TRANSFERVINDUETS 20 MEST INTERESSANTE SPILLERE!

TEENAGERNES LANDSHOLD!

Selvom Mbappe, Haaland, Sancho og Rashford m.fl. stadig betragtes som unge spillere, så er de ikke teenagere længere, og da der heldigvis konstant kommer nye unge talenter nedefra, er det på sin plads her at sammensætte det hold af spillere, som minimum kalenderåret 2020 ud stadig er teenagere.

Det er en svær men meget spændende øvelse, og de 11 jeg har udvalgt er dem som jeg i skrivende stund umiddelbart har den største tiltro til for alvor at kunne slå igennem på højeste niveau indenfor forhåbentlig meget få år. Enkelte af dem spiller allerede regelmæssigt i en primær fodboldliga, og nogen af dem tilmed mere eller mindre fast for deres klubhold, mens andre stadig er omkring respektive klubbers U 19/U 21 hold, eller i bedste fald i periferien af 1 holdet.

Jeg har valgt at holdet skal stille op i en 4-1-2-3 opstilling, og holdet ser således ud:

Målmand
Anatoliy Trubin (Ukraine)
18 år (født 1.8.01)
Shaktar Donetsk

Den 2 meter høje keeper, er primært tilknyttet Shaktar Donetsk U 19 mandskab, hvor han bl.a. er anfører for UEFA Youth League holdet, men han har dog fået 7 kampe i den bedste ukrainske række, og ser ud til at blive fast keeper på U 21 landsholdet trods sin unge alder. Han er særdeles stærk i luften, relativ reaktionsstærk og har udprægede lederegenskaber, hvor han ikke virker skræmt over at dirigere med de etablerede spillere omkring klubbens bedste mandskab.

Andre emner:
Karl Hein (Estland) 18 år (født 13.4.02) Arsenal
Matheus Donelli (Brasilien) 18 år (født 17.5.02) Corinthians

Højre back
Tomas Tavares (Portugal)
19 år (født 7.3.01)
Benfica Lissabon

Den meget hurtige og særdeles teknisk velfunderede back, spiller allerede regelmæssigt i den bedste portugisiske række, ligesom han er fast mand på Portugals stærke U 21 landshold. Han er en angrebsivrig type, som er stærk en mod en, dog bedre offensivt end defensivt, hvilket der helt klart skal arbejdes med, såfremt han skal tage det næste skridt op omkring A landsholdet.

Andre emner:
Khellven (Brasilien) 19 år (født 25.2.01) Club Athletico Paranaense
Yan Couto (Brasilien) 18 år (født 3.6.02) Manchester City
Killian Sardella (Belgien) 18 år (2.5.02) RSC Anderlecht
Ethan Laird (England) 18 år (5.8.01) Manchester United

Venstre back
Rayan Aït Nouri (Frankrig)
19 år (født 6.6.01)
SCO Angers

En lille aggressiv type, der virker harmonisk i sin måde at spille back på, dvs. han er stærk begge veje, og reelt uden konkurrence den potentielt mest spændende venstre back på verdensplan U 20 her og nu. Der er rift om hans signatur fra større klubber især i Frankrig, men han spiller fast i Ligue One, og der bør ikke være behov for et skifte lige med det samme.

Andre emner:
Arthur Zagre (Frankrig) 18 år (født 4.10.01) AS Monaco
Mathiu Goncalves (Frankrig) 19 år (født 8.6.01) FC Toulouse
Yasser Larouci (Frankrig) 19 år (født 1.1.01) Liverpool FC
Noah Katterbach (Tyskland) 19 år (født 13.4.01) HSV

Central forsvar
William Saliba (Frankrig)
19 år (født 24.3.01)
Arsenal

Netop tiltrådt i Arsenal, hvor det skal blive særdeles interessant at se om den 193 cm. hærdebrede franskmand, kan tilspille sig en fast plads på Artetas hold allerede i den kommende sæson. Han spillede fast i Ligue One for St. Etienne, men alle ved at der er enorm forskel på den bedste franske og engelske liga. Fysikken er på plads, og han virker meget moden i sin måde at spille på. Overblikket er i top, og teknisk er han ikke så ueffen endda. Spørgsmålet er om han kan klare det hæsblæsende tempo i England.

