ENGLANDS U 21 VINDENDE MANDSKAB – HVEM – HVAD OG HVORFOR? | FODBOLD

Så lykkedes det omsider (igen) for Englands unge løver at vinde Europamesterskabet, og dermed fuldføre det, som deres ældre kollegaer ikke formåede i sommeren 2021! Englands U 21 mandskab vandt alle deres kampe i det netop afsluttede EM i Georgien/Rumænien, og det endda uden at lukke et eneste mål ind, men omvendt score 11 mål, i øvrigt fordelt på 8 forskellige spillere! En gennemført imponerende præstation af et hold, hvor især Manchester City må siges at dominere, i det hele 4 af heltene er fra deres akademi, hvoraf 3 startede på banen i finalen mod Spanien, og fjerdemanden (Tommy Doyle) blev indskiftet i løbet af kampen.

De 23 aktører som den tidligere irske landsholdsspiller, nu træner for det engelske U 21 landshold Lee Carsley, havde udtaget til denne slutrunde, fordeler sig aktuelt på 17 klubber, og i alt er spillerne blevet udviklet på 18 forskellige akademier, hvoraf Manchester City med 4 og Aston Villa, Tottenham Hotspur og Manchester United med hver 2, er de dominerende på det felt. Kigger man nedover de nykårede Europa mestre, finder man reelt blot 2 spillere (Jacob Ramsey fra Aston Villa og Morgan Gibbs-White fra Nottingham Forest), der kan betegnes som absolutte stamspillere på deres respektive Premier League mandskaber. Max Aarons er bestemt også stamspiller i Norwich, men som bekendt spiller de i næstbedste række. Også navne som Harvey Elliott (Liverpool) og Oliver Skipp (Tottenham Hotspur) har regelmæssigt været med i Premier League for deres klubber, mens de øvrige som udgangspunkt er reserver, eller har været udlånt til mindre klubber i sekundære rækker i seneste sæson. 4 af aktørerne (James Trafford, kaptajnen Taylor Harwood-Bellis, Josh Griffiths og Carl Rushworth) har end ikke fået en kamp i Premier League endnu, og Emile Smith Rowe, Anthony Gordon og Levy Colwill, alle 3 de senere år vurderet som værende blandt de største talenter i England, kan se tilbage på en gennemgående skuffende sæson, hvor de i bedste fald fik sporadisk med spilletid.

Det vil således være synd at påstå, at træner Lee Carsley, der som aktiv spillede i Premier League for 5 forskellige klubber, har haft et mandskab der mødte ind i sprudlende form både mentalt og fysisk. At man så går hele vejen, tilmed i så overbevisende stil som tilfældet var, må i den grad siges at være en imponerende præstation, og vi skal rent faktisk helt tilbage til 1984, for at finde det seneste U 21 sejrende mandskab fra England. England vandt også 2 år forinden, og disse triumfer er deres hidtil bedste resultater, selvom man undervejs i turneringen i den grad er mødt op med mandskaber, som ikke så få mente kunne vinde turneringen. Tilbage i 2007 kunne træneren Stuart Pearce råde over profiler som bl.a. Leighton Baines, Gary Cahill, James Milner og Ashley Young, men her røg man ud i semifinalen, og 8 år senere, hvor træneren nu var Gareth Southgate, kunne man notere sig spillere som bl.a. John Stones, Harry Kane, Jesse Lingard og James Ward-Prowse m.fl., men i vanlig skuffende stil, tør man næsten skrive, røg holdet sensationelt ud allerede efter indledende runde.

Vi har jo i årtier set et lignende mønster for så vidt angår A holdet, der som bekendt kun har en eneste triumf at prale af, og det er immervæk 57 år siden at Charlton, Moore og Hurst m.fl. vandt verdensmesterskabet! Men nu lykkedes det, og selvom der som bekendt er enormt langt fra et U 21 europamesterskab til en titel i de “voksnes” EM eller VM verden, så bør det trods alt give håb om som minimum foryngelse og fornyelse på det hold, Gareth Southgate aktuelt forsøger at kvalificere til EM i 2024. Set udefra kunne jeg snildt se navne som Harry Maguire, Jordan Henderson og Tyrone Mings erstattet med f.eks. Taylor Harwood-Bellis, Cole Palmer og Levi Colwill, og keeper helten James Trafford burde vel også kunne presse sig ind i A truppen.

