP!

Ud:
Iker Casillas (burde indbringe 50 millioner dk.kr.)
Sergio Ramos (burde indbringe 350-400 millioner dk.kr.)
Christiano Ronaldo (burde indbringe 5-600 millioner dk.kr.)
Fabio Coentrao (burde indbringe 100 millioner dk.kr.)
Alvaro Arbeloa (burde indbringe 30-40 millioner dk.kr.)
Asier Illarramendi (burde indbringe 100 millioner dk.kr.)

Måske ud:
Jese (burde indbringe 100 millioner dk.kr.)
Marcelo (burde indbringe 150 millioner dk.kr.)
Pepe (burde indbringe 100 millioner dk.kr.)

 

Ciao ciao Ronaldo - tiden er kommet!

Ciao ciao Ronaldo – tiden er kommet!

 

Ind:
David De Gea/Manchester United (købspris ca. 300-350 millioner dk.kr.)
Jose Luis Gaya/Valencia (købspris ca. 250 millioner dk.kr.)
Arturo Vidal/Juventus (købspris ca. 200 millioner dk.kr.)
Eden Hazard/Chelsea (købspris ca. 600 millioner dk.kr.)
Sergio Aguero (købspris ca. 500 millioner dk.kr.)
Nicolas Otamendi (købspris ca. 200 millioner dk.kr.)

Måske ind:
Poul Pogba/Juventus (købspris ca. 400 millioner dk.kr.)
Mats Hummels (købspris ca. 350 millioner dk.kr.) eller
Jerome Boateng (købspris ca. 400 millioner dk.kr.)

Ciao ciao Casillas!!

Ciao ciao Casillas!!

 

 

For at tage det fra en ende af, så burde det være åbenlyst at klubikonet Casillas er en færdig mand i klubben, og mens man endnu kan få lidt penge for ham, så bør han, ikke mindst i respekt for ham selv, afhændes til hvem der nu ville købe ham – måske FC Midtjylland som vist mangler en keeper? Nej det bliver nu nok en klub i Mellemøsten eller måske USA hvis han og hans familie har lyst til lidt eventyr her på falderebet af en eminent karriere. Som afløser er det mindst lige så oplagt at investere i Verdens potentielt mest interessante keeper, den 25 årige De Gea, som alligevel ser ud til at afløse Casillas på det Spanske landshold, hvorfor han passende også kan overtage hans skab på Bernabeu. De Gea har for 3`de sæson i træk haft en fantastisk sæson i Premier League, er Spanier, opvokset i Madrid – godt nok i den forkerte klub, og har en alder så man i den grad kan bygge holdet ud fra ham. Prisen bør næsten være underordnet, da der simpelthen ikke er mere interessante keepere derude her- og nu, hvis man da lige ser bort fra et par stykker der er helt umulige at hente (Courtouis i Chelsea og naturligvis Neuer i Bayern M).

David-De-Gea-Manchester-United-Guillem-Balague-talkSPORT-Spain

I forsvaret skal der virkelig renses ud – det har sejlet de seneste sæsoner, naturligvis akkompagneret af forfærdelige præstationer ind imellem fra den bagerste skanse, og man bør sælge den evigt surmulende Sergio Ramos mens han stadig kan indbringe en anseelig sum. Ramos er 29 år og er stadig en af Verdens bedste forsvars spillere, men udover at han får alt for mange røde kort, så har han også i perioder mindet om en træt mand der godt kunne tænke sig at prøve noget nyt, og da Manchester United rygtes som interesserede, burde Perez kunne strikke et eller andet sammen ifb. med De Gea ønskehandlen!

En sindsyg Pepe kunne også være en mulighed at komme af med, men det kræver helt sikkert at man investerer i noget topklasse, da unge Varane og klubbens egen avl Nacho selvsagt ikke kan danne midterforsvaret for et hold der vil vinde de største titler – i hvert fald ikke endnu.

