EM ER KUN ET BUMP PÅ VEJEN!

Gli Azzurri er klar til sin 10ènde EM slutrunde, hvor de hidtil bedste resultater er guldet tilbage i 1968, samt 2 x sølv i henholdsvis 2000 og senest i 2012.

Fra 2012 holdet, er Chiellini, Sirigu og Bonucci stadig aktive, og ja det er Buffon og Balotelli naturligvis også, men de 2 sidstnævnte bliver højst sandsynligt ikke udtaget til den 23 mands trup, som Mancini udtager i maj måned, selvom man naturligvis aldrig ved det med sikkerhed, for udover at italiensk fodbold ofte er fuld af overraskelser, ja så har Balotelli længe været en af Mancinis erklærede favoritter, hvor han har været træner for den flamboyante angriber, både på klub- og landshold igennem flere år, og af flere omgange.

Ellers er det slutrunden som igen skal definere italiensk landsholds fodbold, efter at man missede VM 18, noget som i den grad har været en øjenåbner i store dele af Italien, og på mange måder har resulteret i en større form for selv-ransagelse, og nye måder at anskue tingene på.

Legender som Danielle De Rossi, Gianluigi Buffon (måske) og Andrea Barzagli, de 3 sidste aktive fra VM triumfen i 06, stoppede umiddelbart efter den skandaløse VM 18 kvalifikations turnering, akkurat som landstræneren Ventura, der fra den dag af seriøst blev betragtet som “Persona non grata” i faktisk hele Italien, og til evig tid vil blive husket som manden der “svigtede” italiensk fodbold!

Selvom Italien i den grad er et farverigt land, både hvad angår naturen, dens politik, udseende af maden og befolkningens generelle væremåde, så er tankegangen ofte sort og hvid, hvilket ikke mindst det udtalte had til Ventura illustrerer, og akkurat så depressions fremmende 2018 nedturen var, akkurat så løftet og klar er både holdet og befolkningen til det forestående EM, også selvom det altid vil være VM der for alvor tæller i det fodboldgale land, men når nu der lige “bumber” et EM ind på vejen, så tager man naturligvis det med, og går all in på at vinde guldet til nationen!

Landstræner de sidste par år, er den tidligere Sampdoria og “Gli Azzurri” helt, Roberto Mancini, som har samlet en uhyre velrenommeret stab omkring sig, af primært tidligere holdkammerater fra Sampdoria og/eller landsholdet, anført af først og fremmest assistent træneren Alberigo Evani (billedet sammen med Mancini), som klart er Mancinis “højre hånd”. Men også navne som Lombardo, Nuciari, Salsano og målmands træneren Massimo Battara har tidligere spillet sammen med Mancini, og det er reelt den tidligere verdensmester fra 1982, Team Manageren, Gabriale Oriali (til venstre på billedet), der ikke har været med i det “slæng”.

Men som det fremgår er det folk der kender til atmosfæren omkring store klubber, og ikke mindst presset og forventningerne til et landshold, og bestemt ikke et hvilket som helst landshold, men landsholdet der med 4 VM titler betragter sig som historiens næst største fodboldnation, kun overgået af Brasilien, og til nød på niveau med Tyskland!

Selvtillid mangler man som italiener som udgangspunkt ikke, men hvorfor skulle man dog også det, når man er født i et land, som har skabt alt lige fra Michelangelo, Da Vinci og Columbus- over Nutella, Gucci, Prada og Ferrari – til mere jordnære ting som vidunderlige spiser som risotto, utallige pastaretter og pizzaen m.v. Ja kort sagt er Italien måske det mest kreativt skabende land i verden, hvilket man da bestemt heller ikke ligger skjul på, og ja så er man i parantes bemærket jo også klodens største vinproducerende land, og hvem nyder ikke en Barolo eller en Brunello hvis tiden og pengene tillader det!

Mancini selv, har aldrig været en sky person, og hvorhenne i verden, ser man en 55 årig landstræner, så i så ekstra ordinær god form, og så ekstra ordinært velbygget, som ham.

Jeg gad godt se Danmarks gamle Åge i den mondering!

Ligeledes går han ikke af vejen for personlige sponsorater, naturligvis clearet af med FIGC, det italienske fodboldforbund, som i forhold til mange andre landes forbund, ikke er så nøjeregnende med den slags, og gerne tillader deres ansatte en vis grad af frihed, også selvom det ikke altid er under ansvar.

