EM 20/21 OPTAKT

Til sommer afvikles, hvis ikke alt igen går op i Corona virus/panik, Europamesterskabet for 15ènde gang, denne gang med åbningskamp i Rom og finale i London. Som de fleste nok ved, skulle hele arrangementet have været afviklet sidste sommer, i øvrigt efter samme model som denne gang, dvs. med hele 13 forskellige lande/byer/stadions som værter.

Denne gang deltager der 24 nationer, hvor Nord Makedonien og Finland er debutanter, mens Tyskland er hyppigst deltagende nation, idet vores store nabo mod syd, deltager i deres EM nr. 12, i øvrigt alle i træk. Tyskland, eller Vesttyskland som de hed dengang, debuterede i EM sammenhæng i 1972, hvor de i øvrigt vandt, og har siden været med hver gang. Det er også tyskerne som har flest finaledeltagelser, nemlig 6, hvoraf de har vundet de 3 (72, 80 + 96), og ikke overraskende er det ligeledes Tyskland der har vundet flest sejre (26), spillet flest kampe (49) og scoret flest mål (72). I øvrigt er det Danmark og Rusland der har tabt flest kampe (14), men det er en helt anden historie.

Denne artikel vil i grove træk gennemgå de 24 deltagende nationer, og herefter vil der de kommende uger komme en artikelserie over 8 gange, hvor de 8 favoritter (udpeget af undertegnede) vil blive gennemgået helt ned i detaljen, med alt hvad dertil hører.

Men den tid – den glæde 🙂

Men først lidt historie, det er der vist ingen der tager skade af, og hvad er mere naturligt end at hoppe tilbage til historiens Historiens første EM, som fandt sted i 1960, hvor Sovjetunionen, anført af en af historiens bedste målmænd, Lev Yashin, sikrede sig titlen via en 2-1 sejr over Jugoslavien. Kampen fandt sted på Parc des Princes i Paris, og blev blot overværet af 18,000 tilskuere, det hidtil markant laveste antal nogensinde til en EM finale.

Sovjetunionen havde i start 60èrne et af verdens bedste landshold, illustreret ved at de i EM finalestævnerne i det årti, sluttede som nr. 1, 2 og 4 i henholdsvis 60, 64 og 68, og også i 72 nåede landet helt frem til finalen. Holdets største profiler var, udover Yashin, de 2 uopslidelige midtbanefolk Valentin Ivanov og Igor Netto samt den målfarlige Viktor Ponedelnik. Desværre var det ikke meget man så til disse stærke russiske spillere, for på det tidspunkt var Vesten lukket land for alle spillere fra Østeuropa, og da det ikke sådan var lige til at rejse til Moskva og se kampe, så var det kun når der var store landsholdsturneringer, f.eks. EM, at de ligesom blev vist frem.

De øvrige finaler forløb således:
1964: Spanien – Sovjetunionen 2-1
1968: Italien – Jugoslavien 2-0
1972: Vesttyskland – Sovjetunionen 3-0
1976: Tjekkoslovakiet – Vesttyskland 5-3 (2-2 i ordinær kamp – herefter straffesparks konkurrence)
1980: Vesttyskland – Belgien 2-1
1984: Frankrig – Spanien 2-0
1988: Holland – Sovjetunionen 2-0
1992: Danmark – Tyskland 2-0
1996: Tyskland – Tjekkoslovakiet 2-1
2000: Frankrig – Italien 2-1
2004: Grækenland – Portugal 1-0
2008: Spanien – Tyskland 1-0
2012: Spanien – Italien 4-0
2016: Portugal – Frankrig 1-0

Hvert EM har selvsagt haft sine højdepunkter og profiler, og det er en nærmest umulig opgave at udpege den hidtil største EM profil, men jeg har herunder udpeget en håndfuld, som på hver deres måde har profileret sig undervejs, og som i hvert fald fortjener en særlig omtale.

Rækkefølgen er tilfældig.