 

b08059e4325ca197f94d1e21402135b8

Jeg har opremset 3 muligheder, hvoraf man minimum bør købe den ene og gerne 2, og det er i prioriteret rækkefølge Boateng, Hummels og Otamendi. Førstnævnte er i min optik Verdens pt. bedste centrale forsvarsspiller – stor, ekstremt muskuløst bygget, meget hurtig, boldsikker og fantastisk med hovedet + at han nu har været i Bayern længe nok til at have vundet alt hvad der kan vindes med dem, og givetvis kunne tænke sig at prøve kræfter med en top 2 Liga igen, efter sit ikke så heldige ophold i Premier League (Manchester City). Det er åbenlyst at han keder sig i Bundesliga kampene mod hold som Paderborn, Mainz og den slags, og han har lidt revanche til gode overfor en lille Argentiner hos et af modstanderholdene, så han kunne givetvis lokkes, men spørgsmålet er om Bayern ligefrem har lyst til at sælge en af deres vigtigste spillere til et hold som satser på at overvinde dem i Europa – det er nok tvivlsomt, der skal i hvert fald tonsvis af Euro på bordet og måske noget med i en eller anden byttehandel – måske Ronaldo, selvom jeg nu har svært ved at se ham motivere sig mod flere af de små Tyske hold, hvis hvis der er nogen som har råd og kan betale ham en fin løn, så er det bl.a. Bayern!

Hvis ikke Boateng, så hans Tyske landsholdsmakker Hummels, som simpelthen må og skal væk fra Dortmund inden de synker helt ned – alle mand fra borde ser ud til at være parolen i den førhen så populære klub, og da Hummels nu er 27 år er det ved at være på tide at prøve noget nyt. Hummels er bedre på bolden end Boateng men mangler hans hurtighed, men han ville pynte gevaldigt i Madrids bagerste rækker og hvis ikke ham så Argentineren Otamendi der ligeledes ville kunne være en markant forstærkning. Han er pt. i Chile og deltage i Copa America, og mon ikke der sidder et par Madrid scouts på lægterne når han spiller, således at man kan slå til lige så snart det er muligt!

Jose-Luis-Gaya-218992

Det var det centrale forsvar, men også på backerne bør der ske noget – og gerne en hel del. På højre backen er Danilo som nævnt købt, og han ligner en markant forstærkning og som back up for ham har man en af de sjældent egen avlede drenge i form af Carvajal, der i perioder ser virkelig stærk ud, men andre gange ligner noget man har trådt i hvis den formulering kan forstås. Han kan blive god, men mangler en del endnu for at kunne spille fast for en potentiel CHL vinder! På venstre backen er der et par sprælske fyre i form af pjattehovedet Marcelo der i årevis har forsøgt at efterligne idolet Roberto Carlos, hvilket rent offensivt ser ud til at være lykkedes fint, men målmæssigt kan han ikke nå den gamle hardhitter til sokkeholderne, og han har store udsving i sine præstationer ind imellem og kunne være en mulighed at stritte ud, ikke mindst hvis man kunne få fat i den yderst interessante unge back fra Valencia – årgang 95èren Gaya, som mange andre bestemt også er efter, og efter sigende har Kongeklubben allerede fået et par bud afvist, men så er der ikke andet for end at der må smides flere Euro i posen og måske en spiller eller 2 med i handlen, så må Valencia kunne blødgøres. Gaya har ganske vist forlænget sin aftale med Valencia i sidste måned så den nu løber frem til sommeren 2020, men den slags forlængelser plejer som oftest at sløre at en handel, der vil indbringe endnu flere penge, er på vej – så vi får se – Perez – der skal smøres lidt her – måske nogen penge under bordet, det er du sgu ikke for fin til 🙂

Ud med den slags spillere hvis Real Madrid igen skal blive en STORMAGT!!

Ud med den slags spillere hvis Real Madrid igen skal blive en STORMAGT!!

