ORANJE PRØVER IGEN!

Holland “Orange”
FIFA ranking (oktober 2022): 8
Træner: Louis van Gaal
Anfører: Virgil van Dijk
VM meritter/bedste placering: Sølv i 1974, 1978 og 2010
Deltaget i VM: 10
Nationens historiske helte: Johan Cruyff, Ruud Krol, Rob Rensenbrink. Wim van Hanegem, Johan Neeskens, Wesley Sneijder, Robin van Persie, Marco van Basten, Ruud Gullit, Frank Rijkaard, Dennis Bergkamp, Ronald Koeman, Clarence Seedorf og Arjen Robben
Hylde 1 spillere (jfr. liste fra d. 5.7.22) på nuværende hold: Virgil van Dijk og Frenkie de Jong
De 3 vigtigste spillere i nuværende trup: Virgil van Dijk, Frenkie de Jong og Steven Bergwijn
Flest landskampe ALLTIME
Wesley Sneijder: 134
Edwin van der Sar: 130
Frank de Boer: 112
Flest mål ALLTIME
Robin van Persie: 50
Klaas-Jan Hundelaar: 42
Memphis Depay: 42
Flest landskampe nuværende trup
Daley Blind: 94
Memphis Depay: 81
Jasper Cillesen: 63
Flest mål nuværende trup
Memphis Depay: 42
Davy Klaasen: 9
Luuk de Jong: 8

Hollands 8 kampe i 2022:
26.3 vs Danmark (hj) 4-2
29.3 vs Tyskland (hj) 1-1
3.6 vs Belgien (u) 4-1
8.6 vs Wales (u) 2-1
11.6 vs Polen (hj) 2-2
14.6 vs Wales (hj) 3-2
23.9 vs Polen (u) 2-0
25.9 vs Belgien (hj) 1-0

Vundne: 6
Uafgjorte: 2
Tabte: 0
Målscorer: 19-10

Målscorere:
Dennis Bergwijn: 5
Memphis Depay: 4
Cody Gakpo: 2
Nathan Ake: 1
Denzel Dumfries: 1
Wout Weghorst: 1
Virgil van Dijk: 1
Noa Lang: 1
Teun Koopmeiners: 1
Davy Klaasen: 1

Formationer:
3-4-1-2: 3
3-5-2: 3
3-4-3: 1
5-3-2: 1

Benyttede spillere i de 8 landskampe (32):
8 kampe: Steven Bergwijn
7 kampe: Denzel Dumfries, Teun Koopmeiners og Frenkie de Jong
6 kampe: Steven Berghuis, Daley Blind, Nathan Ake, Matthijs de Ligt og Memphis Depay
5 kampe: Tyrell Malacia
4 kampe: Virgil van Dijk, Mark Flekken, Davy Klaassen, Jurrien Timber og Stefan de Vrij
3 kampe: Jordan Teze, Wout Weghorst og Vincent Janssen
2 kampe: Maarten de Roon, Hans Hateboer, Donyell Malen, Jasper Cillesen, Noa Lang, Bruno Martins Indi, Remko Pasveer og Kenneth Taylor
1 kamp: Arnaut Danjuma, Giorgino Wijnaldum, Jerdy Schouten, Guus Til og Ryan Gravenberch

Ovennævnte 29 spillere er fordelt på 17 klubber:
Ajax Amsterdam: 7 (Bergwijn, Berghuis, Blind, Klaassen, Timber, Pasveer og Taylor)
Atalanta Bergamo: 3 (Koopmeiners, de Roon og Hateboer)
FC Barcelona: 2 (Depay og de Jong)
Bayern München: 2 (De ligt og Gravenberch)
PSV Eindhoven: 2 (Teze og Til)
AZ Alkmaar: 2 (Indi og Clasie)
Manchester United: 1 (Malacia)
Liverpool: 1 (van Dijk)
Bologna: 1 (Schouten)
AS Roma: 1 (Wijnaldum)
Villareal: 1 (Danjuma)
SC Freiburg: 1 (Flekken)
Royal Antwerpen: 1 (Janssen)
NEC Nijmegen: 1 (Cillesen)
Club Brügge: 1 (Lang)
Besiktas: 1 (Weghorst)
Borussia Dortmund: 1 (Maalen)

HISTORIEN
Selvom Holland arealmæssigt er mindre end Danmark, bor der omkring 3 x så mange mennesker, i det lille land mellem Tyskland og Belgien, og det er da bestemt heller ikke fordi man ikke har evnet at fostre historiske giganter. Navne som Van Gogh, Rembrandt og Vermeer får enhver kunstelsker til at savle, og øjeblikkets suverænt bedste Formel 1 kører Max Verstappen er lige så hollandsk som “Den flyvende hollænder” i skikkelse af superlegenden Johan Cruyff, som ikke mindst efter sin alt for tidlige død, er blevet en nærmest overjordisk legende.