Rainer Bonhof (68 år) Født d. 29.03.52.
Triumfer til EM: Guld i 72 og 80 + sølv i 76.
Plads på banen: Defensiv midtbane, central midtbane og wing back.
Klubber i sin aktive karriere: 371 kampe og 67 mål for BM Gladbach, Valencia, FC Köln og Hertha BSC Berlin i perioden 70-83.
Landskampe/mål for Vesttyskland: 53/9 i perioden 72-81.
Info: Bonhof er historiens mest dekorerede spiller i EM regi, i det han var med til at vinde guld både i 72 og 80 + tillige sølv i 76, og han blev udtaget til EM ALLSTAR holdet i 76, hvor han lavede assist til 4 af Vesttysklands 6 mål i turneringen. Det pudsige ved Bonhofs EM karriere, er at han overhovedet ikke spillede i selve EM finalestævnet hverken i 72 eller 80, men da han var med i truppen modtog han alligevel guldmedaljer. Han var dog tyskernes bedste og vigtigste mand i kvalifikationsturneringen op til EM 80, men blev skadet kort forinden selve EM gik i gang, men blev ikke desto mindre indlemmet i den endelige trup, da man til det sidste håbede han kunne blive klar.

En interessant information omkring Bonhof er, at da han i 78 skiftede til Valencia, valgte DFB (Det tyske fodboldforbund) at ændre deres hidtidige politik, hvor man nødigt udtog spillere i udenlandske klubber, til landsholdet. På samme tid spillede Uli Stielke i Real Madrid, og begge spillere var med til at vinde guld til nationen i 80, Stielke dog i en aktiv rolle i modsætning til Bonhof.

Rainer Bonhof, som i 70èrne, sammen med Hollands Arie Haan, blev vurderet til at have det hårdeste og mest præcise skud i europæisk fodbold, måtte stoppe karrieren allerede som 31 årig i 83, efter en alvorlig ankelskade.

Det skal med til den samlede historie om Rainer Bonhof, at han var en vigtig spiller, da Vesttyskland vandt VM 74, hvor han bl.a. lavede assist til tyskernes straffesparksscoring til 1-1.

Antonin Panenka (72 år) Født d. 02.12.48.
Triumfer til EM: Guld i 76.
Plads på banen: Offensiv midtbane.
Klubber i sin aktive karriere: 257 kampe og 139 mål for Bohemians Prag og Rapid Wien i perioden 67-85.
Landskampe/mål for Tjekkoslovakiet: 59/17 i perioden 73-82.
Info: Det var nu ikke fordi Panenka på noget tidspunkt opnåede egentlig verdensklasse, at hans efternavn den dag i dag er så berømt, men han opnåede trods alt at vinde EM guld i 76 og bronze i 80. Apropos EM 76, så var det her han opnåede sin berømmelse. I finalen mod Vesttyskland, sluttede den ordinære spilletid 2-2, og i straffesparkskonkurrencen skulle han tage det sidste og afgørende spark. Han stod overfor en af datidens stærkeste målmænd, “Die katze von Anzing” alias Sepp Maier, og de over 30,000 tilskuere på Røde Stjerne Beograds stadion, hujede ned mod tjekkerne, i det langt hovedparten holdt med de forsvarende europamestre fra Vesttyskland.

Men Panenka var tilsyneladende relativt upåvirket, for den stoute midtbanespiller gik roligt til bolden, fingerede at han ville skyde til højre, hvorved Maier tog chancen, og sprang til siden, hvorefter Panenka iskoldt skød dybt i bolden, som stille og roligt nærmest sejlede ind i en blød bue midt i målet. Få sekunder efter lå Panenka begravet under ellevilde medspillere, mens Sepp Maier og CO slukøret luskede ned i omklædningsrummet.

Fra da af var “Panenka” straffesparket døbt, og den dag i dag ses det relativt ofte, og kaldes naturligvis stadig en “Panenka”.

