OP PÅ HESTEN IGEN MANCINI!

For anden gang i træk, hvilket aldrig er sket før, missede de 4-dobbelte verdensmestre og 2 dobbelte/forsvarende europamestre Italien, en VM slutrunde, og nederlaget skete endda på hjemmebane, i det kvalifikationskampen mod Nordmakedonien blev afviklet i Palermo!

Træner Roberto Mancini havde mere eller mindre alle spillere klar, og der er således absolut ingen undskyldning for et 0-1 nederlag til verdensranglistens nr. 67 (placeret mellem Congo DR og Sydafrika), når man som Italien er nr. 6 på samme liste. Nordmakedonierne har en spillertrup, hvor alle spillere, med uhyre få undtagelser, er placeret i perifere klubber som bl.a. Al-Ahli Doxa og Debrecen o.lign., og den eneste profil man måske kender som gennemsnitsfodboldtilskuer er Elif Elmas som til daglig tørner ud for Napoli. Træner Blagoja Milevski valgte endda ikke engang at benytte Elmas i gårsdagens triumf, hvor målet blev scoret af angriberen Aleksandar Trajkovski, som tjener til dagen og vejen i Al-Fayha fra Saudi Arabien. Det understreger ligesom katastrofen for de højt betalte og profilerede “Gli Azzuri” spillere, som jo for ca. 8 måneder siden snuppede EM titlen, og såfremt de havde kvalificeret sig til VM, givetvis var blevet regnet som en af top 5-6 favoritterne, hvilket Italien notorisk er.

I Nordmakedonien spekuleres der nu i at landets historisk suverænt største spiller, den nu 38 årige Goran Pandev, gør comeback på landsholdet. Aktuelt spiller han i Parma, men har meldt ud at han stopper karrieren til sommer, og i landsholdsregi sluttede han efter sidste sommers EM, hvor han omsider kunne spille for sit land i en landsholds slutrunde. Pandev der står noteret for 122 landskampe, hvori han har scoret 38 mål (begge dele er rekord i landet), har endnu ikke udtalt sig officielt, men skulle det lykkedes for Nordmakedonien at besejre Portugal i den sidste og altafgørende kvalifikationskamp her d. 29. marts (i Porto), så føler undertegnede sig sikker på at Pandev er at finde i den endelige trup. Men først skal Ronaldo og CO jo besejres, men kan man slå Italien, kan man vel også overvinde Portugal tænker jeg!

Men tilbage til Italien, der i skrivende stund nærmest sitrer omkring hvorvidt den hidtil uendeligt populære (og succesfulde) træner Roberto Mancini får sparket. Marco Brunelli der står i spidsen for det italienske fodboldforbund FIGC har ikke sagt et ord, og Mancini selv udtalte på gårsdagens pressemøde, at han ville hjem og sunde sig, inden han selv tog nogen muligvis forhastede beslutninger. Der er ingen tvivl om at Mancini, i øvrigt i et formidabelt samarbejde med ikoner som sin tidligere holdkammerat i Sampdoria, Gianluca Vialli + Danielle De Rossi og Alberico Evani m.fl., har nydt arbejdet som Commissario tecnico, eller som vi siger på dansk – landstræner. Han kom til i embedet i 2018, og har siden kun oplevet at tabe 3 kampe, altså forinden kampen i Palermo. De tidligere nederlag var mod modstandere, man nok bedre kan acceptere at tabe til (Portugal, Spanien og Frankrig), hvorimod et nederlag, tilmed på hjemmebane, og ikke mindst i en så afgørende kamp som den igår, “normalt” resulterer i en fyreseddel, allerede inden man overhovedet har taget bad efter kampen.

Men vi går alle og venter, for selvom både Danielle De Rossi og også Carlo Ancelotti i krogene har været nævnt som mulige trænere, så mener mange at førstnævnte endnu er for “grøn”, mens sidstnævnte jo er ansat i Real Madrid, og således yderst bekostelig at købe fri, hvis han da overhovedet er interesseret.