Apropos Johan Cruyff, så var det heller ikke overraskende at det var “hans” landshold, der sådan for alvor satte den lille nation på landkortet. Det skete første gang til VM 74, hvor Ajax`s fantastiske hold, der forinden havde vundet Europa Cup for Mesterhold hele 3 gange, dannede stammen på det mandskab som den ligeledes tidligere Ajax træner, Rinus Michels udtog. Ajax stammen ved Wim Suurbier, Johnny Rep, Johan Neeskens, Piet Kiezer, Ruud Krol og Arie Han, og så havde den altdominerende superstjerne Johan Cruyff, naturligvis også en fortid i Amsterdam klubben, så spillerne kendte hinanden ind og ud, og var fortrolige med den ekstreme power fodbold, kaldt “Totalfodbold”, som træneren Michels havde benyttet sig af med enorm succes i klubregi, og nu også indførte omkring landsholdet. Michels havde i 40èrne været spiller under en af “Totalfoboldens” pionerer, engelske Jack Reynolds, og op igennem årene, var der mange store klub og landshold, som praktiserede dennne specielle form for fodbold. De mest berømte eksempler var vel Østrigs “Wunderteam” i 30èrne, Ungarns “Golden Team” i 50èrne og faktisk også det det brasilianske klubhold Santos FC i 60èrne, hvor de som bekendt havde en vis Pele i truppen.

“Totalfodboldens” overskrift er at alle 10 markspillere principielt skal kunne udfylde alle pladser på holdet, hvilket betyder at holdet er meget flydende i sin opbygning, noget som tog de fleste med storm til netop VM 74, hvor de fleste lande spillede efter stringente taktiske oplæg, med præcist definerede positioner for den enkelte spiller. At det ikke var nok i den sidste ende, betød ikke at Holland sluttede med den form for fodbold, men det er klart at skuffelsen var enorm, da Michels, Cruyff og CO tabte VM finalen med 1-2 til værterne fra Vesttyskland!

Da det blev VM tid igen 4 år efter, måtte man undvære Johan Cruyff, der meldte fra efter at have været udsat for kidnapningsforsøg af hans familie, men også efter sigende fordi den kontroversielle herre, politisk var dybt uenig med hvad der foregik i diktaturlandet Argentina, hvor VM blev afviklet. Også hans tidligere holdkammerat fra Ajax Piet Keizer, samt den teknisk velfunderede Wim van Hanegem var ikke med i den trup som den nytiltrådte træner, østrigske Ernst Happel udtog. I modsætning til det mandskab som nåede finalen i 1974, var der denne gang kun en enkelt Ajax spiller med omkring start 11èren i skikkelse af alsidige Ruud Krol, der nu var anfører og placeret som en slags libero i et system der på papiret lignede noget der mindede om 1-3-3-3. Der var dog de nu forhenværende Ajax profiler som f.eks. Johan Neeskens, der nu tørnede ud for FC Barcelona og Arie Haan som siden 1974 var skiftet til belgiske Anderlecht, og nu var holdkammerat med spilleren der formentlig var Hollands bedste spiller i Argentina, Rob Rensenbrink.

Ernst Happel (på billedet forrest til venstre ved siden af Johan Cruyff, mens Willem van Hanegem og Willy van der Kerkhoff, der var kendt og berygtet for at kæderyge + at være lige lovlig glad for cognac, havde allerede dengang en utrolig træner karriere bag, hvorunder han bla. havde ført Feyenoord frem til guldet Europa Cuppen, dvs. før Ajax dominansen + at han sensationelt havde ført Club Brugge frem til finalen i samme turnering umiddelbart før han tiltrådte som landstræner, men desværre for ham og Brugge, tabte holdet finalen mod Liverpool. Som spiller havde han været en vital del af det stærke østrigske landshold i 1954. Her spillede han bl.a. sammen med Gerhard Hanappi og Ernst Ocwikk, og på klubplan tørnede han primært ud for Rapid Wien, hvilket bl.a. betød at han i slut 30èrne var tvunget medlem af Hitler Jugend, noget som åbenlyst ikke huede ham.

Happels “Orange” var langt fra så flyvende som i 1974, men til trods for haltende resultater, lykkedes det ikke desto mindre for holdet endnu engang at stå i en VM finale, hvor det igen var værtsholdet, nu Argentina, der var modstanderen. Og ja, uanset hvordan man forsøger at tale sig rundt omkring retfærdighed, chancer og alt muligt andet, så havde de stribede fra Argentina en Mario Kempes i hopla, og da den italienske dommer Sergio Gonella, klokken lidt i 17.00 lokal tid, fløjtede et sydende opgør af på Estadio Monumental i Bounos Aires, var det ikke Ruud Krol der modtog VM trofæet, men derimod Daniel Passarella, og endnu engang måtte det tulipanelskende land “nøjes” med sølvet, og en gylden generation af spillere, kunne se tilbage på hele 2 VM finaler uden succes!