Lev Yashin (Død d. 22.03.90 60 år gammel) Født d. 22.10.29.
Triumfer til EM: Guld i 60 + sølv i 64.
Plads på banen: Målmand.
Klubber i sin aktive karriere: 326 kampe for Dynamo Moskva i perioden 50-70.
Landskampe/mål for Sovjetunionen: 74 i perioden 54-70.
Info: Yashin var 189 cm. høj, hvilket i vore dage anses som nærmest et minimum for topkeepere, men som tilbage i 50èrne og 60èrne, svarede til en gigant. Gennemsnitshøjden blandt mænd i Europa i 60èrne var omkring 172 cm., så man kan godt se for sig hvor enorm Yashin var ift. med og modspillere.

Udover at han var enorm, var han tillige frygtløs og særdeles hurtig på stregen, hvor hans reflekser gav ham tilnavnet “The black panther” og/eller “The black spider”. Han var simpelthen her- der og nærmest alle vegne i målet, og i perioder var han nærmest umulig at passere for modstanderne. Han reddede i øvrigt 151 straffespark i sin karriere, et tal der aldrig er overgået af nogen anden målmand.

Desværre kom han aldrig til en af Europas store klubber, da det i det årtier hvor han var bedst, simpelthen ikke var muligt for spillere fra Sovjetunionen at skifte til Vesten, men for Sovjetunionen deltog han i 4 VM slutrunder (58, 62, 66 og 70), ligesom han var med i 3 EM slutrunder (60, 64 og 68), hvor det blev til guld, sølv og en plads som nr. 4.

I 63 blev han den hidtil eneste målmand i historien, som modtog Ballon dÒr trofæet, og med Sovjetunionen vandt han, udover EM guld, også OL i 56, og dengang var OL fodbold reelt på samme niveau som EM/VM slutrunder, så det var bestemt ikke bare en sekundær hyggeturnering.

Han blev i sær berømt under VM 58, som var det første VM der blev TV transmitteret. Her kunne en måbende verden se kæmpen hive den ene store redning ud af ærmet efter den anden, i playoff kampen mod England, en kamp som Sovjetunionen vandt 1-0. Undervejs i kampen havde John Haynes, Derek Kevan og Peter Brabrook chancer, som til enhver tid ville resultere i mål, men hver gang kom Yashin i vejen, enten med en arm, et ben eller simpelthen hele sin enorme krop, og derved gik han og holdet videre til knock out fasen, hvor det dog blev til et 0-2 nederlag til de senere viceverdensmestre fra Sverige. Men fra den dag af kendte en hel verden Lev Yashin!

Han sluttede karrieren i 70, hvor han som 40 årig ikke fik spilletid under VM, og kort tid efter arrangerede FIFA en officiel testimonial match for ham, som blev spillet på Lenin Stadion i Moskva. Over 100,000 tilskuere mødte op for at hylde legenden, og mega stjerner som Pele, Eusebio og Franz Beckenbauer deltog i kampen, hvor Yashin fik overskuddet fra kampen.

Desværre døde han allerede som 60 årig, hvor han i et stykke tid havde været plaget af kræft i mavesækken, og straks efter hans død blev et monument af ham rejst udenfor Dynamo Stadion i Moskva.

Horst Hrubesh (69 år) Født d. 17.04.51
Triumfer til EM: Guld i 80.
Plads på banen: Angriber.
Klubber i sin aktive karriere: 312 kampe og 196 mål for Rot-Weiss Essen, Hamburger Sport-Verein, Standard de Liege og Borussia Dordmund i perioden 75-86.
Landskampe/mål for Vesttyskland: 21/6 i perioden 80-82.
Info: Man kan sige meget om bastante tysker, men elegant og teknisk velfunderet var han langt fra. Men hans hovedspil er uden sammenligning noget af det bedste, man har set overhovedet i fodboldhistorien.

Manden der blev omtalt som “Das kopfball-ungeheuer” (Hovedstøds bæstet) kom sent i gang med sin karriere, i hvert fald på topplan, i det han først som 24 årig blev hentet til Rot-Weiss Essen. Hans teknik var simpelthen forfærdelig, men man anerkendte at manden i den grad kunne heade til en bold, og selv på det niveau, kan det nogengange være tilstrækkeligt. Efter 80 mål, næsten alle på hovedstød, i 93 kampe, kom en af datidens førende klubber på europæisk plan, Hamburger Sport-Verein på banen, og herefter gik det stærkt for den efterhånden 27 årige spiller. Han var med til at vinde 3 tyske mesterskaber + medvirkede i 2 finaler i Europa Cup for Mesterhold (CL), hvor det først blev til nederlag på 0-1 mod Nottingham Forest i 80, men 3 år efter blev det til en 1-0 sejr over Juventus.

