FA CUP FINALEN 22/23 – ALT HVAD DER ER VÆRD AT VIDE!

Når den 42 årige dommer Paul Tierney kl. 15.00 engelsk tid fløjter FA Cup finalen i gang, er det første gang i turneringens 151 årige historie, at de to store Manchester klubber står overfor hinanden. Både City og United har dog været i finaler tidligere, henholdsvis 11 og 20 gange, så det er bestemt en turnering man klubmæssigt kender til. De blå fra Manchester har løftet trofæet 6 gange, senest i 2019, mens de røde står noteret for 12 triumfer, den seneste i 2016, hvor nutidige spillere som David De Gea, Anthony Martial og Phil Jones var med, mens der fra Citys sejrende hold 3 år senere, var hele 7 spillere med, som stadig er at finde i klubben (Ederson Moraes, Kyle Walker, Aymeric Laporte, Ilkay Gündogan, Riyadh Mahrez, John Stones og Kevin De Bruyne). Hvor mange af disse i alt 8 spillere fra de to klubber, som er med i denne finale, ved indtil videre kun Pep og Ten Hag.

The Football Association Challenge Cup, i daglig tale blot omtalt som FA Cup, fandt første gang sted i 1871/72, hvor finalen var mellem Wanderers (ikke at forveksle med Wolverhampton Wanderers) og Royal Engineers AFC, og kampen blev vundet med 1-0 af førstnævnte klub, der i øvrigt blev opløst nogle år senere i 1887, mens taberne i 1888 overgik til fremadrettet at duellere i “Army Football Association”, hvor de stadig er aktive den dag i dag. Kigger vi på den nuværende og netop afsluttede Premier League, så er det først i 1886/87 at en klub herfra, løftede trofæet. Det var Aston Villa der besejrede West Bromwich Albion med 2-0, og i 1903/04 var Manchester City så vindere efter at de slog Bolton Wanderers med 1-0. Manchester United vandt første gang denne turnering i 1909/10 ved at overvinde Bristol City med 1-0.

Med historien vel på plads, kan jeg nævne at den første FA Cup finale jeg erindrer at have set på dansk TV, var tilbage i 1974/75 (billedet), hvor West Ham United vandt 2-0 over Fulham, begge mål scoret af Alan Taylor. West Ham havde dengang et noget mere interessant mandskab end i vore dage, og af navne fra den finale kan jeg ikke komme udenom navnkundige Frank Lampard Sr (naturligvis fader til sønnen af samme navn), Billy Bonds og ikke mindst den formentlig mest elegante spiller i engelsk fodbold i 70èrne, Sir Trevor Brooking! Hvilken teknisk og visionær begavelse, med et touch som få spillere kunne gøre ham efter. Over 18 sæsoner tørnede han ud for barndomsklubben, hvor det blev til imponerende 528 kampe alene i liga sammenhæng, og denne FA Cup triumf blev rent faktisk hans eneste titel i den lange karriere, så de fleste, også ikke West Ham fans, kunne i den grad unde denne udsøgte gentleman guldmedaljen! En pudsig detalje var det i øvrigt at den ligeledes mangeårige West Ham legende, Bobby Moore – anføreren da England vandt VM i 1966, var med hos Fulham. Superstjernen var på det tidspunkt blevet 34 år, og var i øvrigt netop skiftet fra West Ham før sæsonen!

Sidenhen fulgte mange store finaler, og i det hele taget var det især for os danske TV seere, en enorm begivenhed at se disse FA Cup finaler. Det var som om solen altid skinnede over legendariske Wembley, og når de kongelige entrerede banen, og herefter af hvert holds anfører, fik præsenteret spillerne, sad man forventningsfuld hjemme i sofaen, alt i mens ens mor sad i sin favoritstol beskæftiget med enten sit strikketøj, alternativt bladrede i et eller andet dameblad, og ja naturligvis med en rød Look i mundvigen. Intet ragede hende mindre end det halløj som foregik på skærmen, men da der jo trods alt kun blev vist een` fodboldkamp om ugen fra det forjættede land England, så fik undertegnede lov til at se kampen, inden skærmen enten blev slukket for at spare på strømmen, eller hun skulle se sin TV avis. Jeg må tilstå at jeg dårligt erindrer de senere mange års finaler, simpelthen fordi pokalfodbold reelt aldrig har sagt mig ret meget, og fordi man jo nærmest overfodres med fodbold, ikke kun fra England, men fra hele verden. Den sidste jeg husker at have set var faktisk finalen i 2015/16, men det var så også en for mig helt specielt kamp, idet duellanterne var min dengang tidligere arbejdsgiver Manchester United, samt mit elskede Crystal Palace. Mere utroligt kunne det nærmest ikke blive, og det var i øvrigt en tro kopi af finalen 26 år tidligere, hvor finalen sluttede 3-3, efter en fantastisk slutspurt af underdogsene fra Palace, der med 2 sene mål af helten Ian Wright, kæmpede sig frem til en ny finale. Dengang opererede man ikke med straffesparks konkurrencer, så nogle dage efter måtte de to klubber ud i endnu en finale, som United denne gang vandt 1-0. Den seneste kamp mellem de to klubber i 2016, endte jo så med 2-1 til United.

