“THE THREE LIONS” – HVAD KAN VI FORVENTE? | EM 24

England er med til EM ellevte gang, og som det så ofte er set, tilhører den gamle stolte fodboldnation favoritfeltet. Om det kommer så vidt, er dog umuligt at sige, for med al respekt for nationens hidtidige formåen, er sølvmedaljerne ved seneste EM i 20/21, det fineste metal de endnu har opnået til en EM turnering. Det er naturligvis ikke godt nok, når man som land har verdens stærkeste fodboldliga, men en stor del af forklaringen er muligvis at de store klubber i landet, altovervejende benytter sig af udenlandske spillere, ikke mindst på vitale pladser som målmands- og angrebsposterne. Kigger man på de typiske 6 største klubber i Premier League, har ingen af dem en engelsk keeper som første valg, og heller ikke på frontangriber positionen er det tilfældet. Det er selvsagt et kæmpe problem at man skal ned i en klub som Everton for at finde landsholdets første keeper igennem nu en del år, ligesom angrebs reserverne for Kane, er Toney i en anden bundklub Brentford, eller Watkins i Aston Villa, der også sjældent er med helt fremme. Man kan så omvendt postulere at det bestemt ikke er skidt for England, at frontangriberen spiller i Bayern München, for i modsætning til hans mange år i Spurs, vil han i sin tyske klub kontinuerligt få kampe i f.eks. Champions League.

Som nævnt er Englands EM meritter ikke overvældende imponerende, og lidt pudsigt er det faktisk at deres bedste spiller fra seneste EM, Chelsea wingen Raheem Sterling, besynderligt nok ikke længere er en del af Southgates planer. Den vævre offensivspiller fik senest minutter i landsholdstrøjen i kvartfinalen under VM 22, hvor han fik de sidste 11 minutter af kampen mod Frankrig. Han er immervæk stadig kun 29 år, og med 82 landskampe en af de mest rutinerede endnu aktive spillere. Han har scoret 20 mål i sine 82 landskampe, hvilket aktuelt gør ham til den næst farligste efter Kane. Heller ikke Ben White kommer med til sommer, men her er det spilleren selv, der af ukendte årsager, som han kalder personlige, ikke vil stå til rådighed for landsholdet i denne tid. Der har i perioder omkring Arsenal backens landsholds tid, været uroligheder, og med al respekt for hans kunnen, så han ikke ud til at blive en starter som højre back eller stopper til sommer, så her er der kun tale om en back ups fravær, men alligevel ærgerligt for landstræneren, da spillere fra de største klubber med fast spilletid, ikke “hænger på træerne”.

Som nævnt har England været med til 10 EM slutrunder tidligere, hvor den første var tilbage i 1968. Man ønskede ikke at deltage i 1960, mens man ikke kvalificerede sig i 1964. I 1968 blev det til bronze i første turnering man så var med i, men til info deltog der blot 4 nationer, så det var vel knap så imponerende, da man stillede op som verdensmester, efter triumfen et par år tidligere. Den første kamp mod Jugoslavien blev tabt 0-1, og så var det direkte til bronze kampen, hvor man på mål af 2 x Sir i skikkelse af Charlton og Hurst, besejrede vice europamestrene fra Sovjetunionen. Herefter kom der et frygteligt årti for engelsk landsholds fodbold. På trods af at man havde klubber i 4 finaler i Europa Cuppen for Mesterhold, missede landsholdet EM og VM slutrunderne i 1972, 1974, 1976 og 1978, så først til EM 80 var “The Three Lions” igen repræsenteret. Nu deltog der 8 lande, som var fordelt på 2 grupper, men et hold med flere aldrende spillere, der havde henrykket hjemme i ligaen i 70èrne, var nu for gamle og trætte til at repræsentere England, men Ron Greenwood havde ikke desto mindre holdt fast i den gamle garde som Emlyn Hughes, Dave Watson, Trevor Cherry, Sir Trevor Brooking og Mick Mills m.fl., og straffen faldt prompte, for England formåede blot at blive nr. 3 i gruppen. Første kamp sluttede 1-1 mod Belgien, den næste tabte man til Italien, og så hjalp det ingenting at Spanien blev besejret med 2-1 i sidste kamp. “3 kampe og i bad”, pinligt, skæmmende og absurd, når man kiggede på spillerne der var til rådighed. En spildt generation anført af Ray Wilkins, Tony Woodcock, Glenn Hoddle, Viv Anderson og Steve Coppell m.fl.!