Men i stedet for at spekulere i Mancinis fyring, for personligt håber jeg at de beholder ham, da han i de senere år i den grad har forfrisket et hold, og eneste “dødssynd”, er nok den normale italienske handlemåde, eller mangel på samme, ved at holde hånden over ældre spillere, der reelt ikke holder deres førhen så høje niveau længere. Jeg vil derfor hjælpe den kære Mancini, ved herunder at fortælle ham hvilke spillere der skal siges pænt farvel og tak til, hvilke nye der skal hives ind i folden og hvilke der skal beholdes. Jeg udfærdiger således den 23 mands trup han bør stille op med, når juni månedes hektiske program i UEFA Nations League går i gang. Her skal Italien møde Ungarn, England og Tyskland, så det er med at være på dupperne fra start.

Farvel (og tak) til:
Giorgio Chiellini (37 år) Juventus
Francesco Acerbi (34 år) SS Lazio
Leonardo Bonucci (34 år) Juventus
Lorenzo Insigne (30 år) SSC Napoli
Ciro Immobile (32 år) SS Lazio
Matteo De Sciglio (29 år) Juventus
Davide Zappacosta (29 år) Atalanta
Mario Balotelli (31 år) Adana Demirspor
Jorginho (30 år) Chelsea
Stefano Sensi (26 år) Inter Milan
Federico Bernardeschi (28 år) Juventus
Matteo Politano (28 år) SSC Napoli
Andrea Belotti (28 år) Torino
Christiano Biragi (29 år) Fiorentina
Alessandro Florenzi (31 år) AS Roma
Salvatore Sirugu (35 år) Genoa
Emerson Palmieri (27 år) Chelsea
Bryan Cristante (27 år) AS Roma

Flere af ovenstående har ikke spillet meget for Italien, og de fleste var da heller ikke i kamp i går (kun Chiellini, Insigne, Immobile, Jorginho og Emerson), og flere vil nok stille spørgsmålstegn ved mit fravalg af anfører og Serie A topscorer Immobile samt Chelseas playmaker Jorginho, men i begge tilfælde står jeg fast. Der er brug for fornyelse, og Immobile fungerer ikke på landsholdet, mens Jorginho sænker tempoet unødigt meget, og ja så ser jeg hellere at Tonali bringes frem som fremtidig playmaker, men det vender jeg tilbage til. Der er vel ikke så meget at sige til at superveteranen Chiellini og den 3 år yngre Bastoni må sige farvel. Begge har rundet 100 landskampe, men der er ikke mere tilbage i dem, og Italien råder over flere fremragende centrale forsvarsspillere som nu fortjener chancen.

Ingen grund til at bruge mere tid på det, for nu gælder det spillerne som jeg ville satse på, hvis jeg var Mancini (eller hvem der nu er chef i de kommende landskampe).

Her er mit bud på 25 mands truppen.

Målmænd

Gianluigi Donnarumma (23 år) 41 landskampe / PSG
Trods en besynderlig tilværelse i PSG, hvorfra man må håbe for ham og hans fremtidige udvikling, han hurtigst muligt kan komme væk fra (det bliver svært), så er han den suveræne 1èr på holdet, og reelt uden nævneværdig konkurrence. Når han engang om 20-30 år stopper karrieren (overdrevet), så er han tæt på 200 landskampe, og en man vil nævne i samme åndedrag som Zoff og Buffon (håber jeg!).

Alex Meret (25 år) 2 landskampe / SSC Napoli
Har besynderligt nok haft svært ved at fastholde pladsen som den primære keeper på sit klubhold, men potentialet er åbenlyst, og jeg vil tro at han snart kommer op i gear igen, så han for alvor kan om ikke true, så i hvert fald sørge for at holde Donnarumma til “ilden”.

Marco Carnesecchi (21 år) 0 landskampe / Atalanta Bergamo
Italiens ubestridt største keeper talent, og en spiller der spås en stor fremtid. Han har, akkurat som Donnarumma, i den grad spist sin spaghetti op når Mamma Carnesecchi serverede den for ham i badebyen Rimini hvor han voksede op, og selvom han aktuelt er udlejet til Serie B klubben Cremonese, så forventes det at han indenfor en overkommelig tid, kommer retur og for alvor tager kampen op med den argentinske landsholdsreserve Musso, der aktuelt er første keeper i Atalanta.

Historiske forbilleder: Gianpiero Combi, Dino Zoff, Gianluigi Buffon, Walter Zenga, Gianluca Pagliuca og Enrico Albertosi (billede).

