ERIKSENS NYE VERDEN!

Med en solidt lønnet, og i øvrigt fuldt fortjent 4 1/2 årig kontrakt, er Eriksen nu Inter spiller, og selvom Inter ikke er en af branchens førende klubber, så er det bestemt en klub, som man bør og skal være stolt af at repræsentere.

Inter eller Internazionale FC, er vel det man med god ret, kan betegne som Italiens nr. 3 klub, i hvert fald såfremt man måler ud fra vundne titler, globalt omdømme, antal fans og rigdom. Det sidste parameter er dog kommet under pres, i det Internazionale for første gang siden Forbes offentliggjorde deres liste i 2007, på den seneste fra 2019, har overhalet bysbørnene fra AC Milan.

18 Scudettoer (mesterskaber), og 3 titler i Europas fineste klubturnering, illustrerer hvilken stor klub der er tale om, og igennem tiderne har flere af historiens største navne, iklædt sig den stribede trøje. Navne som Meazza, Facchetti, Zanetti, Ronaldo, Bergomi, Mazzola og Sneijder, er navne der giver genklang i de flestes ører, og alle har de deres portrætter hængende på klubbens stadion, som de deler med AC Milan, Stadio Giuseppe Meazza (af nogen kaldet San Siro), navngivet efter deres første store spiller tilbage fra 30èrne, den dobbelte verdensmester af samme navn.

Seneste triumf i en primær turnering, er dog tilbage til 09/10 sæsonen, hvor kynismens mester, Mourinho, førte klubben til sejr i både Champions League, samt den hjemlige Serie A, og for en kort stund, mindedes de ældste Inter fan overalt i verden, de vidunderlige 60ère, hvor taktikkens uforlignelige mester, Helenio Herrera, styrede tropperne, og bl.a. fik holdet til tops 2 gange i Europa Cuppen for Mesterhold.

De senere år, ja siden triumferne under Mourinho, har klubben dog ikke ført sig synderligt meget frem, og man har i desperation efter at genfinde fordums storhed, haft hele 13 forskellige trænere ansat, før den nuværende Antonio Conte satte sig i det glohede sæde.

Enhver italiener kender Conte fra hans tid som spiller, hvor han var en bravt fightende type, der aldrig stod stille, og som vandt alt hvad der er værd at vinde, da han fra 91-04 spillede for Juventus, hvorfra han var kommet fra barndoms klubben Lecce.Conte tog sin stil med over i manager verdenen, hvor han allerede som 36 årig, startede med at træne Serie B holdet Arezzo, og siden da er det næsten kun gået en vej, nemlig op for den iltre herre, som bl.a. også har trænet Gli Azzurri, Juventus og Chelsea, inden han altså kom til Inter.

Han har været uhyre populær alle steder, og ikke så få tifosis græd deres salte tårer, da han i 16 sagde farvel til landsholdet, for at tiltræde i Chelsea, og selvom han har trænet rivalerne fra Juve, elsker man ham i Milano, i hvert fald i den del af byen, der holder med Inter. For Signor Conte, der spillede 20 landskampe for Italien som aktiv, er respekteret og elsket for hans måde at forklare tingene på. Det bliver fortalt i klare vendinger, uden at pakke tingene ind i vat, og i et sprog som folket forstår. Hans entusiasme, temperament og vindermentalitet er uovertruffen, og det er sjældent på flot og poleret spil, at hans hold vinder kampe, men mere på en blanding af individuelle kvaliteter, stærke taktiske oplæg og benhård vilje.

Og nu er Inter og Conte, altså Eriksens henholdsvis nye klub, og nye træner, hvilket bestemt kan blive en stor udfordring for den stille dansker.