4 år efter var den så gal igen, og først i EM 88 var England tilbage. Nu var Sir Bobby Robson træner, og der var relativ store forhåbninger til en god placering. Det skal man huske at der ofte er omkring England, for ikke mindst i Skandinavien har vi i mange år været forkælet med kampe fra England, hvorfor mange føler de kender spillerne bedre, end tilfældet er fra andre ligaer, men også fordi nationen som udgangs punkt har enorm selvtillid og tro på egne evner, hvilket jo ikke er dårligt, men dog ofte sætter trænere og spillere under et ekstremt pres.
Om det var presset, forventningerne eller bare elendige præstationer hele vejen rundt, aner jeg intet om, men England formåede helt absurd at tabe alle 3 kampe i en gruppe, der ellers på forhånd så ganske fornuftig ud i forhold til videre avancement. 0-1 mod Irland, 1-3 mod Holland og 1-3 mod Sovjetunionen – farvel og tak for ingenting! EM 92 blev ikke meget bedre, nu under Graham Taylor. Endnu engang sluttede holdet sidst i sin indledende gruppe, efter 0-0 mod Danmark, 0-0 mod Frankrig og til sidst et nederlag på 1-2 mod Sverige. 1 mål i 3 kampe begået af et hold med angribere i truppen som bl.a. Gary Lineker, Alan Shearer, Alan Smith og Nigel Clough, er nærmest uforståeligt, men tallene lyver ikke – England havde gjort det igen!

I 1996 havde man så Terry Venables som træner, og minsandten om ikke man havde fået værtsskabet til England. Overalt stod det skrevet at “Now its coming home” referende til VM triumfen i egen hule 30 år tidligere, og vanen tro var optimismen helt i top. Store navne som bl.a. Gary Lineker, Bryan Robson og John Barnes havde takket af, men med stærke rutinerede topspillere som kvartetten David Platt, Paul Ince og finurlige Paul Gascoigne, alle 3 i alderen 28-29 år + ikke mindst super bomberen Alan Shearer, der blot var midt i 20èrne, lurede successen måske lige om hjørnet. Også yngre navne som Steve McManaman, Robbie Fowler og Nick Barmby gav løfter om fremtiden, så Venables og CO så lyst på turneringen, hvor England kom i indledende gruppe med Schweiz, Skotland og Holland, og med henholdsvis 1-1, 2-0 og 4-1 sikrede England sig duksepladsen i gruppen, og var nu klar til 1/4 finalen, hvor Spanien var modstanderen. Shearer havde levet helt op til enorme hype med 4 scoringer i de 3 kampe, og England var nærmest på den anden ende, da kampen mod Spanien blev fløjtet i gang på Wembley.

Opgøret sluttede 0-0 efter ordinær og forlænget spilletid, og derfor røg man ud i straffesparks konkurrence. England holdt hovedet køligst, og da både Fernando Hierro og Miguel Nadal brændte deres forsøg, mens England scorede på deres 4 første, var holdet nu klar til 1/2 finalen mod ærkefjenden fra Tyskland. Til den kamp stillede Venables op i en 3-5-2 formation, hvor udprægede winger som Darren Anderton i højre og Steve McManaman i venstre side, havde et stort ansvar også ift. deres defensive forpligtelser. Det så specielt ud på papiret, men fungerede nu egentlig meget godt, og bagude havde han 3-kløveret Stuart “Psycho” Pearce, kaptajnen Tony Adams centralt og Gareth Southgate til venstre. Pearce var den benhårde og evigt fightende hårde hund, som ikke havde fået til tilnavn tilfældigt. Adams var umulig at overgå i luftspillet, mens Southgate var den spillende og teknisk betonede forsvarsspiller. Til at hjælpe forsvaret, lå Paul Ince dybt på midtbanen, med David Platt og Paul Gascoigne længere fremme, og så helt på toppen Alan Shearer og Teddy Sheringham.