Meget symptomatisk gik det herefter nærmest i stå, for både VM 82 og 86 blev misset, og vi skal således helt frem til VM 90, for på ny at se de orange trøjer i aktion på den største scene. En ny fantastisk generation af spillere, anført af Marco van Basten og Ruud Gullit, var langsomt men sikkert vokset frem i skyggen af “Cruyff holdet”, og man havde igen med Rinus Michels ved roret, vundet EM 2 år forinden, hvorfor der naturligvis var enorme forventninger til et på papiret virkelig imponerende mandskab. Træner var nu Leo Benhakker, og udover føromtalte superstjerner som van Basten og Gullit, rådede den den karismatiske træner over Ronald Koeman, Frank Rijkaard, Gerard Vanenburg og Wim Kieft m.fl., men disse navne til trods, og EM titlen i frisk erindring, lykkedes det på ingen måde at imponere, og i en gruppe med England, Irland og Egypten, lykkedes det overhovedet ikke at vinde, i det alle 3 kampe sluttede remis, og ja, 3 point var ikke nok til at at avancere, og dermed sluttede VM 90 nærmest uden at man ænsede et underligt passivt hollandsk mandskab.

Hjem og “pudse fjerene”, og så var man klar til nationens 8ène VM i 1994, hvor Dick Advocaat var ny træner, og hvor navne som Marco van Basten og Ruud Gullit, nu kun var fjerne minder om en svunden tid. En ny stjerne var dukket op i skikkelse af Dennis Bergkamp, og spændende navne som van der Sar og Overmars m.fl., var spillere der på ny fik optimismen til at boble hos landets mange fodboldelskere. Et par sejr og et nederlag til naboerne fra Belgien, var nok til at sende holdet videre til første knockoutrunde, hvor Irland relativ let blev besejret på mål af Bergkamp og Wim Jonk, og så ventede favoritterne fra Brasilien i 1/4 finalen. Optimismen var dog i top hos “Orange”, som muligvis ikke havde spillet sprudlende som i 70èrne, men de virkede solide, og måske var det nu at det lille land omsider skulle smage sejrens sødme! Men nej, “naturligvis” tør man næsten fristes til at sige, så lykkedes det ikke at overvinde “Selecao”, og dermed sluttede endegyldigt den “gyldne generation” med blot EM titlen i 1988, hvilket ikke mindst set med eftertidens øjne virker som alt for lidt!

Dermed er vi nået frem til VM 98, hvor nye unge navne som bl.a. Clarence Seedorf, Patrick Kluivert og Edgar Davids havde fundet fodfæste på “Oranges” mandskab. Vanen tro var der en del ballade internt på holdet, hvor man akkurat som tilfældet havde været nogen gange omkring de franske landshold, var en del fnidder mellem den sorte og den hvide fraktion. Træner var nu Guus Hiddink, der bl.a. havde stået i spidsen for PSV`s europæiske eventyr 10 år forinden, og stammen var ganske som i 70èrne, fra Ajax skolen, ikke mindst fra det hold der 3 år forinden havde vundet Champions League. Akkurat som i 1994 virkede stammen homogen, og med stjerner som Bergkamp, Seedorf og Kluivert, var der et topsnit over holdet, som på en god turnering, kunne få holdet rigtigt langt. Holland blev da også nævnt i periferien af favoritfeltet, og var blandt de 8 topseede mandskaber, hvilket betød en relativ tilforladelig indledende gruppe med modstandere som bl.a. Belgien og Mexico. “Orange” levede op til favoritværdigheden og strøg igennem gruppen som vindere, og på et overtidsmål af Davids i den første knockoutrunde kamp mod Jugoslavien, var man nu klar til 1/4 finalen mod Argentina. Igen var det en sen scoring, denne gang af Marc Overmars i kampens 90ènde minut, der sikrede sejren, og så var holdet klar til semifinalen mod “vennerne” fra Brasilien, holdet der jo havde sendt dem ud 4 år i forvejen.
Hiddink havde valgt disse 11 i en 4-4-2 formation: Edwin van der Sar (Ajax Amsterdam) – Michael Reiziger (FC Barcelona), Jaap Stam (PSV Eindhoven), Frank De Boer/anf. (Ajax Amsterdam), Wim Jonk (PSV Eindhoven) – Philipe Cocu (PSV Eindhoven, Edgar Davids (Juventus), Ronald De Boer (Ajax Amsterdam) – Patrick Kluivert (AC Milan), Dennis Bergkamp (Arsenal), Boudewijn Zenden (PSV Eindhoven). Indskiftet undervejs: Clarence Seedorf (Real Madrid), Pierre van Hooijdonk (Nottingham Forest) og Aron Winter (Inter Milan).
54.000 forventningsfulde tilskuere sad klar og spændte på Stade Veledromen i Middelhavsbyen Marseille, det var et dejligt vejr, og alle forudsætninger for en underholdende forestilling var til stede. Brasserne havde imponeret indtil da, og havde i sine fantastiske “2 x R” angribere i skikkelse af den 21 årige Ronaldo Nazario og den 5 år ældre Rivaldo, en duo der kunne kombinere sig igennem ethvert forsvar, og det var præcis hvad der skete, da hele verdens nye unge superstjerne, Ronaldo Nazario, scorede til 1-0 efter 46 minutter. “Orange” virkede underligt passive, måske forårsaget af nerver, for akkurat som tilbage i 70èrne, var nationen begyndt for alvor at tro på det, og nu var man jo så tæt på – mente man! Den jævnaldrende Patrick Kluivert bragte balance i tingene umiddelbart før slutfløjtet, og da der ikke kom yderligere scoringer i de 2 x 15 minutters forlængede spilletid, fløjtede den arabiske dommer Ali Busaijm til straffesparks konkurrence.