Den mest ikoniske finale jeg mindes at have set, var vel nok opgøret tilbage i 1976/77 (billede), hvor Manchester United forhindrede Liverpool i at vinde “The Trebble”. Liverpool havde vundet mesterskabet, og senere vandt det så for første gang Europa Cup for Mesterhold, men besejre et dengang aldeles middelmådigt United mandskab, kunne de overraskende nok ikke. Jeg holdt dengang ikke med nogen af klubberne, og husker den derfor som udelukkende underholdene, da det jo alt andet lige er noget lettere at nyde en kamp, uanset udfaldet, såfremt man ikke har følelser i nogle af de to lejre. Følelser havde jeg heller ikke for Tottenham eller Manchester City, som 4 år efter bragede sammen i en virkelig intens kamp. Selvom jeg ikke decideret holdt med nogen af klubberne, var der især spillere hos Spurs, som jeg nød at se i de ugentlige TV transmissioner fra den bedste engelske række. Glenn Hoddle, Osvaldo Ardiles og kaptajnen Steve Perryman var hver især en udsøgt fornøjelse at se på, og selvom det holdt hårdt (første kamp 1-1 og omkampen 3-2), så endte det hele med sejr til Spurs.

Og med historikken sådan nogenlunde på plads, må det være tid til at kigge detaljeret på denne finale mellem Manchester klubberne, der som nævnt er den første nogensinde i en FA Cup finale. De fleste har nok opdaget at City netop er blevet engelske mestre, og såfremt de besejrer United i FA Cup finalen, samt senere i juni tillige Inter Milan i Champions League finalen, ja så tangerer Peps drenge den utrolige præstation som netop United præsterede i sæsonen 98/99, i øvrigt som hidtil eneste engelske klub nogensinde. At det netop er United der denne gang er modstanderen, og derved direkte kan være medvirkende til at forhindre Citys fantastiske præstation, gør næppe finalen som helhed mindre interessant.

Hvordan klubberne stiller op, er jo ikke til at vide i skrivende stund, men sikkert er det åbenbart, at Manchester City starter med Stefan Ortega på mål. Den 30 årige tysker har spillet alle FA Cup kampe hidtil i sæsonen, og selvom mange nok ville vælge at stille med det til enhver tid optimale mandskab, så forbliver Pep altså tro mod sin reservekeeper, som dermed står med noget af et ansvar for finalens udfald. Personligt havde jeg klart valgt Ederson, der som en af verdens bedste keepere, selvsagt er en markant forbedring, også selvom Ortega bestemt ikke er en skidt reserve, så er forskellen udtalt. Herudover ved vi at Nathan Ake er ude med en skade for City, ligesom United med sikkerhed må undvære van de Beek, Sabitzer, Martial og Martinez. De to førstnævnte havde ganske givet ikke startet inde, ligesom det vil være synd at påstå at Martial er at betragte som en nøglespiller for United. Fraværet af Lisandro Martinez er derimod en bet for den hollandske træner, og kan vel sidestilles med Citys fraværd af Ake, der overraskende for de fleste, har spillet og præsteret på højt niveau det meste af sæsonen på den for ham uvante plads som venstre back. Herudover er der til det sidste tvivl om Antony for United, men som det fremgår af nedenstående, tipper jeg ham alligevel ind i start 11èren, simpelthen i mangel af bedre, ikke mindst fordi hans nærmeste konkurrent til højre wing pladsen Jadon Sancho, har været gennemgående elendig i sæsonen, og fordi en ellers brugbar substitut i den unge Alejandro Garnacho, formentlig skønnes for “grøn” til at starte en så stor kamp, og da Ten Hag ikke just er kendt for at eksperimentere med sit hold, vælger han ganske givet det sikre i enten Antony eller Sancho.