 

Den anden back der indimellem har vikarieret for Marcelo er den ustabile Fabio Coentrao der dog oftest er skadet, og er nogen interesseret i ham skal han sælges næsten uanset hvad, men såfremt han ryger er det måske klogt at beholde Marcelo da Gaya naturligvis ikke kan spille samtlige minutter! Et spændende alternativ – og som back up for must indkøbet Gaya, kunne være Abner Almeida, en ung spiller født i 96, som man virkelig taler positivt om i klubben. Han har i den forgangne sæson spillet for U holdet og sammen med den lige så unge Reguilon, er der lidt fremtid at hente her – også såfremt man som klub vil vise at man bare satser en smule på en egne drenge!

Marco Asenio

Marco Asenio

 

Så hopper vi op på midten, som umiddelbart er besat af 3-4 Verdensklasse navne i form af Toni Kroos, Modric og James samt Isco der virkelig har haft en god sæson i den nu forgangne. Udover denne kvartet har man Casemiro og Lucas Silva der dog begge må regnes som perifere back up spillere i lighed med de helt unge Marco Asenio eller 97èren og klubbens helt store unge gulddreng Jaume Ciscar som blev hentet fra Valencia da han var 15 år. Nu er han 18 år og bør prøves af på den store scene i den forestående sæson, men igen er det jo ikke en spiller man kan bygge holdet op omkring, så der må dykkes i læderet en gang til, og så bør Perez købe enten spritbillisten og Ferrari killeren Arturo Vidal eller en af denne Verdens pt. mest eftertragtede spillere, klubkammeraten fra Juventus, Poul Pogba. Sidstnævnte bliver en dyr dreng, men vil måske kunne formes som en offensiv udgave af tidligere tiders 6èr typer som først Claude Makalele og sidenhen til dels Esteban Gambiaso + i en alt for kort periode Fernando Redondo der dog døjede med skader. Pogba er som nævnt mere offensiv af natur end disse spillere, men i holdets tjeneste og med de største titler for øje, som han jo tydeligvis ikke kan vinde med Juve, kunne man nok lokke ham ned bag f.eks. Kroos på en 8èr og James på en næsten fri 10èr, alternativt Modric som dækker alle 3 pladser. Pogba er ønskespilleren men hvis det er umuligt bør Vidal være en mulighed som tilmed koster det halve, ikke mindst efter hans dumheder i Chile under Copa America. Vidal er som bekendt en ekstremt løbestærk 8èr og han kunne gå ind på linie med Kroos og danne en uhyggelig duo bag James eller Modric alternativt Isco. Vidal går ikke af vejen for at udføre en lille sviner i ny og næ, og den slags spillere har man bestemt brug for i alle klubber på højeste plan – ellers bliver det simpelthen for poleret med svigermors drømmedrenge som James, Kroos og Isco!

images (4)

FESTEN SLUTTER (MÅSKE?) SNART FOR RONALDO!
Jeg forslog noget overraskende for nogen at sælge topscorer Ronaldo – og det selvom han aktuelt er forsvarende Ballon DÒr indehaver, en titel han dog givetvis må aflevere til hans lille ven til januar, men for det første så hiver gulddrengen en årsløn på den fine side af 200 millioner dk.kr., og selvom han helt sikkert sørger for travlhed i souvenir biksen, har det rigtige udseende til at fastholde klubbens star image og helt sikkert også i den kommende sæson vil bombe kasser ind, så fylder han altså 31 år næste gang han har fødselsdag, og hvor gerne han end ville og hvor hurtigt han end løber, så kan han altså ikke løbe fra at netop hans spillestil vil blive hæmmet af alderen, hvor der udover slid fra de mange timers (selv) træninger, tillige vil begynde at komme flere og flere små skader, skavanker og fibre der sprænges, og skal man havde en ordentlig sum penge for ham, skal det simpelthen være nu. Hvorhen til aner jeg ikke – men det kunne være City, United, Chelsea eller Bayern – de 4 klubber har i hvert til fældet pengene, så den side af sagen kunne nok lykkedes, og kunne man med Chelsea fikse et eller andet sammen så Hazard luskede den anden vej, så begyndte det at se helt spændende ud på Bernabeu. Hazard blev som bekendt Premier Leagues bedste spiller i den forgangne sæson, men de 10-12 scoringer han maks. scorer pr. år i Verdens mest kompetitive Liga gør ham givetvis aldrig til Ballon DÒr vinder, hvilket hans talent ellers berettiger ham til, og et skifte til La Liga, vil givetvis medføre at han pludselig kan hamre måske det dobbelte ind, hvilket så lige pludselig gør ham til værste konkurrent til Messi og Neymar omkring de kommende års Ballon DÒr uddelinger.