Brasserne udvalgte kvintetten Ronaldo, Rivaldo, Emerson, Dunga og Carlos, mens Holland valgte Frank de Boer, Bergkamp, Cocu, Ronald de Boer og Kluivert, og så gik man ellers i gang! De første 5 spark fløj ind bag respektive keepere, men den ellers altid rolige Cocu brændte sit forsøg, og da Dunga effektivi eksekverede sit bag en sagesløs van der Sar, lå et tungt åg på Frank de Boer. Holdets 28 årige kaptajn med over 60 landskampe bag sig, og normalt sikkerheden selv, men da presset var allerstørst, svigtede han fatalt, og grædende faldt de hollandske spillere sammen ovenpå endnu en ekstrem skuffelse. VM titlen forduftede i det fjerne, hvilket den som bekendt også gjorde for brasserne, men det vidste de på det tidspunkt ellevilde jublende spillere ikke, og endnu engang måtte Holland lade sig nøje med det, som efter endnu et nederlag i bronzekampen mod opkomlingene fra Kroatien, sluttede med en lidet flatterende 4 plads.

Det nederlag tog åbenbart hårdt på den lille nation og dets spillere, for VM 02 blev absurd nok misset, og VM 06 sluttede allerede efter første knockoutrunde, hvorfor vi nu skal spole frem til VM 10, hvor ny træner og spillertrup var klar til endnu en omgang. Profilerne var nu den berømmede 83-84 årgang af spillere, hvor navne som Wesley Sneijder, Robin van Persie, Rafael van der Vaart og Arjen Robben, var lysende eksempler på en ekstra ordinær talentudvikling, og disse spillere stod ikke tilbage for 70èrne og 90èrnes helte, hvilket deres respektive klubber Inter Milan, Arsenal, Real Madrid og Bayern München tydeligt illustrerede. Tiderne var skiftet og nu befandt blot 8 ud af de 23 udvalgte spillere i truppen sig til daglig i Eresdivisie, hvoraf Ajax med 3 spillere, ikke overraskende trods alt var hyppigst repræsenteret. Træner var Bert van Marwijk, og stilen mindede til forveksling om 70èrnes tempobold, uden dog at totalfodbold definitionen var fremherskende. Man spillede teknisk og hurtig bold, havde et flydende forsvar, og helt fremme var angriberne kyniske og effektive. Det lignede at det kunne blive nu det hele skulle lykkedes, og indtil holdet stod overfor Spanien i finalen, havde man vundet alle 6 hidtidige kampe i turneringen, og især den lille playmaker Wesley Sneijder, havde midt sagt været forrygende.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Holland også tabte deres 3`de finale, da Europamestrene fra Spanien, scorede opgørets eneste mål, 4 minutter før ekstra tiden sluttede ved Andres`Iniesta. Havde de hollandske spillere tilbage i 70èrne været skuffede, var det et begreb som denne gang på ingen måde dækkede den sindstilstand som Sneijder og holdkammeraterne var i, da kampen flev fløjtet af. Man så orange klædte spillere liggende grædende, forstenede og tavse rundt om på det flotte græstæppe. Så tæt på, og endnu engang en skuffelse, som næsten ikke var til at fatte! Som kronen på værket – ja det er ironisk, så blev VM`s bedste spiller (efter min mening), Wesley Sneijder, ikke engang stemt ind som nr. 3 på Ballon dÒr podiet senere på året. Efter en sæson/et år, hvor han havde vundet Serie A, Champions League, VM for klubhold og Super Cuppen med Inter Milan, sluttet som delt VM topscorer med 5 mål, begået flest assist i Champions League, udråbt som bedste midtbanespiller i 2010 af UEFA, samt været udtaget til VM`s ALLSTAR mandskabet, og så sluttede han kun som nr. 4 efter Messi, Xavi og Iniesta. Yderligere kommentarer er næppe nødvendige, og man forstår hans frustration derefter!

Vi er nu ved at nå frem til nutiden, men skal naturligvis lige have Louis van Gaals mesterstykke fra 2014 med. Eller rettere næsten mesterstykke, for selvom han bestemt ikke rådede over et på papiret prangende mandskab, lykkedes det ikke desto mindre for Holland igen at nå helt frem til en semifinale, for denne gang dog at blive besejret af Argentina efter straffesparks konkurrence. Bronzekampen blev efterfølgende vundet med sikre 3-0 over Brasilien, og dermed sluttede den aldrende træner af for denne omgang…. – troede han og alle andre, men det vender jeg tilbage til. Holland missede VM kvalifikationen til VM 18, og siden Louis van Gaal abdicerede har hele 7 trænere forsøgt lykken, senest den tidligere anfører Frank De Boer, der altså overlod tøjlerne til – ja Louis van Gaal, som nu for 3`de gang står i spidsen for “Orange”, og ja som man jo siger – så er 3´de gang (måske) lykkens gang! 

NUTIDEN OG DET TAKTISKE
Man kan bestemt ikke klage over holdets effektivitet, hvor van Gaals ekstreme erfaring krydret med mange store personligheder, er hovedårsagerne. Man mangler måske de enorme stjerner, som hollandsk fodbold tidligere producerede, men til gengæld har man en enorm bredde i forsvar og på midtbanen, men ser så noget tyndt besatte ud længere fremme, skrevet i al respekt for Depay og Bergwijn, så er de altså pænt langt fra Van Basten og Bergkamp niveau.

