HVAD GØR DE STORE DRENGE?

Det er nok gået op for de fleste at den igangværende sæson, ikke helt kører på skinner, og som udgangspunkt er der ingen der ved hvornår den såkaldte “Corona krise” er overstået, hvordan sæsonen 19/20 afsluttes, hvornår sæsonen 20/21 startes, i hvilken periode sommer transfer vinduet er åbent, samt en masse andre uafklarede spørgsmål.

Kort sagt, er alle i vildrede, men uanset hvordan vi vender og drejer ovenstående problematikker, så tror jeg godt vi alle sammen kan blive enige om, at fodbolden på et tidspunkt ruller igen, og med udgangspunkt i det trods alt positive faktum, vil jeg i den kommende tid, gennemgå de 6 klubber, som jeg forventer bliver de mest aktive i det kommende transfervindue.

Klubberne er (i vilkårlig rækkefølge): Liverpool, Manchester United, Bayern München, Real Madrid,
FC Barcelona og Juventus

Muligvis er der andre og mindre klubber, som køber/sælger flere spillere, og muligvis ændres dommen for så vidt angår “financial fairplay” for Manchester City, således at den nyrige klub kan “lege” på lige fod med de øvrige. Dette vil unægteligt ændre en hel del ting, idet netop Manchester Citys mulige udelukkelse fra penge mekkaet Champions League, højst sandsynligt medfører en større spillerflugt + at klubben i hvert fald i den nærmeste fremtid må belave sig på knap så ekstra vagant levevis som hidtil.

For at anskueliggøre hvilke størrelser vi har med at gøre, vil jeg herunder udtage bestemte dele fra den nyeste rapport fra verdens største konsulent/revisions firma, Deloitte Touche Tohmatsu, også kaldet Deloitte & Touche og markedsført som Deloitte, netop har udgivet.

Firmaet, der har hovedkvarter i New York, USA, udgiver hvert år en rapport omtalt som “Deloitte money league”, som omhandler og opremser klodens rigeste klubber.

Det er 23ènde gang Deloitte udgiver denne rapport, som senest er ajourført i slutningen af januar i år, og således er næsten “dugfrisk”.

Rapporten er, som det fremgår, primært fra før den verdensomspændende Corona krise for alvor gik amok, men som udgangspunkt kan man konkludere at de største klubber, ikke er i fare for at gå konkurs sådan lige med det samme, og helt som forventet, er flere af disse, jo også begyndt allerede nu at kræve nedgang i lønnen for deres ansatte, nok primært omtalt omkring FC Barcelona, hvor spillerne mere eller mindre frivilligt, er gået 70% ned i løn, hvilket bl.a. sikrer at alle øvrige, og langt dårligere lønnet personale i klubben, kan beholde deres job.

Det samme kommer vi muligvis til at se i andre af de største klubber, hvor løn posten selvsagt er en betragtelig udgift, men samtidig er det måske tiltag, der, uanset den enkeltes velvilje ift. en svær tid, kan skabe uro og rygte dannelser i en spillertrup. Selvom disse fodboldstjerner tjener summer, vi andre normale mennesker end ikke tør drømme om, er der ingen tvivl om at alle mennesker berøres og irriteres, straks man tager noget fra dem, som de kontraktligt er berettiget til, og det uanset situationen.

Og hvis man lige tager “Jantelovs brillerne” af, så kan man vel egentlig godt forstå det!

I det lange løb er en sådan løsning naturligvis ikke holdbar, men med al respekt for selv den mest dystre fremtids forsker, så forestiller jeg mig at tingene normaliseres indenfor et par måneder, i hvert fald på fodbold fronten, da pengene er så store, uanset om vi taler om TV rettigheder, sponsorer, spillere eller andre interessenter, at det for mig simpelthen er utænkeligt andet.

Hvis vi for en kort stund vender tilbage til Deloittes penge liga, så er FC Barcelona for første gang i de 23 år, Deloitte har udfærdiget disse oversigter, den førende klub hvad angår omsætning. De har i forhold til sidste år, byttet plads med landsmændende fra Real Madrid, mens den mangeårige duks, Manchester United, må “nøjes” med 3`de pladsen foran det tyske lokomotiv, Bayern München.

