DE 4-DOBBELTE VERDENSMESTRE URUGUAY!

VM i fodbold er (endnu) en begivenhed som samler hele verden, og i hvert fald indtil videre afvikles slutrunderne med 4 års mellemrum, startende med 1930 og frem til det foreløbigt sidste i 2018. Der var dog en pause på 12 år pga. 2 Verdenskrig. Næste års VM i Qatar, bliver nr. 22, og 79 nationer har indtil videre deltaget, hvoraf 8 har smagt sejrens sødme. De 79 nationer fordeler sig på 6 kontinenter, med 34 fra Europa, 13 fra Afrika, 11 fra Nordamerika, 10 fra Asien, 9 fra Sydamerika og 2 fra Oceanien. Indtil videre er det kun Anarktis der ikke har været repræsenteret som verdensdel, og jeg tænker der måske går en rum tid, før det kommer til at ske…..!

De 8 lande der har vundet VM fordeler sig blot på 2 kontinenter, henholdsvis 3 (Brasilien, Argentina og Uruguay) lande fra Sydamerika, der tilsammen har vundet 9 mesterskaber, mens 5 (Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien og England) lande kommer fra Europa, og har sat sig på de resterende 12 triumfer. Går man dybere i “materien”, kan man konstatere at Brasilien er det eneste land der har medvirket i samtlige 21 VM slutrunder, og sammen med Tyskland, har de vundet flest kampe (109). Brasserne har desuden scoret flest mål af alle, nemlig 229.

Værtsrollerne har været spredt udover 17 forskellige lande, fordelt på 5 verdensdele (Europa: 11, Sydamerika: 6, Nordamerika: 2, Asien: 2 og Afrika: 1). Kvintetten Italien, Frankrig, Tyskland, Mexico og Brasilien har afviklet turneringen 2 gange hver. Ugæstfriheden har været fremherskende 6 gange, hvor værterne selv har snuppet guldet. Det startede med Uruguay i 1930, herefter med Italien i 1934, England i 66, (Vest)Tyskland i 74, Argentina i 78 og Frankrig i 98. Kun en enkelt gang er en vært røget ud allerede efter gruppespillet, nemlig i 2010, hvor Sydafrika ikke havde meget at byde på rent fodboldmæssigt.

Det er alt sammen basal viden, ligesom vi ved at VM næste gang for første gang afvikles i det sene efterår, og at turneringen finder sted i Qatar. Men hvad de færreste måske ved, er at man i Sydamerika generelt, og i Uruguay specifikt, mener man i ramme alvor at der har været afviklet VM 23 gange, i det OL i 24 og 28 på de breddegrader betragtes som VM turneringer.

Med dette in mente, betyder det endvidere at Uruguay, der jfr. europæisk/nordamerikansk/afrikansk/asiatisk/oceanisk logik “kun” har vundet VM i 30 og 50, har ikke 2, men hele 4 guld triumfer, i det det diminutive land, beliggende helt ude på Brasiliens sydlige spids, såmænd vandt OL i både 24 og 28.

At det ikke bare er et gimmick, eller noget man mener som det pure opspind, illustreres ved at der på “La Celestes” (som betyder “De sky blå”, og refererer til Uruguays fodboldlandsholds spilletrøjer), logo såmænd er påsat 4 guldstjerner ovenover. Ganske som man ser det på Tyskland og Italiens trøjer. Det er naturligvis en kontroversiel sag, som på mange måder deler vandene, ikke mindst hos FIFA, som i øvrigt var arrangør af både OL 24 og 28 på fodbolddelen. Senest har man i august i år, officielt anmodet PUMA, som er trøjesponsor for Uruguays landshold, om ikke at medtage de 4 stjerner. Anmodningen eller rettere ordren, som Uruguay vurderer det som, er dog endnu ikke blevet besvaret, så man ser med spænding frem til hvordan Uruguays VM 2022 trøje ser ud, når den engang præsenteres.