På papiret ikke det stærkeste engelske hold i historien, men det var nu homogent nok, og med spillere som McManaman, Gascoigne og Anderton, var der tekniske typer, der kunne overraske, og så ved enhver, eller man vidste det dengang, at Shearer reelt scorede på alt, og helt efter “bogen”, scorede han da også i denne kamp, sit mål nr. 5 i turneringen. Det kom allerede efter 3 minutter på hovedstød efter aflevering fra Adams, og så bølgede Wembley som sjældent set før. Mindre end et kvarter senere bragte Stefan Kuntz dog balance i kampen, og da ingen af holdene formåede at scorede yderligere, heller ikke i den forlængede spilletid, skulle England ud i sin anden straffesparks konkurrence på få dage. Alle 5 sparkere fra begge hold lagde fint ud med at score, men så var det Southgates tur, og ja den nuværende landstræner brændte sit forsøg, og da den tyske verdensmester fra 1990, Andy Möller, sikkert scorede på sit forsøg, var England ude af turneringen!

Den skuffelse var hård at kapere, og det virker ikke som om man sådan for alvor er kommet over det endnu! I de næste 5 slutrunder, kvalificerede England sig til de 4, men det længste de nåede var kvartfinalerne i 2004 og 2012, og så kommer vi frem til turneringen i 2020/21, hvor det som bekendt blev til sølv, efter finalenederlag mod Italien. Kigger man nærmere på den 26 mands trup, som Southgate havde udtaget, kan man nøgternt konstatere følgende:

Udtages ikke til EM 24:
Raheem Sterling (?)
Jadon Sancho (niveau)
Dominic Calvert-Lewin (niveau)
Mason Mount (skade og niveau)
Ben White (personlig beslutning)
Tyrone Mings (skade)
Conor Coady (niveau)
Tvivlsom til EM 24:
Reece James (skade)
Ben Chilwell (niveau)
Kieran Trippier (skade og niveau)
Sam Johnstone (skade)
Jordan Henderson (skade og niveau)
Kalvin Phillips (niveau)
Dean Henderson (niveau)
Jack Grealish (skade og niveau)
Udtages såfremt de er klar til EM 24:
Jordan Pickford
Kyle Walker (småskadet men ventes snart retur)
Luke Shaw
Declan Rice
John Stones
Harry Maguire
Marcus Rashford
Aaron Ramsdale
Phil Foden
Bukayo Saka (aktuelt skadet men forventes snarest retur)
Jude Bellingham

Herunder kommer min gennemgang og vurdering af egnede engelske spillere, herunder naturligvis mit bud på 23 mands truppen.

Målmænd
Dem vil jeg udtage: Jordan Pickford, Aaron Ramsdale og James Trafford
Tripper lige udenfor: Nick Pope
Ikke emne pga. skade:
Ikke emne pga. niveau: Dean Henderson, Alex Palmer, Jason Steele, Freddie Woodman, Jack Butland og Fraser Forster
Fremtidens folk: Carl Rushworth, James Beadle og Anthony Patterson
Andet: –

Højre back
Dem vil jeg udtage: Kyle Walker og Joe Gomez
Tripper lige udenfor: Kieran Trippier
Ikke emne pga. skade: Reece James
Ikke emne pga. niveau: Max Aarons, Aaron Wan-Bissaka, Kyle Walker-Peters, Djed Spence, James Justin og Ben Johnson
Fremtidens folk: Rico Lewis og Tino Livramento
Andet: Ben White

Venstre back
Dem vil jeg udtage: Luke Shaw og Levi Colwill
Tripper lige udenfor: Ben Chilwell
Ikke emne pga. skade:
Ikke emne pga. niveau: Rico Henry, Tyrick Mitchell, Matt Targett og Dan Burn
Fremtidens folk: Lewis Hall
Andet: –