Meget tyder på at holdet spiller i en 3-4-1-2 formation, hvor Van Gaal har den luksus at han kan starte med navne som f.eks. Botman, De Vrij og Ake på bænken, hvilket i den grad illustrerer min pointe om bredden. Hans filosofi er en boldsikker defensiv, med hurtige kanter, og her støder man sig automatisk på Blind, såfremt veteranen vælges til venstre side. Omvendt er hverken Malacia eller Bakker specielt stærke defensivt, og deres rutine er bestemt også til at overse. Hvis Blind placeres på den side, kan det tænkes at der byttes om på Van Dijk og Timber, da sidstnævnte er hurtigere, og dermed kan kompensere for Blind. På den centrale midtbane, er Koopmeiners og De Jong et virkelig stærkt makkerpar, og med Gravenberch som supplement, kan Van Gaal veksle løbende, uden at fundamentet svækkes mærkbart. Koopmeiners er den mest defensive, mens De Jong mere minder om en 8èr, og med Berghuis eller Klaassen foran sig, kan midtbanen “vendes” rundt, såfremt der skal presses højt, og omvendt kan alle arbejde defensivt, hvilket sikrer forsvaret ekstremt.

Helt fremme er der problemer med Depays spilletid i Barcelona, hvilket kan bane vejen for Malen, der gør det glimrende i Dortmund, mens Bergwijn ligner et sikkert kort. Man har også den kæmpestore Weghorst, som dog primært ligner en form for “plan B”, såfremt der skal smides bolde ind i feltet til sidst i en kamp, alternativt hvis han skal ind for at heade væk fra forsvaret i en presset kamp.

Aloysius Paulus Maria van Gaal “Louis van Gaal” (71 år og ansat som hollandsk landstræner fra 04.08.21 + har været ansat i samme stilling fra 02.09.00 – 30.11.01 og 15.08.12 – 31.07.14)
Den mildt sagt karismatiske hollænder, er den ældste af de 32 trænere, som står i spidsen for de deltagende landshold til VM i Qatar, og med en træner erfaring der strækker sig tilbage fra 1986, hvor som 34 årig, og netop stoppet med sin aktive karriere, lagde ud med at være assistent i AZ Alkmaar, over han som 39 årig blev cheftræner for Ajax Amsterdam, som han 4 år senere gjorde til Champions League vindere, til han i august sidste år, blev ansat som træner for “Orange” for 3`de gang. Knap 1000 kampe har han haft ansvaret for sine klubber og landes respektive mandskaber, og han har triumferet med 7 mesterskaber i 4 forskellige klubber, fordelt i 3 lande, og 4 pokaltitler i 4 klubber i 4 lande, hvilket er helt ekstraordinært, og i sandhed illustrerer mandens storhed.

Udover at have stået i spidsen for Holland over nu 3 omgange, har han været træner som nævnt Ajax Amsterdam, AZ Alkmaar, FC Barcelona, Bayern München og Manchester United, og han har ført sine hold helt frem til finalen i Champions League i 3 tilfælde, hvor han dog “kun” lykkedes med at vinde med Ajax i 1995. Undervejs i sin lange karriere har han trænet koryfæer som bl.a. Xavi Hernandez, Andres`Iniesta, Angel Di Maria, Wayne Rooney, Bastian Schweinsteiger, Thomas Müller og Radamel Falcao, ligesom det var ham der så det åbenlyse i at give debut i sin tid til David Alaba i Bayern München, Marcus Rashford i Manchester United, Clarence Seedorf, Patrick Kluivert og Edgar Davids i Ajax Amsterdam, samt de 2 unge spaniere Xavi Hernandez og Andres`Iniesta + ikke mindst Rivaldo i FC Barcelona + naturligvis mange flere.

Han har altid været kendt for at have et særligt blik for unge spillere, er som det fremgår sjældent bange for at give debut til disse, og han er bestemt også typen mange vurderer som en “hård hund”, hvilket et af hans mange kælenavne “Iron Tulip” selvsagt refererer til. Men som bekendt når man ikke så langt som han har gjort i sin træner karriere, hvis ikke man har en vis hårdhed i sig. Når det er sagt, så anerkendes han også for en god portion humor og selvironi, og han har altid været stærk i sin mandskabsbehandling, hvor han ofte tager ting fra da han selv var aktiv med ind i sin personalepleje. Han nåede ganske vist aldrig omkring det hollandske landshold, men med over 300 kampe for habile klubber i Eresdivisie, og den belgiske Jupiler League har han dog en aktiv karriere af en vis kvalitet at se tilbage på. Han spillede sammen med et par danskere (Flemming Lund og Torben Mikkelsen), ligesom han også har spillet med både Dick Advocaat og Danny Blind, som akkurat som van Gaal, senere hen blev hollandske landstrænere m.v. Han har ofte omtalt den belgiske træner Gut Thys fra sin tid i Royal Antwerpen, som sin største inspirationskilde udi trænergerningen, ikke mindst på den måde som Thys trænede flere spillere individuelt, så deres spidskompetencer blev finpudset.