Vicepræsidenten for FUA (Fodboldforbundet i Uruguay) Gaston Tealdi, har udtalt at man tilbage i 2010, i øvrigt også efter anmodning fra FIFA, ændrede landsholdslogoet således at de 4 stjerner ikke længere var implementeret (billede), men i stedet placeret umiddelbart ovenover logoet. Det tilfredsstillede tilsyneladende FIFA`s ledelse dengang, men diskussionen er nu blusset op igen, hvilket henvendelsen til PUMA indikerer. Tealdi vurderer at chancerne for at “La Celeste” efterkommer kravet, er tæt på 0%, hvilket han begrunder således: “FIFA har altid anerkendt, endda offentligt, at Uruguay har vundet 4 Verdensmesterskaber fordi 1924 og 1928 OL fodboldturneringerne var organiseret af FIFA”.

OL startede med at have fodbold på programmet i 1900, men først i 1924 og 1928 var turneringen verdensspændende + ikke mindst tilladt for alle spillere, uanset om de var amatører eller professionelle. Dette fortsatte naturligvis fra VM 30, og betyder at hovedparten af alle lande der deltog i netop disse OL turneringer, opfattede vinderen som verdensmester.

I 1900 og 1904 var holdende en slags mixede klubhold, der stillede op som lande, mens det i 1908, 1912 og 1920 var rigtige landshold, men endnu kun fra Europa. I 1924 hvor alle lande hypotetisk havde mulighed for at deltage, blæste Uruguay som debuterende nation, al modstand til side. Heltene Jose Nasazzi, Pedro Cea, Hector Scarone og Jose Andrade m.fl., vandt tilsammen 20-2 over Jugoslavien, USA, Frankrig, Holland og Schweiz, ligesom de vandt Copa America i både 1923 og 1924. I 1928 hvor de igen strøg helt til tops, denne gang med en samlet score på 12-5, gik det udover Holland, Tyskland, Italien og Argentina over 2 kampe.

Netop Uruguays suverænitet, gjorde at FIFA, der jo også stod for OL fodbolden, pegede på dem som første værtsland i forbundets nye storsatsende projekt, VM i 1930. Uruguay der dengang havde et godt stykke under 2 millioner indbyggere, fik besøg af 12 lande (Chile, Brasilien, Argentina, Bolivia, Paraguay, Peru, Mexico, USA, Belgien, Frankrig, Rumænien og Jugoslavien), og igen var “La Celeste” helt suveræne, og besejrede Peru 1-0, Rumænien 4-0, Jugoslavien 6-1 og Argentina med 4-2 i finalen på Estadio Centenario i Montevideo.

Da VM 4 år senere skulle afholdes i Italien, afstod de forsvarende verdensmestre overraskende at deltage. De var ikke interesseret i at rejse den lange vej til Europa, og måtte fornærmede se på at værterne gentog hvad Uruguay formåede i 1930. Brasilien, Argentina og USA havde i modsætning til Uruguay, takket ja tak til invitationen og de 3 ugers sejllads, men formåede altså ikke at overvinde europæerne. 4 år senere i 1938 gentog Uruguay sin boykot, da Frankrig var vært, og som bekendt var på ny Italien der vandt. Her deltog kun Brasilien fra Sydamerika, mens Cuba var med fra Nordamerika.

Herefter kom de 12 års Verdenskrigs pause, og da VM igen blev afviklet i 1950, var værtsrollen igen hos et sydamerikansk land, denne gang kontinentets største nation Brasilien. Af naturlige årsager var der ingen af heltene med fra 1920-30èrnes triumfer hos Uruguay, men ikke desto mindre formåede det lille land igen at gå helt til tops, denne gang endda ved at besejre værterne i deres egen “hule”, det mægtige Maracana Stadium i Rio de Janeiro. Absurde 173.850 tilskuere overværede matchen, i hvert fald officielt, for uofficielt vurderede medierne at over 200.000 var inde eller bogstavelig talt ovenpå Maracana, idet et utal af mennesker blev set siddende på taget af det enorme stadion.