Højre back

Raoul Bellanova (21 år) 0 landskampe / G Bordeaux
Er et produkt af AC Milans ungdomsarbejde, da han opholdt sig der i 13 sæsoner, inden han som 18 årig blev købt af franske Bordeaux for 700.000 Euro. Efter sigende var kontraktforhandlingerne mellem ham og Milan brudt sammen, og parterne blev enige om at skilles. Milan har en klausul, som sikrer at de kan købe ham retur for et rimeligt beløb, og det samme har Cagliari efter sigende sikret sig, efter at han var udlånt dertil i en kort periode. Er en høj (188 cm.) ranglet spiller, der er lynende hurtig, og både kan benyttes på backpladsen, men så sandelig også i det centrale forsvar.

Giovanni Di Lorenzo (28 år) 19 landskampe / SSC Napoli
Virker umiddelbart som kommende førstevalg, da han er bedre end både Florenzi og Calabria, og Bellanova er nok ikke klar endnu, selvom potentialet er tydeligt. Di Lorenzo er en offensiv minded back med fine indlæg, og kan han blive mere koncentreret i defensiven, er det ikke umiddelbart et skidt valg.

Historiske forbilleder: Virginio Rosetta, Tarcisio Burgnich, Giuseppe Bergomi (billede), Claudio Gentile, Gianluca Zambrotta, Christian Panucci og Mauro Tassotti.

Central forsvar

Alessandro Bastoni (22 år) 10 landskampe / Inter Milan
Den nye klippe i forsvaret, som på alle måder skal være manden der satses på fremadrettet. Fik enkelte chancer under EM triumfen, og dannede i gårsdagens fadæse i Palermo, det centrale forsvar sammen med Romas Mancini. Bastoni har alle forudsætninger for at udvikle sig til en topklasse central forsvarsspiller, og når han får mere rutine, bør han kunne opnå et niveau ala`f.eks. Bonucci/Chiellini da disse var på deres højeste.

Giorgio Scalvini (18 år) 0 landskampe / Atalanta Bergamo
Med sine 194 cm. i højden, rager teenageren godt op, og han viste sig fint frem under den camp, som Mancini havde arrangeret tidligere på måneden i Coverciano. Opvokset i Brescia og de sidste ungdomsår i Atalanta, er han godt skolet, og selvom jeg ikke regner med at han bliver starter allerede i år, er der ingen tvivl om potentialet, så desto hurtigere han får lagt noget rutine på sit spil, desto hurtigere har man en brugbar spiller på godt niveau. Han er benhård i sit spil, men trods sin højde er han faktisk ikke ueffen med bolden, så her tegner fremtiden lys sådan for alvor.

Luiz Felipe (25 år) 0 landskampe / SS Lazio
Født i Sao Paolo, men pga. en oldefar, “omgjort” til italiener, og således anvendelig for “Gli Azzuri”, hvilket man bør benytte sig af. Han har været med af nogle omgange omkring landsholdet, men har endnu ikke fået debut. Dette bør ændres i de kommende kampe, så man kan se hvad den velbyggede fyr er gjort af. God med bolden, dygtig på hovedet og et glimrende overblik, så skal han spille, vil han være bedst i den styrende forsvarsrolle ala`Scirea eller Baresi (i øvrigt uden sammenligning 😉 ).

Gianluca Mancini (25 år) 7 landskampe / AS Roma
En stabil støtte, der måske ikke hjælper meget til i det offensive, men som med en leder ved sin side, er stærk mand mod mand, på hovedet, og så er han frem for alt en intelligent spiller, der åbenlyst læser spillet godt. Gør sjældent mere end hvad der er nødvendigt, men begår omvendt næsten aldrig nogen fejl. Stabil og fornuftig der givet vil komme til at kæmpe med Felipe om pladsen i start 11èren i de kommende kampe.

Historiske forbilleder: Alessandro Costacurta, Franco Baresi, Fulvio Collovati, Gaetano Scirea, Cesare Maldini, Sandro Salvatore, Eraldo Monzeglio, Luigi Allemandi, Alessandro Nesta (billede), Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini og Fabio Cannavaro.