Mit bud på de to hold ser således ud: 

Her med en kort kommentar til hver spiller, krydret med relevant fakta og en subjektiv karakter vurderet ud fra det niveau, jeg betragter den pågældende på her og nu på en skala fra 1-10, hvor 1 betyder at Lars står med åbne arme, mens 10 betyder at vedkommende er den bedste på sin plads her og nu i verden.

Antallet af kampe m.v. efter spillerens navn er samtlige i alle sæsonens turneringer.

Stefan Ortega (30 år fra Tyskland) – 13 kampe / 6 mål i mod sig / 9 clean sheet (5 kampe i FA Cup) – 5
Den blot 185 cm høje tysker har været en trofast reserve for Pep i denne sæson, og belønningen kommer nu højst overraskende i form af at han også får selve finalen. Ortega er ikke en dårlig målmand, men hans begrænsede højde gør ham sårbar i luftduellerne, ligesom han på ingen måde har hverken rutinen eller reflekserne som Ederson besidder. Pep gør det igen kan man sige – lad os se om lykken står ham bi!
Altenativ: Ederson Moraes – men Pep har valgt finalens keeper!

Kyle Walker (32 år fra England) – 37 kampe / 0 mål / 1 assist (4 kampe i FA Cup) – 8
Den hurtigste back i verden er han vel stadig i skarp konkurrence med Davies fra Bayern München, og der er ingen tvivl om at han får nogle dueller med Rashford, såfremt denne placeres overfor ham, og selvom United spilleren er hurtig, så kan han sgu ikke løbe fra den rutinerede landsmand.
Alternativ: John Stones – bliver aktuel såfremt Aymeric Laporte starter, og Pep ikke føler sig tryg ved Walkers defensive evner – meen hurtigheden kompenserer vist for det tænker jeg!

John Stones (29 år fra England) – 32 kampe / 3 mål / 3 assist (1 kamp i FA Cup) – 8
Han startede ikke sæsonen fantastisk, men man må sige han er kommet efter det, og efter VM har han været en af holdets bedste, uanset om han har spillet defensiv midtbane eller som her i det centrale forsvar. Han er også med succes været vikar på højre backen, og netop hans alsidighed krydret med et fint overblik og god teknik, gør at han kommer op på 8, selvom han typisk er en “karakter 7 spiller”.
Alternativ: Aymeric Laporte – kommer kun i spil såfremt Stones (eller Dias) ikke er spilleklare!

Ruben Dias (26 år fra Portugal) – 41 kampe / 1 mål / 0 assist (2 kampe i FA Cup) – 9
Efter min vurdering er portugiseren verdens stærkeste centrale forsvarsspiller, og på sine bedste dage er han reelt umuligt at passere, hvorfor modstanderne ofte spiller bolden ud på kanterne, eller på hans makker, som så i dette tilfælde jo heller ikke er ueffen. Han missede en del af sæsonen pga. skader, men med over 40 kampe hidtil, kan man bestemt ikke sige han ikke har spillet sin andel af kampe.

Manuel Akanji (27 år fra Schweiz) – 46 kampe / 1 mål / 1 assist (5 kampe i FA Cup) – 6
Var han placeret som central forsvarsspiller, der jo er hans primære plads, havde jeg givet ham et 7 tal, men her på venstre backen er han ikke helt hjemmevant, og det er klart her at United skal satse på at bryde igennem. Han er dog en kløgtig type, og med hjælp fra Dias og Rodri bliver det naturligvis ikke let at komme forbi ham.
Alternativ: Sergio Gomez – men så tror jeg næsten hellere Pep selv vil spille kampen!

Rodri (26 år fra Spanien) – 54 kampe / 3 mål / 7 assist (3 kampe i FA Cup) – 10
Første 10 tal i start 11èren til verdens pt. bedste defensive midtbanespiller, og der er vel ikke så meget mere at sige til det, end at han, sammen med Haaland, formentlig har været sit holds vigtigste spiller i sæsonen. Helt fantastisk til at bryde modstandernes angreb, stærk som en okse og teknisk på et højt niveau. Han er utrolig stærk!

