FA CUP FINALEN 22/23 - ALT HVAD DER ER VÆRD AT VIDE!

HVAD SKAL DE 7 STORE FORETAGE SIG I TRANSFERVINDUET?

Sæsonen 22/23 er som bekendt slut, i hvert fald hvad angår liga niveauet i Premier League, og nu nærmer sommerens store transfervindue sig med hastige skridt. Helt præcis åbner det for de engelske klubber d. 14 juni, og kører til og med d. 1 september.

Sidste år på samme tid, var købet af Enzo Fernandez fra Benfica til Chelsea formedelst 121 millioner Euro, det hidtil dyrest køb en engelsk klub nogensinde har foretaget, da den overgik Jack Grealish skifte fra Aston Villa til Manchester City sæsonen forinden, med 3 millioner Euro, og med de rygter der cirkulerer omkring topklubberne her og nu, er der en relativ stor chance for at vi får en ny rekord. Det ser nemlig ud til at alle de 7 store klubber virkelig satser på at opruste. Nogen for at holde fast i deres position, og andre for at hæve sig fra hvor de er, eller ja simpelthen for at kunne følge med ræset, som pga. store mængder penge fra Mellemøsten og USA, i den grad skærpes.

Top 5 over sidste sommers transferaktiviteter så i øvrigt således ud:
1. Antony – 95 millioner Euro fra Ajax Amsterdam til Manchester United
2. Wesley Fofana – 80 millioner Euro fra Leicester City til Chelsea
2. Darwin Nunez – 80 millioner Euro fra SL Benfica til Liverpool
4. Casemiro – 71 millioner Euro fra Real Madrid til Manchester United
5. Mukhaylo Mudryk – 70 millioner Euro fra Shaktar Donetsk til Chelsea

Selvom man vel dårligt kan betegne en spiller for et decideret flok, såfremt vedkommende ikke straks slår til i sin nye klub, så kan man vist roligt konstatere at det reelt kun er Haaland, Casemiro og Isak der decideret har haft succes, i deres første sæson. Den første naturligvis noget mere end den sidste, men Isak har bestemt gjort det glimrende efter sin skade. Fernandez har præsteret ganske fint, men indtil videre slet ikke på et niveau der matcher hans voldsomme pris, og Richarlison, Mudryk, Fofana og vel også Cucurella har decideret ikke spillet godt. Nunez har heller ikke set heldig ud, mens Antony kun i få glimt har demonstreret hans tekniske evner.

Men en ting er sidste sæson – noget helt andet, og for denne artikel langt mere interessant, er det forestående transfervindue. Jeg vil herunder gå hver enkelt af de 7 store klubber igennem, både med hvad jeg mener de skal beholde fra den eksisterende trup, hvad de bør sælge/afhænde og naturligvis hvad de bør købe, som minimum til de positioner hvor de decideret er skidt eller mindre godt kørende. Rækkefølgen er den, som de sluttede på i den netop afsluttede sæson.

I skrivende stund ved vi af gode grunde, ikke om det omsider er lykkedes Manchester City at vinde såvel Champions League, som “The Trebble”, men uanset hvad kan selv et så stærkt hold, stadig finpudses, og med al respekt, er det også nødvendigt, hvilket jeg vil komme ind på i denne tekst.

Aldersgennemsnitligt er truppen placeret som nr. 7 i Premier League, og med 27 år i gennemsnit, er det noget nær perfekt, hvilket man jo ligesom også kan aflæse af resultaterne. De senere år har Pep langsomt men sikkert forynget sin trup, og i den nuværende kan man således kun finde De Bruyne, Gündogan, Mahrez og Walker (af markspillerne) som har rundet 30 år. Selve alderen 30 er ikke på samme måde som man så for blot nogle årtier siden, en definerende alder, hvor vedkommende er udslidt og tæt på pensionen. I takt med at vi mennesker for det første lever længere, og i disse topspilleres tilfælde, betydeligt sundere end tidligere, er det for så vidt ikke noget problem at spille til man er et godt stykke oppe i 30èrne. Vi ser spillere som Modric, Benzema, Kroos og Messi m.fl. gøre sig på højeste niveau til trods for at de er godt oppe i alderen, men fælles for de nævnte, er jo at de for det første ikke spiller i en så opslidende liga som Premier League, og for det andet med al respekt, stadig er særlige tilfælde. I netop Premier League, er det yderst sjældent at spillere på + 33 år gør det store væsen af sig, hvilket et kig rundt i ligaen hurtigt beviser. En spiller type som Kyle Walker, der i særlig grad er afhængig af sin speed og fysik, vil givetvis gå ind i sin sidste sæson på højeste niveau. Han har døjet med skader i den nu afsluttede sæson, og da hans spilforståelse ikke er en spids kompetence, er han ganske givet en spiller, der falmer straks hurtigheden daler. Her bør Pep nok se sig om efter en brugbar reserve, og spørgsmålet er om hans unge favorit Rico Lewis sådan for alvor har potentialet, til på sigt at blive en top højre back. Bevares han har bestemt visse interessante kompetencer, men jeg ser ikke nogen topklasse back i ham, så her skal klubben nok snart ud på markedet.