Central forsvar
Dem vil jeg udtage: Harry Maguire, John Stones og Fikayo Tomori (+ tidligere nævnte Joe Gomes og Levi Colwill)
Tripper lige udenfor: Marc Guehi, Ezri Konza, Lewis Dunk
Ikke emne pga. skade: Tyrone Mings
Ikke emne pga. niveau: Eric Dier, Max Kilman, Teden Mengi, Lloyd Kelly, Trevoh Chalobah, James Tarkowski, Tosin Adarabioyo og Adam Webster
Fremtidens folk: Jarred Branthwaite, Callum Doyle, Jarrel Quansah og Tayler Harwood-Bellis
Andet: –

Midtbane
Dem vil jeg udtage: Declan Rice, Kobbie Mainoo, James Maddison, Trent Alexander-Arnold, Jude Bellingham, Cole Palmer og Conor Gallagher
Tripper lige udenfor: Kalvin Phillips
Ikke emne pga. skade:
Ikke emne pga. niveau: Jordan Henderson, James Garner, Oliver Skipp, Joe Willock, Ross Barkley, Mason Mount, Morgan Gibbs-White, Ruben Lofthus-Cheek, Sean Longstaff, James Ward-Prowse, Alex Oxlade-Chamberlain, Curtis Jones, Kieran Dewsbury-Hall, Emile Smith Rowe, Angel Gomez, Harrison Reed,
Fremtidens folk: Jack Hinselwood, Archie Gray, Carney Chukwuemeka, Aaron Ramsey, Ethan Nwaneri, Charlie Patino, Myles Lewis-Skelly, Jobe Bellingham, Lewis Miley, Alex Scott, Tyler Morton, Harvey Elliott, Jacob Ramsey og Adam Wharton
Andet: Delle Ali

Højre wing
Dem vil jeg udtage: Bukayo Saka og Jarrod Bowen
Tripper lige udenfor: –
Ikke emne pga. skade: –
Ikke emne pga. niveau: Marcus Edwards, Jack Harrison, Solly March, Reiss Nelson, Jacob Murphy og Nathan Redmond
Fremtidens folk: Nuno Madueke, Mason Greenwood, Amario Cozier-Duberry, Jesurun Rak-Sakyi og Kaide Gordon
Andet: –

Venstre wing
Dem vil jeg udtage: Phil Foden og Marcus Rashford
Tripper lige udenfor: Jack Grealish, Anthony Gordon og Eberechi Eze
Ikke emne pga. skade:
Ikke emne pga. niveau: Harvey Barnes, Jadon Sancho, Dwight McNeil og Callum Hudson-Odoi
Fremtidens folk: Jamie Bynoe-Gittens, Samuel Iling-Junior og Lewis Dobbin
Andet: Raheem Sterling

Angriber
Dem vil jeg udtage: Harry Kane og Ivan Toney
Tripper lige udenfor: Ollie Watkins
Ikke emne pga. skade:
Ikke emne pga. niveau: Tammy Abraham, Dominic Solanke, Callum Wilson, Jamie Vardy, Dominic Calvert-Lewin, Eddie Nketiah, Adam Armstrong og Patrick Bamford
Fremtidens folk: Joe Gelhardt og Dane Scarlett
Andet: –