På landsholdsplan varede hans karriere blot 3 år, med debut i 80, og overraskende udtaget til EM slutrunden senere samme år, reelt kun fordi angriberen Klaus Fischer brækkede benet. Han havde slet ikke scoret endnu for “Die Mannschaft”, og kritikerne stod i kø, da ikke ret mange havde fidus til ham. Han startede da også på bænken i den første kamp mod Tjekkoslovakiet, en kamp der sluttede 0-0, men i kamp nr. 2 som var mod Holland, startede han i et 3-mands angreb sammen med Klaus Allofs og Karl-Heinz Rummenigge. Her blev det til sejr til Vesttyskland på 3-2, men ingen mål af Hrubesh. Han havde dog været en stærk spiller at spille bolden op på, vurderede det tyske magasin Kicker efter kampen, og han fik genvalg til næste kamp mod Grækenland, hvor det så var ham og Rummenigge der dannede angrebs duo. Kampen sluttede 0-0, men det var nok til at vinde gruppen, hvorved tyskerne gik til finalen hvor Belgien ventede.

Denne gang var det Klaus Allofs som blev hans angrebsmakker, i det holdets suveræne stjerne, Rummenigge, var placeret som en slags 10èr/hængende angriber bag dem, og det skulle vise sig at blive en succes. Vesttyskland kom foran 1-0 efter blot 10 minutter, hvor den 20 årige Bernd Schuster serverede en guld bold til Hrubesch, der resolut sparkede kuglen i kassen bag en sagesløs Jean-Marie Pfaff, men Belgien fik udlignet 15 minutter før tid, og nu var gode råd dyre. I stedet for at spille hurtigt langs jorden, ændrede tyskerne nu deres stil, og resten af kampen bogstavelig talt hældte Rummenigge, Schuster og Hansi Müller bolde ind i det belgiske straffesparks felt, og med under 2 minutter igen, sparkede Rummenigge et hjørnespark ind til Horst Hrubesch der steg til vejrs, og på fornem vis headede bolden ind over en sprællende Pfaff, det til som skulle vise sig at blive sejrsmålet. 2 mål af hovedstødskongen, det ene tilmed med fødderne, og nu var Hrubesch for alvor en folkehelt i det fodboldgale land. Han kom med til VM 82 også, hvor han dog ikke kunne forhindre et finalenederlag på 1-3 til Italien, og herefter stoppede han simpelthen landsholdskarrieren. Han havde medvirket i EM og VM, og begge gange kom han frem til finalen. Mere havde han simpelthen ikke ambitioner om.

I dag arbejder Hrubesh i sin tidligere klub, Hamburger Sport-Verein, hvor han er ansvarlig for klubbens ungdoms afdeling. Han arbejdede i mange år for DFB, hvor han var med til at føre Tyskland frem til guld i både U 19 EM og U 21 EM i henholdsvis 08 og 09.

Michel Platini (65 år) Født d. 21.06.55.
Triumfer til EM: Guld i 84.
Plads på banen: 10èr.
Klubber i sin aktive karriere: 432 kampe og 224 mål for Nancy, Saint-Etienne og Juventus i perioden 72-87.
Landskampe/mål for Frankrig: 72/41 i perioden 76-87.
Info: EM turneringens mest scorende spiller med 9 mål, og til og med i samme turnering, den eneste han deltog i, nemlig EM 84, hvor han med 9 mål i 5 kampe var den altafgørende faktor for sit lands triumf. Ganske vist har en vis Cristiano Ronaldo også scoret 9 mål i EM turneringen, men han har brugt hele 4 slutrunder til det, og kan teoretisk overgå Platini, såfremt han deltager i, og scorer i det forestående EM 20/21.