Problemet er naturligvis spilletid, og ingen af de nævnte mulige A erstatninger, får specielt meget, hvis overhovedet noget spilletid, i respektive klubber, hvilket selvsagt ikke udvikler dem i positiv retning. Det er unægtelig svært at se Trafford overtage målmandsposten i Manchester City, ligesom Colwill får mere end svært ved at presse navne som Wesley Fofana, Benoit Badiashile eller Thiago Silva ud på bænken, og hvordan skal Cole Palmer realistisk set kunne udfordre Kevin De Bruyne, Phil Foden, Bernardo Silva eller nytilkomne Mateo Kovacic. Det er brandt ærgerligt for de unge englænderes fremtid, at de store klubber er proppet til randen med udenlandske spillere, men det giver jo profit, for Manchester City havde næppe vundet Champions League med ret mange flere engelske spillere end de 2 (John Stones og Jack Grealish) som startede på banen, og Chelsea skal under deres nye manager Mauricio Pochettino nok ikke starte ligeså skidt som sidste sæson, for så har vi for alvor balladen i den kaosramte London klub.

Det engelske hold stillede i finalen op i en traditionel 4-4-2 formation med dette mandskab:
James Trafford (20 år – Manchester City) – James Garner (22 år – Everton), Taylor Harwood-Bellis – anf. (21 år – Manchester City), Levi Colwill (20 år – Chelsea), Max Aarons (23 år – Norwich City) – Cole Palmer (21 år – Manchester City), Curtis Jones (22 år – Liverpool), Angel Gomes (22 år – LOSC Lille), Emile Smith Rowe (22 år – Arsenal) – Morgan Gibbs-White (23 år – Nottingham Forest), Anthony Gordon (22 år – Newcastle United).
Skiftet ind undervejs: Cameron Archer (20 år – Aston Villa), Noni Madueke (21 år – Chelsea), Harvey Elliot (20 år – Liverpool), Tommy Doyle (21 år – Manchester City) og Oliver Skipp (22 år – Tottenham Hotspur).
Ikke i aktion: Luke Thomas (21 år – Leicester City), Jacob Ramsey (21 år – Aston Villa), Jarrad Branthwaite (20 år – PSV Eindhoven), Charlie Cresswell (20 år – Leeds United), Ben Johnson (23 år – West Ham United), Josh Griffith (West Bromwich Albion) og Carl Rushworth (Brighton).

Alle spillere med undtagelse af de 2 reserve keepere (Josh Griffith og Carl Rushworth) kom i aktion, og 6 spillere (James Trafford, James Garner, Nuni Madueke, Anthony Gordon, Emile Smith Rowe og Oliver Skipp) fik spilletid i alle 6 kampe, men det var dog kun James Trafford der af samtlige spillere i truppen fik fuld spilletid. Anfører i 5 kampe var Taylor Harwood-Bellis, og i den kamp hvor han blev sparet mod Tyskland, var det Jacob Ramsey der bar bindet. Samme Ramsey blev i øvrigt slemt skadet undervejs i turneringen, og forventes ude 10-12 uger endnu, men ellers slap man for værre skader.

En gennemgang af de 23 spillere, med kort vurdering af deres indsats i turneringen + hvad der venter dem hjemme i klubberne kommer her, hvor de er inddelt ud fra hvordan jeg forventer deres sæson 23/24 i klub regi:

NØGLESPILLER
Max Aarons (Norwich City) – højre back/kan spille venstre back, hvilket han gjorde under EM. Står overfor sin syvende sæson i barndomsklubben, hvoraf de 2 har været i Premier League, og han har nu rundet 200 kampe i liga regi, men skal endnu engang spille i den næstbedste række. Skal han gøre sig forhåbninger om at komme ind omkring det engelske A landshold, hvor han primært skal duellere med navne som Reece James, Kyle Walker, Kieran Trippier og Trent Alexander-Arnold, kræver det helt sikkert at han skifter til højere niveau, og Fulham er rent faktisk interesseret i spilleren, hvis kontrakt med Norwich løber til sommeren 2024.