Venstre back

Riccardo Calafiori (19 år) 0 landskampe / AS Roma
Lynende hurtig back, der i bedste Roberto Carlos stil, styrter op mod modstandernes baglinie, og hans indlæg er ofte yderst præcise. Er faktisk også stærk i defensiven, selvom det nok mest er her, han skal lægge på i sin kommende udvikling. Han ejes af Roma, men er udlånt til Genoa, så han får spilletid, dog ikke så meget som man kunne ønske sig, og aktuelt er det svært at tilspille sig en stamplads hos netop Roma, i det en af sidste sommers EM helte, Spinazzola, er på vej tilbage efter sin grimme skade under netop EM.

Leonardo Spinazzola (29 år) 18 landskampe / AS Roma
EM`s hurtigste spiller, men også spilleren som grædende måtte forlade turneringen efter en grim skade i kampen mod Belgien. Er på vej tilbage, og bør være et naturligt førstevalg på det “nye” “Gli Azzurri”.

Historiske forbilleder: Paolo Maldini, Giacinto Facchetti, Antonio Cabrini (billede) og Umberto Caligaris.

Central defensiv midtbane

Sandro Tonali (21 år) 7 landskampe / AC Milan
Det må være slut med Jorginho som “Gli Azzuris” playmaker, for nu skal den “nye Pirlo” sættes i spil, og så må det briste eller bære. Den tætbyggede norditaliener har alle forudsætninger for at blive styrmanden, hvilket han også er begyndt sådan for alvor at vise på klubholdet, efter en svær start. Med løbevillige folk bag sig, kan han koncentrere sig om sit “røntgensyn”, og så skal kanterne “blot” løbe i dybden, så kommer “sukkerbolden” fra dette stortalent.

Manuel Locatelli (24 år) 20 landskampe / Juventus
Der er ingen tvivl om at har noget stort i sig, men desværre viser han det for sjældent, og det har også været en vanskelig sæson for ham hidtil i Juventus, hvilket givetvis smitter af på hans selvtillid. Han bliver ikke starter på landsholdet før Verrati takker af, eller han selv stepper alvorligt op, men gør han det, så har “Gli Azzurri” en usædvanlig løbestærk, arbejdsom og ganske målfarlig midtbanemotor, der præcis er den type som en Tonali har brug for.

Samuele Ricci (20 år) 0 landskampe / FC Empoli
Hans store idol er Pirlo, og han har da også, i lighed med føromtalte Tonali, visse ligheder. Hvor Tonali også har noget Gattuso i sit spil, er Ricci mere en udpræget elegant defensiv playmaker, der med sin eminente højre fod kan ramme det meste. Forventes at skifte permanent til Torino snart, hvilket som minimum er nødvendigt såfremt han skal holde sig inde i landsholdsvarmen. Anses som et af de helt store hotte emner i Italien lige nu. Er en åbenlys lederfigur som andre drages af, og har da også båret anførerbindet på flere U landshold.

Historiske forbilleder: Luis Monti, Ugo Locatelli, Romeo Benetti, Gabriele Oriali, Gennaro Gattuso, Danielle De Rossi og Demetrio Albertini (billede).

Central midtbane

Marco Verratti (29 år) 49 landskampe / PSG
Den iltre PSG spiller, bliver en af få “overlevende” i min udrensning, og det gør han, fordi han på sine bedste dage, er absolut verdensklasse. Utallige skader og formsvigt har betydet at han aldrig for alvor har shinet på landsholdet, som han har gjort for PSG, og meget symptomatisk for hans karriere, startede han også EM sidste sommer op i småskadet tilstand, men fik sig dog spillet i form, og vist sin enorme kunnen. Bør være omdrejningspunktet på holdet også i en forestående EM kvalifikation.

Nicolo Barella (25 år) 36 landskampe / Inter Milan
Uundværlig for klub og landshold, og en spiller der på mange måder om 82èr holdets midtbanemotor, Marco Tardelli. Har til tendens til at rode sig ind i for meget, hvorved han virker meget træt i slutningen af kampene. Det ser man ikke så ofte på en 5-mands midtbane for Inter, men når Italien kun spiller med 3 mand på midten, og de øvrige f.eks. er Tonali og Verratti, så bør han blive bedre til at økonomisere med kræfterne, for han er en særdeles vigtig brik mange år frem.

Nicolo Rovella (20 år ) 0 landskampe / Juventus
Et kæmpe talent, der måske egentlig er bedst på den defensive midtbane, hvor han på nogen områder minder lidt om Tonali. Han er hurtigere end denne, men mangler til gengæld det næsten unaturlige overblik. Teknisk er han på et højt niveau, og på sigt tror jeg ikke der kan herske tvivl om at han bliver en vigtig brik for “Gli Azzuri”. Bør komme med allerede nu qua sit enorme potentiale.