Central forsvar
Benoit Badiashile (Frankrig)
19 år (født 26.3.01)
AS Monaco

Samme fysik og udseende rent kropsmæssigt som føromtalte Saliba, men hurtigere på fødderne, men til gengæld noget “spraglet” i sin måde at forsvare på. Han tager lidt for ofte nogle store chancer, og når de mislykkedes sælger han ofte holdet. Det skal der bestemt arbejdes på, for alle øvrige forudsætninger til en stor karriere er til stede hos den franske kæmpe, som ligesom Saliba skal kæmpe mod et utal af landsmænd, for at komme omkring Deschamps landshold. Men det er vel det man kalder en win win situation i hvert fald for Frankrig!

Andre emner:
Tanguy Nianzou (Frankrig) 18 år (født 7.6.02) FC Bayern München
Strahinja Pavlovic (Serbien) 19 år (født 24.5.01) AS Monaco
Bafode Diakite (Frankrig) 19 år (født 6.1.01) FC Toulouse
Odilon Kossounou (Elfenbenskysten) 19 år (født 4.1.01) FC Brügge
Marco Kana (Belgien) 17 år (født 8.8.02) RSC Anderlecht
Jurrien Timber (Holland) 19 år (født 17.6.01) Ajax Amsterdam
Kevin Ehlers (Tyskland) 19 år (født 23.1.01) Dynamo Dresden

Defensiv midtbane
Joris Chotard (Frankrig)
18 år (født 24.9.01)
Montpellier HSC

Han er særdeles velbygget, aggressiv, løbestærk og kan deltage i pasningsspillet både defensivt og offensivt, hvilket gør ham uhyre fleksibel. Han dækker et kæmpe område med sin løbevillighed, og er aldrig bange for at gå lige til, og enkelte gange over grænsen, i bestræbelserne på at vinde bolden. Han er en udpræget vinder, der næsten skal løbe ind i en skade, eller begynde at tage stoffer, såfremt han ikke skal bryde igennem omkring det franske landshold, hvor netop den nuværende træner, Didier Deschamps, på mange måder minder om denne unge spiller, altså fra dengang Deschamps var aktiv.

Andre emner:
Eduardo Camavinga (Frankrig) 17 år (født 17.11.02) FC Stade Rennes
Rafael Brito (Portugal) 18 år (19.1.02) Benfica Lissabon
Khephren Thuram (Frankrig) 19 år (født 26.3.01) OGC Nice
Lucien Agoume (Frankrig) 18 år (født 9.2.02) Inter Milan
Bruno Gomes (Brasilien) 19 år (født 4.4.01) Vasco da Gama
Angelo Stiller (Tyskland) 19 år (født 4.4.01) Bayern München
Nicolo Rovella (Italien) 18 år (født 4.12.01) Genoa

Central midtbane
Jude Bellingham (England)
17 år (født 29.6.03)
Borussia Dortmund

Han er først for nylig fyldt 17 år, og er netop skiftet til den tyske talentudviklingsklub Dortmund, så alt tegner umiddelbart lyst for den måske kommende engelske landsholdsspiller. Han er en ranglet, meget løbende, teknisk stærk og bevægelig type, der nærmest suger bolden til sig i sit arbejdsraseri, som dog primært foregår på den offensive del, da han er udpræget offensivspiller. Han spillede fast for Birmingham i den næstbedste engelske række, men man nåede af gode grunde aldrig at se ham i Premier League, men det kommer måske senere hen i karrieren, for er var mange af de store klubber i Premier League, der var særdeles interesseret i ham.