Op til kampen havde de brasilianske medier ivrigt forsøgt at intimidere deres små naboer, ved bl.a. i den store avis “O Mundo” at bringe et stort fotografi af det brasilianske hold, hvor der ovenover var skrevet “estes sao os campeoes”, hvilket betyder “Dette er mestrene”. Selvtillid er godt, men arrogance er sjældent godt, og i det her tilfælde må man nøgternt konstatere at det gamle ordsprog “hovmod står for fald” var særdeles passende.

En af spillerne (Obdulio Varela) fra Uruguay blev opmærksom på avisforsiden tidligt om morgenen på finaledagen. Han købte så mange udgaver af avisen som han kunne bære op på sit hotelværelse, hvor han spredte dem ud over badeværelsesgulvet, og herefter inviterede alle sine holdkammerater forbi, så de kunne urinere og spytte på billedet. Om det er en sand historie, ved ingen i dag noget om, men i hvert fald var spillerne usædvanligt tændt, da de senere på dagen gik ind til kampen på et sydende Maracana, og selvom brasserne bragte sig i front ved Albino Frica, så kæmpede “La Celeste” nærmest som om det gjaldt deres liv. Juan Schiaffino bragte balance i tingene med sin scoring i 2 halvleg, og den helt store helt blev angriberen Alcides Chiggia, som med knap 10 minutter tilbage, hamrede kuglen ind bag en sagesløs Moacir Barbosa. Fra den dag af kunne Chiggia bogstaveligt talt “gå på vandet”, og helt frem til hans død i 2015 (hvor han i øvrigt var den sidste overlevende af deltagerne i finalekampen), hvor han var 88 år, forblev han en forgudet helt i det fodboldgale land.

Senere hen drog i øvrigt både Schiaffino og Chiggia til italiensk fodbold, hvor pengene lokkede, og begge ændrede også nationalitet, således at de kunne spille landskampe for Italien. Ingen af dem mistede dog deres heltestatus hjemme i Uruguay, da de efter endt karriere, returnerede til landet de var født og opvokset i.

Sidenhen har Uruguay deltaget i 10 ud af 16 VM, senest i 2018, hvor de røg ud efter kvartfinalerne, men de har aldrig formået at vinde VM igen. Bedste resultat er 4 pladserne ved VM 1954, 1970 og 2010.

De fleste forventer at Uruguay også kvalificerer sig til næste års VM, og skulle de gå hele vejen og vinde slutrunden, kan man således godt forvente at de efterfølgende, påsætter 5 stjerner over deres logo, for som beskrevet så mener man fuldt og fast at man har vundet VM 4 gange. Brasserne der som bekendt har netop 5 stjerner over deres logo, har efter sigende for længe siden haft dialog med FIFA herom, for i modsætning til hovedparten af de øvrige sydamerikanske nationer, så har netop Brasilien aldrig for alvor anerkendt de 4 VM stjerner hos naboerne.

Måske fordi de gerne vil være alene i front – måske fordi de virkelig ikke mener OL turneringerne bør tælle med, eller måske fordi de simpelthen bare ikke bryder sig om Uruguay, hvilket i øvrigt er gensidigt.

Vi andre kan kun konstatere og så muligvis vente på en definitiv afgørelse fra FIFA, for på et eller andet tidspunkt skal der vel tages en afgørende beslutning, uanset om det er til Uruguays eller andres fordel. Men indtil da ser vinderoversigten således ud, i hvert fald set med “La Celestes” briller:
1924: Uruguay
1928: Uruguay
1930: Uruguay
1934: Italien
1938: Italien
1950: Uruguay
1954: (Vest)Tyskland
1958: Brasilien
1962: Brasilien
1966: England
1970: Brasilien
1974: (Vest)Tyskland
1978: Argentina
1982: Italien
1986: Argentina
1990: Tyskland
1994: Brasilien
1998: Frankrig
2002: Brasilien
2006: Italien
2010: Spanien
2014: Tyskland
2018: Frankrig