Michel Platini havde sin storhedstid i Juventus, med hvem han vandt både mesterskaber, Europa Cup for Mesterhold og VM for klubhold + det løse, og han var så stærk at han modtog Ballon dÒr trofæet 3 gange i træk i årene 83, 84 og 85. Mange anser ham som Frankrigs bedste spiller nogensinde foran Zidane og Kopa, men det er jo altid en subjektiv vurdering.

Under EM 84, startede Platini med at score åbningskampens eneste mål. Det var mod Danmark, hvor han efter 75 minutter slap fri af en snærende mandsopdækning af Klaus Berggren, og noget heldigt fik scoret udenom Ole Qvist, da bolden ramte en dansk spiller på vej mod mål. I næste kamp blev Belgien slagtet med 5-0, heraf 3 mål af Platini, og i sidste gruppekamp mod Jugoslavien, en kamp som Frankrig vandt 3-2, scorede Platini såmænd alle sit holds 3 mål. Således havde han efter de 3 gruppekampe scoret imponerende 7 mål, men han var langt fra mæt endnu.

I semifinalen mødte man Portugal, og efter 2-2 i ordinær spilletid, gik holdene i gang med den forlængede spilletid. Her skulle vi helt hen til overtidens absolut døende sekunder, førend Frankrig fik scoret til 3-2, naturligvis sat ind af kaptajnen Platini, efter en fin aflevering af Tigana. Finalemodstanderen var Spanien, og igen lykkedes det Platini at score. Det var til 1-0 på et direkte friskark, og senere i kampen lukkede Bruno Bellone opgøret til 2-0, hvorved guldet blev sikret. Ikke overraskende blev Platini udtaget til turneringens ALLSTAR hold + han endvidere blev både topscorer og bedste spiller. Det var på alle måder den elegante franskmands EM turnering, og noget man aldrig glemmer på de kanter!

Man kunne også med rette have nævnt EM afgørende spillere som bl.a. Marco van Basten, Oliver Bierhoff, Fernando Torres, John “Faxe” Jensen og/eller matchvinderen fra Grækenlands chock sejr over Portugal i EM 04 finalen, Angelos Charisteas (billede)+ naturligvis en masse andre, men med ovenstående person galleri, tænker jeg at de primære figurer i turneringens historie er dækket fint.

Kigger man på de enkelte slutrunders ALLSTAR hold, så har 18 spillere været udtaget mere end 1 gang, men kun 3 er blevet udtaget 3 gange, og de 2 af dem har teoretisk mulighed for at blive udtaget hele 4 gange. Det drejer sig om Cristiano Ronaldo og Pepe, der begge som bekendt er fra Portugal. De blev udtaget i 08, 12 og 16, mens Laurent Blanc kom på ALLSTAR holdene i 92, 96 og 00. De øvrige spillere som har været udtaget mere end 1 gang er Lev Yashin, Ivanov, Beckenbauer, KH Förster, Marco van Basten, Desailly, Maldini, Rui Costa, Zidane, Casillas, Buffon, Lahm, Iniesta, Xavi og Fabregas.

Det er Cristiano Ronaldo som indtil videre har spillet flest kampe i EM slutrunderne, nemlig 21, og der er et stykke ned til næste endnu aktive modstander, som er Gianluigi Buffon med 17 kampe. Sergio Ramos og David Silva har spillet 15 kampe hver, mens pensionerede Bastian Schweinsteiger sluttede på 18 kampe.

Ialt deltager der 24 nationer i det kommende EM, og de er opremset herunder.

Frankrig
Landstræner: Didier Deschamps.
Deltagelse i EM slutrunder: 9 gange.
Placering i seneste EM: Sølv i 16.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 84 og 00.
Største stjerne: Kylian Mbappe.
Landskampsrekordholder: Lilian Thuram (142 kampe).
Flest mål for landsholdet: Thierry Henry (51 mål).

Belgien
Landstræner: Roberto Martinez
Deltagelse i EM slutrunder: 5 gange.
Placering i seneste EM: 1/4 finale.
Historisk bedste EM placeringer: Sølv i EM 80.
Største stjerne: Kevin De Bruyne.
Landskampsrekordholder: Jan Vertonghen (123 kampe).
Flest mål for landsholdet: Romelu Lukaku (53 mål).