Morgan Gibbs-White (Nottingham Forest) – med skiftet fra Wolves til Forest sidste sommer, og et mindre gennembrud under dette EM i nationalt regi, ser der ud til at vente den alsidige offensivspiller en fin sæson, hvor han som eneste “nøglespiller” skal præstere i en primær liga.

STAMSPILLERE
Luke Thomas (Leicester City) – venstre backen rykkede ud af Premier League, og må forventes at blive fast for klubben, nu hvor der skal kæmpes for at returnere til den bedste række. Han fik ikke voldsomt meget spilletid under denne turnering, hvor Aarons overraskende blev skiftet til venstre back pladsen.

Jacob Ramsey (Aston Villa) – midtbanespilleren var fast for sin klub sidste sæson, og havde en vigtig rolle for England, indtil han blev skadet. Det forventes at han returnerer til sin stamplads på klubplan efter sin skade.

Angel Gomes (LOSC Lille) – den lille men utrolig teknisk velfunderede dribler kunne ikke bruges i Manchester United, men efter det overraskende skifte til fransk fodbold, er han i den grad blomstret op, og han fik meget spilletid til EM, ligesom han var fast mand for Lille sidste sæson.

Harvey Elliott (Liverpool) – fik 32 kamp i sidste sæson, og fik vel det som kan kaldes et mindre gennembrud. Nu er spørgsmålet om han kan følge op på det i den kommende sæson, hvor klubben igen må have ambitioner om at være med helt fremme. Dækker flere pladser på midtbanen samt højre kanten hvor han har vikarieret for Mohamed Salah.

TILFREDSSTILLENDE MED SPILLETID
Ben Johnson (West Ham United) – er en spiller man har meget store forhåbninger til i London klubben, hvor han har været siden han var 7 år, og højre backen deltog i omkring halvdelen af sit holds kampe i Premier League sidste sæson, og det tal må forventes at stige i den kommende.

STORT SPØRGSMÅL
Oliver Skipp (Tottenham Hotspur) – midtbaneslideren fik rigelig med spilletid i sidste sæson, men der bliver kamp om pladserne for Spurs, ikke mindst når Bentancur returnerer efter skade + at James Maddison er købt dyrt. Det kan give problemer for spilleren der er et produkt af klubbens ungdomsafdeling.

Emile Smith Rowe (Arsenal) – var for nogle år siden, udråbt som en af Englands helt store talenter, men er sidenhen falmet gevaldigt, og i sidste sæson hvor Arsenal kæmpede med om mesterskabet i lang tid, havde han ikke meget andel i den relative succes, og jeg vil tro at den forestående sæson bliver definerende for offensivspilleren, hvis kontrakt løber til sommeren 2027, men hvor både West Ham United og Aston Villa er interesserede.

Levi Colwill (Chelsea) – er måske truppens primære talent målt ud fra fremtidigt potentiale, og efter en relativ succesfuld udlejning til Brighton, står han nu i barndomsklubben Chelsea igen, og skal kæmpe mod bl.a. Thiago Silva, Benoit Badiashile og Wesley Fofana m.fl. om spilletid. Han har kontrakt til sommeren 2025, og klubber som Manchester United og Brighton kigger på ham. Han bliver interessant at følge.

Cole Palmer (Manchester City) – kan bruges på alle midtbanepladser samt på wingerne, og får spilletid hos Manchester City, men spørgsmålet er hvor meget fremadrettet, da han ikke kan påstås at have fået sit gennembrud endnu. Sidste sæson blev det til 14 kampe i Premier League, men konkurrencen ser ikke ud til at formindskes i den ambitiøse klub, og der er mange klubber der er interesseret i hans evner, heriblandt RB Leipzig, Borussia Dortmund, West Ham United og Brighton. Måske et låneophold vil gavne ham i første omgang.