Lorenzo Pellegrini (25 år) 21 landskampe / AS Roma
Elegant playmaker, der også gerne arbejder for sagen, og han kan med fordel benyttes både som 8èr eller 10èr. Skyder godt fra distancen, har et eminent overblik, og hovedspillet er bestemt ok, om end det nok ikke er hans primære styrke. Han er hurtig og dygtig til at se “huller” i modstandernes rækker, og har han spurtstærke og kloge angribere foran sig, kan han styre kampen fra en central position. Spørgsmålet er om der er plads til både ham og en Tonali på en 3-mands midtbane, det kan jeg godt have mine tvivl om.

Historiske forbilleder: Giancarlo De Sisti, Mario Bertini, Fabio Capello, Nicola Berti og Marco Tardelli (billede)

Central offensiv midtbane

Nicolo Zaniolo (22 år) 8 landskampe / AS Roma
Italiens store “problembarn” uden at man dog skal drage sammenligninger med f.eks. Cassano eller Balotelli, men den ofte skadede, men sindsygt talentfulde Zaniolo, har det med at dumme sig en del udenfor banen. Virker dog efter sin seneste skade, til at være kommet bedring mentalt, og efter sigende har han også en fast psykolog tilknyttet sit team. Kan han få gang i karrieren og opfylde sit potentiale, har Italien en potentiel topspiller på den offensive midtbane, som dog også kan benyttes på venstre fløjen.

Matteo Pessina (24 år) 11 landskampe / Atalanta Bergamo
Fik et mindre gennembrud under sidste sommers EM, men har både på klub- og landsholdsplan, haft mere end svært ved at fastholde det åbenlyst høje niveau, han bragede igennem med. Kan han finde takterne er han tæt på start 11èren, på en plads, hvor der pludselig er fin konkurrence, uden at vi dog nærmer os fortidens stjerner, men mindre kan indimellem gøre det!

Historiske forbilleder: Giovanni Ferrari, Gianni Rivera, Sandro Mazzola, Giancarlo Antognoni, Alessandro Del Piero, Francesco Totti, Roberto Baggio (billede) og Gianfranco Zola.

Højre wing

Federico Chiesa (24 år) 38 landskampe / Fiorentina
En af holdets absolutte profiler, og generelt en spiller der gør det godt næsten altid. Han kan dække begge sider + spidsen, men er nok bedst på højre kant, hvor han kan udfordre og skære ind i banen. Er teknisk på et højt niveau, og har et rigtig godt skud. Med afgangen af de gamle drenge, vil den endnu kun 24 årige Fiorentina spiller, som er udlejet til Juventus, pludselig blive en af holdets mest rutinerede spillere.

Domenico Berardi (27 år) 23 landskampe / US Sassoulo
Hurtig og kvik på fødderne, glimrende teknik og fine indlæg, men mangler indimellem kvalitet i slutproduktet. Det er nogenlunde sådan jeg i korte træk vil beskrive den vævre wing, som gjorde sig fordelagtigt bemærket under sidste sommers EM, og som bør være en naturlig del af et fremtidigt “Gli Azzuri” hold, i hvert fald i truppen. Dækker alle de offensive pladser, men er dog bedst på højre kanten.

Historiske forbilleder: Franco Causio, Bruno Conti (billede), Roberto Donadoni, Mauro Camoranesi og Angelo Domenghini.

Frontangriber

Moise Kean (22 år) 12 landskampe / Juventus
Akkurat som tilfældet er med hans i øvrigt gode ven, Zaniolo, er det indimellem motivationen og engagementet det ser ud til at knibe med. Han har rodet rundt i 3 større ligaer indenfor få år, men er endnu ikke slået til sådan for alvor, og hvis det ikke snart sker, kan han få mere end svært ved at holde sig i landsholdsvarmen. Det er møgærgeligt for han har en masse kompetencer, som ethvert hold kan få brug for. Han er hurtig, skudstærk, pågående og teknisk god – når han ellers gider!