Ud fra ovenstående + hvordan sæsonen i øvrigt er forløbet for de enkelte spillere, er mit bud denne 23 mands trup:
(Alder er når EM fløjtes i gang)
Målmand: Jordan Pickford (Everton) 30 år og 60 landskamp
Målmand: Aaron Ramsdale (Arsenal) 26 år og 4 landskampe
Målmand: James Trafford (FC Burnley) 21 år og 0 landskampe
Målmand: Dean Henderson (Crystal Palace) 27 år og 1 landskamp
Højre back: Kyle Walker (Manchester City) 34 år og 82 landskampe (småskadet men forventes snarest retur)
Højre back/central midtbane: Trent Alexander-Arnold (Liverpool) 25 år og 23 landskampe (skadet – forventes retur medio april)
Højre back/central forsvar: Joe Gomez (Liverpool) 27 år og 13 landskampe
Venstre back: Luke Shaw (Manchester United) 28 år og 31 landskampe (skadet men forventes snarest retur)
Venstre back/central forsvar: Levi Colwill (Chelsea) 21 år og 1 landskamp (skadet og vides ikke hvornår han er retur)
Central forsvar: Harry Maguire (Manchester United) 31 år og 63 landskampe
Central forsvar: John Stones (Manchester City) 30 år og 71 landskampe
Central forsvar: Fikayo Tomori (AC Milan) 26 år og 5 landskampe
Defensiv midtbane: Declan Rice (Arsenal) 25 år og 50 landskampe
Central midtbane: Conor Gallagher (Chelsea) 24 år og 12 landskampe
Central/defensiv midtbane: Kobbie Mainoo (Manchester United) 19 år og 2 landskampe
Central/offensiv midtbane: James Maddison (Tottenham Hotspur) 27 år og 6 landskampe
Central/offensiv midtbane: Jude bellingham (Real Madrid CF) 20 år og 29 landskampe
Offensiv midtbane/wing: Cole Palmer (Chelsea) 22 år og 2 landskampe
Højre wing: Bukayo Saka (Arsenal) 22 år og 32 landskampe (skadet men forventes snarest retur)
Højre wing: Jarrod Bowen (West Ham United) 27 år og 7 landskampe
Venstre wing/offensiv midtbane: Phil Foden (Manchester City) 24 år og 33 landskampe
Venstre wing/angriber: Marcus Rashford (Manchester United) 26 år og 60 landskampe
Angriber: Harry Kane (FC Bayern München) 30 år og 89 landskampe
Angriber: Ivan Toney (FC Brentford) 28 år og 2 landskampe

Mine tanker om Englands chancer til EM
I de seneste 10 kampe har Southgate brugt 4-3-3 eller 4-2-3-1 formationen, senest i de to kampe her i marts, hvor sidstnævnte taktik blev benyttet. Det gjorde han også primært under seneste EM, undtagen i kampene mod Tyskland og finalen mod Italien, hvor han i begge tilfælde valgte at starte med 3 centrale forsvarsspillere (Stones, Maguire og Walker), og så med høje backer (Shaw og Trippier). Til VM spillede han hver gang med en 4-back kæde, mens det varierede en anelse i begge turneringer om han placerede 1 eller 2 deciderede defensive midtbanefolk foran sit forsvar.

Rice er det sikre kort som bølgebryder, uanset hvilket formation der prioriteres, og de senere år har han haft enten Phillips eller Henderson som makkere, såfremt dette var nødvendigt. Dette bliver dog næppe tilfældet til dette EM, da Phillips nærmest ingen spilletid får i West Ham United, mens Henderson efter en mini ferie i Mellemøsten, nu henslæber tiden på sekundær klasse i Eresdivisie med Ajax, og det er tydeligt at den snart 34 årige midtbane kæmper, efterhånden er “over the hill”, og som udgangspunkt skal være lykkelig for blot at komme med i den endelige trup. Mange har også, med rette mener jeg, kritiseret Southgate for en alt for defensiv udgangsposition, ikke mindst da han benyttede Rice og Phillips sammen. Det hjalp en anelse med Henderson, der trods alt søger en anelse fremad, men først her det seneste års tid efter at engelsk fodbolds største talent i årtier, i skikkelse af Bellingham, er dukket frem, har han ændret en anelse på sin taktik. Bellingham kan han naturligvis ikke komme udenom, men spørgsmålet er hvem der skal være tredje hjul på midtbanen.

I de kampe som England har spillet i 2023/24, har han benyttet 10 forskellige spillere i midtbane trekanten. Udover Rice har det været Bellingham, Henderson, Phillips, Arnold, Gallagher, Foden, Maddison, Palmer og Mainoo. Man må således konkludere at Southgate vælger fra disse spillere når han sætter sin midtbane. Rice er stensikker som 6èr og Bellingham som en blanding mellem en 8èr og 10èr. Han har 8èrens løbevillighed og arbejdsomhed, men også dele af 10èrens elegance, overblik og visioner, og så er han jo teknisk stærk + ved hvor modstandernes mål er placeret. Som mellemste spiller vil jeg pege på Mainoo, der reelt er den eneste rigtige 8èr her sammen med Gallagher.