Hazard-459342

Hazard har gentagne gange udtrykt utilfredshed med Mourinhos spillestil, men han hiver en solid løn på omkring 100 millioner dk.kr. og får fine titler med London klubben, så indtil videre er han loyal Chelsea dreng, men man skal ikke undervurdere når Verdens største brand er ude efter en og da slet ikke for en spiller som på mange måder er mere Fransk end Belgisk qua hans opvækst i OSC Lille, og da Frankrig er naboland med Spanien, er der en del Franske spillere som bestemt skeler mod Real Madrid (eller Barca) når de skal nævne deres favoritdestination, og selvom hans muligvis kommende manager Benitez heller ikke just er kendt for sin sprudlende fodbold, så kan han blive tvunget til at ændre stil, hvis han vil beholde jobbet, noget som nok ikke sker for Mourinho i Chelsea!

Hvad med ham her - bliver han til det helt store - eller igen et af de unge flops?

Hvad med ham her – bliver han til det helt store – eller igen et af de unge flops?

 

Udover Hazard har man naturligvis Verdens dyreste spiller som kantspilsmulighed og ellers skal det jo blive spændende at se hvad den Norske wonderboy Ødegaard kan drive det til. Han fik et enkelt indhop i sidste sæson og kommer nok også til at snuse til 1 holdets kampe i den nye sæson, men han er stadig så ung at al spekulation omkring ham må anses som teoretisk, men interessant er han da bestemt. En James og for så vidt også Isco kan også dække kanterne og hvis man ikke afhænder Marcelo kan han også vikariere deroppe.

premier-league-newcastle-manchester-city-sergio-aguero_3192155-1431429111

Aktuel topscorer i Copa America – og et SUPER scoop hvis man kan få fingre i Sergio!!

 

Så er vi nået helt frem i angrebet og her bør Premier Leagues topscorer Sergio Aguero være den altoverskyggende første prioritet, og da han efterhånden må have indset at det aldrig rigtigt bliver til noget i wanna be projektet i den triste del af Manchester, så kunne han helt sikkert lokkes tilbage til den by hvor han tidligere har boet, da han spillede for rivalerne fra Atletico. Aguero vil i La Liga smadre 30-35 kasser ind hvis han forskånes for skader og når han kan fodres af Hazard og Bale vil Madrids offensiv blive ustoppelig. I Benzema har man en stærk substitut som bør beholdes næsten koste hvad det vil, både fordi Aguero jo desværre har en skrøbelig fysik men også fordi man selvsagt ikke kan nøjes med en rendyrket angriber nu hvor Ronaldo er solgt. En reserve mulighed kunne også være Jese, men hvis ikke han sælges, så bør han højest være 3`de valg, selvom han endnu er relativ ung, har han allerede været ude i en langvarig skade og spørgsmålet er om den tætbyggede spiller har hvad der skal til for at præstere på ypperste plan?

Udfra ovenstående vil Benitez således kunne stille med følgende hold (4-3-3):
David De Gea – Danilo, Nicolas Otamendi, Jerome Boateng (Mats Hummels), Jose Gaya (Marcelo) – Poul Pogba (Arturo Vidal), Toni Kroos, James Rodriquez – Gareth Bale, Eden Hazard, Sergio Aguero.

Bænken: Navas, Carvajal, Varane, Isco, Modric, Benzema og Jese.

Alternativer: Pacheco (mål), Nacho (central forsvar), Casemiro, Lucas Silva, Ødegaard, Asenio og Jese.

Spiller for spiller ser jeg pt. ingen hold i Verden der nærmer sig dette mandskab, som hvis det kan sammensættes og spilles rigtigt sammen (Benitez er en stærk taktiker), bør kunne gå hele vejen i de primære turneringer, dvs. La Liga og CHL.