Gianluca Scamacca (23 år) 2 landskampe / US Sassuolo
En ordentlig kleppert af en targetman, som med sine 195 cm. i højden rager godt op. Han er tillige særdeles kropsstærk, og minder på mange områder om Luca Toni fra guldholdet i 2006. Tilmed er han en vaskeægte rod på banen, og han er bestemt en de fleste modstandere godt kan kyses af. Altså en italiensk angriber af den “gamle skole”, som skal daffe rundt inde i feltet og vente på det rette tidspunkt, hvor han så kan straffe modstanderen.

Historiske forbilleder: Giuseppe Meazza, Silvio Pioli, Giampiero Boniperti, Gigi Riva (billede), Filippe Inzaghi, Christian Vieiri, Alessandro Altobelli, Roberto Bettega, Omar Sivori, Luca Toni, Paolo Rossi, Valentino Mazzola, Roberto Boninsegna, Francesco Graciani og Gianluca Vialli.

Venstre wing

Giacomo Raspadori (22 år) 0 landskampe / US Sassoulo
Med sine blot 172 cm. i højden, men et fantastisk stabilt tyngdepunkt, er han nærmest umulig at vælte, endsige skubbe ud af kurs, og det kunne være vildt spændende at se ham på en venstre kant/med mulighed for at glide ind som offensiv midt lige bag frontangriberen, som jeg her og nu mener skal være klub kammeraten Scamacca, men det kommer til at fremgå under forslag til idealholdet længere nede. Raspodori minder på mange områder om Insigne når han er bedst, og kan han blive mere uselvisk i sit spil, kan han gå hen og bliver virkelig god. Sparker og afleverer reelt lige godt med begge fødder, hvilket altid er en fordel.

Historiske forbilleder: Raimundo Orsi, Mario Corso og Lorenzo Insigne (billede).

 

Baseret på ovenstående 25 spillere, er mit forslag til en start 11èr således (4-3-3): 

Øvrige emner til en fremtidig landsholdstrup kunne være spillerne herunder, inddelt på respektive pladser.

Målmænd
– Alessandro Plizzari (22 år) 0 landskampe / AC Milan
– Alessio Cragno (27 år) 2 landskampe / Cagliari
– Pierluigi Collini (27 år) 1 landskamp / Tottenham
Højre back
– Davide Calabria (25 år) 5 landskampe / AC Milan
– Davide Faraoni (30 år) 0 landskmape / Hellas Verona
– Gabriele Zappa (22 år) 0 landskampe / Cagliari
– Lorenzo Venuti (26 år) 0 landskampe / Fiorentina
– Riccardo Sottil (22 år) 0 landskampe / Fiorentina
Central forsvar
– Caleb Okoli (19 år) 0 landskampe / Atalanta Bergamo
– Matteo Lovato (22 år) 0 landskampe / Atalanta Bergamo
– Matteo Gabbia (22 år) 0 landskampe / AC Milan
– Alessio Romagnoli (27 år) 12 landskampe / AC Milan
– Simone Canestrelli (21 år) 0 landskampe / FC Empoli
Venstre back
– Destiny Udogie (19 år) 0 landskampe / Udinese Calcio
– Federico Dimarco (24 år) 0 landskampe / Inter Milan
– Matteo Ruggeri (19 år) 0 landskampe / Atalanta Bergamo
Central defensiv midtbane
– Salvatore Esposito (21 år) 0 landskampe / SPAL
– Simone Panada (19 år) 0 landskampe / Atalanta Bergamo
– Giuseppe Leone (20 år) 0 landskampe / Juventus
– Rolando Mandragora (24 år) 1 landskamp / Torino
Central midtbane
– Nicolo Fagioli (21 år) 0 landskampe / Cremonese
– Davide Frattesi (22 år) 0 landskampe / US Sassoulo
– Edoardo Bove (19 år) 0 landskampe / AS Roma
– Alessandro Bianco (19 år) 0 landskampe / Fiorentina
– Tommaso Pobega (22 år) 0 landskampe / Torino (billede herunder)
– Roberto Gagliardini (27 år) 7 landskampe / Inter Milan
Central offensiv midtbane
– Mattia Zaccagni (26 år) 0 landskampe / Hellas Verona
– Gianluca Gaetano (21 år) 0 landskampe / SSC Napoli
– Daniel Maldini (20 år) 0 landskampe / AC Milan
– Christian Volpato (18 år) 0 landskampe / AS Roma
Højre wing
– Emanuel Vignato (21 år) 0 landskampe / FC Bologna
– Matteo Cancellieri (20 år) 0 landskampe / Hellas Verona
Central angriber
– Kelvin Yeboah (21 år) 0 landskampe / Genoa CFC
– Matteo Politano (28 år) 4 landskampe / SSC Napoli
– Joao Pedro (30 år) 1 landskamp / Cagliari
– Lorenzo Colombo (20 år) 0 landskampe / AC Milan
– Sebastiano Esposito (19 år) 0 landskampe / Inter Milan
Venstre wing
– Vincenzo Grifo (28 år) 6 landskampe / SC Freiburg
– Riccardo Ciervo (19 år) 0 landskampe / AS Roma
Der er for så vidt ganske mange spændende spillere i italiensk fodbold, hvilket da også ville være underlig med et land med over 60 millioner indbyggere, men problemet er, som man ser det andre steder, at alt for mange udenlandske spillere fylder op. Det er jo ikke profiler som Vlahovic, Milinkovic-Savic eller Martinez der er problemet, men nærmere de mange helt igennem gennemsnitlige spillere med udenlandsk pas, som mere eller mindre uberettiget holder mange italienske spillere på bænken. Herudover er det åbenlyst at man mangler store profiler, dvs. spillere som har en forunderlig evne til at slå til og redde holdet, når det ser allerværst ud, eller generelt holde niveauet højt, hvilket altid vil afspejle sig på de mindre profilerede spillere. Da Italien vandt VM 06, havde man en perfekt kombination af vaskeægte verdensklasse spillere som f.eks. Buffon, Cannavaro, Nesta, Pirlo, Gattuso, Totti og Del Piero, og så kunne mindre kendte navne som f.eks. Grosso, Perrotta og Iaquinta m.fl. holde sig op mod topspillernes klasse. Man så det samme da Italien vandt VM 82. Her var supernavnene Zoff, Scirea, Conti og Rossi, mens ikke mange der ikke til dagligt fulgte med i italiensk fodbold, kendte ret meget til spillere som Oriali, Altobelli og/eller Collovati m.fl. Det er ofte den recept man vinder på, og et glimrende og meget velkendt eksempel er jo Danmarks triumf ved EM 92. Superspillerne var naturligvis Schmeichel, Brian Laudrup og Povlsen, mens ingen udenfor Danmark formentlig havde hørt om Larsen, Faxe eller Vilfort, og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på min påstand.