Tyrkiet
Landstræner: Senol Günez
Deltagelse i EM slutrunder: 4 gange.
Placering i seneste EM: Gruppespil.
Historisk bedste EM placeringer: 1/2 finale i 08.
Største stjerne: Hakan Calhanoglu.
Landskampsrekordholder: Rüstü Recber (120 kampe).
Flest mål for landsholdet: Hakan Sukür (51 mål).

Italien
Landstræner: Roberto Mancini
Deltagelse i EM slutrunder: 9 gange.
Placering i seneste EM: 1/4 finale.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i EM 68.
Største stjerne: Giorgio Chiellini.
Landskampsrekordholder: Gianluigi Buffon (176 kampe)
Flest mål for landsholdet: Luigi Riva (35 mål)

Danmark
Landstræner: Kasper Hjulmand.
Deltagelse i EM slutrunder: 8
Placering i seneste EM: Deltog ikke.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i EM 92.
Største stjerne: Christian Eriksen.
Landskampsrekordholder: Peter Schmeichel (129 kampe).
Flest mål for landsholdet: Jon Dahl Tomasson og Poul “Tist” Nielsen (52 mål).

Ungarn
Landstræner: Marco Rossi.
Deltagelse i EM slutrunder: 3 gange.
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Bronze i EM 64.
Største stjerne: Peter Gulacsi.
Landskampsrekordholder: Gabor Kiraly og Balazs Dzsudzsak (108 kampe).
Flest mål for landsholdet: Ferenc Puskas (84 mål).

Skotland
Landstræner: Steve Clarke.
Deltagelse i EM slutrunder: 2 gange.
Placering i seneste EM: Gruppespillet i 96.
Historisk bedste EM placeringer: Gruppespillet i 92 og 96.
Største stjerne: Andrew Robertson.
Landskampsrekordholder: Kenny Dalglish (102 kampe).
Flest mål for landsholdet: Kenny Dalglish og Denis Law (30 mål).

Spanien
Landstræner: Luis Enrique.
Deltagelse i EM slutrunder: 10 gange.
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 64, 08 og 12.
Største stjerne: Sergio Ramos.
Landskampsrekordholder: Sergio Ramos (178 kampe).
Flest mål for landsholdet: David Villa (59 mål).

Sverige
Landstræner: Janne Andersson.
Deltagelse i EM slutrunder: 6 gange.
Placering i seneste EM: Gruppespillet.
Historisk bedste EM placeringer: Semifinale i 92.
Største stjerne: Dejan Kulusevski.
Landskampsrekordholder: Andreas Svensson (148 kampe).
Flest mål for landsholdet: Zlatan Ibrahimovic (62 mål).

Portugal
Landstræner: Fernando Santos.
Deltagelse i EM slutrunder: 7 gange.
Placering i seneste EM: Guld i 16.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 16.
Største stjerne: Cristiano Ronaldo.
Landskampsrekordholder: Cristiano Ronaldo (170 kampe).
Flest mål for landsholdet: Cristiano Ronaldo (102 mål).

Slovakiet
Landstræner: Stefan Tarkovic.
Deltagelse i EM slutrunder: 4 gange (Heraf 3 som Tjekkoslovakiet).
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 76 (Som Tjekkoslovakiet).
Største stjerne: Marek Hamsik.
Landskampsrekordholder: Marek Hamsik (126 kampe).
Flest mål for landsholdet: Marek Hamsik (26 mål).

Holland
Landstræner: Frank de Boer.
Deltagelse i EM slutrunder: 9 gange.
Placering i seneste EM: Deltog ikke.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 88.
Største stjerne: Virgil van Dijk.
Landskampsrekordholder: Wesley Sneijder (134 kampe).
Flest mål for landsholdet: Robin van Persie (50 mål).

Østrig
Landstræner: Franco Foda.
Deltagelse i EM slutrunder: 2 gange.
Placering i seneste EM: Gruppespillet.
Historisk bedste EM placeringer: Gruppespillet.
Største stjerne: David Alaba.
Landskampsrekordholder: Andi Herzog (103 kampe).
Flest mål for landsholdet: Toni Polster (44 mål).