I modsætning til Gallagher, der er en udpræget fighter, løber og kæmper, som bestemt kan være nyttig i kampe hvor en føring skal forsvares, er Mainoo mere konstruktiv minded. Han kigger fremad i banen, og teknisk er han den bedste af disse muligheder. Han kan til nød også benyttes som 6èr, såfremt Rice skal spares, eller hvis Arsenal spilleren skal have en defensiv makker. Maddison har visioner, teknik og er stærk i pasningsspillet, men niveauet er på alle parametre under Mainoos. Arnold er med som midtbanemand, selvom han jo som vi alle ved primært spiller højre back for klubholdet. Han er skidt kørende defensiv, men hans afleveringer frem i banen er formentlig det bedste man kan få fra denne flok. Han vil kunne benyttes, når spillet skal forceres frem, men vil få sværere ved at indgå i et snævert pasningsspil.

Foden er udpræget offensiv minded, og det vil være bemærkelsesværdigt, såfremt både Bellingham og Foden starter samtidig. Muligvis mod hold der står meget lavt, men det vil gøre Rice sårbar. Foden er bedre som driblende kant, hvor han med sine afleveringer og målfarlighed, kan være en trussel, og at han så kan trække ind i banen når det behøves, trækker jo ikke ned. Palmer er også teknisk blandt de bedre spillere, men han vil primært blive udtaget på sin alsidighed, hvor han dækker begge kanter + den offensive midtbane.

Mit bud på den optimale start 11èr:

Styrker:
– Mange “Hylde 1” spillere!
– Stor slutrundeerfaring generelt i truppen!
– De 6 forreste er absolut topklasse!
– Spillerne er vant til at præstere når det gælder!

Svagheder:
– Southgate – træneren er simpelthen ikke dygtig nok!
– Defensiven incl. keeperen er ikke på højeste niveau!
– Hvem skal score hvis Kane ikke gør det!
– Historikken er ubarmhjertig!
– For mange skader ødelægger rytmen.

Til slut en række facts, info og nyttig/unyttig viden omkring det engelske fodboldlandshold:
– Kælenavnet er “The Three Lions”
– Anfører er Harry Kane
– Landstræner er Gareth Southgate
– Flest landskampe nogensinde med 125 har Peter Shilton spillet
– Flest landskamps mål nogensinde med 62har Harry Kane scoret
– Englands seneste 10 landskampe er endt med 6 sejre, 3 remis og 1 nederlag
– Målscoren i de 10 kampe er 24-7 i Englands favør
– De 24 mål er scoret af Kane (7), Saka (3), selvmål (3), Rashford (2), Bellingham (2), Arnold 1, Wilson 1, Watkins 1, Foden 1, Walker 1, Toney 1 og Phillips 1
– England har spillet 38 kampe i de hidtidige 10 EM slutrunder de har deltaget i
– Resultatet af disse 38 kampe er 15 sejre, 13 remis og 10 nederlag
– Målscoren i de 38 kampe er 51-37 i Englands favør
– England møder Serbien, Danmark og Slovenien i den indledende gruppe til EM
– Historisk har de mødt Serbien en enkelt gang og vundet kampen 2-1
– Historisk har de mødt Danmark 22 gange og vundet 13, spillet 5 remis og tabt 4 kampe med målscoren 38-21
– Historisk har de mødt Slovenien 6 gange og vundet 5 og spillet 1 remis med målscoren 10-4
– Engelske spillere har vundet Ballon dÒr 5 gange
– I 1956 var det Sir Stanley Matthews, i 1966 var det Sir Bobby Charlton, i 1978 og 1980 var det Kevin Keegan og i 2001 var det Michael Owen

Om jeg tror England vinder EM? – Nej det gør jeg ikke, simpelthen fordi Southgate i min optik ikke er dygtig nok, og ja så ser defensiven slet og ret ikke imponerende ud!

Det var ordene for denne gang – tak fordi du læste med, og ja lige pludselig på genlæs 😉

KBH (DK) 04.04.2024