På det nuværende landshold, i hvert fald hvis vi holder os til den 25 mands trup jeg har opstillet længere oppe i artiklen, er de største stjernenavne PSG duoen Donnarumma og Verrati, og så nærmer Barella og Chiesa sig nok også en vis status. Resten er relativt ukendte spillere i den helt store sammenhæng, og de stjerner der strålede ved EM triumfen sidste sommer, som f.eks. Inzigne eller Jorginho, virker begge tæt på sidste “udløbsdato”, i hvert fald i landskampssammenhæng, og derfor er Italiens hold, uanset hvordan man vender og drejer det, utroligt anonymt, landets størrelse taget i betragtning. Lande med samme størrelse rent befolkningsmæssigt som f.eks. Frankrig og England, har netop i disse år utallige verdensnavne, hvor det selvsagt er umuligt at komme udenom spillere som Mbappe, Griezmann, Varane og Pogba (i landsholdssammenhæng) + Kane, Sterling, Rice og Walker m.fl. + at begge steder myldrer talenterne frem, og først og vigtigst af alt, de får “lov” til at spille hyppigt for selv større hold. Der er virkelig sket meget på netop den front i England de senere år, hvilket tydeligvis har gavnet landsholdet, og omkring det franske, så er der jo efterhånden så mange yngre spillere, at man nærmest skal være matematik professor for at holde rede på dem alle sammen.