De Gea har i Premier League opnået den fysiske styrke man i starten havde som en betænkelighed omkring hans kapacitet og hans reaktionsevner fås ikke bedre andre steder, og da han qua flere sæsoners næsten uafbrudte spilletid i en så hård Liga som Premier League og ganske mange CHL kampe oveni, er han som 25 årig virkelig godt rustet til det pres der uværgeligt vil komme på ham når han som bekendt er opvokset hos by-rivalerne! Med Danilo og Gaya på backerne har man et par offensive fyre som i modsætning til deres forgængere også er stærke defensivt, og ingen af dem har for alvor vundet noget stort, så deres motivation vil være maksimal. Centralt i forsvaret vil fraværet af bisserne Ramos og Pepe alt andet lige høje klubbens image og med tilgangen af Otamendi og Boateng/Hummels får man et par spillere der allerede har prøvet meget i deres respektive karriere, er i en perfekt alder og sjældent skadede (Hummels dog mere end gennemsnittet). Otamendi er stabil, kropsstærk og mand – mand noget af det fremmeste man kan få og Boateng er tæt på at være en komplet central forsvarsspiller hvis man da lige ser bort fra det groteske fald imod Messi i en vis kamp tidligere i år 🙂 Alternativet Hummels er som nævnt den bedste af de 3 på bolden og vil være en gevinst hvis man vil spille bolden op. Hverken Ramos og i særdeleshed Pepe var alt for gode venner med bolden og Varane laver stadig begynderfejl som dog forhåbentlig kan justeres med tiden.

Kroos

På midten bør Kroos blive holdets omdrejningspunkt – ganske som man tidligere havde Alonso eller som tilfældet har været omkring legendariske Xavi i Barca eller Schweini i Bayern. Kroos kan det hele og hvis han slipper for alt for mange tilbageløb har man hans kreative kræfter i behold til at servicere de 4 offensive kræfter. Bagved eller næsten ved siden af skal Vidal eller endnu bedre Pogba placeres. Her skal slagsmålene tages og bolden afleveres til hjernen Kroos eller James som skal placeres foran Kroos lige bag den enlige targetman Aguero og så med lyntogene Bale og Hazard på kanterne. Den ene er et fysisk lokomotiv mens den anden er en hvirvelvind, og den alsidighed som de vil tilbringe holdet vil gøre det noget nær umuligt for modstanderne at dæmme op- og midt i det hele glemmer man så at man har en af Verdens største skudtrusler bag Aguero i form af James, og skulle keeperen mod forventning redde bolden hugger den listige Aguero iskoldt til, det er han en sand mester til!

HVAD MED KONKURRENTERNE?
De nærmeste rivaler i den forestående sæson må være Bayern München, Barcelona og Chelsea, og alle 3 skal have renset en del ud i deres trup. Bayern ser tynde ud på midten og helt fremme, Barca er tyndbenede defensivt, har ikke en stærk nok keeper og mangler alternativer på midten men har så til gengæld en uhyggelig trio i front – men ingen alternativer. Chelsea kan blive en mega trussel, men selvom de får Ronaldo i en byttehandel med Hazard så skal der skiftes ud i forsvaret og købes markant ind til midten og helt fremme mangler man i højeste grad en bomber når den for ofte skadede Costa er ude, så hvis Kongeklubben spiller kortene fornuftigt og dykker dybt i foret (det er nok læder når der er tale om Perez), så bør den kommende sæson kunne blive deres helt store triumf og sæsonerne derefter ser bestemt også fornuftige ud, da ældste spiller i den foreslåede startopstilling vil være Vidal som dog stadig kun er 28 år!

Benitez, Perez og diverse lyssky medfinansierende personer – SÆT IGANG!

49794_heroa

 

 

 

 

Grado, Italia 2.7.15
1901298_10207161400976382_8571721176832025110_n

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

NUMERO UNO - GRANDE VINCINTORE "GIGI" BUFFON!