Finland
Landstræner: Markku Kanerva.
Deltagelse i EM slutrunder: 0 gange.
Placering i seneste EM: Ikke deltaget.
Historisk bedste EM placeringer: Ingen.
Største stjerne: Teemu Puuki.
Landskampsrekordholder: Jari Litmanen (137 kampe).
Flest mål for landsholdet: Jari Litmanen (32 mål).

Wales
Landstræner: Ryan Giggs.
Deltagelse i EM slutrunder: 1 gang.
Placering i seneste EM: Semifinale.
Historisk bedste EM placeringer: Semifinale i 16.
Største stjerne: Gareth Bale.
Landskampsrekordholder: Chris Gunter (99 kampe).
Flest mål for landsholdet: Gareth Bale (33 mål).

Kroatien
Landstræner: Zlatko Dalic.
Deltagelse i EM slutrunder: 9 gange (Heraf 4 som Jugoslavien).
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Sølv i 60 og 68 (Som Jugoslavien).
Største stjerne: Luka Modric.
Landskampsrekordholder: Dario Srna (134 kampe).
Flest mål for landsholdet: Davor Suker (45 mål).

Schweiz
Landstræner: Vladimir Petkovic.
Deltagelse i EM slutrunder: 4 gange.
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Første knock out runde i 16.
Største stjerne: Xherdan Shaqiri.
Landskampsrekordholder: Heinz Hermann (118 kampe).
Flest mål for landsholdet: Alexander Frei (42 mål).

Tyskland
Landstræner: Joachim Löw.
Deltagelse i EM slutrunder: 12 gange.
Placering i seneste EM: Semifinale.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 72, 80 og 96.
Største stjerne: Toni Kroos.
Landskampsrekordholder: Lothar Matthäus (150 kampe).
Flest mål for landsholdet: Miroslav Klose (71 mål).

Rusland
Landstræner: Stanislav Cherchesov.
Deltagelse i EM slutrunder: 11 gange.
Placering i seneste EM: Gruppespillet.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 60.
Største stjerne: Yuri Shirkov.
Landskampsrekordholder: Sergei Ignashevich (127 kampe).
Flest mål for landsholdet: Aleksandr Kerzhakov (30 mål).

Polen
Landstræner: Paolo Sousa.
Deltagelse i EM slutrunder: 3 gange.
Placering i seneste EM: 1/4 finale.
Historisk bedste EM placeringer: 1/4 finale i 16.
Største stjerne: Robert Lewandowski.
Landskampsrekordholder: Robert Lewandowski (116 kampe).
Flest mål for landsholdet: Robert Lewandowski (63 mål).

England
Landstræner: Gareth Southgate.
Deltagelse i EM slutrunder: 9 gange.
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Semifinale i 96.
Største stjerne: Harry Kane.
Landskampsrekordholder: Peter Shilton (125 kampe).
Flest mål for landsholdet: Wayne Rooney (53 mål).

Ukraine
Landstræner: Andriy Shevchenko.
Deltagelse i EM slutrunder: 8 gange (Heraf 5 som Sovjetunionen).
Placering i seneste EM: Gruppespillet.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 60 (Som Sovjetunionen).
Største stjerne: Andriy Yarmolenko.
Landskampsrekordholder: Anatoliy Timoshchuk (144 kampe).
Flest mål for landsholdet: Andriy Shevchenko (48 mål).

Tjekkiet
Landstræner: Jaroslav Silhavy.
Deltagelse i EM slutrunder: 9 gange (Heraf 3 som Tjekkoslovakiet).
Placering i seneste EM: Første knockout runde.
Historisk bedste EM placeringer: Guld i 76 (Som Tjekkoslovakiet).
Største stjerne: Vladimir Darida.
Landskampsrekordholder: Petr Cech (124 kampe).
Flest mål for landsholdet: Jan Koller (55 mål).