Andre emner:
Ryan Gravenberch (Holland) 18 år (født 16.5.02) Ajax Amsterdam
Kouadjo Kone (Frankrig) 19 år (født 17.5.01) FC Toulouse
Billy Gilmour (England) 19 år (født 17.6.01) Chelsea
Curtis Jones (England) 19 år (født 30.1.01) Liverpool FC
Juan Sforza (Argentina) 18 år (født 14.2.02) Newells Old Boys
Ilaix Moriba (Spanien) 17 år (19.11.03) FC Barcelona
Aster Vranckx (Belgien) 17 år (4.10.02) KV Mechelen

Offensiv midtbane
Giovanni Reyna (USA)
17 år (født 13.11.02)
Borussia Dortmund

Endnu en af USA`s unge lysende stjerneskud, som i en tidlig alder har fået en del kampe i Bundesligaen, og til sit store held (dygtighed) er landet i Dortmund, hvor man åbenlyst aldrig er bange for at bruge teenagere. Han er en hurtig og særdeles teknisk spiller, der også kan benyttes på kanterne, og hans indlæg og afleveringer virker ofte velovervejede, ligesom han virker meget moden i sin optræden.

Andre emner:
Robert Navarro (Spanien) 18 år (født 12.4.02) Real Sociedad
Reiner (Brasilien) 18 år (født 19.1.02) Real Madrid
Mohamed Ihattaren (Holland) 18 år (født 12.2.02) PSV Eindhoven
Rayan Cherki (Frankrig) 16 år (født 17.8.03) Olympique Lyon
Thiago Almada (Argentina) 19 år (født 26.4.01) Club Atletico Velez Sarsfield
Matias Palacio (Argentina) 18 år (født 10.5.02) Club Atletico San Lorenzo
Charles De Ketelaere (Belgien) 19 år (født 10.3.01) FC Brügge
Miguel Silveira (Brasilien) 17 år (født 26.3.03) Fluminense
Yann Gboho (Frankrig) 19 år (født 14.1.01) Stade Rennes
Yari Vershaeren (Belgien) 19 år (født 12.701) RSC Anderlecht

Højre wing
Adam Hlozek (Tjekkiet)
18 år (født 25.7.02)
Sparta Prag

Lynende hurtig og yderst teknisk er et par begreber der åbenlyst kan påklæbes denne unge lysende stjerne i den bedste tjekkiske række. Han kan en masse med bolden, og ved også hvor modstandernes kasse er, men man mangler at se ham udføre de samme utrolige ting i en sværere liga, men mon ikke det snart sker, for han er i den grad en eftertragtet ung mand.

Andre emner:
Rodrygo (Brasilien) 19 år (født 9.1.01) Real Madrid
Harvey Elliott (England) 17 år (født 4.4.03) Liverpool FC
Florian Wirtz (Tyskland) 17 år (født 3.5.03) Bayer 04 Leverkusen
Gabriel Veron (Brasilien) 17 år (født 3.9.02) Palmeiras
Jeremy Doku (Belgien) 18 år (født 27.5.02) RSC Anderlecht
Isaac Lihadji (Frankrig) 18 år (født 10.4.02) LOSC Lille

Venstre wing
Bukayo Saka (England)
18 år (født 5.9.01)
Arsenal

Vi ser ham ofte for Arsenal i Premier League, og talentet er åbenlyst, og med Arteta som manager bør han også i næste sæson få en afgørende rolle for Arsenal, som i den grad skal ombygges. En lille teknisk stærk spiller med et godt øje for medspillerne, og så kan han dække flere pladser, hvilket sjældent er et minus.

