6 december

7 december

Knap 500 kampe i Premier League i perioden fra 98-17 for Chelsea, var hvad John Terry med rette kan prale af, og i lange perioder var han kaptajnen som alle rettede sig efter.

Han spillede de sidste 3 år af sin ungdomstid i netop Chelsea, og er således en af de første i nyere tid, som brød igennem, og blev en kæmpe stjerne, ikke kun i Chelsea, men i England i det hele taget. Han var med til at vinde 5 mesterskaber og 5 FA Cups + ikke mindst “kronen på værket” – nemlig CL trofæet i 11/12, og sideløbende hermed spillede han 78 kampe for England, for hvem han deltog i 4 EM/VM slutrunder, og sluttede af som aktiv med en sæson i den næstbedste række hos Aston Villa, inden han 18 sluttede en fantastisk flot karriere.

Terry fylder 41 år i dag, og arbejdede senest i Aston Villa, hvor han frem til slutningen af juli i år, var assistenttræner.

Udover Terry har også disse personer fødselsdag i dag:
– Colin Hendry, mangeårig skotsk landsholdsspiller, der bl.a. tørnede ud for Blackburn, Manchester City og Glasgow Rangers. Han fylder 56 år i dag.
– Santi Mina, aktiv i Celta Vigo, fylder 26 år.

Noget helt andet, og nok så alvorligt, så er det i dag årsdagen for at japanske bombefly angreb Pearl Harbor i Stillehavet. Dette skete tilbage i 1941, men er en dato man især i USA husker til evig tid!

Husk i øvrigt at der er et par fede kampe i TV i aften – AS Roma tager mod Inter Milan, mens AC Milan og Liverpool brager sammen, det er naturligvis i CL!

På genlæs i morgen 🙂

KBH (DK) 07.12.21

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

6 december