Også trup sammensætningen har naturligvis en betydning, og her har jeg længe ment at Mancini, som jeg ellers er stor fan af på andre områder, udtager spillere fra alt for mange klubber. Selv i min “nedkogning” til de 25 jeg mener skal udgøre den kommende trup, er der spillere fra hele 12 forskellige klubber, mens der i mit startopstillings forslag, er spillere fra 8 forskellige klubber. Med al respekt for klubber som Sassuolo, Empoli og Bordeaux, er træningsmiljøet, omgivelserne og medspillerne selvsagt ikke på niveau med hvad man finder i de helt store klubber som Juve, Milan og Inter m.fl., men ikke desto mindre er man nødt til at finde hele 5 spillere fra netop de 3 klubber, for overhovedet at kunne lave en 25 mandstrup. Der er alt for mange udlån på kryds og tværs i den italienske ligastruktur, og alt for mange spillere, selv dem med stort åbenlyst potentiale, spiller og træner for længe med mindre klubber, indimellem sågar i Serie B. Først når de nærmer sig midt 20èrne kommer til retur til den store moderklub, og så er løbet mht. udvikling jo ved at være kørt. Jeg så f.eks. gerne at mulige startere som Scamacca, Raspadori (billedet af de 2 herover), begge Sassuolo, ja og selv Felipe fra Lazio, spillede i en af de 4-5 store klubber, men her fylder mere eller mindre stærke udenlandske spillere trupperne op, og derfor ser vi da også flere og flere yngre italienske spillere, prøve sig af uden for Serie A. En Verratti har aldrig spillet i Serie A, og Donnarumma lod sig jo (desværre) lokke af pengene i sommers og smuttede til PSG. Kean har uden det store held forsøgt sig i både Everton og PSG, mens Immobile jo har været i både Dortmund og Sevilla. Jorginho og Emerson er på kontrakt i Chelsea hvilket jo er virkelig højt niveau, men vi ser jo også spillere i lavere rangerende klubber, hvor de på papiret burde være for gode til, men blot ikke får chancen i deres italienske klub.

Alt det kan jeg ikke lave om på, men jeg følte behov for at påpege det, og selvom vi jo rent faktisk taler (skriver) om de forsvarende europamestre, som rent faktisk spillede god fodbold sidste sommer, så er det en kendsgerning at Italien for anden gang, har misset det de allerhelst vil deltage i, nemlig en VM slutrunde. De er som bekendt sammen med Tyskland, de næstmest vindende nationer i historien i VM sammenhæng, kun overgået af Brasilien, og med også 2 EM guldmedaljer, kan de med rette kalde sig en af de 3 store fodboldnationer i verden. Der har dog mildt sagt været “langt mellem snapsene” siden VM 06 guldet, og selv ikke EM titlen kan viske den “hinde” af, som i nu snart mange år har lagt sig over udviklingen i Italien. Som nævnt er der alt for mange middelmådige udlændinge, men hvis man virkelig udviklede potentielle verdensstjerner, ville disse jo brage igennem uanset hvad, så problemet nok mindst ligeså meget på udviklingsdelen.

Summa summarum, de italienske spillere er i dag vågnet op til benhårde avishistorier, hvor man ikke som man lidt for ofte ser det i f.eks. Danmark, forsøger at finde de positive ting, og helst undgår alt for negative vinkler, så udmærker Corriere dello Sport sig ved at de mener spillerne og sikkert også trænerstaben, skal i helvede. De normalt toneangivende udi harske overskrifter, den “lille lyserøde” alias La Gazzetta dello Sport er faktisk helt stuerene ved blot at konstatere at Italien er ude af VM, og så lukker og slukker Tuttosport det hele med neeeeeeeeeeeeeeej!

Jeg tænker de 60 millioner landstrænere i Italien har samme holdninger som aviserne, nok en kombination, og det kan i den grad blive svært, ja nærmest uoverkommeligt for Mancini og CO, at få samlet stumperne op. Danmark har jo misset mange slutrunder, men det er sjældent at der har været landesorg, men det er nok det tætteste man kommer det i disse fodboldtossede nationer, og Italien er i sandhed i toppen af tossede fodboldnationer!

Gode råd er dyre – jeg vil følge usædvanligt godt og grundigt med i den kommende tid, for det er jo ingen hemmelighed at jeg i den grad er “skabsitaliener”, og har ikke så få følelser lagt i “Gli Azzuri”. Således “bløder mit hjerte” også markant efter denne fadæse, og jeg tænker det er fint at VM først er til vinter, for så kan man da lige nå at komme på benene igen.

Det var alt for denne gang – jeg håber og tror at du er blevet underholdt, informeret og måske oplyst af artiklen, og om ikke andet, så på snarlig genlæs 😉

Ciao!

Msh.
Torben Aakjær
KBH (DK) 25.03.22

 

 

Torben Aakjær