Mancini har f.eks. indgået en særdeles lukrativ med det schweiziske luksus ur mærke, “Richard Mille” , hvilket man i flere italienske kredse ikke var tilfreds med. Han burde have båret et italiensk urmærke som f.eks. Bulgari, Panerai eller Visconti eller lignende, men nej, Mancini gik åbent ud og meddelte at han ikke brød sig om udseendet på disse ure, og istedet ønskede at gå med “Richard Mille” uret, som i øvrigt også bæres af kendisser som Rafael Nadal, Pharrell Williams og Didier Drogba m.fl.

Men en ting er mode, berømmelse og et godt udseende, noget helt andet, og så måske alligevel ikke, så er er Roberto Mancini også en særdeles dygtig træner, illustreret ved at han foreløbig har stået i spidsen for klubber som Fiorentina, Lazio, Internazionale af to omgange Manchester City, Galatasaray, Zenit Saint Petersburg og altså nu “Gli Azzuri”.

I de præcis 750 kampe, hvor han har stået i spidsen for en af førnævnte klubber/landshold, er hans sejrs rate på imponerende 55 %, og alene i de 20 kampe, hvor han har haft ansvaret for “Gli Azzurri”, er sejrs raten på 70 %, så det er ikke overraskende at den menige italiener, meget hurtigt har taget den mangeårige Sampdoria stjerne, til deres hjerter, men som vi ved med italienere, så kan han blive hadet af en hel befolkning, hvis Italien f.eks. misser kvalifikationen til VM 22.

Sandsynligvis bliver han heller ikke synderlig populær, såfremt holdet under præsterer til sommer, men da EM ikke betyder alverden i Italien, og de fleste er klar over at Mancini er igang med en reparations- og genopbygnings fase efter især Venturas “masseødelæggelse”, så vil han ganske givet ikke blive lagt for had selv hvis det kun skulle blive til “3 kampe og i bad” til sommer.

Blot 5-8 stykker er tilbage fra EM 16 truppen, heriblandt Chiellini, der netop har gjort comeback efter lang tids skades pause, holdkammeraten i Juventus, Bonucci, Napoli wingen Insigne, den aktuelle europæiske topscorer, og den måske hotteste mand i Serie A netop nu, Lazio angriberen Immobile samt yderligere nogle stykker, der næppe kommer i start 11èren.

Et øjeblikkeligt bud på Mancinis start 11èr er denne:

Gianluigi Donnarumma (21 år – AC Milan – 16 A landskampe)
Lige præcis på denne position synes der ikke at være den store tvivl hos Mancini, som givetvis udtager den rutinerede og 33 årige keeper fra Torino, Salvatore Sirigu som første reserve, mens truppens 3`de keeper er et åbent spørgsmål, men det kunne godt blive den mest formstærke af disse: Alex Meret, 22 år fra Napoli, Pierluigi Collini, 24 år fra Atalanta eller Mattia Perrin, 27 år fra Genoa, med Meret som øjeblikkelig favorit, selvom den tidligere Udinese keeper, har haft problemer med at fastholde sin plads på klubholdet.

De 4 i forsvaret, ser ud til at blive højre back Allesandro Florenzi (28 år – Valencia – 35 A landskampe), central forsvarer Leonardo Bonucci (32 år – Juventus – 95 A landskampe), central forsvarer Alessio Romagnoli (25 år – AC Milan – 12 A landskampe) og venstre back Cristiano Biraghi (27 år – Internazionale FC – 7 A landskampe).

Som det fremgår er det, helt usædvanligt for en italiensk defensiv, ikke et specielt rutineret (målt på antal landskampe) forsvar, hvis man naturligvis lige ser bort fra Bonucci, og det kan sagtens tænkes at den 35 årige Giorgio Chiellini overtager Romagnolis plads, selvom Milan spilleren har været rigtig godt spillende i veteranens skadesfravær, og bestemt ser ud til at have et fremragende samarbejde med Chiellinis holdkammerat i Juve, Bonucci.

Yngre spillere som Internazionales Alessandro Bastoni, Romas Gianluca Mancini eller Lazios erfarne Francesco Acerbi kan også komme på tale, men i så fald i bedste fald som reserver.

På backerne lurer spillere som Juves Mattia Sciglio, som kan benyttes i begge sider, den unge venstre back Luca Pellegrini (billede) i venstre side, Chelseas venstre back Emerson, Napolis højre back Giovanni Di Lorenzo eller Romas venstre back Leonardo Spinazzola. Hver for sig er de fine spillere, men det er endnu langt fra tidligere tiders standard, hvor Gli Azzurri nærmest vadede i verdens klasse centrale forsvarer og backer, og de seneste slutrunders gennemrutinerede forsvar bestående udelukkende af Juve spillere (Buffon, Bonuzzi, Chiellini og Barzagli) er fortid, hvilket mange, også uden for Torino begræder.