Jeg tror dog ikke de ruster op på netop højre back positionen i dette vindue, hvilket jeg illustrerer herunder, hvor jeg opremser hvor jeg mener der bør handles.

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges: Zack Steffen, Aymeric Laporte, Benjamin Mendy, Kalvin Phillips, Sergio Gomez og Joao Cancelo.

Hvor det er oplagt at Cancelo må væk, så vil nogen måske studse over at Gomez og Phillips allerede efter en enkelt sæson må ud igen, men begge har været noget så sjældent set med Manchester City øjne, som fejlkøb, og jeg ser ingen af dem hæve sig til det niveau der kræves. Laporte er tydeligvis “ude i kulden”, og har selv ytret interesse i at finde et sted hvor han er nøglespiller, mens Steffen der var udlejet sidste sæson, ingen fremtid i klubben har. Mendy har ikke været i truppen i lang tid, og man bør strege ham fra listen, da der ikke er udsigt til ændringer.

Mulige salg/afhænde: Ilkay Gündogan, Riyad Mahrez og/eller Bernardo Silva.
Alle 3 har bestemt stadig en (stor) rolle at spille i klubben, men de har hver især ytret ønske om enten mere spilletid (Mahrez), eller nye oplevelser (Gündogan og Silva), så hvis det fortsætter, må man sælge dem, og især Silva vil give en god portion penge, så FFF kan holdes fra døren (et stykke tid endnu). Både Silva og Gündogan har åbenbart interesse i at skifte til FC Barcelona, og da jeg herunder faktisk har et par Barca spillere i søgelyset, kunne man måske handle omkring Silva.

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Venstre back:
Alphonso Davies (Bayern München)
Aaron Hickey (Brentford)
Ben Chilwell (Chelsea)
Theo Hernandez (AC Milan)

Central forsvar:
Josip Gvardiol (RB Leipzig)
Ronald Araujo (FC Barcelona)
Jules Kounde (FC Barcelona)
Fikayo Tomori (AC Milan)

Central midtbane:
Mateo Kovacic (Chelsea)
Frenkie De Jong (FC Barcelona)
Fabian Ruiz (PSG)

Højre wing (kun såfremt Mahrez og/eller Silva smutter):
Moussa Diaby (Bayer 04 Leverkusen)
Yeremy Pino (FC Villareal)
Michael Olise (Crystal Palace)
Nico Williams (Athletic Bilbao)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: Alphonso Davies (muligvis verdens stærkeste og i hvert fald hurtigste venstre back, der præcis kan give City det ekstra våben på kanten, som Ake af naturlige årsager ikke kan. Davies er ung, energisk og perfekt i Citys system), Josip Gvardiol (med al respekt for John Stones´endda særdeles flotte sæson 22/23, så ved vi han indimellem render ind i skader – ja ligesom Dias gør, så der skal hentes en ny stærk mand ind, som også kan vikariere som venstre back. Gvardiol er boldsikker, hurtig og en klog spiller – helt efter Peps hovede) og Mateo Kovacic (det gælder om at “plukke” fra Chelseas overskudslager, og i Kovacic får man en driftsikker og stabil type, der både arbejder hårdt, men også har de tekniske kompetencer til at deltage i Citys pasningsspil). I den optimale verden – dvs. hvor FFF og genstridige modparter ikke fandtes, havde jeg peget på Frenkie De Jong, men jeg tvivler på at Barca, til trods for at de åbenlyst mangler penge, vil slippe ham, men måske kan det forenes såfremt Silva går med i handlen. Jude Bellingham, som åbenlyst nævnes, mener jeg ikke er den rette type til Citys midtbanespil. Han er en løbende og aggressiv type, der vil få svært ved at indordne sig under Peps tilgang til spillet, og for ofte vil han risikere at løbe i vejen for f.eks. De Bruyne eller Foden, eller hvem der nu spiller den offensive midtbane plads.

Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: Ederson Moraes, Stefan Ortega og Scott Carson
Højre back: Kyle Walker og Rico Lewis
Venstre back: Nathan Ake og Alphonso Davies
Central forsvar: John Stones, Ruben Dias, Taylor Harwood-Bellis (ungdom), Manuel Akanji og Josip Gvardiol
Central defensiv midtbane: Rodri, Ilkay Gündogan og Maximo Perrone
Central/offensiv midtbane: Kevin De Bruyne, Mateo Kovacic, Cole Palmer
Højre wing: Bernardo Silva og Riyad Mahrez
Venstre wing: Jack Grealish og Phil Foden
Angribere: Erling Haaland, Liam Delap (ungdom) og Julian Alvarez

Mulig optimal start 11èr: 

“Lige ved og næsten vælter som bekendt ingen mand af hesten” som et gammelt, men yderst klogt ordsprog siger, og man må i den grad sige det er rammende for Arsenal, som længe så ud til at kunne hente en overraskende titel, men som til sidst faldt sammen som et alt for skrøbeligt korthus. Det skal rustes kraftigt op, for ellers tror jeg faktisk ikke engang de kommer med i næste års Champions League top 4 felt, slet ikke nu hvor de, i modsætning til seneste sæson, skal koncentrere sig, og bruge enormt mange kræfter, på netop det at spille i den mest eftertragtede europæiske klubturnering.

Klubbens ledelse må i den grad “smede mens jernet er varmt”, for hvis ikke “The Gunners” er med helt fremme også i næste sæson, og ja naturligvis gerne vinder en eller anden titel, så kunne jeg frygte at “projekt Arteta” smuldrer. Det betyder at der skal graves dybt i lommerne, både så niveauet kan hæves, bredden kan styrkes og ikke mindst for at alle kan se at man stadig tror på det.

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges: Granit Xhaka, Folarun Balogun, Kieran Tierney, Rob Holding, Auston Trusti, Ainsley Maitland-Niles, Mohamed Elneny, Runar Runarsson, Cedric Soares, Albert Sambi Lokonga, Nuno Tavares, Nicolas Pepe, og Eddie Nketiah.

Mulige salg/afhænde: Fabio Vieira og/eller Emile Smith Rowe
Førstnævnte er mildt sagt ikke slået igennem, så skal der skaffes penge til dyre emner, kan han være en oplagt mulighed, ligesom Smith Rowe, der som bekendt er klubbens egen avl, muligvis kan være på vej ud. Han brød igennem i stor stil for nogle sæsoner siden, men i den seneste sæson var han nærmest usynlig, og igen skal der skaffes penge er han et oplagt salgsemne.

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Højre back:
Jeremy Frimpong (Bayer 04 Leverkusen)
Ridle Baku (VfL Wolfsburg)
Timothy Castagne (Leicester City)

Venstre back:
Ben Chilwell (Chelsea)
Luke Thomas (Leicester City)

Central forsvar:
Wout Faes (Leicester City)
Robin Koch (Leeds United)

Central midtbane:
Declan Rice (West Ham United)
Moises Caicedo (Brighton)
Ruben Neves (Wolverhampton)
James Ward Prowse (Southampton)
Youri Tielemans (Leicester City)
Romeo Lavia (Southampton)

Angriber:
Dusan Vlahovic (Juventus)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: Luke Thomas (ung, engelsk og relativ billig da Leicester er rykket ud), Robin Koch (stærk og solid, og når han er bedst ikke langt fra f.eks. Gabriels niveau, og ja så er også han fra en nedrykker, hvilket alt andet lige gør forhandlingerne lettere), Declan Rice (oplagt købsemne som fremtidig defensiv midtbanegeneral, og et enormt step ud fra en ellers udmærket Xhaka, samt Dusan Vlahovic (det duer ikke at have Nketiah som angriber, da han simpelthen ikke har niveauet, og med al respekt for Jesus, så er han altså ingen bomber. Holdet skal have en stor stærk angriber at spille op på, og de har jo tidligere udvist interesse i Vlahovic, som i næste sæson jo ikke skal spille europæisk pga. Juves pointstraf).
 
Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: Aaron Ramsdale, Matt Turner og Karl Hein
Højre back: Brooke Norton-Cuffy (ungdom) og Takehiro Tomiyasu
Venstre back: Oleksandr Zinchenko og Luke Thomas
Central forsvar: William Saliba, Gabriel Magalhaes, Jakub Kiwior, Ben White og Robin Koch
Central defensiv midtbane: Declan Rice, Thomas Partey og Jorginho
Central/offensiv midtbane: Charlie Patino (ungdom), Martin Ødegaard, Fabio Vieira og Emile Smith Rowe
Højre wing: Bukayo Saka og Marquinhos (retur udleje)
Venstre wing: Gabriel Martinelli og Leandro Trossard
Angribere: Gabriel Jesus og Dusan Vlahovic

Eksperimentet eller hvad man skal kalde det, omkring Ben White som højre back, bør afsluttes hellere i dag end i morgen. Han kan i bedste fald være vikar på pladsen, men bør rykkes ind i det centrale forsvar, hvor han, når han er bedst, kan være første reserve for Saliba eller Gabriel, eller ja måske endda gå direkte ind i startformationen, da han mand mod mand er stærkere end Gabriel, så umiddelbart en perfekt makker til den mere dynamiske Saliba, der tydeligvis er lederen i forsvaret.

Mulig optimal start 11èr:

En fin 3`de plads og comeback i Champions League er bestemt godkendt, og nå ja så vandt de også “Micky Mouse” pokalen, som jeg dog ikke anser for det helt store, men hvis visse fangrupperinger er glade, så fred være med det. Nu gælder det om at spille med helt fremme igen, sådan som man kender en af verdens største klubber. Man skal åbenlyst gå efter en af de helt store titler, hvilket vil sige Premier League og/eller Champions League, for pengene, prestigen og niveauet må og skal altid være i top for en klub som Manchester United. Det kræver dog en hel del justeringer og udskiftninger i truppen, som på mange måder viste sig at være alt for tynd i den forgangne sæson, så Glazer eller de nye ejere, må til lommerne, ligesom der skal sælges/afhændes godt ud i en slumrende spillertrup, hvor hvor mange i for lang tid bare har hævet en solid hyre for nærmest ingen indsats.

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges: Phil Jones, Fred, Aaron Wan-Bissaka, David De Gea, Dean Henderson, Harry Maguire, Brandon Williams, Alex Tuanzebe, Marel Sabitzer, Zidane Igbal, Ethan Laird, Hannibal, Jack Butland, Anthony Elanga, Teden Mengi, Donny van de Beek, Facundo Pellestri, Wout Weghorst, Shola Shoretire og Anthony Martial.

Bør måske sælges/afhændes: Jadon Sancho og Tyrell Malacia.
Jeg mener personligt man bør give Sancho endnu en sæson – men i så fald den sidste såfremt han ikke slår igennem. Hans potentiale er åbenlyst, og kan han få regelmæssig med spilletid og en stor stærk angriber han kan aflevere til, kan det være det hele forløses. Omkring Malacia er det lidt fordi jeg simpelthen ikke mener han er stærk nok, men det er nok en illusion at tro at Ten Hag sælger sin landsmand, så den plads gør jeg ikke yderligere ved i denne artikel, da det i så fald vil blive for hypotetisk.

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Målmand:
Gregor Kobel (Borussia Dortmund)
Mike Maignan (AC Milan)
Diego Costa (FC Porto)
Emiliano Martinez (Aston Villa)

Højre back:
Jeremy Frimpong (Bayer 04 Leverkusen)
Ridle Baku (VfL Wolfsburg)

Central forsvar:
Wout Faes (Leicester City)
Min-Jae Kim (SSC Napoli)
Mohamed Simakan (RB Leipzig)
Josip Gvardiol (RB Leipzig)

Central midtbane:
Frenkie De Jong (FC Barcelona)
Declan Rice (West Ham United)
Sergej Milinkovic-Savic (SS Lazio)
Moises Caicedo (Brighton)
Romeo Lavia (Southampton)
Manuel Ugarte (Sporting Lissabon)

Angriber:
Harry Kane (Tottenham Hotspur)
Victor Osimhen (SSC Napoli)
Evan Ferguson (Brighton)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: Mike Maignan (indeholder alle de kompetencer som Ten Hag ønsker fra en målmand, har en fremragende alder og bør være mulig at købe for et anstændigt beløb. Tillige er han rutineret og er Frankrigs nye første keeper), Jeremy Frimpong (hverken Bissaka eller Dalot har de færdigheder der kræves for at være et så stærkt mandskabs første valg på højre backen, og i Frimpong får man en spiller, der rent faktisk indeholder lidt af dem begge. Han er stærk defensiv, opmærksom, hurtig, relativ teknisk god og har fremragende indlæg), Min-Jae Kim (jeg ser ham ikke som første valg, men da alle ved at Varane hyppigt er ude med skader, skal der en endnu bedre første reserve til, end Lindelöf, der dog har løftet sit niveau sidst på sæsonen), Frenkie De Jong (sammen med Kane bør den hollandske midtbane dynamo være hoved målene + naturligvis en keeper, og i De Jong får man en noget nær komplet central dynamo, der vil være et umiddelbart perfekt bindeled mellem Casemiro og Fernandes), Harry Kane (når kontrakten udløber næste sommer skal man i Uniteds tilfælde gå målrettet efter målræven, der godt nok runder 30 år inden den nye sæson går i gang, men som bør have mindst 3 gode sæsoner i sig, og i tilfældet Kane er begrebet “gode” lig med absolut verdensklasse. Han vil gør alt hvad der står i hans magt for at nå Shearers målrekord + naturligvis vinde de titler han utroligt nok aldrig har opnået endnu) og Evan Ferguson (en ung aggressiv angriber der kan købes for “menneskepenge”, og som kan “stå i lære” under Kane.

Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: Mike Maignan, Tom Heaton og Radek Vitek (ungdom)
Højre back: Diego Dalot og Jeremy Frimpong
Venstre back: Luke Shaw og Tyrell Malacia
Central forsvar: Victor Lindelöf, Lisandro Martinez, Raphaël Varane og Min-Jae Kim
Central defensiv midtbane: Casemiro og Moises Caicedo
Central/offensiv midtbane: Bruno Fernandes, Christian Eriksen, Scott McTominay og Frenkie de Jong
Højre wing: Antony, Amad Diallo (retur udleje) og Jadon Sancho
Venstre wing: Marcus Rashford og Alejandro Garnacho
Angribere: Harry Kane, Evan Ferguson og Mason Greenwood (hvis karantæne ophæves)

Mulig optimal start 11èr: 

 

På trods af, eller måske netop derfor, en meget meget fornem 4 plads, så skal der i den grad oprustes hos den nye store klub, i det nu Champions League venter forude + ikke mindst at forventningerne til holdet er endnu større end den nogensinde har været. Pengene er tilsyneladende ikke noget problem, men som bekendt findes FFF, og med al respekt, så er Newcastle på ingen måde på niveau med de tunge drenge endnu for så vidt angår salg af merchandise, sponsorkontrakter o.lign,  der skal til for at skæppe i (udlignings)kassen. Man skal have solgt ud af en stor trup der aldersmæssigt er tæt på eller over zenit, og så skal der i den grad købes ind til en nyere start 11èr, så mange af de ellers faste, fremadrettet bliver stærke breddespillere.

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges: Martin Dubravka, Loris Karius, Cieran Clark, Kell Watts, Jamal Lewis, Paul Dummet, Emil Krafth, Javier Manquillo, Isaac Hayden, Matty Longstaff, Sean Longstaff, Garang Kuol, Matt Ritchie, Jeff Hendrick, Allain Saint-Maximin og Ryan Fraser.

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Højre back:
Jeremy Frimpong (Bayer 04 Leverkusen)
Ridle Baku (VfL Wolfsburg)

Venstre back:
Kieran Tierney (Arsenal)
Ben Chilwell (Chelsea)
Theo Hernandez (AC Milan)

Central forsvar:
Josip Gvardiol (RB Leipzig)
Pau Torres (FC Villareal)

Central midtbane:
Sergej Milinkovic-Savic (SS Lazio)
Moises Caicedo (Brighton)
Romeo Lavia (Southampton)
Manuel Ugarte (Sporting Lissabon)
Dominik Szoboszlai (RB Leipzig)

Højre wing: 
Moussa Diaby (Bayer 04 Leverkusen)

Venstre wing:
Harvey Barnes (Leicester City)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: Ridle Baku (er en ung hurtig højre back, der i løbet af sæsonen kan begynde mere og mere at tage over for en aldrende Trippier), Kieran Tierney (er når han ikke er skadet en af de bedre venstre back, og her skal der, med al respekt for Burn, rustes kraftigt op), Josip Gvardiol (ja han kan af naturlige årsager ikke både købes af Manchester City og Newcastle, men dem af dem der får fat i ham er godt stillet), Sergej Milinkovic-Savic (i den bomstærke serber får man den midtbane power man indimellem manglede i seneste sæson, og Savic er både fysisk stærk, har et godt hug + er stærk på hovedet, og ja i øvrigt sjældent skadet), Dominik Szoboszlai (den løbevillige ungarer vil være perfekt som bindeled frem mod offensiven, og han befinder sig lige godt på reelt alle midtbane positioner, dog bedst som den frie 8èr), Moussa Diaby (teknisk særdeles velfunderet, hurtig, eksplosiv og med et stort potentiale) og Harvey Barnes (man bør købe ind i en af nedrykkernes “dødsboer”, og Barnes er en stærk og Premier League rutineret wing, der i den grad kan skabe chancer for Isak og/eller Wilson).

Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: Nick Pope, Karl Darlow og Mark Gillespie
Højre back: Kieran Trippier og Ridle Baku
Venstre back: Dan Burn, Kieran Tierney og Matt Targett
Central forsvar: Sven Botman, Fabian Schär, Josip Gvardiol og Jamaal Lascelles
Central defensiv midtbane: Bruno Guimares
Central/offensiv midtbane: Joe Willock, Joelinton, Elliot Anderson og Sergej Milinkovic-Savic og Dominik Szoboszlai
Højre wing: Miguel Almiron, Jacob Murphy og Moussa Diaby
Venstre wing: Anthony Gordon og Harvey Barnes
Angribere: Alexander Isak og Callum Wilson

Mulig optimal start 11èr: 

 

Selvom sæsonen til slut blev (næsten) reddet, er det tydeligt for enhver – forhåbentlig også for Klopp, at der skal ske noget drastisk nyt, såfremt Liverpool igen skal med helt frem. I takt med at de nærmeste konkurrenter helt sikkert vil ruste automatisk op, bør man ikke gå på kompromis med den del af banen, hvor det åbenlyst har haltet – nemlig den centrale midtbane.

Henderson synger på sidste vers, Thiago er altid skadet og Fabinho var kun i glimt den gode gamle af ham selv. Ind med friske kræfter og overvej også om Nunez virkelig er den angriber man skal bruge!

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges:
Sepp van den Berg, Roberto Firmino, Adrian, Joel Matip, Fabinho, Thiago Alcantara, Naby Keita, Arthur Melo, Alex Oxlaide-Chamberlain, James Milner, Nathanial Phillips og Rhys Williams.

Bør måske sælges/afhændes: Darwin Nunez og Fabio Carvalho.
Darwin Nunez ligner ikke en perfekt Liverpool spiller, men både pga. prisen men også alderen, gør at han givetvis vil få minimum een` sæson til for at overbevise sine kritikere. Omkring Carvalho er det lidt specielt, idet talentet er til at se, men det er ligesom han ikke rigtig kan få gang i det. Måske en udlejning vil gøre underværker, og kommer han ikke videre i sin udvikling må han ud.

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Central forsvar:
Evan N`Dicka (Eintracht Frankfurt)
Alessandro Bastoni (Inter Milan)
Pierre Kalulu (AC Milan)
Marc Guehi (Crystal Palace)

Central midtbane:
Nicolo Barella (Inter Milan)
Alexis MacAllister (Brighton)
James Maddison (Leicester City)
Moises Caicedo (Brighton)
Ryan Gravenberch (Bayern München)
Manuel Ugarte (Sporting Lissabon)
Joao Palhinha (Fulham)

Højre wing: 
Jarrod Bowen (West Ham United)
Moussa Diaby (Bayer 04 Leverkusen)
Michael Olise (Crystal Palace)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: Evan N`Dicka (tiden er nok kommet hvor van Dijks mange fejl og sjuskerier ikke længere går, og derfor bør Konate have en ny stærk og stabil makker, hvilket N`Dicka kunne være. Han er hurtig på fødderne og god på hovedet, og om ikke andet, så kan han da i hvert fald forstærke defensiven fremfor Matip og/eller Gomez, der i bedste fald skal være reserver/bredde, Nicolo Barella (han er en af verdens bedste 8ère, og vil være en markant tilgang til et hold, der i den grad mangler fart på midten, men også en spiller der qua en glimrende teknik og stærk spilforståelse, bør kunne indgå i Klopps aggressive taktik, Alexis MacAllister (Klopp ønsker åbenbart en boldsikker defensiv midtbane, og da Fabinho virker udbrændt og Thiago altid er skadet, vil den kløgtige og boldsikre argentiner være en markant tilgang, hvor han sammen med Barella, kan støbe kuglerne til offensiven, samt give plads til at talentet Elliott kan udvikle sig foran dem) og Jarrod Bowen (Salah er ikke den samme mere, selvom han bestemt scorer sine mål, og langsomt men sikkert kan man køre Bowen i stilling som holdets primære højre kant, og skal egypteren spares, er niveauet stadig højt med en proven Premier League spiller i Bowen).

Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: Alisson Becker, Caoimhin Kelleher og Harvey Davies (ungdom)
Højre back: Trent Alexander-Arnold og Calvin Ramsey
Venstre back: Andrew Robertson og Konstantinos Tsimikas
Central forsvar: Virgil van Dijk, Ibrahima Konate, Joe Gomez og Evan N`Dicka
Central defensiv midtbane: Stefan Bajcetic, Jordan Henderson og Alexis MacAllister
Central/offensiv midtbane: Curtis Jones, Tyler Morton (ungdom), Harvey Elliott, Nicola Barella og Fabio Carvalho
Højre wing: Mohamed Salah og Jarrod Bowen
Venstre wing: Cody Gakpo og Luis Diaz
Angribere: Darwin Nunez og Diogo Jota

Mulig optimal start 11èr: 

Spurs ligner det, som klubben reelt og efterhånden har været i årtier, nemlig et nærmest uoverskueligt projekt. Den ene manager efter den anden kommer og går, og man køber i øst og vest, men det er sjældent indkøbene sådan for alvor fungerer. Tættest på en smule sjov var som bekendt for nogle år siden, hvor klubben nåede helt frem til Champions League finalen, men i vanlig stil lykkedes det også at tabe den finale, og i den netop afsluttede sæson har det været noget af det værste jeg erindrer at have set. Udover Kane, som ganske givet smutter snart, er der ikke noget specielt spændende tilbage på holdet, slet ikke efter at hans mangeårige makker Son, mere og mere ligner en gammel træt sushikok! Richarlison har indtil videre vist sig som en katastrofe, Kulusevski shiner kun sjældent, midtbanen er middelmådig og destruktiv og defensiven sejler totalt! Det er noget af en tjans den kommende manager skal i gang med, og nærmest uanset hvad tvivler jeg på at de kan komme op blandt de 4 bedste mandskaber!

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges: Hugo Lloris, Davinson Sanchez, Harry Kane, Clement Lenglet, Lucas Moura, Brandon Austin, Harry Winks, Joe Rodon, Giovani Lo Celso, Sergio Reguilon, Arnaut Danjuma, Bryan Gil og Japhet Tanganga

Bør måske sælges/afhændes: Son Heung-Min
Han har været milevidt fra sit gamle jeg, og personligt tror jeg ikke han kommer tilbage på højeste niveau igen, slet ikke hvis Kane smutter!

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Målmand:
Andre`Onana (Inter Milan)
David Raya (Brentford)
Diogo Costa (FC Porto)
Gregor Kobel (Borussia Dortmund)
Illan Meslier (Leeds United)
Emiliano Martinez (Aston Villa)

Central forsvar:
Alessandro Bastoni (Inter Milan)
Pierre Kalulu (AC Milan)
Marc Guehi (Crystal Palace)
Wout Faes (Leicester City)
Edmund Tabsoba (Bayer 04 Leverkusen)

Central midtbane:
James Maddison (Leicester City)
James Ward-Prowse (Southampton)
Romeo Lavia (Southampton)
Eberechi Eze (Crystal Palace)
Moises Caicedo (Brighton)
Andre`Onana (Everton)

Højre wing: 
Jarrod Bowen (West Ham United)
Michael Olise (Crystal Palace)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: David Raya (ikke verdens højeste keeper, og minder faktisk en del om den nu forhenværende og mangeårige førstekeeper og anfører Hugo Lloris), Edmond Tabsoba (er en klogt spillende type, der har åbenlyse lederegenskaber, hvorfor han bør kunne “håndtere” Romeros vildskab), Marc Guehi (er betydeligt bedre end Tanganga, Sanchez og Dier, og når Romero har sine karantæner, vil han være en værdig erstatning, hvis han da ikke ender med at spille sig fast ind på pladsen i det centrale forsvar), Moises Caicedo (er dynamisk, løbevillig, pasningsstærk og ung og lærevillig, og med den rette træner, kan han blive en topspiller i ligaen. Er bedre på bolden og mere kreativ end Højbjerg og Skipp, og vil således bedre kunne indgå i et makkerskab med f.eks. Bentancur, og være med til at give holdet den kreativitet de åbenlys mangler), James Maddison (er en type Spurs har sukket længe efter, spilleren der lidt som en Glenn Hoddle i gamle dage, kan være kreatør og offensivt midtpunkt) og Michael Olise (er teknisk utrolig stærk, skyder fremragende frispark, er hurtig og opportunistisk).

Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: David Raya, Fraser Forster og Alfie Whiteman
Højre back: Pedro Porro, Emerson Royal og Djed Spence (retur udleje)
Venstre back: Ben Davies og Destiny Udogie (retur udleje)
Central forsvar: Edmond Tabsoba, Christian Romero, Marc Guehi og Eric Dier
Central defensiv midtbane: Oliver Skipp, Pierre-Emile Højbjerg og Moises Caicedo
Central/offensiv midtbane: James Maddison, Rodrigo Bentancur, Yves Bissouma og Pape Matar Sarr
Højre wing: Dejan Kulusevski og Michael Olise
Venstre wing: Son Heung-Min, Ivan Perisic og Ryan Sessegnon
Angribere: Richarlison

Mulig optimal start 11èr: 


Kaos, ekstreme handler, sinsygt dårligt lederskab og en på næsten alle måder katastrofal sæson, skal nu kyles langt bort, og så må man se fremad! Ingen europæiske turneringer betyder at træneren kan koncentrere sig om at bygge

Bør sælges/afhændes/ikke forlænges: Callum Hudson-Odoi, Mateo Kovacic, Thiago Silva, Edouard Mendy, Kepa Arrizabalaga, Kalidou Koulibay, Cesar Azpilicueta, Marc Cucurella, N`Golo Kante, Denis Zakaria, Connor Gallagher, Ruben Lofthus-Cheek, Mason Mount, Andrey Santos, Christian Pulisic, Hakim Ziyech, Joao Felix, Abdul-Rahman Baba, David Fofana, Ethan Ampadu, Pierre-Emerick Aubameyang, Romelu Lukaku,

Disse positioner skal forstærkes, med en eller flere af de oplistede emner:

Målmand:
Andre`Onana (Inter Milan)
Gregor Kobel (Borussia Dortmund)
Diogo Costa (FC Porto)
Unai Simon (Athletic Bilbao)

Central forsvar:
Alessandro Bastoni (Inter Milan)
Pierre Kalulu (AC Milan)
Marc Guehi (Crystal Palace)
Wout Faes (Leicester City)

Central midtbane:
Moises Caicedo (Brighton)
Declan Rice (West Ham United)
Dominik Szoboszlai (RB Leipzig)
Christopher Nkunku (RB Leipzig)

Højre wing: 
Jarrod Bowen (West Ham United)
Michael Olise (Crystal Palace)

Angriber:
Victor Osimhen (SSC Napoli)

Ud fra ovenstående ville jeg købe: Andre`Onana (vil være en fremragende erstatning for de keepere som nu skal ud for at sende nogle penge i en plaget pengekasse. Plaget pga. FFF, ikke pga. lommesmerter!), Marc Guehi (er klubbens egen avl, og bør være et oplagt mål, og så er det lige han kan gå ind i start 11èren, og er i hvert fald f.eks. Chalobah), Declan Rice (også klubbens egen avl, og bør være det vigtigste target udover angriberen), Christopher Nkunku (den handel skulle reelt være på plads), Jarrod Bowen (bør kunne anskaffes for en rimelig sum penge, og kan presse Mudryk til at vise hvad han uomtvisteligt kan) og Victor Osimhen (som prikken over ièt – stjernen der igen skal bombe for klubben, der de senere år har haft (lidt for) mange angribere i truppen der ikke for alvor fungerede).

Et bud på næste sæsons 25 mands trup + mulig start 11èr (nye spillere i kursiv):
Målmænd: Andre`Onana, Marcus Bettinelli, Gabriel Slonina
Højre back: Reece James, Dujon Sterling (ungdom) og Malu Gusto (retur udlejning)
Venstre back: Ben Chilwell og Ian Maatsen (ungdom) og Lewis Hall
Central forsvar: Trevoh Chalobah, Benoit Badiashile, Levi Colwill (retur udlejning), Wesley Fofana og Marc Guehi
Central defensiv midtbane: Enzo Fernandez og Declan Rice
Central/offensiv midtbane: Kai Havertz, Cesare Casadei (ungdom), Carney Chukwuemeka og Christopher Nkunku
Højre wing: Mykhaylo Mudryk og Jarrod Bowen
Venstre wing: Raheem Sterling og Nuno Madueke
Angribere: Victor Osimhen og Armando Broja

Mulig optimal start 11èr: 

 

 

 

Dermed nåede jeg til vejs ende over hvad jeg mener og tror de 7 store klubber skal foretage sig i transfervinduet. Som det fremgår bliver det ikke kedeligt, såfremt blot en del af de omtalte handler går igennem, men jeg har forsøgt at være realistisk, nøgtern og saglig, men om den enkelte klub retter sig efter mine forslag, er jo så en anden sag 😉

Tak fordi du læste med – og ja lige pludselig på gensyn!

Grado (IT) 05.06.23

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

FA CUP FINALEN 22/23 - ALT HVAD DER ER VÆRD AT VIDE!