Top 20 ser således ud, målt på klubberns omsætning (de klubber som er skrevet med kursiv, er dem jeg vil fokusere på):

1. FC Barcelona (840,8 millioner Euro)
2. Real Madrid (757,3 millioner Euro)
3. Manchester United (711,5 millioner Euro)
4. Bayern München 660,1 millioner Euro)
5. PSG (635,9 millioner Euro)
6. Manchester City (610,6 millioner Euro)
7. Liverpool (604,7 millioner Euro)
8. Tottenham (521,1 millioner Euro)
9. Chelsea (513,1 millioner Euro)
10.Juventus (459,7 millioner Euro)
11.Arsenal (445,6 millioner Euro)
12.Borussia Dortmund (377,1 millioner Euro)
13.Atletico Madrid (367,6 millioner Euro)
14.FC Internazionale (364,6 millioner Euro)
15.Schalke 04 (324,8 millioner Euro)
16.AS Roma (231 millioner Euro)
17.OL Lyon (220,8 millioner Euro)
18.West Ham United (216,4 millioner Euro)
19.Everton (213 millioner Euro)
20.SSC Napoli (207,4 millioner Euro)

En klub som Tottenham, der kortvarigt oplevede noget der mindede om succes, ikke mindst ved at komme helt frem til finalen i den lukrative Champions League, er en af de senere sæsoners højdespringere, og så skal man naturligvis heller ikke undervurdere, at langt flere tilskuere nu kan komme ind (og betale) for at se deres helte i aktion, efter deres nye stadion omsider blev klar til brug.

Alle store klubber har i mange år været drevet mere som deciderede forretninger, end egentlige fodboldklubber, og som en helt naturlig konsekvens af at spillerne i dag popularitets mæssigt er fuldt på højde, og i enkelte tilfælde, endda overgår selv de største pop stjerner og skuespillere, i hvert fald målt på antal følgere på de Sociale Medier.

Desto flere følgere og desto flere fans, desto mere merchandise bliver der solgt, og lige præcis den indtægts kilde skal bestemt ikke undervurderes, og er i flere tilfælde mere eller mindre direkte årsager, til at bestemte spillere er købt.

Som eksempler på ovenstående, var det en nærmest offentlig hemmelighed at Manchester Uniteds køb af Shinji Kagawa (billede) fra Dortmund for nogle år siden, inddirekte var for at tiltrække flere fans fra Asien.

Med al respekt for den lille japaners evner med bolden, var der ikke mange i klubben (udover Rene Meulensteen), som havde forestillet sig at han for alvor kunne gøre sig gældende, hvilket viste sig at holde stik. Men allerede et par måneder efter at han var tiltrådt på Old Trafford, var de 16 millioner Euro, som han kostede, tjent hjem, og inden han smuttede igen var hans løn + det løse, også tjent ind på primært trøjesalg til asiatere.

Alt i alt var det således en aldeles glimrende forretning at have japaneren ansat!

Endnu smartere var Real Madrid, da de købte Cristiano Ronaldo fra United. Godt nok kostede han fyrstelige 94 millioner Euro, hvilket en kort overgang gjorde portugiseren til verdens dyreste spiller, men igen så kunne Real Madrid relativt hurtigt melde ud, at trøje- og øvrigt merchandise salg langt oversteg den enorme sum, og i modsætning til Kagawa handlen, så må man i al beskedenhed sige, at Real Madrid oveni indtjeningen, fik en spiller som mere eller mindre var hovedårsagen til at klubben indenfor få år, sikrede sig hele 4 Champions League titler.

Vi så det samme ske en del år tidligere, da David Beckham ligeledes skiftede fra Manchester United til Real Madrid. Trøjesalget eksploderede, og efter kort tid var den fotogene herre en ren overskuds forretning, uanset om han sparkede til en bold eller deltog i diverse modemesser.

George Best var vel den første rigtige stjerne, som måske i endnu højere grad blev tilbedt og forgudet, næsten mere udenfor, ind på banen.

Den flamboyante verdensklasse spiller, der vandt Ballon dÒr i 68, var i en periode verdens højst lønnede sportsmand, men igen blev hans løn tjent rigeligt hjem i trøjesalg, og således kunne Manchester United i højere grad acceptere at den nordirske dribler ikke altid optrådte lige sportsligt. Uden for banen var han ofte omgivet af pop-stjerner som The Beatles eller Rolling Stones, alverdens fotomodeller, og alle mulige og umulige celebrities, som bare måtte ses sammen med denne berømthed.