Med al respekt for Tottenham og Maurico Pocchettino, så er det i hvert fald ikke omgivelsernes, og vel heller ikke det interne pres, som har været den største udfordring i de 6 1/2 år, hvor Eriksen har tørnet ud for Spurs. En klub som ikke har vundet en primær titel siden Kennedy var præsident i USA, og som sæson efter sæson i bedste fald har været tæt på, men alligevel langt fra nogen som helst interessant titel, kan tillade sig at leve et “stille” liv, hvilket sikkert har passet den til tider nærmest introverte fynbo helt fint. Han har ofte mindet om et “forskræmt dådyr fanget i bilens lygter”, når han blev stillet et blot nogenlunde gennemtænkt spørgsmål, og de færreste ved vel egentlig ret meget om manden, der indenfor et par sæsoner, overtager Peter Schmeichels landskamps rekord (mangler i skrivende stund 34 kampe for at tangere rekorden).

Pressen i England i almindelighed, og i London i særdeleshed, kan være skarp, aggressiv og sensations hungrende, men da Tottenham på ingen måde matcher Premier Leagues førende mandskaber på ret mange parametre, og da der sjældent er skandaler i klubben, så har Eriksen nok kun i sjælden grad oplevet et pres fra den side af. Det vil givetvis ændre sig i Milano, hvor fodboldspillere nærmest er ophøjet som omvandrende guder, og hvor byens store klubber, konstant er under et nærmest manisk pres fra alle sider. Både venner og fjender af “huset”, udtaler sig konstant om alt muligt mellem himmel og jord, og taber klubben 3-4 kampe i træk, er trænerens job i fare, spillerne forfølges af hidsige paparazzier, og koner, børn og husdyr kulegraves, blot fordi der må være noget snavs, man kan skrive om i en af de 3 landsdækkende sports aviser, som udkommer dagligt.

Ikke at alt er løgn, latin og selvopfundne historier, i bedste fald via tvivlsomme kilder, sådan som man desværre kender det fra tabloid branchen i Danmark. Og i modsætning til hovedparten af de danske journalister, så har de italienske kollegaer, fingeren godt nede i “mulden”, og er ikke bange for at gå endda særdeles kritisk til værks i interviews, og dækninger af klubber eller spillere. Her er ingen politisk agenda, overhovedet ingen jantelov, og fremfor alt så kan italienske medier analysere kampe, og spillere, så det for enhver fodboldfagmand er en fryd at beskue.

Alt det må og skal Eriksen forholde sig til, udover sproget som selvsagt vil være en hurdle i starten, ikke mindst da man i Italien forventer at alle kan tale og forstå sproget, og Eriksen må forvente at der råbes og gestikuleres på italiensk fra dag 1 han træder ind på trænings anlægget. Dog vil der selvsagt være forståelse for at man lige skal lære sproget, men det er ikke noget der skal tage ret lang tid. Udover sprog, ved de fleste at syd europæere oftest har et ganske anderledes temperament, en til tider ilter opførsel, og ikke mindst i Italien, en nærmest legendarisk passion for taktik, løbemønstre og fodboldintelligens.

Men når alt det tages i betragtning, hvad så med Eriksen som type, spiller og person, kan han passes ind i Inters spillestil under Conte?

Ja det mener jeg faktisk godt han kan, for som de fleste ved, så tænker Eriksen fodbold hurtigere end gennemsnittet, og da tempoet i Serie A, med al respekt, er betydeligt lavere end i Premier League, bør der være rig mulighed for at Eriksen qua sit overblik og sine sikre pasninger, kan styre spillet fra en offensiv midtbane position.

Til gengæld markeres modstandernes nøglespillere betydeligt tættere (og hårdere), end de fleste andre steder, og her kan man måske frygte for Eriksens lidt for polerede facon, da jeg ikke ser ham som en der lige skubber sin opdækker, træder ham i hælen for at vinde nogle meter, eller svinger albuen, og ikke fordi han nødvendigvis skal gøre disse ting, men han skal helt sikkert smide lidt af sit pæne image for at slå igennem.

Han var kendt for at løbe utrolig mange meter i Tottenham, hvilket jeg rent faktisk mener har hæmmet hans stil, i det han ikke som udgangspunkt er en “felt til felt” spiller med defensive forpligtelser, sådan som han lidt for ofte er blevet benyttet. Hans forcer er hurtig tankegang, teknik, vendinger, overblik og pasnings styrke, og hvis der er noget man elsker i netop Italien, er det kloge spillere.