Ilkay Gündogan (32 år fra Tyskland) – 49 kampe / 9 mål / 7 assist (2 kampe i FA Cup) – 8
På sine bedste dage er veteranen absolut verdensklasse, og han har i den grad været en profil på holdet i denne sæson. Hans blik for spillet, overraskende målfarlighed og pasningsevner findes ikke meget bedre nogen steder.

Kevin De Bruyne (31 år fra Belgien) – 47 kampe / 10 mål / 29 assist (3 kampe i FA Cup) – 10
Så kom det andet 10 tal og det kan der slet ikke være tvivl om, idet den elegante belgier i min optik er klodens bedste offensive playmaker. Han har ikke døjet med skader i særlig grad i denne sæson, og med næsten 50 kampe totalt, er han i den grad blevet brugt af Pep, der ikke overraskende knuselsker sin belgiske styrmand. 29 assist siger alt om hvad denne topspiller kan i gamet!

Jack Grealish (27 år fra England) – 48 kampe / 5 mål / 11 assist (4 kampe i FA Cup) – 8
Efter en middelmådig første sæson, må man i den grad konstatere at den elegante men også flegmatiske spiller, er vokset med opgaven. Hans teknik og flair holder en spiller som Phil Foden ude af holdet, og han kan i den grad blive noget af en mundfuld for Uniteds højre forsvars side.
Alternativ: Phil Foden – højst usandsynligt, men med Pep skal man jo aldrig sige aldrig – spørg bare Rodri!

Erling Haaland (22 år fra Norge) – 51 kampe / 52 mål / 9 assist (3 kampe i FA Cup) – 10
Her var jeg faktisk en smule i tvivl om den ultimative karakter, for hans mange mål til trods, har han så udtalte tekniske mangler, at han langt fra er fuldendt. Ligeså er hans hovedspil, trods han højde og drøjde, ikke prangende, men igen – som jeg startede dette afsnit med, så bliver 10 tallet uddelt til spilleren, såfremt vedkommende er den bedste specifikt på sin placering, og hvem er bedre end ham i verden netop nu til at rendyrket at score mål – Kane, Osimhen eller Lewandowski – niks det er den store nordmand!
Alternativ: Julio Alvarez – niksen biksen – selvom man er verdensmester vokser træerne langtfra ind i himmelen!

Bernardo Silva (28 år fra Portugal) – 53 kampe / 7 mål / 8 assist (4 kampe i FA Cup) – 9
Alsidig, driblestærk og uforudsigelig er denne lille tekniker, der i flere år har været holdets bedste tekniker, og vel stadig er det, selv efter Grealishs ankomst. Han kan næsten det hele, og især i den senere tid har han været formidabel, så det vil ikke overraske mig, såfremt han bliver kampens matchvinder.
Alternativ: Ryadh Mahrez – bestemt en værdig afløser, men Silva er en af Peps favoritter (med rette).

 
David De Gea (32 år fra Spanien) – 57 kampe / 59 mål i mod sig / 25 clean sheet (5 kampe i FA Cup) – 6
På sine bedste dage er han verdens bedste reflekskeeper, mens han evner, eller mangel på samme med fødderne og i luftspillet trækker unægtelig den samlede vurdering ned. Flest clean sheets i Premier League af alle, men i guder han bliver enten kampens helt eller skurk!

Aaron Wan-Bissaka (25 år fra England) – 33 kampe / 0 mål / 1 assist (3 kampe i FA Cup) – 6
Hans assist tal siger næsten det hele for hvilken back type han er. Udpræget defensiv, og ikke speciel stærk offensivt. Hans evner for så vidt at stoppe sin direkte modstander er dog ofte effektiv, og det er medvirkende til at han starter inde fremfor den offensivt langt stærkere Diego Dalot, der dog omvendt er pivringe defensivt. Ingen af de to er topklasse, og ingen af dem burde starte inde på et mandskab der næste år bør have mesterskabsambitioner!
Alternativ: Diogo Dalot – det tvivler jeg på, da David Silva så nærmest får foræret sin side!

Raphaël Varane (30 år fra Frankrig) – 30 kampe / 0 mål / 0 assist (2 kampe i FA Cup) – 9
Han er, trods sine evindelige skader, stadig en af verdens bedste centrale forsvarsspillere, og som mål og assist tallene tydeligt indikerer, er han udelukkende koncentreret om at forsvare, hvilket han så til gengæld gør fantastisk, og gru tænke på såfremt han blev skadet, for så hed hans afløser givetvis Harry Maguire, og ja så behøves jeg vist ikke skrive mere!