Andre emner:
Ansu Fati (Spanien) 17 år (født 31.10.02) FC Barcelona
Morgan Rogers (England) 17 år (født 26.7.02) Manchester City
Konrad de la Fuente (USA) 19 år (født 16.7.01) FC Barcelona
Gabriel Martinelli (Brasilien) 19 år (født 18.6.02) Arsenal
Ander Barrenetxea (Spanien) 18 år (født 27.12.01) Real Sociedad
Bryan Gil (Spanien) 19 år (født 11.2.01) FC Sevilla
Filip Stefanovic (Serbien) 17 år (født 25.9.02) FK Partizan Beograd
Nathanaël Mbuku (Frankrig) 18 år (født 16.3.02) Stade Reims
Naci Ünüvar (Holland) 17 år (født 13.6.03) Ajax Amsterdam

Angriber
Mason Greenwood (England)
18 år (født 1.10.01)
Manchester United

Allerede i en så ung alder, besidder han en kynisme foran mål, som man uvilkårligt sammenligner med Robin van Persie, ikke mindst på måden han bevæger sig på. Kan han nå samme niveau som hollænderen, er der bestemt noget at glæde sig til, men folk omkring ham vurderer at han bliver langt bedre, men det er jo sjældent en objektiv vurdering. Men uanset hvad, så er det tydeligt at han evnerne til at nå rigtigt langt, og han er tilsyneladende bedøvende ligeglad med hvilken fod han scorer med, hvilket bestemt ikke er alle forundt.

Andre emner:
Troy Parrott (Irland) 18 år (født 4.2.02) Tottenham Hotspur
Joao Pedro (Brasilien) 18 år (født 26.9.01) Watford
Sebastian Esposito (Italien) 18 år (født 2.7.02) Inter Milan
Eddie Salcedo (Italien) 18 år (født 1.10.01) Hellas Verona
Exequil Zeballos (Argentina) 18 år (født 24.4.02) Boca Juniors
Fabio Silva (Portugal) 18 år (født 19.7.02) FC Porto
Karim Adeyemi (Tyskland) 18 år (født 18.1.02) RB Salzburg
Joshua Zirkzee (Holland) 19 år (født 22.5.01) FC Bayern München
Pietro Pellegri (Italien) 19 år (født 17.3.01) AS Monaco
Myron Boadu (Holland) 19 år (født 14.1.01) AZ Alkmaar
Kaio Jorge (Brasilien) 18 år (født 24.1.02) FC Santos
Sontje Hansen (Holland) 18 år (født 18.5.02) Ajax Amsterdam

Mit forslag til en start 11èr ville se således ud:

Lidt statistik viser at startopstillingen har spillere med fra 6 forskellige lande:
Frankrig (4)
England (3)
Ukraine, USA, Portugal + Tjekkiet (1)

Mens der i alt omtales spillere fra 17 forskellige lande:
Frankrig (17)
Brasilien (11)
England (8)
Holland (7)
Belgien (6)
Spanien + Tyskland (5)
Argentina + Italien (4)
Portugal (3)
USA + Serbien (2)
Irland, Ukraine, Estland, Tjekkiet + Elfenbenskysten (1)

Det er næppe den store overraskelse at typiske talentudviklende nationer som i særdeleshed Frankrig, men også Belgien, Holland og Tyskland er med fremme, men også England må siges at have en spændende fremtid, såfremt potentialet holder hvad det lover.

Endelig er det interessant at se på hvilke klubber, som spillerne er placeret i, og her er der tale om hele 50 forskellige af slagsen, med kvartetten Anderlecht, Ajax, Arsenal og Monaco som førende med 4 spillere hver. Herefter følger Toulouse, Liverpool, Bayern München og Barcelona med hver 3 spillere, mens klubberne Benfica, Manchester City, Manchester United, FC Brügge, Stade Rennes, Borussia Dortmund, Inter Milan, Real Sociedad og Real Madrid kan notere sig for hver 2 spillere. De øvrige klubber råder over 1 spiller hver.

Det var ordene herfra, og så kan vi ellers kun krydse fingre for hver enkelt spillers fortsatte positive udvikling 😉

Torben Aakjær
Grado, Italien, 25.7.20

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

TRANSFERVINDUETS 20 MEST INTERESSANTE SPILLERE!