Conte råder over disse midtbanespillere, som jeg kort vil beskrive, ligesom for at anskueliggøre, hvem Eriksen skal kæmpe mod, og spille sammen med i den kommende tid:

Marcelo Brozovic 27 år (Kroatien)
Er en udpræget defensiv midtbanespiller, eller det som man i Italien vil betegne som en “Incontrista”, dvs. en spiller med defensive pligter, som godt kan gå “til den”, og som placeres som en “screener” foran det centrale forsvar. Brozovic kan også benyttes en anelse mere offensivt, som en “Mediano di spinta”, dvs. en defensiv midtbane mand, som kan føre bolden frem, og også i begrænset grad kan deltage i opspillet qua en acceptabel teknik.

Kroaten er som udgangspunkt fast på holdet, men døjer med en skade, som man ikke helt ved hvornår han vender tilbage fra.

Lucien Agoume 17 år (Frankrig)
Minder om en blanding af Gattuso og Albertini fra Gli Azzurri, og er trods sin unge alder, en meget moden spillende type, der da også er anfører på Frankrigs U 18 landshold. Er en anelse mere boldsikker end Brozovic, men mangler noget overblik og fysik, og har indtil videre måtte nøjes med 6 minutters Serie A bold i denne sæson, hvor han sidste sommer blev købt for 5 millioner Euro af Sochaux.

Borja Valero 35 år (Spanien)
Kom til Inter i sommeren 17, og benyttes primært for erstatning for skadede eller karantæneramte spillere. Alderen tynger den tidligere Real Madrid spiller, og jeg tror ikke man kommer til at se meget til ham, efter at Eriksen er ankommet. Er en udpræget central midtbanemand, der i sine bedste år, var en typisk “felt til felt” spiller. Kan benyttes alle steder på midten, også på kanterne, dog uden at være en wing type.

Matias Vecino 28 år (Uruguay)
“Centrocampista”, spilleren der opererer over hele midten, men en skuffende en af slagsen, for selvom Vecino startede stærkt, er han på det seneste gået alvorligt ned i niveau, og den fysik som han skulle tilføre holdet, har han behørigt gemt væk, og han ligner nu en færdig mand i klubben, og bør ikke blive en konkurrent til Eriksen.

Stefano Sensi 25 år (Italien)
Her har vi en ægte “Regista”, dvs. en type som Pirlo eller Verratti, dog uden (endnu) at være på det niveau. Men den lille (blot 168 cm. høj) italiener, som i denne sæson er udlånt fra Sassoulo (med købsoption til sommer på 20 millioner Euro), har været en af holdets bedste spillere, når han da ikke har været ude med skader, hvilket er sket et par gange, noget som tydeligt har ødelagt rytmen på holdet, da kreativiteten ikke er i højsædet hele vejen rundt.

Klog og særdeles boldsikker type, der helst skal have en “hardhitter” i nærheden til det beskidte arbejde, og så gerne nogle hurtige fløje, hvor han kan smide boldene til.

Roberto Gagliardini 25 år (Italien)
En spiller man længe har håbet fik det store gennembrud, ikke kun i Inter, men også for landsholdet, men selvom han har vist fine takter indimellem, har præstationerne simpelthen været for svingende, og pt. er han ude med en skade. Er en udpræget central midtbane, som hellere trækker lidt tilbage, frem for at gå med frem, og en af årsagerne til at Conte har ledt efter en type som Eriksen, er netop Gagliardinis manglende udvikling, samt hans problemer længere fremme på banen.