Victor Lindelöf (28 år fra Sverige) – 34 kampe / 0 mål / 0 assist (3 kampe i FA Cup) – 5
Finalens anden nordiske spiller, og en spiller ikke mange havde troet man skulle opleve i en så stor og betydende kamp, men skaden til Lisandro Martinez + Maguires deroute, har betydet at svenskeren er steget i hierakiet, og til hans ros skal det bestemt lyde, at han de senere uger har spillet stabilt ved siden af Varane. Han er dog stadig langsom, skidt på hovedspillet og hans overblik svarer til en lilleputs, men han er teknisk fin, og så længe Varane og Shaw dirigerer ham, er han acceptabel.
Alternativ: Harry Maguire – så hellere Mason Greenwood, han kan da i det mindste dele håndmadder ud!

Luke Shaw (27 år fra England) – 46 kampe / 1 mål / 6 assist (3 kampe i FA Cup) – 8
Den tætbyggede back kan formentlig se tilbage på sin hidtil bedste sæson i United trøjen, og han kan med fordel også benyttes i det centrale forsvar, hvor hans hurtighed og forudseenhed gør ham stor gavn.
Alternativ: Tyrell Malacia – den lille hollænder minder mig om en af de små dansende aber (bare rolig – ikke racistisk – kun humor!) der står på sådan en spillevogn, hvor ejeren står og hiver i et håndtag, og der kommer musik ud – og så skal Tyrell danse rundt! Shaw skal ikke kun brække et men begge ben før Tyrell starter denne kamp!

Casemiro (31 år fra Brasilien) – 52 kampe / 7 mål / 7 assist (4 kampe i FA Cup) – 9
Niveaumæssigt er den brasilianske landsholdskaptajn, placeret i niveauet akkurat under Rodri, og på sine bedste dage er han i absolut verdensklasse, og har over hele sæsonen, muligvis været sit holds vigtigste spiller. Havde han ikke rodet sig ud i et par virkelig dumme røde kort, med deraf følgende karantæner, havde han formentlig kunnet presse sig ind omkring “Sæsonens hold”, ikke foran Rodri, men måske sidestillet. Han bliver ekstrem vigtig i denne kamp, hvor han får sine dueller med De Bruyne og Gündogan, ligesom han givetvis kommer op i mod Rodri i nærkampe jeg glæder mig til.
Alternativ: Scott McTominay – yderligere kommentarer unødvendige!

Fred (30 år fra Brasilien) – 55 kampe / 6 mål / 6 assist (5 kampe i FA Cup) – 5
Blot det at en så ordinær spillertype som Fred overhovedet omtales omkring en start 11èr for Manchester United, siger en del om den manglende bredde som holdet har lidt under sæsonen igennem. Nærmeste konkurrent er Scott McTominay, så den stakkels Ten Hag står virkelig ikke med prangende kort på denne plads, hvor også Eriksen kan spille, men som formentlig varetages af den mere løbevillige brasser, der når han er bedst, rent faktisk kan holde en modstander nede store dele af en kamp. Her tipper jeg på at han skal holde øje med De Bruyne, så denne ikke får lov til at diktere kampen.
Alternativ: Christian Eriksen – danskeren er simpelthen ikke kommet tilbage i gammel gear efter sin skade, og hans langsommelighed + lidt for mange fejl den senere tid, gør at Fred starter, ikke mindst fordi han derved kan dæmme op for De Bruyne – i hvert fald teoretisk.

Bruno Fernandes (28 år fra Portugal) – 58 kampe / 13 mål / 15 assist (5 kampe i FA Cup) – 8
Anfører pga. Maguires deroute, og manden med flest kampe i sæsonen af alle aktører i finalen, men stadig ikke en der virker slidt, så man må i den grad sige at den iltre portugiser får en nøglerolle for de røde djævle. Kan han overføre sit engagement til spillet fremfor at bruge tid på at skændes med dommeren, kan han gå hen og blive potentiel matchvinder. Han skyder bedst på holdet, og bliver der straffe er han givetvis manden der tager sig af det.