Det at være hollandsk landstræner er muligvis ikke så stresset et job, som det f.eks. er at varetage tjansen for nationer som Brasilien, Italien og/eller England, men ikke desto mindre har man haft hele 61 trænere incl. Cees van Hasselt varetog jobbet tilbage i 1905, frem til og med Louis van Gaal. Flere af dem gengangere, og i alt trænere fra 6 forskellige nationer, dog fra efteråret 1977 udelukkende hollandske. Van Gaals 3 perioder strækker sig over 59 landskampe, hvoraf de 38 er vundet, 17 er endt remis, mens blot 4 er tabt, og i den sidste aktuelle periode fra august sidste år, har han haft ansvaret i 15 kampe, med 11 sejre, 4 remis og 0 nederlag. Af de 15 kampe, har 4 af dem været mod top 10 mandskaber på FIFA`s rangliste, og her har man besejret Danmark 4-2, samt Belgien først 4-1 og senest i den foreløbige sidste landskamp her i 2022 vandt Holland 1-0. Endelig har holdet spillet 1-1 mod Tyskland.

I de første 7 landskampe, alle afviklet i 2021, valgte van Gaal systemet 4-3-3, mens han her i 2022, har eksperimenteret en anelse mere, hvilket fremgår af oversigten længere oppe. Der hersker dog ikke tvivl om at Holland ganske givet starter ud med 3 mand i bagkæden, et par offensive wingbacks og så er det mere uvist, hvordan der ellers stilles op, men det vil jeg gennemgå andetsteds.

Louis van Gaal har for længe siden meddelt det hollandske fodboldforbund KNVB, at han stopper ved årets udgang. Ikke bare som træner for nationalmandskabet, men generelt. I øvrigt er det værd at nævne at Danny Blind og Edgar Davids er van Gaals assistenter omkring landsholdet, og de ses alle 3 på billedet herunder. 

Her er det primære hold vurderet ud fra en 4-3-3 opstilling, og med karaktergivningen på 1 – 10, med 10 som utvetydig verdensklasse!

Mark Flekken (SC Freiburg) – 29 år / 4 lk
Karakter: 6
Med fortidens legender in mente, må man nøgternt konstatere at der immervæk er langt fra disse, til den relativ upåagtede Flekken, der fik sin landsholdsdebut tidligere i år, og som det fremgår ikke har den store rutine i landskampssammenhæng. Han er vokset op i Tyskland, og har udelukkende repræsenteret mindre klubber der, aktuelt Freiburg, men det har altså været nok til at van Gaal, ser ud til at prioritere den 195 cm. høje Flekken som førstekeeper. Han fik i øvrigt sin debut mod Danmark.

Alternativer:
Remko Pasveer (Ajax Amsterdam) – 38 år/2 lk
Andries Noppert (SC Heerenveen) – 28 år / 0 lk
Jasper Cillesen (NEC Nijmegen) – 33 år / 63 lk
Justin Bijlow (Feyenoord Rotterdam) – 24 år / 6 lk
Tim Krul (Norwich City) – 34 år / 15 lk
Joël Drommel (PSV Eindhoven) – 26 år / 0 lk
Kjell Scherpen (Vitesse Arnheim) – 22 år / 0 lk

Historiske helte på denne plads: Jan Jongbloed, Piet Schrijvers, Hans van Breukelen og Edvin van der Sar

Jurrien Timber (Ajax Amsterdam) – 21 år / 10 lk / 0 mål
Karakter: 7
Aktuelt et af Europas største forsvarstalenter, og en spiller som især mange større engelske klubber vil betale dyrt for at få fingrene i. Hans beskedne højde (179 cm.) betyder givetvis at det er i rollen som højre back, at han fremadrettet vil blive benyttet, hvis da ikke som her for Holland, hvor han er med i et centralt 3-mands forsvar, hvor 2 andre kan kompensere hans højde. Hvad han ikke har i højden, har han omvendt i hurtighed og teknik, og så virker han meget moden i sit spil.Alternativer:
Stefan de Vrij (Inter Milan) – 30 år / 59 lk / 5 mål
Sven Botman (Newcastle United) – 22 år / 0 lk / 0 mål
Nathan Ake (Manchester City) – 27 år / 29 lk / 3 mål
Jeremih St. Juste (Sporting Lissabon) – 26 år / 0 lk / 0 mål
Pascall Struijk (Leeds United) – 23 år / 0 lk / 0 mål
Micky van de Ven (VfL Wolsburg) – 21 år / 0 lk / 0 mål
Armando Obispo (PSV Eindhoven) – 23 år / 0 lk / o mål
Bram Nuytinck (Udinese Calcio) – 32 år / 0 lk / 0 mål
Bruno Martins Indi (AZ Alkmaar) – 30 år / 36 lk / 2 målHistoriske helte på denne plads: Ruud Krol, Jaap Stam, Ronald Koeman og Frank de Boer 

Matthijs de Ligt (Bayern München) – 23 år / 38 lk / 2 mål
Karakter: 8
Den kraftfulde Bayern München spiller, var for år tilbage, en af de mest jagede centrale forsvarsspillere i verden, og det var i første omgang Juventus der løb med ham formedelst en enorm købspris på knap 86 millioner Euro, og her 3 sæsoner efter, og med blandet succes i sin italienske klub, er han nu tiltrådt i den sydtyske storklub, som købte ham for 76 millioner Euro, så trods sin unge alder på 23 år, er han således allerede handlet for tæt på 1 milliard Dk.kr., hvilket immervæk er en præstation. Potentialet er enormt, og det seneste års tid, er det som om han begynder at vise lidt mere af det, som i sin tid fik alverdens klubber til at savle over ham. Han virker dog en anelse tung, men måske tempoet i Bundesligaen fremfor Serie A tiden, gavner ham og hans udvikling.