Anthony Gordon (Newcastle United) – Evertons helt store ungdomsdarling blev solgt for mange penge til Newcastle, men gennembruddet er bestemt ikke kommet, og personligt tvivler jeg på at det kommer foreløbig, for nu strammes niveauet en takt op ad i den nyrige klub, og spørgsmålet er om han har mentaliteten til at følge med. Var EM`s bedste spiller, så måske han kan medtage den selvtillid til klubben.

Josh Griffiths (West Bromwich Albion) – den blot 185 cm. høje (lave) keeper ser ikke ud til at blive sin klubs førstevalg foreløbig, og da klubben tilmed er placeret i den næstbedste række, ser fremtiden ikke super positiv ud for den ellers reaktionsstærke unge mand. Har været udlejet til mindre rangerende klubber i de seneste 3 sæsoner, og har kontrakt til og med sommeren 2023.

James Garner (Everton) – blev købt sidste sommer fra Manchester United, og er umiddelbart midtbanespiller, men noget overraskende spillede han højre back for U 21 holdet, også i finalen, så måske han skal se på den plads når han returnerer til klubben, hvor han havde en svær første sæson.

Charlie Cresswell (Leeds United) – rykkede ud af Premier League med Leeds, men havde dog ingen andel i det, i det han var udlejet til Millwall, hvor han gjorde det glimrende, og man må tro han indlemmes i truppen hos Leeds, med hvem han har kontrakt til sommeren 2025. Han er en 190 cm. høj central stopper med et glimrende overblik, og en forholdsvis fin speed.

Curtis Jones (Liverpool) – fik sin debut i Liverpool trøjen tilbage i sæsonen 19/20, men har sidenhen haft det svært i konkurrencen, og sidste sæson startede han ikke godt, men sluttede dog ganske fint af, og den kommende sæson må anses som en særdeles vigtig tid for ham, hvor han nu skal kæmpe med en hel del nye folk på midtbanen. Hans fine EM og ikke mindst det vitale sejrsmål i finalen kan måske give ham lidt kredit fra start.

Noni Madueke (Chelsea) – var en af nærmest utallige nye indkøb på Stamford Bridge i sidste sæson, og det vil være synd at påstå at det tidligere så lovpriste talent, fik et gennembrud. Endnu kan han kalde sig Chelsea spiller, og han må sætte sin lid til at den nye træner siges at være glad for yngre spillere.

MÅ SÆLGES/UDLEJES FOR AT FÅ SPILLETID
James Trafford (Manchester City) – EM turneringens helt store keeper helt med 100% clean sheet, vender retur til mestrene som i bedste fald 3`de valg, og der er ingen reelt chance for at han i den nærmeste fremtid rykker forbi hverken Stefan Ortega og da slet ikke Ederson Moraes. Han var i sidste sæson med succes udlejet til Bolton i næstbedste række, og selvom hans markedsværdi er beskedne 2,5 millioner Euro, siges det at Burnley aktuelt kan være interesseret i at betale op i mod 20 millioner Euro for ham, hvilket i så fald vil gøre ham til klubbens rekord indkøb. Er City kloge sælger de ham med en tilbagekøbsklausul inkluderet i kontrakten.

Taylor Harwood-Bellis (Manchester City) – kaptajnen for det vindende U 21 hold, og en klippe i det centrale forsvar sammen med Colwill, men uden større chance for spilletid i kamp med profiler som Ruben Dias, John Stones, Manuel Akanji og vel også Nathan Ake, og købes Josip Gvardiol, skal han nok forberede sig på at han ikke er at finde i Peps tanker næste sæson.