Nicollo Barella 22 år (Italien)
En Steven Gerrard type har Gazzettaen tidligere vurderet ham som, og selvom han ikke helt er på det niveau endnu, så er det ikke helt forkert, selvom Barella måske er en anelse mere defensiv, og nok mere ser sig selv som en De Rossi/Albertini type, dvs. det man i Italien benævner som “Mediano di spinta”, som er en spiller der som udgangs-punkt tænker, og placerer sig defensivt, men også kan spille bolden klogt fra, da han er udstyret med en fin teknik. Han løber mere end en “Regista” type (Pirlo), men er ikke en boks til boks spiller.

Barella er et af Italiens helt store håb for fremtiden omkring Gli Azzurri, og selvom ikke alt har været perfekt, siden han sidste sommer kom fra Cagliari, så har han i det store og hele overbevist om sit potentiale, og han er da også fast mand på landsholdet, hvor han akkurat som i Inter, spiller på en 3-mands central midtbane med 2 lave kanter.

Mit bud på Inters opstilling, hvor udgangspunktet er en 3-5-2 formation, vil være denne, i kampe hvor Inter skal være spilstyrende:

Her placeres Eriksen som en decideret offensiv midtbane, hvor han med relativ frie “hænder”, kan kontrollere alt foran midten, og med et par boldsikre spillere i Sensi og Barella bag sig, til at samle op.

I kampe hvor Inter må forventes at være under pres, vil jeg tro Eriksen placeres en anelse til venstre, her på linie med Barella. I den funktion skal Eriksen mere være en løber, end den kreative kraft, og bagude vil man spille med en oprydder foran forsvaret.

Eriksen er hentet ind for at blive en primær spiller på holdet, i det Conte ofte har manglet en offensiv playmaker. I Sensi har han den defensive af slagsen, men de øvrige spillere har simpelthen ikke forudsætningerne til at være på den plads lige bag angriberne, og som indimellem kan aflaste en Martinez, når denne trækker ned i banen. Her vil Eriksen kunne støde med op, og bruge kanterne eller Lukaku som opspils situationer, og da Eriksen skyder og afleverer lige godt med begge ben, vil han være en uforudsigelig type på den position.

Conte var som nævnt, selv en løbestærk og slidsom spiller, nok mere ala`Barella end Eriksen, men han kender også betydningen af at benytte kloge spillere, og hvis Sensi og Eriksen kan finde takten, kan de sammen med Barella blive Serie A`s bedste midtbane trekant. Det eneste man kan frygte, er at de måske scorer for lidt mål, men i Italien er mål ikke nødvendigvis midtbane folkenes opgave, det har man i mere udpræget grad end i andre ligaer, angriberne til, illustreret ved at duoen Lukaku/Martinez tilsammen har scoret 25 ud af holdets 42 mål i ligaen.

INTERS STYRKE, MESTERSKABS CHANCER OG NÆRMESTE FREMTID!
Som bekendt er Inter med helt fremme i tabellen, hvor de en periode var duks, men er nu nr. 2, med fare for at ryge yderligere en plads ned, såfremt forfølgerne fra Lazio, vinder, og med al respekt for Contes vindermentalitet, Lukaku og Martinez´mange mål + tilgangen af Moses, Young og altså Eriksen, så vurderer jeg overordnet set Juves hold for betydeligt stærkere, både individuelt og som hold.

Hvad der sker i næste sæson, er selvsagt uendeligt svært at spå om, allerede nu, men såfremt Inter kvalificerer sig til CL, hvilket de bestemt bør (og skal) gøre, så bør de til sommer gå ud og forstærke sig på flere kanter.

Flere af nøglespillerne er godt oppe i årene, heriblandt målmanden og holdets anfører, slovenske Handanovic på 35 år, men også den mangeårige italienske landsholds spiller, Candreva er efterhånden blevet 32 år, mens Godin i det centrale forsvar er 33 år. Herudover råder man over 31 årige Asamoah, 35 årige Valero, 31 årige Sanchez (ukendt fremtid i skrivende stund) og nytilkomne Ashley Young på 34 år.