Jadon Sancho (23 år fra England) – 40 kampe / 7 mål / 3 assist (2 kampe i FA Cup) – 6
Der er ingen tvivl om at Antony havde startet her, såfremt han havde været klar, og jeg vil tro brasseren kommer i aktion i løbet af kampen, da Ten Hag virker meget glad for ham. Sancho er på sine bedste dage en stærk wing, men desværre har disse dage ikke vist sig siden skiftet fra de tyske vicemestre. Lad os håbe, i hvert fald hvis man holder med United, at han kommer op i gear i denne kamp!
Alternativ: Omtalte Antony!

Marcus Rashford (25 år fra England) – 55 kampe / 30 mål / 11 assist (5 kampe i FA Cup) – 8
Han rammer lige så ofte forbi målet, som han rammer det, men med 30 kasser hidtil i sæsonen, har han bestemt været et af sit holds bedste spillere, og sammen med Fernandes, Casemiro og Varane, anser jeg ham for holdets nøglefolk ikke mindst i denne finale. Han gør sig klart bedst på venstre kanten, men i fraværet af Martial, tænker jeg han starter helt fremme, hvor han skal forsøge at gøre livet surt for Stones/Dias, hvilket bestemt ikke bliver nogen let opgave. Omvendt kan hans normale force – hurtigheden, næppe bruges overfor Walker, såfremt Rashford spillede på venstre kanten. så gode råd er dyre som man siger!
Alternativ: Wout Weghorst – ja du milde himmel det er ikke prangende!

Alejandro Garnacho (18 år fra Argentina) – 36 kampe / 6 mål / 6 assist (3 kampe i FA Cup) – 7
Han er uden tvivl en af de mest lysende unge spillere i Premier League, men han starter yderst sjældent og er kun lige kommet tilbage fra en skade, så det er langt fra sikkert han starter her, hvor han normalt er i kamp med Rashford om pladsen, en kamp han naturligvis oftest taber. Hans teknik, pågåenhed og hurtighed kan skabe store problemer i City forsvaret, men han skal nok søge ind centralt, for ellers smasker Walker ham både på hurtighed og fysik!
Alternativt: Som omtalt Rashford!

Gennemsnitsalderen på det to hold er 27 og 28 år for henholdsvis Manchester United og Manchester City, mens gennemsnitsantallet af spillede kampe, siger 45 til United og 46 til City, så alt i alt er der ikke her den store forskel.

Kigger man på egen avl forbruget i denne kamp, er det desværre ikke noget vi vil komme til at se i udpræget grad. Hos City er det i bedste fald Phil Foden der vil komme i aktion, og så kan man måske se Cole Palmer på bænken. For United der jo stadig har “hardhitteren” Mason Greenwood ude af truppen, er Marcus Rashford givetvis eneste egen avlede starter, mens Scott McTominay og Anthony Elanga givetvis vil varme bænken. Et view over de seneste 5 finaler viser følgende på egen avls fronten:
21/22 Liverpool benyttede Trent Alexander-Arnold mens Chelsea startede med Trevoh Chalobah, Reece James og Mason Mount + at Ruben Lofthus-Cheek kom ind undervejs.
20/21 Leicester City havde Luke Thomas fra start mens Hamza Choudhury kom på banen, og Chelsea havde denne gang Mason Mount og Reece James med fra start + at Callum Hudson-Odoi kom ind i løbet af kampen.
19/20 Arsenal startede med Hector Bellerin og Ainsley Maitland-Niles mens at Eddie Nketiah kom i aktion i løbet af opgøret, og Chelsea der for tredje gang i træk var i finalen, havde denne gang Mason Mount og Reece James med fra start, mens Andreas “AC” Christensen, Tammy Abraham Callum Hudson-Odoi blev skiftet ind.
18/19 Hverken Manchester City eller Watford benyttede egen avlede spillere i denne finale!
17/18 Manchester United havde Jesse Lingard og Marcus Rashford i start 11èren, mens Chelsea denne gang slet ikke havde nogen af den slags med!

Således bør du være klædt på tilstrækkeligt til at kunne nyde en forhåbentlig fremragende kamp, hvor Manchester City naturligvis er storfavoritter, men hvor Manchester United uden tvivl vil gøre alt hvad der er i deres magt, både naturligvis for at vinde et stort trofæ, men så sandelig også for at forhindre rivalerne fra at vinde “The Trebble”!

Tak fordi du læste med – og ja på genlæs 😉

Grado (IT) 02.06.23

 

 

Torben Aakjær