Har man læst legendens biografi, kender man til alle problemerne som hans levevis skabte, og som bl.a. førte til hans alt for tidlige død, men det er jo en helt anden historie.

Efter Best, har særligt fotogene fodboldspillere som David Beckham, Cristiano Ronaldo, Radamel Falcao og Freddie Ljungberg m.fl., været i utallige unge piger (og sikkert også enkelte drenges?) våde drømme, samt brugt masser af tid på at figurere i alverdens modeblade og medier generelt. Alt sammen for at generere så mange penge som overhovedet muligt, men naturligvis også fordi berømmelsen for mange er et mål i sig selv.

De senere år er antallet af Sociale Medier eksploderet, og det er nu lettere end nogensinde for fans og kunder, at følge med i stjernernes liv, på og nok især udenfor banen. Kigger man således på den seneste opgørelse her i foråret 2020, over de 10 mest fulgte Instagram kontoer på verdensplan, finder vi 3 aktive fodboldspillere på listen, som ser således ud:
1. Cristiano Ronaldo 208 millioner følgere
2. Ariana Grande 175 millioner følgere
3. Dwayne Johnson 172 millioner følgere
4. Selena Gomez 168 millioner følgere
5. Kyle Jenner 163 millioner følgere
6. Kim Kardashian 160 millioner følgere
7. Lionel Messi 143 millioner følgere
8. Beyonce 141 millioner følgere
9. Neymar Jr 134 millioner følgere
10.Justin Bieber 128 millioner følgere

Naturligvis har også klubberne fundet ud af at der er guld forbundet med SoMe kontoer, og tager man et blik over de 10 klubber som er førende på det område på verdensplan, er det især de 2 spanske giganter der skiller sig ud, men det er tydeligt at tilgangen af Ronaldo, i den grad har løftet Juventus`”follower”- antal på både Instagram, Twitter, You Tube og Facebook.

Top 10 listen for antal følgere på de 4 SoMe medier (anført ovenfor) ser således ud:
1. Real Madrid 232 millioner følgere
2. FC Barcelona 226 millioner følgere
3. Manchester United 129 millioner følgere
4. Chelsea 86 millioner følgere
5. Juventus 84 millioner følgere
6. PSG 77 millioner følgere
7. Bayern München 76 millioner følgere
8. Liverpool 75 millioner følgere
9. Manchester City 66 følgere
10.Tottenham 26 millioner følgere

Man kan klart sige, at mange følgere/fans, proportionalt er lig med indtjening, hvilket nok ikke er så underligt, da mange af følgerne jo også er dem, der køber den pågældende klubs merchandise, ser deres kampe på TV eller kommer på stadions, og smider penge direkte ned i klubbens kasse på flere forskellige måder.

Især en klub som PSG, der sammen med Manchester City, er den nyrigeste af de 10 klubber anført herover, er formentlig særdeles afhængig af klubbens 2 altoverskyggende profiler, Neymar Jr og Kylian Mbappe, mens Juventus og Ronaldo allerede efter kort tid, har vist sig at være et økonomisk suverænt match, og når den 35 årige angriber tilmed også stadig kan ramme modstandernes mål, er vi vel tæt på det man kan betegne som en vaskeægte “win win situation”.

Men summa summarum, så bør ingen være i tvivl om at de største klubber i verden, hvoraf de fleste er omtalt i denne artikel, generelt tjener styrtende med penge. Naturligvis er Corona krisen heller ikke gået ubemærket hen i fodboldklubberne, som jeg har beskrevet, men i sidste ende har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at de ganske hurtigt vil konsolidere deres likviditet, straks muligheden åbner sig, for man kan sige meget, men fodbolden går aldrig af mode, slet ikke på ypperste plan!

Med disse ord, vil jeg runde af for denne gang, og så vil mit næste skridt være de lovede 6 artikler, hvor jeg i detaljen vil forsøge at pejle mig frem til hver enkelts klubs kommende transfer strategi.

Pas godt på jer selv derude 😉