Nord Makedonien
Landstræner: Igor Angelovski.
Deltagelse i EM slutrunder: 5 gange (Heraf 5 som Jugoslavien).
Placering i seneste EM: Deltog ikke.
Historisk bedste EM placeringer: Sølv i 60 og 68 (Som Jugoslavien).
Største stjerne: Goran Pandev.
Landskampsrekordholder: Goran Pandev (114 kampe).
Flest mål for landsholdet: Goran Pandev (36 mål).

De 24 nationer er opdelt i 6 grupper, som har fået følgende udseende:
Gruppe A: Tyrkiet, Italien, Wales og Schweiz
Gruppe B: Danmark, Finland, Belgien og Rusland
Gruppe C: Holland, Ukraine, Østrig og Nordmakedonien
Gruppe D: England, Kroatien, Skotland og Tjekkiet
Gruppe F: Spanien, Sverige, Polen og Slovakiet
Gruppe G: Ungarn, Portugal, Frankrig og Tyskland

Man skal vist ikke have det store forkromede overblik over hvert enkelt lands styrke, for at konstatere at gruppe G i særdeleshed bør blive “Dynamitgruppen”

Inden jeg runder af, er her en række rekorder som kan være interessante at holde øje med, da en eller flere af dem sagtens kan tænkes at blive overgået til sommer.
– Flest antal guld: 3 (Tyskland og Spanien)
– Flest top 2 placeringer: 6 (Tyskland)
– Flest top 4 placeringer: 9 (Tyskland)
– Flest top 8 placeringer: 10 (Tyskland)
– Flest deltagelser i EM: 12 (Tyskland)
– Flest kampe: 49 (Tyskland)
– Flest sejre: 26 (Tyskland)
– Flest nederlag: 14 (Danmark og Rusland)
– Flest kampe (spiller): 21 (Cristiano Ronaldo)
– Flest mål (spiller): 9 (Cristiano Ronaldo og Michel Platini)
– Flest spillede minutter: 1793 (Cristiano Ronaldo)
– Flest sejre: 11 (Cesc Fabregas, Andres`Iniesta og Cristiano Ronaldo)
– Flest kampe som anfører: 13 (Gianluigi Buffon)
– Yngste spiller nogensinde i en EM slutrunde der har fået spilletid: Jetro Willems (Holland) i 12 (18 år/71 dage)
– Yngste spiller nogensinde der har spillet i en EM finale: Renato Sanches (Portugal) i 16 (18 år/328 dage)
– Ældste spiller nogensinde i en EM slutrunde der har fået spilletid: Gabor Kiraly (Ungarn) i 16 (40 år/74 dage)
– Ældste markspiller nogensinde i en EM slutrunde der har fået spilletid: Lothar Matthäus (Vesttyskland) i 00 (39 år/91 dage)
– Flest mål scoret af en spiller i en EM finale: 2 (Gerd Müller i 72, Horst Hrubesch i 80 og Oliver Bierhoff i 96 – alle fra (Vest)Tyskland)
– Spiller der har scoret i flest forskellige EM slutrunder: 4 (Cristiano Ronaldo)
– Yngste målscorer i en EM finale: Pietro Anastasi (20 år/64 dage) i 68
– Flest mål scoret i en EM slutrunde: 108 i 16
– Færrest mål scoret i en EM slutrunde: 7 i 68
– Flest clean sheets: Edwin van der Sar og Iker Casillas med 9 hver
– Højeste tilskuertal til en EM slutrunde kamp: 79,115 (Sovjetunionen – Spanien i 64)
– Laveste tilskuertal til en EM slutrunde kamp: 3869 (Ungarn – Danmark i 64)

Med disse ord vil jeg afslutte denne indledende gennemgang af det forestående EM, og som tidligere omtalt, vil der i de kommende uger blive en særdeles dybdegående gennemgang af de 8 nationer, som jeg personligt vurderer tilhører favoritfeltet, hvoriblandt den kommende vinder ganske givet skal findes.

I tilfældig rækkefølge er det: Belgien; Italien; Spanien; Frankrig, England, Holland, Tyskland og Portugal.

På gensyn, og tak fordi i læste med 😉

Torben Aakjær
KBH 29.01.21

Torben Aakjær