De 3 spillere som udgør midtbanen, er i forhold til forsvaret, derimod af højeste klasse, og der er ingen tvivl om at det er her Italiens øjeblikkelige styrke er placeret. Trioen bliver ganske givet – Nicolo Barella (23 år – Internazionale 12 A landskampe), Jorginho (28 år – Chelsea – 22 A landskampe) og Marco Verratti (28 år – PSG – 36 A landskampe).

Barella er en konstant løbende og fightende type, som bestemt også er teknisk velfunderet, og han minder på mange måder om VM 82 verdensmesteren Marco Tardelli eller i nyere tid Simone Perrotta, der var med på VM holdet i 06. Jorginho er holdets hjerne, boldsikker, teknisk meget stærk og spilleren der i bedste Pirlo stil, skal placere sig på den defensive centrale midtbane, og derfra qua sit overblik distribuere boldene rundt til medspillerne. Han har haft godt af nogle sæsoner i tempofyldte Premier League, så han har lært at tænke lige det hurtigere, end han gjorde da han spillede for Napoli, hvor han indimellem “varmede” bolden lidt for længe, og det er der ikke tid til på internationalt topniveau.

Det tredje hjul på midtbanen, er Verratti, der sæson efter sæson viser glimt af verdensklasse i PSG, men som personligt håber snart kommer til en stærkere liga, måske retur til Italien, hvor han dog aldrig har optrådt i Serie A. Verratti minder til dels om Barella, og akkurat som de to andre, er han god med bolden, så det bliver svært at tage den fra den azurblå trio!

Emner til midtbanen er først og fremmest italiensk fodbolds nye wonderkid, den 19 årige Sandro Tonali (billedet) fra Brescia. Han er en åbenlys mellemting mellem Pirlos elegance, boldsikkerhed og pasningsperfektion, og så Gattusos aggressive stil, hvor han ikke skåner modstanderen. Jeg vil tro han er fast på midten når det bliver VM 22, men under EM er han mest med for at lære, og det kunne godt blive Jorginhos plads han på sigt overtager.

Ellers er det spillere som Romas Lorenzo Pellegrini, Udineses Rolando Mandragora, Romas pt. skadede Nicolo Zaniolo og Internazionales lille Stefano Sensi + muligvis Romas Bryan Cristante, som skal kæmpe indbyrdes om at finde plads i Mancinis trup til EM.

Front trioen kommer ganske givet til at bestå af Federico Chiesa (22 år – Fiorentina – 17 A landskampe) på højre kanten, Lorenzo Insigne (28 år – SSC Napoli – 34 A landskampe) i venstre side, og så med Ciro Immobile (30 år – SS Lazio – 39 A landskampe) som spydspidsen.

Konkurrenter/emner til kanter og front, vil være spillere som Federico Bernadeschi fra Juve. Han kan benyttes på begge kanter, eller som midtbanespiller, en alsidighed der sagtens kan komme den 26 årige spiller til gode, når truppen skal udvælges. Torinos måltyv, Andrea Belotti kommer ganske sikkert med som første reserve for Immobile, og så skal det blive spændende om Evertons Moise Kean kommer op i gear, så han igen kan trække den azurblå trøje over hovedet. Kean er decideret spydspids, men kan også dække kanterne.

Men Mancini har nogle kampe og nogle måneder endnu, til at finde sine 23 udvalgte, og for Italiens vedkommende, skal der spilles disse 4 landskampe, som optakt til EM:
27.3 mod England på Wembley Arena i London
31.3 mod Tyskland på Max Morlock-Arena i Nürnberg
27.5 mod San Marino på Sardegna Arena i Cagliari
4.6 mod Tjekkiet på Stadio Renato Dall`Ara i Bologna

Og så går det løs til EM, hvor Italiens kampe i gruppen alle spilles på Stadio Olympico i Rom, og modstanderne er:
12.7 mod Tyrkiet (EM`s officielle åbningskamp)
17.7 mod Schweiz
21.7 mod Wales

Jeg vil tro at straks EM er overstået, så siger man tak og farvel til som minimum Bonucci og Chiellini, der vil være henholdsvis 35 og 37 år, når VM 22 går igang, og så vil det formentlig blive Romagnoli, Mancini og Bastoni (billede), der kommer til at kæmpe om de 2 centrale forsvars pladser, mens resten af holdet, måske med undtagelse af Immobile, i teorien alle kan være med til VM i Qatar, så der er masser af tid til at spille et på mange måder, særdeles interessant, men endnu alt for urutineret hold, sammen til strabadserne i ørkenen, hvor Italien som altid vil være en af de lande, man bare skal holde øje med, naturligvis sammen med de sædvanlige store som Argentina, Brasilien, Tyskland, Spanien og Frankrig.