I truppen finder man dog også flere af italiensk fodbolds mest interessante yngre spillere, og indimellem deciderede talenter som den 17 årige angriber, Sebastiano Esposito, midtbanespilleren Lucien Agoume på samme alder samt den 20 årige centrale forsvars spiller, Alessandro Bastoni, som allerede i denne sæson har fået en del kampe, og som er en man tror på både i Inter, men også på i landsholds sammenhæng.

Ind imellem finder man så flere i en “perfekt” alder, dvs. mellem 22-28 år, som Eriksen, Sensi, Barella, Skriniar, Martinez, Lukaku og De Vrij m.fl., så alt i alt er fordelingen ganske udmærket.

En opdeling af hele den nuværende trup, vil i mine øjne se således ud:

Stjerner: Lautaro Martinez 22 år (Argentina), Romelu Lukaku 26 år (Belgien) og Nicolo Barella 22 år (Italien)

Nøglespillere: Samir Handanovic 35 år (Slovenien), Milan Skriniar 24 år (Slovakiet), Diego Godin 33 år (Uruguay) og Christian Eriksen 27 år (Danmark)

Stamspillere: Stefan de Vrij 27 år (Holland), Marcelo Brozovic 27 år (Kroatien), Stefano Sensi 24 år (Italien), Victor Moses 29 år (Nigeria), Ashley Young 34 år (England) og Cristiano Biraghi 27 år (Italien)

Vandbærere: Matias Vecino 27 år (Uruguay), Roberto Gagliardini 25 år (Italien) og Borja Valero 35 år (Spanien)

Reserver: Antonio Candreva 32 år (Italien), Andrea Ranocchia 31 år (Italien), Federico Dimarco 22 år (Italien), Alexis Sanchez 31 år (Chile), Kwadwo Asamoah 31 år (Ghana), Tommaso Berni 36 år (Italien), Daniele Padelli 34 år (Italien) og Danilo DÀmbrosio 31 år (Italien)

Talenter: Alessandro Bastoni 20 år (Italien), Lucien Agoume 17 år (Frankrig), Sebastiano Esposito 17 år (Italien) og Lorenzo Pirola 17 år (Italien)

Den altoverskyggende stjerne i truppen, er den 22 årige argentiner, Lautaro Martinez, som Inter betalte 25 millioner Euro for, da de hentede ham i Racing Club i sommeren 18. Med 11 mål i 18 Serie A kampe, og 9 mål i 18 landskampe, ved den utroligt driblestærke tekniker, godt hvor målet står, og med al respekt for Inter, så kan det blive særdeles vanskeligt for dem at holde på ham, såfremt han holder niveauet sæsonen ud. Klubber som FC Barcelona, Real Madrid og Juventus lurer på ham, og ingen af disse klubber er bange for at smide de 100+ millioner Euro, som helt sikkert vil blive prisen.

Men foreløbig skal man naturligvis ikke “male fanden på væggen”, og udover usikkerheden omkring Alexis Sanchez, så råder Conte over en rutineret og slagkraftig trup, som jeg tror slutter som nr. 2 i denne sæsons Serie A, og så må vi se hvad der sker næste sommer, både hos Inter, men naturligvis også hos de nærmeste konkurrenter.

Inters næste kamp i ligaen, er mod Udinese og Jens Stryger Larsen i førstkommende weekend, hvor de skal spille på Stadio Friuli, så her er der budt op til danskeropgør, mens modstanderen i runden efter, bliver et vaskeægte lokal brag, når AC Milan og Inter FC støder sammen i “Derby della Madonnina” på et helt sikkert stuvende fuldt San Siro/ Giuseppe Meazza, hvor Eriksen i den grad kommer til at opleve stemningen i Italien, og igen vil komme til at stå overfor en dansker, denne gang Milans lejesvend, Simon Kjær!

Temperament og vindervilje er Contes primære kvaliteter, og efter seneste kamp i Serie A, hvor man måtte nøjes med 1-1 mod Cagliari, og endvidere fik stjernen Martinez udvist, måtte Conte efterfølgende på hospitalet for at få checket hjertet, der efter sigende var ved at poppe ud af munden på den iltre italiener!