Jarrad Branthwaite (Everton) – den 195 cm. høje centrale forsvarsspiller havde ingen større succes i dette U 21 EM, hvor han var reserve for Bellis og Colwill, og det ser heller ikke ud til at Everton har den store interesse i hans evner, så skal næste sæson blive til at holde ud, må han lejes ud igen, alternativt sælges.

Cameron Archer (Aston Villa) – efter 3 sæsoners lejeophold i mindre klubber, er angriberen retur i klubben, hvor han har befundet sig siden han var 8 år, men det store spørgsmål er om han i den kommende sæson kan forvente ret meget spilletid. Han står noteret for 9 kampe og 0 mål i Villa trøjen. Fik 6 kampe sidste sæson, men uden den store succes, og formåede ikke at være første angriber trods 9 tallet under U 21 EM turneringen.

Tommy Doyle (Manchester City) – endnu en Manchester City spiller der hungrer efter spilletid, og akkurat som Trafford og Bellis, er der ikke udsigt dette i den forestående sæson, hvor han som minimum er bagefter Rodri og Phillips på den centrale defensive midtbane. Står noteret for en enkelt kamp i Premier League i City, hvor han startede som 8 årig, og man kan blive i tvivl om han nogensinde opnår flere.

Carl Rushworth (Brighton) – 3`de valget i Brighton på målmandsposten må videre, og selvom hans kontrakt først udløber om et par sæsoner, er der rygtevis klubber ude efter ham. Har endnu ikke fået debut for Brighton i liga sammenhæng.

På dette engelske U 21 hold, er det indtil videre blot Emile Smith Rowe som står noteret for kampe på A landsholdet, og kigger man på de foregående 5 engelske spillertrupper fra U 21 EM turneringer, dvs. tilbage fra 2013, 2015, 2017, 2019 og 2021, har i alt, incl. Smith Rowe som også var med i 2021, 40 spillere opnået A landsholdsdebut. Det er dog kun de 31 der har optrådt for “The Three Lions” bedste hold, idet kvintetten Demiral Gray, Liam Moore, Angus Gunn og Benik Afobe efter U 21 tiden valgte anden side, eller rettere andet A landshold at spille for med henholdsvis 2 x Jamaica, Skotland og DR Congo. Steven Caulker spillede 1 enkelt A- landskamp for England, inden han valgte at spille for Sierra Leone og Wilfried Zaha, der spillede 3 A landskampe inden springet til Elfenbenskysten, tæller naturligvis også med i Englands favør.

Kigger man på sammenlignelige nationer som f.eks. Tyskland, Spanien og Italien, blegner de 40 engelske A landsholdsspillere dog betragteligt, idet de 3 nævnte lande i samme periode har givet A landsholdsdebut til henholdsvis 53, 60 og 52 spillere, og med til historien skal det endda at Spanien end ikke deltog i U 21 EM i 2015. Om det er England der er for “nærige” ift. at tildele A landskampe, eller om det er de øvrige nationer der for let giver deres spillere debut på A holdet er selvklart svært at svare på. Som tilføjelse har 4 af de tyske spillere valgt anden side efter U 21 tiden.

Med disse ord, vil jeg slutte min artikel af med at sætte mit “ALLSTAR” hold for turneringen, og det kom til at se således ud:

James Trafford (20 år England/Manchester City) – James Garner (22 år England/Everton), Levi Colwill (19 år England/Chelsea), Taylor Harwood-Bellis (21 år England/Manchester City), Sergio Gomez (22 år Spanien/Manchester City) – Antonio Blanco (22 år Spanien/Real Madrid), Curtis Jones (22 år England/Liverpool), Heorhiy Sudakov (20 år Ukraine/Shaktar Donetsk), Rodri Sanchez (23 år Spanien/Real Betis) – Abel Ruiz (23 år Spanien/SC Braga), Anthony Gordon (22 år England/Newcastle United).

Således nåede jeg til vejs ende i denne artikel, hvor jeg håber du er blevet underholdt og om ikke andet, så er blevet “klogere” på de primære U 21 spillere, ikke mindst fra det engelske hold.