Alternativer:
Se under Timber

Historiske helte på denne plads: Se under Timber

Virgil van Dijk (Liverpool) – 31 år / 49 lk / 6 mål
Karakter: 8
Havde denne karaktergivning været uddelt for 1 – 1 1/2 år siden, havde den kæmpestore Liverpool spiller, nærmet sig 10 i karakter, men denne sæsons pauvre præstationer har naturligvis trukket det hele noget ned, og spørgsmålet er om vi sådan for alvor nogensinde igen får ham at se på det ekstreme niveau, han vitterligt havde, da Liverpool og han vandt bådet Premier League og Champions League. Han er kaptajn for “Orange”, og bestemt en vigtig del af van Gaals mandskab, og så er hans højde og drøjde naturligvis et vigtigt element på dødbolde, både defensivt og offensivt.

Alternativer:
Se under Timber

Historiske helte på denne plads: Se under Timber

Daley Blind (Ajax Amsterdam) – 32 år / 94 lk / 2 mål
Karakter: 5
Er kløgtig, forudseende og i besiddelse af en enorm erfaring, men fysikken halter efterhånden for den aldrende spiller, som på landsholdet bruges både i det centrale forsvar, som defensiv midtbane og her som venstre wingback, hvilket jeg ikke mener han er god nok til. Alternativerne er ikke imponerende, og dem som er interessante er for offensive til spillestilen, så LVG har et problem han gerne skulle have løst snarest, for modstanderne vil opdage at der er forholdsvis lettere at gå igennem her, akkurat som spillerne i Premier League kender til f.eks. Trent Alexander-Arnolds defensive problemer. Måske kan snuheden kompensere mere end man tror, vi får se.

Alternativer:
Tyrell Malacia (Manchester United) – 23 år / 6 lk / 0 mål
Mitchell Bakker (Bayer 04 Leverkusen) – 22 år / 0 lk / 0 mål
Cody Gakpo (PSV Eindhoven) – 23 år / 9 lk / 3 mål (wing)
Noa Lang (Club Brügge) – 23 år / 5 lk / 1 mål (wing)
Owen Wijndal (Ajax Amsterdam) – 23 år / 11 lk / 0 mål
Justin Kluivert (Valencia) – 23 år / 2 lk / 0 mål (wing)
Donyell Malen (Borussia Dortmund) – 23 år / 19 lk / 4 mål (wing/angriber)
Björn Meijer (Club Brugge) – 19 år / 0 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Giovanni van Bronckhorst, Piet Keizer, Rob Rensenbrink (wing) og Adri van Tiggelen

Teun Koopmeiners (Atalanta Bergamo) – 24 år / 10 lk / 1 mål
Karakter: 7
Atalanta spilleren dækker midtbanen både defensivt og offensivt, og kan tilmed benyttes i det centrale forsvar, hvor hans energi og fysiske styrke kommer til sin ret. Han er dog klart bedst som den mest defensive af de 2 midtbanefolk, og hans samarbejde med især De Jong, har været en af Hollands styrker i VM kvalifikationen.

Alternativer:
Ryan Gravenberch (Bayern München) – 20 år / 11 lk / 1 mål
Marten De Roon (Atalanta Bergamo) – 21 år / 30 lk / 0 mål
Kenneth Taylor (Ajax Amsterdam) – 20 år / 2 lk / 0 mål
Donny van de Beek (Manchester United) – 25 år / 19 lk / 3 mål
Joey Veerman (PSV Eindhoven) – 24 år / 0 lk / 0 mål
Georgino Wijnaldum (AS Roma) – 32 år / 86 lk / 26 mål
Jerdy Schouten (FC Bologna) – 25 år / 1 lk / 0 mål
Ludovic Reis (Hamburger Sport-Verein) – 22 år / 0 lk / 0 mål
Jairo Riedewald (Crystal Palace) – 26 år / 3 lk / 0 mål
Riechedly Bazoer (AZ Alkmaar) – 26 år / 6 lk / 0 mål
Pablo Rosario (OGC Nice) – 25 år / 1 lk / 0 mål
Quinten Timber (Feyenoord Rotterdam) – 21 år / 0 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Clarence Seedorf, Frank Rijkaard, Edgar Davids, Arie Haan og Johan Neeskens

Frenkie de Jong (FC Barcelona) – 25 år / 45 lk / 1 mål
Karakter: 8
Har bestemt ikke haft den hidtil bedste sæson i klubregi, hvor han lidt for ofte efter Van Gaals og sikkert også spillerens mening, har været indskifter hos FC Barcelona, og der kan ikke herske tvivl om at den meget transfersnak i sommers, hvor han især blev rygtet til Manchester United, kan have præget ham negativt. For Holland er han dog oftest bundsolid, og hans løbepensum, øje for medspillerne samt placerings-evne gør ham til en af Van Gaals absolutte nøglefigurer, både defensivt og offensivt.

Alternativer:
Se under Koopmeiners

Historiske helte på denne plads: Se under Koopmeiners

Steven Berghuis (Ajax Amsterdam) – 30 år / 39 lk / 2 mål
Karakter: 6
Scorer simpelthen for lidt mål, og er ikke en spiller der er kreativ nok til den stil som Van Gaal ønsker. Problemet er at der ganske enkelt ikke er stærke nok alternativer på pladsen, så i det man vel vil betegne som mangel på bedre, udfylder rutinerede Berghuis pladsen, formentlig indtil stortalentet Simons bliver klar, alternativt indtil Ihattaren bliver kvit for sine skader, og bliver mentalt stærkere.

Alternativer:
Xavi Simons (PSV Eindhoven) – 19 år / 0 lk / 0 mål
Guus Til (PSV Eindhoven) – 24 år / 5 lk / 1 mål
Davy Klaassen (Ajax Amsterdam) – 29 år / 35 lk / 9 mål
Mohamed Ihattaren (Ajax Amsterdam) – 20 år / 0 lk / 0 mål

Historiske helte på denne plads: Wesley Sneijder, Willem van Hanegem, Dennis Bergkamp og Ruud Gullit

Memphis Depay (FC Barcelona) – 28 år / 81 lk / 42 mål
Karakter: 6
Er nærmest helt ude i kulden hos FC Barcelona, og det tidligere kæmpetalent der som ung kom til Manchester United som det helt store håb, skal i den grad passe på ikke at miste sin ellers faste plads på holdet, såfremt Van Gaal vil have mere kamprutinerede spillere. Han har stadig en vis speed i fødderne, teknikken er som den altid har været, og så er han jo, som det fremgår, ganske målfarlig, så mon ikke han får en del chancer til VM – det tænker jeg.

Alternativer:
Arnaut Danjuma (Villareal) – 25 år / 6 lk / 2 mål
Luuk De Jong (PSV Eindhoven) – 32 år / 38 lk / 8 mål
Bryan Brobbey (Ajax Amsterdam) – 20 år / 0 lk / 0 mål
Joshua Zirkzee (FC Bologna) – 21 år / 0 lk / 0 mål
Vincent Janssen (Royal Antwerpen) – 28 år / 20 lk / 7 mål
Wout Weghorst (Besiktas) – 30 år / 15 lk / 3 mål

Historiske helte på denne plads: Robin van Persie, Johnny Rep, Patrick Kluivers, Ruud van Nistelrooy, Johan Cruyff, Abe Lenstra, Sjaak Swart, Faas Wilkes og Marco van Basten

Steven Bergwijn (Ajax Amsterdam) – 25 år / 24 lk / 7 mål
Karakter: 7
Har fundet lidt af sig selv efter det mislykkede ophold i Premier League, og samarbejdet med Depay fungerer ganske fint i landsholdsregi, så selvom han ikke just er en spiller på højt internationalt niveau, er det ligesom han, og i øvrigt også flere andre på holdet, forunderligt nok stepper op når de trækker den orange trøje over hovedet.

Alternativer: 
Se under Depay

Historiske helte på denne plads: Se under Depay 

MIT BUD PÅ DEN ENDELIGE 26 MANDS TRUP
Såfremt alle er fit for fight, tipper jeg disse spillere i Van Gaals trup:
Målmænd: Flekken, Cillesen og Bijlow
Højre backs: Dumfries og Rensch
Venstre backs: Blind og Malacia
Centrale forsvarere: Van Dijk, De Vrij, Botman, Ake, Timber og De Ligt
Defensive/centrale midtbanespillere: Koopmeiners, De Jong, Gravenberch, De Roon og Taylor
Offensive midtbanespillere: Berghuis, Klaassen
Angribere/højre/venstre wing: Depay, Bergwijn, Malen, Weghorst, Gakpo og Danjuma

Bemærk at Bruno Martins Indi og Georgino Wijnaldum begge er skadet, og definitivt ikke bliver klar til VM.

DERFOR VINDER HOLLAND VM
– Styrken og bredden i forsvaret
– Bastant midtbane der kan løbe solen sort
– Øhh er det ikke snart deres tur?

DERFOR VINDER HOLLAND IKKE VM
– Åbenlyst ikke stærke nok, hverken start 11èr eller bredden
– Mangler i den grad topangribere
– Mangler en topkeeper

HVAD JEG TILTROR DEM
Kommer det her hold længere end til kvartfinalerne vil jeg blive positivt overrasket. Man skal dog ikke underkende holdets homogene styrke, hvilket de har vist over længere tid, og ja så er de jo ubesejrede under Louis van Gaals 3`de og sidste regime, men alligevel, der må være minimum en håndfuld hold der bare er stærkere end “Orange”.